Om at være über egoist og planlægge kejsersnit

Om at agere praktisk mor sprutte, når man ikke engang kan lave havregrød

Scan 31
Jeg hedder Johanne og jeg brænder altid havregrøden på.
På trods af at jeg har en god grobund for at have mestret denne kulinariske prøvelse til perfektion, så undervurderer jeg altid kogepladens styrke. Og overvurderer barnets sult!
Gad egentlig vide hvor meget grød vi har smidt ud det sidste år?

Jeg er dog enig med mig selv om at vi mødre (og fædre for christ sake! Beklager) bliver kastet lidt for voldsomt ud i de praktiske aspekter af at blive forældre.
Jeg mener, der kunne da have været sådan et Frøken Jensen lynkursus.
Man kunne have lagt det ind, som et modul, efter fødselsforberedelsen med dertil understøttende Power Point slides og måske en lille quiz til slut?
(Men ikke en, som man kunne dumpe. Det ville være unfair. Overfor mig).

Man burde i det mindste få udleveret en lille pjece, i følgeskab med dem man i forvejen slæber med hjem: den fine lille bog med de flotte illustrationer 0m barnets lortefarve, samt kontaktoplysninger på fødestedet (i tilfælde af fortrydelsesret, I guess).

Måske jeg burde komme med et udkast af ideer og problemstillinger, som de sundshedsfaglige så kunne samle til en lille guide, med svar på selv de dummeste spørgsmål. Jeg ville skam også være åben overfor at de bare tilsendte det pr. mail.

8 ting jeg godt ville have haft en udførlig guide på:

1. Hvordan man pakker en pusletaske.
Jeg kan da for helvede ikke være den eneste, der altid mangler den ting, som man ikke lige havde med præcis den dag.
(Skiftetøj. I Magasins puslerum. Lort. Bogstavelig talt. Über alles).

2. Hvordan hacker man sin vaskemaskine, så man kan indstille graderne til 200 grader, samt en vejledning til hvor man hælder al håndspritten hen (måske samme skuffe, som skyllemiddel?), for AD for Silvan hvor har man vasket nogle klamme sager derinde – og stakkels mors pæne tøj, som skulle vaskes efter. For ikke at tale om resten af opgangens fremtidige vaske (sorry!).
Og nej, jeg er ikke typen, der skyller tøjet/stofbleerne/håndklæderne op først. Jeg har jo ligesom stået med det i hænderne een gang.

3. Hvordan man styrer en barnevogn.
Kors hvor har jeg ramt mange forbipasserende. Måske man kunne få et modul til vognkørsel – det kunne evt. foregå ude i Lego Land. Det har jo den udmærket bilbane!
(Men vi så også blive enige om, at resten af verdens befolkning burde få et kursus i at fucking flytte sig, når der kommer en barnevogn. Og nej – ikke bare 5 cm. GÅ VÆK!)

Det minder mig forresten om at jeg skal have købt sådan et old school horn til vognen. BÅÅÅÅÅT!

4. Hvordan man fjerner tis/gylp/lort fra sofa/tæppe/dyne/mig selv/bilsæde.
Det er noget med dyp dyp dyp og ikke skure skure skure? Brun sæbe? Kom med de husråd for søren!

5. Hvordan man lærer sit barn at det altså ikke gør, som man har fået fortalt de bør gøre. 
Eller! Hvordan man finder vedkommende, der går og fortæller løgne (og giver ham/hende et smølfespark).

“Alle børn ELSKER at køre bil. Det er noget med summen fra bilens motor og de rolige bevægelser”
Alle? Er det sandt? A L L E?
Det forklarer ikke alle de stop vi har lavet på holderpladser. Eller på små sideveje. Eller hvorfor vi har været nødt til at sidde på McDonalds. Hvorfor jeg har skiftet ble et utal af gange, på et halvt bilsæde. Eller hvorfor anti-TV-og-iPad-til-småbørn-moren har købt en iPad-holder, så yngel kan sidde med Fisher Price Puppy Play lige op i face hele vejen til Vestjylland (“Iiiiiiiiif your’e happy and you know it clap your hands!”)
Det virker til at lige mit barn faktisk HADER at sidde fastspændt. Også selvom hun har en mor ved siden af, der står klar med det helt store hånddukkeshow, tittebøh bag nakkestøtten, Åh Abe i CD afspilleren samt helt beredt med opvarmet stemmebånd, til at fyre den helt store Alberte medley af!
Men hun falder måske bare udenfor kategori.

