Accepten af, at man ikke kan gøre alting rigtigt (...desværre)

Om at være über egoist og planlægge kejsersnit

IMG_5096

Krudtuglen her kom til verden i maj 2013. Jeg vidste det ville være den dag, så jeg var godt forberedt. Vi mødte nemlig op til planlagt kejsersnit, som jeg havde bestilt på forhånd hos min jordemoder.
Det er en lidt kontroversiel måde at få et barn på, da langt de fleste føder (sådan “rigtigt”) og det er det, der rådes til, når man spørger fødselslægerne, jordemødre osv.

Jeg valgte dog at få et tabu-kejsersnit, selvom der umiddelbart ikke er nogen fysiologisk hindring for en “normal” fødsel. Jeg vælger ikke at sige “jeg fødte”, for det gjorde jeg ikke. Jeg fik kejsersnit, og set i relief og med alle de kommentarer jeg har fået med på vejen, så kan jeg indimellem godt føle mig som en egoist og som en kylling. Det er mine egne tanker om mig selv, men det handler nok også om at jeg har den sublimt største respekt for ethvert kvindemenneske, der presser et lille menneske ud af deres fødekanal, og fordi jeg ikke kunne klare den opgave, som jeg er bygget til.

(Jeg tænker slet ikke på de, der har fået akutkejsersnit, eller kejsersnit af fysiologiske årsager. Det var en nødvendighed for de kvinder og det var det eneste rigtige for dem).

Jeg havde bare en psykisk blokade, der betød at jeg ikke kunne klare det. At jeg ikke troede jeg kunne klare det.

Man kommer ikke sovende til at kunne bestille et planlagt kejsersnit. Jeg skulle – naturligvis – først have alle de tilbud og den støtte, der muliggjorde, at jeg ville springe ud i en naturlig fødsel. Først og fremmest havde jeg mange samtaler med min jordemoder om hvad det var, der gjorde, at jeg ikke kunne få mig selv til at acceptere en fødsel. Der kom ikke noget definitivt svar. Det er ikke resultatet af et traume, eller psykiske problemer, men (med deres ord) var det fødselsangst. Jeg blev tilbudt en fødselskonktakt, hvilket er en aftale mellem jordemoder og vordenende mor, der sikre at de tanker og ønsker man har for sin fødsel er redegjort på forhånd, så der ikke skal forhandles eller overbevises undervejs.

Herefter var der samtaler med fødselslægen, der skulle sørge for at jeg kendte til alt fakta omkring fordele ved “normal” fødsel og hvad det indebar at få kejsersnit og de risici de indebar.
Der var ingen tvivl om hvad eksperterne råder til, og det er normal fødsel. Det er udfra hvad der vurderes at være bedst for (det sunde) barn og den (fysiologisk) sunde (vordende) mor.
Jeg valgte så hvad der var værst for barnet, men i min klare optik: hvad der var bedst for mig.
Der var mange timers tanker og skrubler bag mit valg og bare tanken om mig i fødsel kan gøre mig grådkvalt. Jeg ved min krop i teorien ville kunne holde til veer og at presse, men min psyke kan ikke kapere forestillingen om processen.

Jeg har skam også fået kommentarer med på vejen.
“Jeg synes du er über egoistisk” var der en, der skrev til mig, i et online forum. Det er nok ikke det bedste sted at dele skrubler, men jeg havde brug for råd og støtte fra ligesindende. Jeg blev også fortalt af flere, at de syntes det var kritisabelt, at jeg skulle koste samfundet penge, fordi jeg ikke “har lyst” til at føde.
Kommentarerne sidder dybt i mig og jeg har den dag i dag svært ved at ryste dem af mig, for det var ikke det, at jeg aktivt havde sat mig for at jeg ikke havde lyst til at føde. Det er jo ikke som hvis man skal have aftensmad og man siger “ej, jeg har altså ikke lyst til lasagne skat – løb du hele vejen på McD efter mad til mig”. Jeg kunne ikke i den situation jeg stod i, der hvor jeg stod i mit liv.

Kejsersnittet gik godt og det var en god oplevelse (så god som sådan noget nu engang kan være), jeg havde og har det godt og vigtigst af alt: Augusta er sund og rask.

 

   

63 kommentarer

  • ENDELIG en som kan sætte ord på præcis de tanker og følelser jeg havde da jeg valgte at få planlagt kejsersnit med min søn Arthur – TAK 🙂
    Folk kunne ikke forstå eller kan ikke forstå at jeg valgte det, men som jeg siger til dem, hvis jeg havde valgt at føde ´normalt´ så er jeg ret sikker på at det var endt med et kejsersnit alligevel, simpelhen fordi jeg ikke ville kunne ´arbejde´ med at skulle føde ´normalt´. Jordmor og læger forsøgte flere gange at overtale mig til ikke at få kejsersnit, men jeg stod fast med fuld opbakning af min mand. Jeg har på ingen måder fortrudt dette valg, men ville have fortrudt hvis jeg havde fulgt lægernes råd. Nu har jeg en positiv oplevelse at få min søn, hvor det andet ville have været et ubehagelig oplevelse.
    Er dog ked af at folk ser det som tabu og at jeg skal forklare dem om mit valgt at få et kejsersnit, og de ikke kan forstå mit valg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Mette!
      Selv tak da!
      Jeg tror aldrig jeg kommer til at støde på et menneske, der selv har født naturligt, eller skal det på et tidspunkt, der 100% kunne forstå mit valg heller. Men det forventer jeg heller ikke. Jeg forventer derimod at de respekterer at det er mit – og dit – valg.
      Jeg synes det er skønt at høre at du mødte opbakning for din mand derimod, for det kan jo være svært at sætte sig ind i!
      I starten løj jeg faktisk også. Jeg sagde hun vendte forkert. Altså til “andre” (ikke tætte venner og familie), men så ville jeg slå et slag for dette frie valg, så jeg siger det hver gang nogle spørger hvornår hun er født, eller spørger ind til fødslen. At jeg fik kejsersnit, fordi jeg ikke ville føde. For det bør normaliseres. Jeg siger ikke at flere bør få kejsersnit, men dem som du og jeg bør være klar over at muligheden er der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Natascha

