NÅR MAN BEVÆGER SIG IND I DEN ØMTÅLELIGE ZONE

5 ting kun mødre forstår

1. AT GÅ I BAD BLIVER ALDRIG DET SAMME
bad11
Udover at det post-barn er noget af en sjælden begivenhed, så foregår det nu også i et umenneskeligt hurtigt tempo, ofte med tilskuer og indimellem ledsaget af (nødvendig) underholdning af yngel.
(Fordele: vi sparer på vandet. Vi sparer penge på hårprodukter (så så man lige en mor have hårkur i, i 10 min. NOT!). Og “man” siger, at håret har godt af ikke at blive vasket for tit. WIN WIN WIN mamas!

2. FOR EN NYBAGT MOR ER MÅLTIDERNE NOGET, DER SKAL OVERSTÅES
Og vi ved (det er ikke en dokumenteret teori, men det er dog sikkert), at børn bare har en meget fintfølende sensor, der bare kan mærke, når mor skal til at skovle et velfortjent måltid i sig.
Altid kold mad, der bliver indtaget på et splitsekund. Man ved jo ALDRIG hvornår man får tid til føde igen.

3. VI GLEMMER OS SELV
Når mødre står i H&M kan det godt være vi starter i voksenafdelingen, men vi ender helt bestemt i børneafdelingen.
Når man har tilrettelagt en lille weekendudflugt med mini, med velpakket pusletaske, kan vi sidde mit i en park, med alverdens børnesnacks, men uden noget voksenspiseligt, og en mave, der ikke har set lyset af morgenmad i fire dage.
Og så kan det kan godt være at benene er gået i vintertid, med egen polstring, øjenbrynene er kommet lidt for tæt på hinanden, og udgroningen er så skidt, at den nærmest kan betegnes som en ombre og vi værdsætter at vores øregange er udenfor eget synsfelt, fordi vi ikke har været i nærheden af en vatpind i dette år, men vores børn er (oftest) rene, friserede og klædt på i farvekoordineret outfit.

4. MULTITASKING ER ET MUST

“Men jeg kan ikke mulitaske” – too bad for you! Det bliver en nødvendighed
Når man er førstegangsfødende, og de første uger sidder med den lille, så tænker man at man knap nok kan række ud efter fjernbetjeningen, hvis man har baby på armen.
Nu? Så så man sige kvinder lægge mascara, tjekke hvad klokken er, skifte hen på Ramasjang, mentalt planlægge madplan, give barnet bluse på alt imens man skråler “OG MØDTE SØREN SNEGL, DER LÅ, OG SOV MED SNEGLEHUSET PÅ”.

5. VI LYTTER! OG SÅ ALLIGEVEL IKKE

Selvom vi kigger folk i øjnene, selvom vi virker engageret i samtalen, og selvom vi endda svarer, så tænker vi på 1000 andre ting.
Tid er værdifuld, når man er mor, derfor er det sjældent tankerne står helt stille, og man fordyber sig 100% i noget, uden liiiige at overveje hvordan Bertram har det henne i vuggestuen, nu da pædagog-Birthe er syg i dag. Og huskede vi nu at pakke elefanthuen? Tænk hvis han også bliver syg? Han var jo ørebarn!
Årh, hvor hvem var det der tog en sygedag sidst? Var det Lasse? Eller mig? Sidst var det måske i sommerferien? Jo jo, det var det jo. Børnesår, da vi var i Fårup.
– Nå, undskyld hvad siger du? Min holdning til madkvaliteten på plejehjem?
All in, synes bestemt de ældre skal have mad!


Måske du skulle læse:
“5 grunde til Feng-Kids er det fedeste” – at bo med børn
“5 grunde til samsovning ikke duer”
“Mor-ting jeg siger lidt for ofte”


   

35 kommentarer

  • Ha ha… Sidder her med min 5 uger gamle baby på armen og kunne ikke være mere enig!:-)

    Har spist kold mad og drukket lunken kaffe i 5 stive uger nu og det virker til det fortsætter!

