Om at snakke med fremmede

Det er ikke fordi jeg har givet op. Jeg har bare sadlet om

Ofte spekulerer jeg over, om andre tænker at jeg bare har givet lidt op. Om jeg bare har droppet at tabe de +5-6-7 kg., at jeg måske har tænkt mig at gå i joggingbukser hver onsdag og om de tydelige udgroninger, der bevidner om min blondhed, bare er en del af mit nye look?

Det kan jeg så fortælle alle, at det altså ikke er sagen.

Jeg er dog ikke bleg for at indrømme, at jeg måske gerne så det anderledes. At der enten automatisk medfulgte en enorm energi af overskud, da arvingen arriverede, eller at der helt simpelt bare var flere timer på døgnet (hvoraf barnet naturligvis skulle sove et par mere af disse), til bla. at gå i fitnesscenter og til frisør.
Men sådan hænger verden desværre ikke sammen.

Så i stedet for at gå i en konstant følelse af dårlig samvittighed og ærgelser har jeg godt og vel sadlet om og sænket mine standarder og mine krav til mig selv.
Det lyder måske lidt desperat og opgivende og jeg har da godt set det billede, der florerer på de sociale medier, med teksten “Keep your standards high and your heels higher”. Okay, men hvad så hvis ens brug er af hæle er proportionel med nul, og ens standarder er modificeret efter tid og overskud – er man så bare helt gal på den?

Nej, vel? Jeg ser intet i vejen for at hårvask er en ugentlig begivenhed, barbering en special-occation-ting, ikke-farvekoordineret undertøj er et must, mens lettere plettet og krøllet tøj er en naturlig selvfølgelighed.
Hjemmet er måske heller ikke så poleret, som det i en ønskeverden ville være. Jeg kan  nu se bort fra legetøjsrod, jeg kan se igennem fedtfingre på tv’et og sagtens leve med et tårn af opvask i køkkenet.
Så vil jeg hellere bruge tid på de ting, som gør MIG glad, som jeg har overskud til: mit barn, velfortjent afslapning, Instragram, en varm kaffe og blogging.

Jeg omfavner mine nye standarder, for de er tilpasset den jeg er nu: en småbuttet, men godt tilfreds mor.

imagesEller lav dine egne standarder og gå i de sko du ønsker.
(Men ikke Shox sko. Aldrig Shox sko). 

   

8 kommentarer

  • Pil

    Hurra for dette indlæg! Tænk hvor mange småbørnsforældre, der kunne undgå at gå ned med stress, hvis der bliver nedprioriteret lidt på de skyhøje forventninger om überslankt ydre, dyrt mærketøj til børnene og perfekt rent hjem. Vi ville nok også få gladere børn med mere nærværende forældre 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj
    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Jeg kan så godt li’ dette indlæg, det er så godt skrevet! Dog har du glemt at tilføje Buffalos… Man må altså heller ikke gå i Buffalos. Heller ikke selvom nogen påstår, at de er på vej “ind” igen. Det blir’ ikke hos mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Hurra for fanden da! Det indlæg beskriver nøjagtig den “livsstilsændring” jeg også selv har valgt at lave, fordi jeg ikke følte at hverken tiden eller jeg selv slog til i forhold til alt det jeg gerne ville nå i hverdagen, og stadigvæk kunne være en nærværende og nogenlunde overskuds-agtig mor og kæreste. Og hvor er det rart, ikke at være den eneste. Du er så sej og elsker at følge med hos dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • My

    Aldrig shox sko og ALDRIG crocs ! (Med mindre man arbejder på et hospital og bruger dem dér) !

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at snakke med fremmede