      Hej! Så skal du da have den “oplevelse” at møde mig. Jeg har en søn på 2,5 som jeg valgte at få ved planlagt kejsersnit pga ekstrem fødselsangst. For knap 3 måneder siden fødte jeg en pige “naturligt” da jeg blev stædig. Egentlig gjorde jeg det ikke for min egen skyld, men faktisk for min kærestes som rigtig gerne ville opleve den “rigtige måde” at få et barn på. Til trods for man så skulle tro at jeg ville være ude af stand til at føde på en anden persons vegne gik det over al forventning og gør det gerne igen. Jeg havde en fantastisk og nem fødsel, så skulle der komme en 3’er, så vælger jeg den naturlige fødsel igen. Men jeg kan 100% følge jer begge – har selv været der. Og det er lige så rigtig som alt andet. Som de siger med amning “en god mor ligger ikke altid i brysterne”, “en god mor ligger heller ikke i dit underliv” 😉 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Jeg fødte selv, og jeg har fuld forståelse for hvorfor du valgte at få kejsersnit! Jeg følte mig slet ikke i stand til at føde og havde meget svært ved at samarbejde med jordmoderen. Jeg følte i mange måneder efter fødslen at jeg havde været udsat for en slags overgreb og havde hele tiden brug for at tale om det! Heldigvis kom min datter hurtigt (med hjælp fra en sugekop), men Gud hvor ville jeg ønske at jeg havde gjort som dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh gud Mie.. hvis du føler du er blevet udsat for et overgreb, er det højst sandsynligt rigtigt! Det skærer simpelthen i hjertet at læse alle kommentarerne herinde. Næsten ALLE fødende bliver udsat for “faglige overgreb” når de føder… En jordemoder eller en læge der ikke respekterer en forsigtig vaginal undersøgelse, men bare “stikker” to fingre ind eller overskrider den fødendes grænser på anden vis. Jeg er både sexolog og jordemoder og arbejder netop med angst og overgreb.
      Åh alle I skønne kvinder herinde er desværre få ud af rigtig mange der oplever et fødselssystem her i Danmark der IKKE er for mor og barns bedste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg synes det er pisse sejt! Ærligt talt! Jeg har for nylig født mit andet barn… Og begge gange, har jeg – modsat dig – været rædselsslagen for at det skulle ende i KS. Ikke pga. det moralske i det, eller noget i den dur, men fordi jeg personligt slet ikke kan klare tanken om, at barnet skulle “opereres” ud af mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, det er jo lidt sådan det er – at det ene ligger langt fra en, mens det andet er meget nærliggende. Det ligger selvfølgelig ikke naturligt for mig, at få opereret barnet ud, men fødslen derimod er så langt fra noget jeg kan forestille mig, at jeg hellere blev sprættet op af en skalpel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cirque_de

    Håber virkelig ikke du får hug for din hudløse ærlighed om dette meget følsomme emne. For jeg ved hvor følsomt det er. Jeg har selv valgt planlagt kejsersnit begge gange. Jeg ved det var den bedste beslutning for mig og min familie og heldigvis har jeg kun mødt accept og forståelse fra læger og jordmødre.
    Tak fordi du er så modig og ærlig. Og tak for skøn blog/IG.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dejligt du er mødt af forståelse! Jeg tror også at de fleste, face to face kan sætte sig ind i – eller i det mindste respektere – det ønske. Jeg har fået nogle lidt uforstående kommentarer (bla fra sygeplejersker), men sådan er det jo med alt: hvis det er noget, som ligger meget langt fra folks egen holdning, så er det svært at sætte sig ind i kontrasten. Forventer nu heller ikke folk forstår det, eller kan relatere.. Men man bør da unde alle at de får tilbudt de muligheder der er, for at de får deres barn bedst bragt til verden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Simpelthen så flot et valg du har taget. I min verden, er det vigtigste at jeg vælger at føde på den måde hvorpå man føler sig mest tryk.
    Stor respekt til dig for at lytte til dig selv og din krop.

    Hilsen fra en meget forstående “hjemme føder”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hjemmeføder? Dét er fandme også sejt :-)! Ved du hvad- noget underligt er at jeg selv har lyst til at være med til en fødsel. Altså en andens, ikke? Gid en af mine veninder var hjemmeføder-typen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Projekt ny baby sat igang herhjemme. Og ingen tvivl om at jeg også vil føde hjemme næste gang og der skal du da være velkommen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Nu har jeg fuldt lide med på din instagram, og hvis der er ikke ord jeg IKKE vil beskrive dig med, er det egoist.

    Godt, at du tog dit rette valg i hvordan du ville føde, hvorfor ikke prøve at få den bedst mulige oplevelse, i så stor en ting, som at få et barn. Og (heldigvis) er vi alle forskellige, men derved er valgene man tager, som ikke følger ‘flowet’ ikke mindre omsorgsfulde og rigtige!

    Du er sej! Mødre er sgu seje – uanset måden de har fået deres barn til verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Campbell

