Onsdagspoesi: om lort og klamme forældre

IKKE BØRNEMODE EKSPERT – MEN…

IMG_6594Indeholder reklame/affiliatelinks

Jeg går ikke op i børnemode. Det vil jeg i hvertfald ikke tro jeg gør. Jeg går derimod meget op i at købe hvad jeg, personligt, selv synes er pænt og i høj grad hvad der funktionelt for min datter.

Jeg vil gerne se mig fri for at bevidst købe de stykker tøj, som folk inddirekte dikterer jeg bør, som oftest er det nyeste. Men jeg vælger dog med omhu hvad jeg erhverver mig af tøj til hende.
Der ting jeg ikke går på kompromis med. Og når jeg skriver kompromis, så mener jeg bestemt ikke pris – det er nærmest modsat, hvis man kan få samme kvalitet og æstetisk glæde for færre penge, så skal man altid slå til (der følger desværre ikke en stor krukke guldmønter med, når man får barn). Jeg mener at jeg ikke køber tilfældigt, jeg trækker på min intuition, mine timevis af TÆNK-læsning, i høj grad andres personlige anbefalinger – og med min erfaring indenfor vuggestueverdenen er jeg ikke i tvivl om hvad der er uundværligt til Augusta.

Jeg er ikke en mommyfashionista, der har fingeren på børnetøjspulsen, men jeg er meget praktisk orienteret og jeg går efter ting jeg ved fungerer, men som samtidig er en fryd for øjet.

Mine tanker om vinterhalvåret er at Augusta skal iklædes en masse dejlig hjemmestrik! Vi har en personlig leverandør af lækre striktrøjer (læs: mormor), så hun bliver uden tvivl en mini-Bonderøvs-lookalike.
Hvis man ikke har en uldpusher kan man let købe sig til dette. Bla. Aarhusbutikken Asta&Alfred har det fineste strik!
Hvis man, som os, stadig har forårsjakken i en passende størrelse, så kan man med fordel trække denne, ved at bruge en tyk strik under.
Og inden man smider 4-500 kr. efter en strikhue med en pompom på, så se om du ikke kan bestikke et kreativt familiemedlem med en rundpind og noget garn. En lækker uldtophue med kanindut kan sagtens koste 50 kr. at producere.

Og så en masse skøn uld inderst. Jeg blev mødt af uldmafiaen allerede inden Augusta blev født. Disse prædiker uld, da uld holder på varmen fire gange så godt som bomuld og det har en isolerende effekt. De havde ret og vi er fan. Det bruger vi inderst i alle måneder, der slutter med r (ja, fin tommelfingerregel, ikke?).

Og nu et halleluja for strømpebukser! Hvis strømpebukser til børn en dag får en Facebookside, så kommer der et like herfra! Vi kan sagtens diskutere at børn kommer til at ligne en minigymnast, når de render rundt i tætsiddende trikot-agtig beklædning, men her vil jeg mene at det i højere grad er det praktiske og funktionelle, der er i højsæde. Også hos de små drenge!
Og ISÆR, når det kommer til vuggestueoutfittet, hvor de da helst skal være klædt på til en god tumletur og ikke en tur på catwalken.

Dernæst: sko. Jeg har personligt ikke anden erfaring med andre sko, end Angulus, og jeg har i mine leveår aldrig hørt ét ondt ord derom. Jeg anbefaler at man får den rette vejledning, når det kommer til fodtøj, og uden at kunne sige noget dårligt om Bilkasko m.v., så bør man gå til en autoriseret skoforhandler, der kan måle dit barns fod og tage hensyn til særlige behov, som mange har, som bred fod osv.
Derudover vil jeg lige slå et slag for at man ikke bruger termostøvler til små børn. De skal simpelthen have noget, som man stramme ind til foden og her vil jeg altid anbefale velcroluk – og en støvle med TEX behandling. Ingen synes det er morsomt at så i minusgrader og binde våde og halvfrosne snørrebånd, fordi junior synes det er skægt at binde dem op.

Herunder har jeg lavet en lille collage med grej, som både er praktisk og pænt, som jeg er faldt pladask for dette efterår, ting vi bestemt selv skal have klikket hjem!

Disse er til inspiration, men de er også knyttet til et link, til en webshop, hvis nogen skulle have lyst til at surfe videre.

1. FLYVERDRAGT 899,- HER 2. CARDIGAN nedsat til 239,- HER
3. STRØMPEBUKSER 149 pr. stk. HER  4. STØVLE 900,- HER 5. BODY (uld) 149,- HER

collage

 

   

8 kommentarer

  • Lene

    Prøv at tjekke pom de lux hjemmeside. Meget lækker pigetøj og gode vinterdragter. Og til okay penge☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Senia

    Vi har også en del uld til vinterhalvåret klar herhjemme. Men vi ikke lige opskriften på SÅ fin en striktrøje som lille Augusta. Kan du mon opstøve hvor opskriften er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bettina

      Ja, for søren! Det kunne jeg også godt tænke mig at vide.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg har den desværre ikke, så jeg kan dele den, men jeg ved hvor den er købt. Hvis man er fra Aarhus, så er det den lille butik i Latinerkvarteret, der ligger overfor Børnenes Magasin (en garn/strik-butik) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bettina

      Tak 🙂 Kommer tit til Århus, så må da forbi der en dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, gør endelig det! Den er så skøn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Børnemode? Har vist ikke været mor tilstrækkeligt længe. Har i hvert fald ikke endnu opdaget, at der ligefrem er mode i børnetøjet. Mine kriterier er: pænt, praktisk (dvs at det ikke behøver tvinges ned over hovedet på stakkels baby), billigt og øko. Tak Føtex, Kvickly og H&M for at løse den opgave så fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Åh jeg har også hørt så meget godt om uld inden den største kom til verden og var også troligt ude og købe uld bodyer til ham.. Da han så fik konstateret børneeksem var det ligesom slut med det :/ Måske lillebror kan overtage det uld, når han kommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdagspoesi: om lort og klamme forældre