6. Hvordan man får børn til at sove selv. 
Okay, her er vi så faktisk ude i at jeg, 1,5 år efter fødslen faktisk gerne lige vil have især dette punkt tilsendt. Hvis nogen har svar. Prøvet det hele.

7. Hvordan man holder ham der Tigerspring ude?
Jeg er ikke klar over om alle har haft samme besøg, men det er en uvelkommen gæst, der dukker total ubelejligt op i tide og utide og fucker mit barn helt op! Så tror man at man kendte sin egen baby og BUM! så havde man the devil reincarnated.
Og det værste er jo at man ved hvornår Tiger kommer på besøg, hvis man har den teknologiske kunnen til at hente de apps. Måske lidt ala. astronomer, der kan udregne hvornår der er stjerneskud, så ved disse børne-eksperter ca. hvornår ens baby flipper ud.
(Ja, det sidste rimede. Bogstavspoet her!)

8. Alternativer til “nej”. Jeg er dødsens træt af at sige nej til mit barn. Jeg er siger nok “ej, Augusta, det vil jeg ikke have”, noget oftere, men jeg har brug for at få udvidet mit irettesættende ordforråd til andet, for jeg hiver snart mit hår ud af det konstante ske-/gaffel-/tallerken-/glas-/sut-/fjernbetjening-/brille-/Iphonekasteri.

Og så synes jeg I skal komme med bidrag i kommentarfeltet!

   

27 kommentarer

  • Louise

    En lille kommentar til punkt 3.
    Der findes ikke noget værrer end mødre med deres barnevogn som tror de fylder hele fortovet. Så svært er det heller ikke at rykke til siden så alle kan være der

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Det er rigtigt at det er træls med en barnevogn der fylder meget, men det gør sådan nogle jo desværre og det er nu noget nemmere for en der kommer gående at flytte sig 5 cm end at flytte en hel barnevogn 😉

      Jeg er enig i at mødre med barnevogne også skal tage hensyn, og jeg går så vidt muligt i den ene side af fortorvet, meeen på strøget eksempelvis er det altså temmelig meget nemmere at man flytter sig for barnevognen og ikke omvendt.

      En sød far gav mig et tip, stop op og se ud som om du kigger på noget, så kan folk sjovt nok godt finde ud af at gå udenom 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Nu er jeg (desværre) ikke repræsentant for alle, der ejer en barnevogn, men jeg alle jeg kender forsøger såvidt muligt at rykke til den ene side. Jeg tror måske bare det er svært at forestille sig hvilken zigzag prøvelse det er, at være på tur, blandt andre mennesker. Jeg forventer ikke at alle flytter sig, men folk, der står og snakker i store grupper på fortovet har lettere ved at trække sig til side, end jeg har, ved at køre ud på vejbanen. Det gælder også folk, der kommer fra den anden retning – de bør trække lidt ind til siden. Det ville jeg også selv gøre, hvis jeg kom gående, og en kvinde med en 2 meter bred popo skulle forbi 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Wee et andet barn der heller ikke synes det er en fest at køre bil og som heller ikke falder i søvn med det samme motoren tænder! Øhh måske det er upassende at juble over, men altså jeg har så mange gange fået at vide at det da er mærkeligt at Thea på
    17 måneder ikke kan lide at køre bil, for det kan alle babyer da! Nej folkens det kan alle babyer ikke og Thea har været svært utilfreds med det siden hun var lille bitte og blev væk i autostolen! Gad godt have en manual så jeg kunne lære mit barn at hun ikke er døden nær fordi hun bliver spændt fast!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Godt så! Så er vi da to i klubben 😉 Ej pjat, jeg ved der er flere!
      Jeg var også af den overbevisning at de bare alle var helt pjattede med det kørsel. Men nej, Augusta (på 15 måneder) lyder meget som din Thea!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidse

      Melder mig i klubben! Agnete på 18 måneder HADER at kører bil. Det første år skreg hun hver gang vi var i en bil, nu er hun( for det meste) bare utilfreds!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      På med Ipaden Sidse 😉
      (Det er dog begrænset og jeg vil advare mod at man bliver lettere vanvittig af trælse tegnefilmsstemmer!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min datter gider fame heller ikk sidde i bilen. Vi har først for nylig fået bil. Så førhen var det sjældent hun kørte i bil, og hun gad fandme ikk! Hun blev stiktosset HVER gang. Nu har hun stille og roligt vænnet sig til det, men kun hvis vi timer al kørsel til hun er træt, så hun falder i søvn. Hvis hun skal sidde vågen i autostol i mere end 10 minutter, kommer ragnarok!