    Jeg ville på en måde ønske at jeg havde valgt kejsersnit, min datters fødsel var forfærdelig. Det tog 24 timer, epiduralen virkede ik en skid da vandet blev taget 12 timer før hun kom ud. Hun lå lidt forkert, så jeg kunne ikke presse hende ud. Så efter jeg havde presset i 7 timer, blev hun taget med sugekop. Jeg sprækkede godt og grundigt og kunne ikke gå i en månede efter og følte at min indvolde pressede på nummie, så jeg turde ik gå på toilettet i 2 uger. Og så valgte hun også at komme ud 2 uger efter termin, så hun blev født den 25dec…havde jeg bare fået kejsersnit var alt det ikke sket, jeg havde kunne gå normalt og kunne bedre nyde min datter uden at ligge med smerter. Jeg har besluttet at næste gang bliver det kejsersnit… Jeg kan simpelthen ikke holde til det igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      HOLDAOP et skrækscenarie du har været igennem! Som så blev virkelighed! Det lyder virkelig virkelig forfærdeligt! Jeg kan fandme godt forstå du er påvirket af det og tænker kejsersnit anden gang. Men hun det ikke nødvendigvis sker igen (risikoen er vel meget lille?). Men fuck det er jeg ked af at høre, at det kan gå så galt! Forhåbentlig er din datter sund og rask og det samme med dig?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Stor respekt for, at du deler din historie 🙂
    Jeg blev mor i februar ved akut kejsersnit, jeg havde aldrig forestillet mig kejsersnit, men nu hvor jeg har prøvet det (efter 14 timer med veer – i fødsel efter de første 6), så ved jeg, at hvis Frederik skal have en lillebror- eller søster, så bliver det ved planlagt kejsersnit..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hold da op – det må siges at være akut kejsersnit! Man kan sgu også sige at du så næsten har født 🙂 Du har i hvertfald kæmpet 😉 Jeg kan godt se, at når man tror man skal føde hele vejen gennem graviditeten OG har været i fødsel i 14 timer, så er det ikke lige KS man forventer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er rigtig ærgerligt der er alle de tabuer og i min optik alt for mange stærke meninger og løftede pegefingre når det kommer til fødsel, amning, flaskebarn og bare det at blive forældre i det hele taget.
    Vi er alle forskellige og har behov for noget forskelligt, har forskellige forudsætninger og indgangsvinkler til det at blive mor eller far.
    Vi gør jo for h…… bare det bedste vi kan! Vi elsker vores børn og vil dem alt det bedste. Så jeg ville ønske at alle andre ville lukke æsken, medmindre de bliver spurgt om råd eller hjælp. For der var ikke noget værre end de første par uger som nybagt mor og far og alle de 117 forskellige råd man fik. Kroppen er i forvejen fuld af hormoner og usikkerhed og kærlighed til det lille væsen der dumpede ind i ens liv, så der var ligesom ikke plads til råd der gik i hver deres retning!
    Jeg synes det er så dejligt du åbner for dette tabubelagte emne, jeg tænker åbenhed er vejen frem. Jeg er selv rædselsslagen for at skulle have kejsersnit, så håber min anden fødsel også kommer til at foregå uden komplikationer der vil ende i kejsersnit. Og der er vi jo heldigvis forskellige.
    Tak for en god blog og fede tegninger på IG.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Maria!
      Vise ord! Du har så ret!
      Det er nemlig ikke let at blive forældre. Bare det i sig selv, at få barnet er sgu en af de største omvæltninger i denne verden, og når man så oveni hatten får 1000 modstridende ting at vide, så bliver man sgu endnu mere forvirret, end før.
      Det handler jo om at man absolut ikke vil gøre noget galt, men samtidig skal man jo også finde ud af meget selv, for man skal jo finde sin egen sti, og finde ud af hvad der er bedst for en selv og sin familie!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Johanne. Jeg har fulgt dig på IG – og nu også på blog:-) Kan SÅ godt forstå din angst og dit valg. Efter en laaang fødsel af min første datter, gik jeg fuldstændig i panik op til fødslen af min anden datter… derfor kom jeg i kontakt med Anja Bay, som har kurset “Smertefri fødsel” – hun er fantastisk!!! (og nej, fødslen er selvfølgelig ikke helt smertefri, men smerten var til at holde ud – helt anderledes end første gang). Så hvis I en dag skal have en guldklump mere, så kan jeg ikke anbefale dig nok at tage kontakt til Anja http://www.smertefrifoedsel.dk. Tak for dine skønne og ærlige indlæg:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Camilla! Først: tak! Og ved du hvad – jeg har faktisk luret lidt på det. Jeg tror ikke hun forsøger at bilde folk ind at det er smertefrit (selvom navnet ligesom lægger op til det ;-)), men jeg tror helt bestemt det hjælper. I hvertfald ift man flytter fokus lidt og gør måden man trækker vejret på mere konstruktiv. Man aner jo ikke hvad man laver, men jeg kan godt lide ideen om at man får noget viden om hvordan man i det mindste kan gøre det lidt lettere for sig selv! Jeg så det måske i et program om Emil Thorup- hvor de føder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg respekterer dig fuldt ud for dit valg. Hvis de ikke havde givet dig lov til at få PKS, kunne angsten for en fødsel da have ødelagt din start som mor fuldstændig. Godt du stod fast.
    Jeg har selv fødselsangst – mest af alt er jeg bange for at der skal ske mig eller barnet noget under fødslen, så en af os ikke komme med hjem. Alt er ude af ens kontrol under en fødsel, og det har jeg meget svært ved.
    Især er jeg bange for at gå over tid. Jeg gik over tid ved begge mine andre børn, og den ene gang var der ikke mere fostervand ved fødslen, så jeg fik en lille tør og rød rosin ud 🙁 Jeg tænkte meget over hvad der var sket, hvis der var gået en dag mere. Havde han så overlevet. Det er nogle hårde tanker at gå rundt med, så denne gang er jeg blevet lovet, at jeg ikke kommer til at gå langt over tid. Det giver mig ro i sindet og lidt mindre angst for fødslen.
    Men jeg kan sagtens forstå jer, som vælger at få PKS, og det har også været oppe i mine tanker flere gange.

    Kh Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh Signe, sikke mange tanker 🙁 Jeg kan uden tvivl godt forstå dig – især med det med at gå over tid 🙁 Hvis du skal have flere børn, så bør du da helt sikkert have en snak med JM om igangsættelse, inden du går for meget over tid :-/ – for ja! Det KUNNE jo være gået galt – men det gjorde det heldigvis ikke.
      Jeg tænker lidt at det er kvindens allerstørste frygt, at der går noget galt under fødslen, fordi det er sådan en freaking fucking langt ude oplevelse, hvor ingen ved hvad fanden der sker, og om alt er okay og normalt! Py ha, man skal godt nok være sej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh altså hvor jeg udmærket forstår din beslutning og godt du kæmpede for din ret – for det er vel en ret, hvis man bliver fysisk dårlig over tanken omkring en fødsel?
    Selv har jeg fød begge mine børn og det er fandemer det hårdeste i verden. Det værste og jeg GØR DET ALDRIG MERE – hvis jeg er så heldig, at få et barn mere bliver det 100 % ved kejsersnit.

    Mine fødsler har været grusomme og med Emma, sagde jeg til min mand da veerne gik igang: Vi har haft det godt sammen, jeg har elsket dig osv. pas på min datter – for jeg ved jeg dør nu! Jeg VISTE BARE AT JEG SKULLE DØ!!! at jeg overlevede, er så en anden sag.

    Forfanden da, det er sku skrapt at sige du har kostet samfundet noget som helst.

    Min mand fik en depression efter fødslen af nr. 2 barn. Det havde været så frygteligt at høre mig i 8 timer, ligge og råbe “jeg vil dø – jeg vil døøøø” og DET kostede sku også samfundet penge, at f¨ham op igen!

    Nå men altså – fint at tage hul på de der tabubelagte emner #gidjegkunnelaveenthumbsup

    Smil Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Kære Betina!
      Py, det lyder fandeme heller ikke let! Det er sgu også lidt af hvert I har måtte gennemgå 🙁 Nogle har desværre skrækkelige fødsler (altså, der er jo nok ikke nogle, der er sjove – det gør jo ondt. Har jeg hørt ;-)), mens andre har to eller flere helvedesfødsler 🙁 ØV!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Tak for din ærlighed! Det var lige hvad jeg havde brug for!! Jeg fødte for 2 år siden min søn og det var en helt igennem forfærdelig oplevelse som endte med at han blev hevet ud med en sugkop. Jeg blev sat i gang, fik vestorm og hele oplevelsen virkede slet ikke naturlig. Min søn havde en masse komplikationer efter den hårde fødsel og jeg er stadig ikke kommet over den traumatiske oplevelse. Nu er jeg gravid igen og står i den situation, at jeg snart skal til en samtale med en jordemoder, hvor jeg skal lave en fødselsplan. Min største skræk er at de får overtalt mig til at forsøge at føde normalt. Og at min mand ikke vil kunne bakke mig på i min beslutning om et planlagt kejsersnit.
    TAK for dit indlæg, nu har jeg mod på at holde ved min beslutning. Ellers tror jeg jeg havde bukket under for presset om at gøre “det bedste” for mit barn. Tak, tak, tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Øv Lone, det lyder ligesom min fødsel af min datter. Synes det var så forfærdelig en oplevelse, som gjorde at jeg efterfølgende syntes jeg havde svært ved at elske hende til fulde. Når vi skal have barn nummer to, overvejer jeg også kejsersnit..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh nej dog, det lyder dog skrækkeligt med din første fødsel! Det kan jeg godt forstå kan sætte sine mén!
      Du bør helt bestemt tage en laaang snak med jordemoder. Jeg tænker om du fik en opfølgende samtale, efter din søns fødsel? Det hører jeg der er mange, der bliver tilbudt, når de har haft en hård fødsel – og især som førstegangsfødende (som jeg antager du er).
      En fødselsplan er bestemt en god idé, for jeg tror også udarbejdelsen af denne betyder at man gør sig nogle tanker, og det er jo en slags kontrakt, hvor jordemor er din advokat, som står klar til at tale din sag. Jeg har også hørt om nogle, der har fået på planen, at hvis den fødende beder om kejsersnit, og det stadig er muligt, så får man det – også uden en længere forhandling!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har fuld respekt for din beslutning, man skal gøre det der føles rigtigt i situationen – og det vigtigste er at både mor og barn har det godt.
    Jeg har selv fået pk (som dog endte med at blive akut, da vandet gik før tid) – men det skyldes tvillinger der lå hulter til bulter og ikke på nogen måde ville kunne fødes normalt.
    Jeg havde en fin oplevelse af selve ks, men timerne efter var når jeg ser tilbage nu kaotiske og ubehagelige, ikke mindst for den nybagte far, da jeg mistede rigtigt meget blod under opvågning/overvågning og måske skulle under kniven igen for at få stoppet blødningerne, samtidigt med at han stod helt selv på neo med fortidligtfødte tvillinger og ikke vidste om jeg var købt eller solgt. I selve situationen var jeg rimeligt laid back (godt bedøvet), men nu 4 år efter kan jeg godt se det var en smule på vej ud af et forkert spor.
    Jeg ved simplethen ikke hvad jeg ville vælge hvis jeg skulle gå hen og blive gravid igen, jeg hælder til pk (da det er det jeg kender), men har samtidigt ikke lyst til en måske unødvendig operation, samtidigt vill ejegvæer rædselsslagen for at sprække fra ende til anden ved en alm fødsel.
    At vi så ikke planlægger flere børn er jo så en hel anden sag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fenjadora

    Jeg ville virkelig ikke have kejsersnit selv… Jeg har endda fortalt andre om at jeg var bange for et kejsersnit (grundet igangsættelse) og tro mig det blev i den grad også kommenteret! “ej det er jo sådan det er! Hvis barnet skal ud, så skal det ud! Også selvom du får et ar på maven!”… Ja tak, det er jo så nok ikke lige det jeg var bange for. Det er ikke fordi jeg ikke tror personalet ville være dybt professionelle og at kejsersnittet ville gå godt (jeg arbejder selv på en operationsgang, så det er ikke der min frygt ligger…)

    Heldigvis fik jeg mit ønske om en ideel fødsel opfyldt og heldigvis fik du også din ideelle fødsel. Hvor er det bare ærgerligt at man skal mødes af så mange kritiske mennesker! Hvis bare de stillede spørgsmålstegn ved ens valg, tanker og ønsker på en ordentlig måde, men det gør de jo ikke! Man bliver mødt at hård og ikke konstruktiv kritik! Jeg respekterer fuldt ud dit valg om kejsersnit til trods for mit valg var det helt modsatte… Og det gør faktisk ondt at læse hvor meget modstand du oplevede. Det er da hårdt nok i forvejen at skulle træffe valget.

    Ja det blev lige en længere beretning…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sophie

    Kære Johanne.

    Først og fremmest, tusind tak for de seneste indlæg – de har været enormt gode, især for mig (ligesom for mange andre)

    Jeg står selv og skal føde en lille dreng til december, og de tanker du beskriver i dit indlæg, kan jeg kun nikke genkendende til.
    Jeg har tænkt mig at føde naturligt, hvis det kan lade sig gøre – men jeg kan også mærke, at jo tættere jeg kommer på fødslen, jo mere skræmt og angst bliver jeg.
    For hvad hvis jeg så ikke kan alligevel? Sådan rent psykisk?

    Det er enormt drænende at have det på den måde, og nu hvor jeg har fået tudet ørerne fulde af diverse jordemødre og læger, om at jeg selvfølgelig sagtens kan klare at føde naturligt – så er det som om min psyke går imod..

    Så TAK! Tak fordi du tager sådan et tabubelagt emne op – jeg synes det vigtigste er, at føle sig tryg i den situation man er i – naturlig fødsel eller ej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ville da ønske at jeg havde kunne sætte ord på mine følelser omkring fødslen på en måde så jeg havde fået et kejsersnit. Jeg var panisk angst for at føde, brød sammen til fødselsforberedelse på riget fordi jeg ikke kunne overskue det, ekstra samtaler med jordemoder osv og ikke en gang var der nogen der forslog et kejsersnit. Fik til sidst lavet en kontrakt, som desværre ikke nåede fra konsultationen og over i min journal på fødegangen, hvilket resulterede i en meget dårlig oplevelse.
    Jeg er ikke i tvivl – bliver der en næste gang, bliver det kejsersnit.
    Tager hatten af for at du holdt fast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stor respekt herfra. Og hvad er det for noget pjat med, at du har “kostet samfundet ekstra”. Hvis du havde født og var gået ned med et brag af en fødselsdepression og efterreaktioner på, at have overskredet din psykiske grænse, så havde du sgu nok “kostet” endnu mere…

    Min søn kom med akut kejsersnit, og lige som dig siger jeg ikke, at jeg fødte. Jeg fik kejsersnit. Men han blev født, og det er det eneste, der betyder noget.