    Angående barnevogne, så plejer jeg altid at være flink til at flytte mig ind til siden, men det kræver eddermame at den modgående part OGSÅ RYKKER SIG, jeg kan godt huske hvor meget jeg hadede barnevogne før jeg blev mor. Men der skal sgu være plads til alle, og begge må jo vise henvisning og rykke sig så alle kan være på det forpulede fortov. Det er noget nemmere at rykke sin lille popo 50 cm, end at rykke et monstrum af en Emmaljunga, med en 10kgs baby og Rema1000 indkøb for 500 bobs!!!
    Jeg oplevede for nylig, over et fodgænger felt. At der farede en djævel i en modgående pige, der gik pænt sammen med sin far og bror (går jeg ud fra det var) INDTIL hun så barnevognen. Hun kiggede mig lige i øjnene, smilede skævt og satte kursen DIREKTE mod mig og barnevognen. Og der var masser af plads over fodgængerfeltet, og før hun øjnede mig og mit yngel, var vi slet ikke på kollisions kurs…
    Den barnevogns kommentar var rettet lidt på Louises tidligere kommentar… Uden bitterhed dog, men alle må dælme tage hensyn, barnevogne såvel som andre almindelige dødelige. Vi skal alle være her, og der skal også være plads til spædbørn i vores samfund, ellers guess what? så er vi her ikke ret længe!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det sådan at jeg flytter mig gerne for barnevogne, for jeg ved at det værdsættes 🙂
    MEN kommer der to barnevogne ved siden af hinanden og fylder hele fortovet, så bliver jeg trodsig og flytter mig ikke, for de tre meter, man lige går bag ved den anden, kan man sgu godt overleve. Jeg stopper selv op og går bag mine kammerater, hvis jeg trækker min cykel på fortovet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, ja, det er lidt ligesom kærestepar, der holder i hånd, når de cykler (jeps, de findes).. Så bliver man trodsig 😉 Selvfølgelig bør man ikke springe ud på kørebanen, for at tilfredsstille en mødregruppekaravane 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trishmangaard

    Først! Du fylder havregryn i en skål, hælder vand over, så det passer med et lille lillefingerled over havregrynen og så 2,5 min. i los microbølgeovn – fortynd med kold mælk, så den hurtigere er klar til bebs. Evt. 1-2 min. i fryseren, hvor den lige røres en gang. Voila! Havregrød på 5 min

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      1. Hun får ikke flaske mere. 2. Vi spiser ikke popcorn. 1 plus 2 betyder at vi ikke ejer en mikroovn 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone B

      Havregrød i gryde: tag en kaserolle, hæld lidt havregryn i (1 dl el.lign – så må du vurdere hvor meget hun spiser 🙂 hæld vand over så det dækker rigeligt – man skal kunne fornemme vandet uden at det er 5 mm over. Lad det stå og trække lidt. Tilsæt en anelse salt (det fik jeg at vide af mine drenge at det gør mormor) Tænd kogepladen og rør rundt – det tager ikke lang tid før det er færdigt – det klistrer lidt 🙂 Tag er pæn klat og læg i en skål. Hæld lidt mælk over – det køler og gør det mindre klistret, rør rundt hvis ønsket. Og så en klat smør/kærgåden der smelter – det er guf siger alle mine 3 drenge

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte Lux

      Hvordan kan su være mor og ikke have en mikroovn? Nøj, hvor har vi lavet meget havregrød i den (og cupnoodles til moderen ☺️). Altså, det er jo ikke nogen kritik, slet ikke, men det der med at lave havregrød (og risengrød), dét kan den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha! Og popcorn 😉 Vi havde en, dengang hun fik flaske 😉 Savner faktisk noodles nu du nævner det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Truc