    //Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ville da ønske at jeg havde kunne sætte ord på mine følelser omkring fødslen på en måde så jeg havde fået et kejsersnit. Jeg var panisk angst for at føde, brød sammen til fødselsforberedelse på riget fordi jeg ikke kunne overskue det, ekstra samtaler med jordemoder osv og ikke en gang var der nogen der forslog et kejsersnit. Jeg var bange for at mindste kontrollen, og ‘miste’ mig selv i situationen.Fik til sidst lavet en kontrakt, som desværre ikke nåede fra konsultationen og over i min journal på fødegangen, hvilket resulterede i en meget dårlig oplevelse. Hvor jeg var bange under hele forløbet og endte med at min lille pige måtte tages med kop inden presseveerne og hun blev akut indlagt på neonatal afdelingen. Det var en værre oplevelse end jeg havde frygtet – det siger ikke så lidt! Og indlæggelse, bekymring og besøg på hospitalet 3 gange i døgnet den første uge. Kunne alt sammen havde været undgået, hvis nogen havde hjulpet mig med at formulere, at det i virkeligheden var et kejsersnit Jeg ønskede.
    Jeg er ikke i tvivl – bliver der en næste gang, bliver det kejsersnit.
    Tager hatten af for at du holdt fast

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Mit endte med akut kejsersnit! Efter 40 timers veer (sikke en fest!!!).
    Jeg ville på ingen måde ud i kejsersnit! Jeg ønskede oplevelsen af at føde “rigtigt”. Jeg havde ikk læst om kejsersnit fordi jeg vidste det ikk var mit ønske så tænkte det derfor ikke blev en mulighed! Jeg tog fejl. Efter 40 timer bad jeg om kejsersnit ( og fik det kun fordi lægerne måtte indse baby ikke kunne komme ud).
    Hold nu K#*€$ det gør ondt at få et kejsersnit! Og det siger jeg efter 40 timers veer. Det var den mest ubehagelige oplevelse. Bedøvelsen virkede ikk som den skulle så kunne mærke lidt for meget under operationen. Men det der kom bag på mig var de efterfølgende smerter! Det var den værste smerte at komme ud af sengen efter et kejsersnit. Og jeg skulle ha hjælp de første mange dage til at komme op af sengen, i bad, ha tøj på osv!
    Jeg havde regnet med jeg kunne gå ud fra hospitalet med baby på armen den efterfølgende dag!

    Uanset hvad man vælger eller ender ud i så gør det ofte bare vanvittigt ondt! Men altså der kommer et andet menneske ud af vores krop!? Det må da gøre ondt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Det er flot, at du har været så god til at mærke dig selv og turdet stå ved dét, som du så kunne mærke, på trods af diverse autoriteters meninger.
    Jeg er selv slet ikke på baby-stadiet endnu, men derfor tænker jeg stadig meget over det, for det bliver jo mig en dag:)
    Hvis det ikke er for personligt, så kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan du så har oplevet snittet efterfølgende? Mine to “ks-veninder” har lidt modsatrettede erfaringer – en har fået det grimmeste, grimme ar og havde meget ondt rigtig længe bagefter, hvilket gik ud over første tid med baby:( mens en anden veninde til enhver tid ville gøre det igen.. Hvordan er det for dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Synes man skal gøre det på den måde man selv føler for! Der er ingen grundt til at føde “normalt”, hvis man på ingen måde er tryg ved det.

    Har en veninde der også gerne ville have planlagt kejsersnit, men jordmoder fik hende overtalt til at føde “normalt”. Det endte ud i næsten 2 døgns fødsel, for at de til sidst fandt ud af at barnet lå forkert, så det ikke var muligt at få hende ud uden kejsersnit. Hun har nu angst for en dag, måske at skulle have endnu et barn!

    Så synes det er så flot at du står fast og gennemførte det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke helt sætte mig ind i, hvor meget frygten for at føde kan fylde… Men jeg tager hatten af for at du tog det valg, der var det rigtige for dig. Og i den forlængelse tror jeg også det er og var det rigtige for Augusta…

    Men jeg er nysgerrig, hvis du skal have en mere en dag, ville du så vælge planlagt kejsersnit igen? Eller ændrer frygten sig med tiden og måske alderen?

    Dbh Signe – der har født normalt, og er rystende angst for bare tanken om kejsersnit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg kan ikke forstå at du turde. Jeg var så bange for at der ville ske noget med mine børn under fødselen, og ville derfor føde på den måde lægerne anbefalede. Når det er sagt, så kan jeg jo slet ikke sætte mig ind i dine psykiske tanker inden fødslen. Måske havde de været så stor en hindring, at du slet ikke kunne få hende ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jep… Sådan er vi jo nogle, der åbenbart er überegoistiske. Min første graviditet endte i akut kejsersnit, og da jeg syntes, at dette var en rigtig fin oplevelse, valgte jeg planlagt kejsersnit ved nummer to. Jeg tror faktisk, at det der var sværest, var at fortælle hvorfor, jeg valgte det. Jeg var ret bange for, at andre fordømte mig og syntes, at jeg ikke var en rigtig kvinde m.m. Men det der føderi har bare aldrig været mig. Jeg er i bund og grund virkelig angst for det, og jeg er helt sikker på, at min krop nægtede at føde første gang, fordi jeg psykisk slet ikke kunne overskue det. Jeg har valgt, hvad det var rigtig for mig og du ligeså! Tak for at tage et ret kontroversielt emne op!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg gjorde næsten som dig. Har aldrig brudt mig om tanken om at skulle føde vaginalt med de samme psykiske undertoner, som du nævner. “Heldigvis” vendte mit yngel forkert, og det gav mig et mere “legalt” rum til at vælge kejsersnit – afviste udvendigt vendingsforsøg, da der jo ikke findes garanti for at ynglet ikke bare smutter tilbage igen. Jeg havde i graviditeten fået lavet en moderkagebiopsi på grund af en arvelig genetisk sygdom som jeg er bærer af og havde derfor ikke lyst til at der skulle mosles mere rundt med mit guld. I min graviditet brændte vores hus, så havde brug for at forløbet blev efter mit hoved – det var heldigvis ikke noget jeg behøvede at diskutere med nogen særlig længe 😉 Selve snittet gik glat, dog endte jeg på intensiv til min datter var 16 timer gammel fordi min livmoder ikke ville samarbejde. Min mand blev far og havde vores datter alene på børneintensiv, og løb frem og tilbage mellem hende og mig. Hun havde det for øvrigt fint – hun manglede kun sin mors brystet 😉 Blev sondeernæret de første 6 døgn. Til trods for en måske barsk omgang vil jeg til hver en tid have kejsersnit igen – for det er det rigtige for mig! Jeg har dog skrupler ift. at amme – min datter kunne jeg ikke amme, og jeg ønsker nok heller ikke med de næste børn vi skal have. Sonden var helt igennem en dårlig oplevelse for os, men som førstegangsfødende lytter man mere til proferne end sig selv – og det fortryder jeg bittert 🙁 Heldigvis fik hun den hevet ud selv, hvor vi endelig satte foden i jorden og bad om en flaske – glemmer aldrig hendes blik da hun smagte mad for første gang, jeg græd indvendig!! Det har jeg ondt i maven over at skulle formidle til jordemødre og sundhedsplejersker .. Hvis du forstår 🙂 Ondt i maven til trods for at jeg selv er uddannet sygeplejerske – for holdningen hos mange er netop at “vi” jo især burde vide bedre. Tænk at man bliver stemplet fordi man lytter til og respekterer sig selv og sine grænser.. En god mor sidder ikke nødvendigvis i babserne eller i fødekanalen – husk det ♡ Tak for et dejligt og befriende indlæg til alle os der har turdet at tage en vigtig beslutning, og ikke mindst stå ved den ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår godt hvordan du har det, dog med omvendt fortegn. For jeg var hundeangst for ikke at kunne føde vaginalt. For mig var det den eneste rigtig måde at føde på, og en oplevelse jeg bare ville have med her i livet. For mig ville et kejsersnit ikke være en rigtig fødsel. Heldigvis havde jeg en drømme vaginal fødsel.
    Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår kommentarerne om at man er sej fordi man har valgt kejsersnit, man er vel sej fordi man er bare er sej som gravid og fødende kvinde, det har vel intet at gøre med måden man får barnet ud. Jeg føler mig i hvert fald ikke speciel sej pga min vaginale fødsel, men bare sej generelt fordi jeg er kvinde og stærk. Du valgte det der var rigtig for dig, og det er vel det vigtigste. At sundhedssystemer så opsætter nogle krav til kejsersnit uden lægebegrundelse synes jeg er helt ok. Den er en mere risiko fyldt procedure og for samfundet en dyrere producedure end en vaginal fødsel. Så derfor synes jeg det er helt ok at man sikre sig at kvinden tager et informeret valg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Noahs mor

    Jeg er faktisk overrasket over, hvor mange der finder det helt normalt at vælge pks. Jeg har født er barn- og som mange andre fødsler, var det ikke bare som at smutte mandler. Jeg har også haft veer i mange timer, haft presseveer uden at måtte presse, fået epidural osv.. Men jeg ville ALDRIG vælge andet. Både for min egen og for mit barns skyld. Jeg var også dødsangst.. Jeg tror faktisk jeg tudede et par gange, eller 10 over at jeg skulle føde. Men vi er kvinder- vi er bygget til det. Vi dør ikke af, at føde børn.
    I dag ville jeg være SÅ ked af, at være oplevelsen foruden. Kæft jeg føler mig sej og stolt over, at jeg har født et barn.

    … Jeg er gravid med mit 2. Barn. Nu er min største frygt, at det ender med akut kejsersnit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Du er jo bare sej Marta! Jeg tror også på at de fleste sagtens rent fysisk kunne klare en fødsel, for som du siger er det IKKE let (men gid det var, ikke ;-)?)
      Men der er bare nogen, hvor psyken sætter en stopper for det. Konsekvenserne deraf kan jo være skrækkelige, så for nogle er PKS bedre. Er jeg overbevist om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, at alt omkring fødsler er så kompliceret. Alle har en holdning til det og normen i vores samfund er, at rigtige kvinder føder vaginalt. Men ingen aner noget som helst faktuelt om kejsersnit. Jeg har selv en stærk holdning – har jeg fundet ud af – til hvem der får kejsersnit og hvem der ikke gør. Jeg gør ikke. Men hovsa, pludselig stod jeg der og havde valgt planlagt kejsersnit. Fem dage før termin fandt vi ud af tilfældigt ved en vægtskanning, at min søn ikke havde vendt sig. De efterfølgende dage blev jeg sendt ud i en følelsesmæssig rutsjetur, masser af lægesamtaler og tjek på Riget. Noget jeg efterfølgende fik psykologhjælp til at takle. Jeg havde glædet mig til at føde, jeg havde gået til smertefri fødselsforberedelse hos Anja Bay. Jeg havde visualiseret og trænet vejrtrækning. Jeg var klar til mit livs maraton. Men pludselig skulle jeg vælge, om jeg ville lade barnet løbe risikoen ved en vaginal fødsel eller om jeg ville løbe risikoen ved et ks. For et ks er en stor operation. Det glemmer mange. Jeg valgte kejsersnittet. Jeg er slet ikke i tvivl, om at jeg har valgt rigtigt. Det er jo en anden situation end din. Men det handler om at være bange og virkelig ikke ville – og så skulle tage stilling til det, man ikke vil. Ville det fx være gavnligt for dig at kaste dig ud i en vaginal fødsel i gru og frygt og så skal samfundet samle dig op efterfølgende pga. en fødselsdepression? Jeg er gravid med mit andet barn nu og jeg er rædselsslagen for at få en ks igen. Jeg ved nu, hvad ks betyder og trods fire måneders psykiske eftervirkninger og seks måneder før jeg fysisk var ok, så bliver alting jo godt igen. Det ved jeg. Men jeg ønsker ikke at gå det igennem igen. Men jeg ønsker det virkelig ikke. Jeg sidder og græder hver gang, jeg er hos jm. Men ingen kan jo spå om, hvordan min fødsel går. Modsat dig, ønsker jeg mig en vaginal fødsel. Og her er det virkelig en omvendt verden jeg møder. Modsat dig møder jeg sindssygt meget støtte, jeg har fået ekstra tid hos jm, ekstra skanninger fordi jeg er bange for at barnet ikke vender sig og som kejsersnitsmor, får jeg en jm hos mig hele tiden under fødslen. Jeg bliver heller ikke sendt hjem, hvis jeg kommer for tidligt op på hospitalet. Jeg får den pakke, de fleste drømmer om. Og den pakke, som jordemødre siger, at hvis alle 1. gangsfødende fik, så ville de ikke få en dårlig fødselsoplevelse 1. gang og derfor fx vælger ks 2. gang. Men jeg tænker, burde al den omsorg og forståelse ikke også møde en kvinde, der græder fordi hun er vildt bange for at føde selv?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor ville jeg ønske at jeg havde truffet det valg, som du gjorde. Jeg havde også fødselsangt, men lod mig overtale til at gennemføre fødslen. En rædselsfuld fødsel, som endte i en masse fysiske komplikationer for min søn og mig, idet han var stor (4500 g) og ikke kunne komme ud. Fødslen var værre end jeg frygtede, og jeg vil ønske jeg havde stået fast…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh nej dog Rikke. Det lyder fandme slemt 🙁 Jeg håber du har mere indflydelse næste gang, men der er risikoen for at det kan gå så galt igen jo minimal!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Kære Johanne,
    Jeg har født 2 børn. Min datter med kejsersnit og min søn ‘normalt’. Jeg har fuld respekt for dit valg… Og forstår dig 100%. Jeg er tit blevet spurgt hvilken fødsel der var den ‘bedste’. Og til det må jeg ærligt sige at det var den ‘naturlige’… Både selve fødslen og alt det bagefter, forløb meget bedre… Tænker blot på hvis du en dag får lyst til at få flere børn, er det noget jeg vil råde dig til at overveje