    At få børn til at sove selv…Få nr. 2! Herhjemme lykkedes det i hvert fald ikke førend lillesøster kom til og der var storebror alligevel blevet 2½. Nu har vi “kun” et barn som ikke kan falde i søvn selv og heller ikke sover igennem, på trods af at hun er halvandet år! 🙁 Og det går jo fint i vuggestuen, men herhjemme er det jo verdens undergang når vi forlader verdenen, måske har vi ikke været konsekvente nok? Men vi har heller hjerte til at lade hende græde. Så måske når hun bliver 2 ½ år og forstår lidt mere, så kan det være det endelig lykkedes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Truc

      Og jeg mener forlader værelset… For det ville nok være verdenens undergang for hende hvis vi forlod verdenen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ha ha, enig: verden er måske i overkanten 😉 Jeg ligger i soveværelset, når hun skal sove. Det er det behov hun har , og hvis I vurderer at jeres datter har mere gavn af at I bliver i værelset, så må I da blive der. Jeg tror også, som dig, at det er lettere, når de er mere bevidste. Med Augusta virker det som om hun går i total panik og jeg tror bestemt ikke at hun lærer at det er okay at ligge alene, ved at vi bare lader hende græde sig selv i søvn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er mere end 1 gang kommet afsted uden pusletaske. Den ene gang på biblioteket valgte Max (er sikker på han vidste, jeg ikke havde noget med) at overskide sig selv. Så var gode råd dyre??? Fik vasket ham på toilettet og gav ham et af mine bind på :0)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Du er jo genial. Det ville jeg ALDRIG have tænkt :-)! De skider altid, når man mindst venter det, de snu børn 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Jeg er den helt skrappe, lær-at-sov-selv mor type. Har små søskende som kun kunne sove hvis de fik 7 historier, 3 sange og derefter skulle man iøvrigt blive liggende indtil de var i dyb søvn, besluttede at det var mit liv for kort til…
    Jeg er helt enig i at de ikke skal være dybt ulykkelige og græde dig selv i søvn, men fandt også ud af, at hvis de ikke lærte at falde i søvn alene, er de også ulykkelige når de vågner om natten og man ikke er ved siden af længere.
    Kort og godt så har vi de samme aftenrutiner(hvilket du/I med garanti også har), putter, siger godnat og sov godt og går ud. Går derefter derind med de intervaller, som jeg finder nødvendige. Altså ikke efter et vist antal minutter, men når jeg kan høre at jeg skal derind. Virkede allerede efter første dag hos os, tog en 4-5 dage hos en veninde. Tror at det handler meget om hvordan man har det i maven, jeg orkede ikke at være derinde til de sov(har to børn med 14 mdrs mellemrum, så overskuddet var måske ikke altid det største…) Har brug for min aften alene for at være en god mor igen næste dag, men synes man at “kampen” er for hård, skal man jo ikke gøre det.
    Det var en lang smøre, håber at noget af det gav mening. Augusta skal jo nok lære det på et tidspunkt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Brummerstedt

    Jeg er lige ved at tisse i mine bukser af grin!!!
    Åh hvor har du altså ret i det hele, folk ku da godt ha’ advaret om at det ville blive hårdt?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Kære Rikke. Jeg er ked af at jeg først svarer nu, men jeg har overset din kommentar 🙂 Jeg blev så glad, da jeg læste den :-D!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Havregrød (og alt muligt andet grød): Put havregryn i tallerken. Put kogende vand fra elkedel i så der er lidt over grynene. Lad stå i et minut = havregrød. Er jeg den eneste der ALTID har gjort sådan?? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] hvor hun beskriver nogle humoristiske problemstillinger forældre udsættes for. Læs det ved at KLIKKE HER. Er helt sikkert fan – lige som tusindvis af andre. Det er rart at vide, at andre mødre […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Til tis/lort/gylp/bræk er kartoffelmel fantastisk! På alle overflader 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    HAHAHAHAHA åhhhh hvor er det sjovt! Grinede så meget at jeg næsten vækkede mit barn 😂 Hvis du sidenhen har fået nogle af de vejledninger, så send dem lige videre, ikke? Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være über egoist og planlægge kejsersnit