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sejt at du stod ved dit valg!!! Jeg er selv Jordemoder, jeg plejer at sige til “mine” gravide, at de skal huske på, at man ikke får børn for fødslens skyld, man får børn fordi man vil have børn. Ja det er korrekt, at det Muligvis ikke er det bedste for barnet, men du kan jo ikke gå ind i en 1.klasse og pege ud hvem der er kommet til verden ved kejsersnit…. Man skal ikke bruge en graviditet på at frygte en fødsel- bum!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Hvor er du sej, syntes du fortjener respekt, for at du ved, hvad du kan have med at gøre, og at du tog imod div. samtaler, for man ved jo aldrig hvor de rette ord bliver sagt, og evt kan ændre ens mening – hvilket gør sig gældende med mange ting 😀
    Jeg har født 3 børn (da jeg var 18, 19 og 30år), ganske ukompliceret, varede få timer, så de gode fødsler findes også 😀
    Og har sagt siden nr. 1, at hvis ikke lige der var/kom alle de følelser for barnet/børnene, ja så var jeg gerne rugemor 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu er det jo sådan at det kan lade sig gøre, at man kan få et kejsersnit på det grundlag, som du har fået. Derfor er det vel svært at brokke sig over, at du har fået det. Jeg tænker lidt, at hvis samfundet er skruet sammen sådan, at man kan få det gratis, så er det vel ikke noget du skal bøde for. Folk får jo gjort så mange ting på samfundet regning og så er det jo derfor vi bla har vores stemmeret, så vi kan vælge hvem og hvad vi vil stemme for. Når så der er gjort, så er der vel ikke så meget at blive “pist” over, tænker jeg, for demokratiet bestemmer jo……
    Jeg har selv fået ikke mindre end 3 snit og kender godt følelsen af at “man ikke har født rigtigt” den synes jeg var svær at komme over, for jeg synes jo lige som at jeg havde gjort mit bedste. Det 1. fik jeg pga sædefødsel, den næste var ikke gået ned og det sidste lå lige som til højrebenet……og jeg var lykkelig for at jeg ikke skulle presse de meloner ud, et sted som i min verden ikke er skabt til det.
    Den gang jeg fik ungerne, sagde lægerne at det var meget mildere for ungerne at komme ud den vej, men det har de åbenbart lavet om på med tiden. Måske de skal spare på regningen for snittene.
    Alt i alt så tænker jeg, at alt det der gratis gratis. Det kan hjælpes med lidt brugerbetaling. Jeg bor i Norge nu og her betale vi hver gang vi går til lægen og på sygehuset……men ikke da jeg kom med ambulance og fik morfin…..jaeh 😉
    Det er bare som om det hele er lidt mere lovligt, når man selv bidrager økonomisk, synes jeg.
    Bare lidt tanker, og så håber jeg du få en god “udtagning” også næsten gang du skal ha en…

    Kh Camille Milk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kære Johanne
    Tak for din fantastiske ærlighed og at du tager så svært er emne op. Jeg skal selv have planlagt kejsersnit november, da jeg døjer med kraftige infektioner i underlivet og derfor ikke tør tage risikoen ved at gå i stykker. Men jeg er så bange for at få en kæmpe pølse og et grimt ar på maven, hvordan ser din mave (pølsen) og ar ud nu???
    Kh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er da virkelig chokeret over, hvilke kommentarer du har fået med på vejen!

    Jeg sagde til min jordemoder-vikar, at jeg syntes, det var svært at gennemskue, hvad der var ammestuehistorier og hvad der var fakta i forholde til fødsler og så gav hun mig en aftale med en fødselslæge på Riget, hvor jeg skulle føde.

    Lægen forklarede de forskellige scenarier og jeg spurgte, hvorfor der på Rigshospitalets hjemmeside står, at man anbefaler vaginalfødsel. Der står nemlig ikke hvorfor. Årsagerne var:
    1. Ved kejsersnit er der en større risiko for, at vandet ikke bliver presset ud af babys lunger som det sker gennem fødselskanalen og at barnet derfor skal suges
    2. Man mener, det kan være gavnligt for baby i forhold til allergi osv at komme i kontakt med moderens tarmbakterier i forbindelse med fødslen. Men det er en teori.
    3. Man vil ikke skabe en kejsersnitkultur

    Er det dét? spurgte jeg? Jeg havde regnet med, at der kom alvorlige fakta på bordet såsom at 80% flere dør af kejsersnit eller noget i den stil.

    Jeg aftalte med lægen, at jeg skulle tænke over det i 14 dage og så komme tilbage. 14 dage senere var jeg tilbage og fik en dato for kejsersnit.

    Jeg har ikke fået nogle ubehagelige kommentarer for det. Det nærmeste er folk der har fået akut kejsersnit som ikke syntes, det var særlig sjovt (hvor børnene også blev drønet på neonatal lige efter de kom ud og moderen har ligget tilbage for at blive syet sammen)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Cecilie

      Jeg er simpelthen så ked af at høre hvilken mangelfuld information du har fået på Rigshospitalet om kejsersnit. Jeg må næsten gå ud fra det er pga en stresset dag at lægen ikke informerede dig om andet en de tre sølle grunde du fik, for hvis det er vanlig praksis så skulle han for det første skamme sig og for det andet følge noget mere grundigt med i forskningen!

      Selvfølgelig er der meget mere alvorlige grunde og grunden han gav om mors bakterier er direkte fejl-leveret til dig for det har intet med tarmbakterierne at gøre.

      20 sept. 2014 havde en videnskabelig dokumentar ved navn Micro Birth præmiere over hele verden. Denne film viser at der er en tydelig sammenhæng mellem vaginal fødsel vs kejsersnit og forekomsten af immun-relaterede sygdomme senere i livet som fx. astma, diabetes 1, overvægt, hjerte-kar sygdomme, psykiske sygdomme (depression, boarder line, mm) og endda visse kræftformer. Alle disse sygdomme (og flere) har højere forekomst hos mennesker født ved kejsersnit i forhold til vaginal fødsel.
      Man har videnskabeligt bevist at de bakterier barnet udsættes for i fødselskanalen bl.a. aktiverer visse bakterier i barnets egen tarm. De bakterier i barnets tarm er nødvendige for at vigtige sukkerstoffer i modermælken kan nedbrydes. Tarmfloraen lever af disse sukkerstoffer og bliver denne domino effekt ikke sat i værk så har man allerede fra fødslen lavet en forstyrrelse i at barnet ikke kan optage al den næring det skal. Det er bl.a. denne domino-effekt man mener kan være årsagen til den øgede forekomst af sygdomme senere i livet.

      Bare denne grund er stærkt talene for at få behandlet sin fødselsangst så man ihvert fald næste gang har mulighed for at føde vaginalt.

      At din læge ikke har fulgt med i forskningen er en falliterklæring. Denne forskning har været undervejs LÆNGE og det er normal etisk praksis af fødselslæger altid at holde sig opdateret. Faktisk kan man blive fyret for ikke at følge med i nyeste forskning.
      Der findes mange flere alvorlige risici ved kejsersnit. Se evt nogen af dem her ; http://www.webmd.com/baby/tc/cesarean-section-risks-and-complications

      Men det offentlige har hverken tid eller penge til at behandle fødselsangst i graviditeten. Den eneste mulighed er at finde en privat jordemoder der har tiden og ekspertisen til det.

      Lad os håb flere med fødselsangst gør det i fremtiden.
      Der er nok af os private jordemødre derude der gerne vil hjælpe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ann-Emilie

      Jeg talte faktisk med flere fødselslæger på det, der skulle være Danmarks fremmeste hospital, og jeg synes, jeg fik en super behandling. Jeg følte mig set, forstået og respekteret.

      Jeg bad ikke om et kejsersnit fordi jeg havde fødselsangst. Jeg bad om information om vaginal fødsel og kejsersnit og ud fra denne information (samt samtaler jeg har haft med folk jeg kender der har født vaginalt og folk der har født ved kejsersnit samt andre læger i min omgangskreds) valgte jeg at få et kejsersnit

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var ikke noget større problem for mig at få planlagt kejsersnit, men en fra min mødregruppe var dødsensangst for vaginal fødsel, men blev alligevel overtalt til det af sin jordemoder. Da hun havde haft veer i 24 timer fandt de ud af, at hendes bækken var for smalt, så hun fik akut kejsersnit og en reprimande om, at næste gang skulle hun altså have planlagt kejsersnit!

    Det eneste jeg kan konkludere ud fra min egen oplevelse og af alle de historier jeg har hørt er: man bør selv kunne vælge hvordan man skal føde. Det kommer an på, hvordan man er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg håber for dig hvis/når du bliver gravid igen, så vælger du en privat jordemoder. Du fortjener at få bugt med din fødselsangst og det er der hverken tid eller ressourcer til i det offentlige. De har kun tid til at stille diagnosen. Du er netop en af de kvinder der fortjener en jordemoder med terapeutisk baggrund, der ikke kun har 15 mins hektisk konsultation incl fysisk undersøgelse af dig og baby. Men istedet en jordemoder der har 1-1,5 time i HVER konsultation og som lever op til de minimum 7 konsultationer som SST anbefaler. Selv giver jeg minimum 7 men oftest 10.
    Det er ikke en nem beslutning at vælge det der er “værst” for barnet fordi der ikke er nok hjælp at hente. Og oveni dette bliver du stemplet både af omverdenen og fødselsverdenen for hvis du bliver gravid igen er du allerede betragtet som en “risiko-fødende” fordi du har fået kejsersnit. Så er det endnu sværere at skulle holde på at føde naturligt og samtidig bearbejde en fødselsangst.
    Men hvis du vælger den rigtige tryghed og tid til dig og din angst så kan fødslen i sidste ende kurere dig og styrke dig på den anden side <3
    Kærligst Jordemoderen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    TAK TAK TAK for en god artikel. Jeg HAR født naturligt, og det var et HELVEDE for mig. Kunne slet ikke rumme det, på trods af, det “kun” tog 7 timer, og forløb normalt. Set udefra vel at mærke. Men ikke fra min vinkel. Jeg proklamerede med det samme efter fødslen, at næste barn blev planlagt kejsesnit, og står stadig fast! ellers hedder det; ikke flere børn. Mit netværk siger dog: ja ja, lad os nu se. Nej selvfølgelig skal du føde naturligt. Lad være med at være pyldret osv osv…. og det gør mig sq ked at folk ikke støtter og forstår. Men alt i alt. TAK for at vise at jeg ikke er alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Vibeke!
      Du skal sgu ikke takke mig – gid du havde mødt nogle mennesker i dit liv, med lidt mere forståelse!
      Jeg tænker dog at de flestes reaktion er : vent og se, for mange glemmer oplevelsen, i hvert fald smerten, men hvis du har følt det som et et helvede, og det er noget du vælger ikke at ville gennemgå igen, så skal du have al den støtte i verden du fortjener!
      Du er sgu ikke alene!
      KH. Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Godt og ærligt indlæg! Jeg har selv født naturligt uden problemer, men var meget nervøs i månederne inden og græd også flere gange under fødslen, fordi jeg frygtede selve delen, hvor barnet presses ud og ligesom splitter én fuldstændigt ad (forventede jeg). Jeg forstår virkelig godt frygten! Du er ikke egoist. Du formåede blot at lytte til dig selv og træffe det valg, der var rigtigt for dig, Det er al ære værdigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvor er du sød, Lise. Tak for din kommentar – også særligt dejligt når den kommer fra en, der har været i “naturlig fødsel”, da der er blevet sagt en del grimme ord fra andre.
      Dejligt det gik problemfrit for dig, på trods af (almindelig) angst 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Nutidensmor på instagram? Well, hun har lige startet en blog (hurra!), og forleden skrev hun et af de her meget fine, kontroversielle indlæg, som er lige i min boldgade. Hun valgte nemlig at få lavet et planlagt kejsersnit, da hendes […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Accepten af, at man ikke kan gøre alting rigtigt (...desværre)