    Har sjovt nok også lige lavet et oplæg på min blog om det den anden dag – tjek det gerne hvis du lyster! http://www.vitterligtv.dk! Og tak for en skøn blog:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Ha ha ha ha! So true!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monica

    JEG E-L-S-K-E-R DINE TEGNINGER! 😀 😀 😀 😀
    Og ja, man får øvet sine kvindelige multitasking-skills, når man får børn! Til sidst bliver det jo nærmest en vane 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hæhæ, jeg kan huske engang to veninder kom til frokost og mit barn ville bare helst op på armen konstant. Min arm vel at mærke. Så jeg lavede frokost med ham på armen og den ene spurgte sådan lidt målløs “øhh, skal jeg ikke lige hjælpe dig?” Og jeg svarede sådan lidt distræt “med hvad da?” For det var jo ikke nogen særlig bedrift for mig at ordne alt med en hånd. Men trods alt en god påmindelse om at man kan meget mere end man lige går og forestiller sig før man får en baby 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, det lyder meget vel som noget jeg kunne finde på 🙂 Man glemmer også helt, at andre kan være en hjælpende hånd- og at nogle endda hellere vil tage barnet, end at sidde og kigge/snakke 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kenneth

    En lam generalisering!
    Og hvis man render rundt og føler at det kun er mødre der kender til det, må man virkelig have en uengageret kæreste/mand.
    Eller måske være lidt af en kontrolfreak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Kenneth,
      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg regner med du hentyder til mig, når du skriver “man”. Hvis jeg nu skal antage det, så kan jeg fortælle dig, at jeg ikke “render rundt og føler at det kun er mødre, der kender til det”.
      Min primære læserskare (vil mene det er 98%, uden at kende det præcise tal, men et skud), er kvinder (mødre), derfor er det mere rammende at skrive “mødre” og ikke “forældre”.
      Derudover kan jeg ikke udtale mig om hvordan mænd tænker, da jeg selv er kvinde.
      Manden min taler jeg skam med, men da det er min platform, så tager jeg den ud fra mit synspunkt.
      Hvis du læser mine andre blogindlæg udelukker jeg ikke altid mænd, men jeg er ked af at du på dit køns vegne føler dig overset – det er bestemt ikke meningen 😉
      MVH.
      Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sarah

      syntes det er en lidt trist kommentar, men kan godt forstå fædre i nogen grad kan føle sig unladt, specielt i dag hvor mange fædre villigt tager del i barslen. en fed blok der henvender sig en del mere til fædre er farudenfilter.dk

      Ligemeget hvor gerne vi ville det, kan vi desværre ikke sætte os ind i det andet køns måde at opfatte verdenen og derfor er det nemmest at tage udgangspunkt i sit eget køn og ligeså vel skrive ud fra det udgangs punkt.

      til nutidens mor. med en datter på 16 mdr kan jeg virkelig sætte mig ind i disse tanker. og jeg glæder mig til jeg en dag kan sætte mig ned og nyde smagen af min egen varme mad, frem for at få den halv lunken eller kold når datteren min er spist af. tak for en fed blog 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine Bartholin

    Oh yes
    Min dreng er nu 2 og jo bad er noget der enten foregår sammen eller når han er lagt til natten, mad nå ja det er det der som skovles ind når de andre er færdige og det går op for en at man selv har glemt at spise eller junior sige “mor spise??”
    Kaffe tja vi har faktisk regnet på det og vi køber meget mere efter vi er blevet forældre ikke fordi at manden er begyndt at drikke det men fordi jeg aldrig når at drikke den så når gerne at lave en kop, hælde den ud, lave en ny, lune den i microen og så huske at få drukket ca halv delen før resten opgives og hældes ud haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Hihi..synes den er rammende

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det godt ramt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    ikke at forglemme, at man får overarme som Kessler af at gå med fire indkøbsposer, baby i autostolen – gerne balancerende på den ene arm, fordi den forb#%$€£ bilnøgle på magisk vej er kravlet ned i bunden af tasken igen, mens man forsøger at give bettepjevs sutten med munden….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det nemt at nikke genkendende til mange af de ting. Jeg synes dog at man relativt hurtigt finder små løsninger på “problemerne”. Dog ikke den med at spise koldt mad, det gør jeg stadig ofte selvom lille fjumsen fylder 2 til Jan.
    Gad nok gange at bo sammen med babydaddy, eller bare ét andet voksen menneske der kunne tage barne tjansen every now and then, Måske man så kunne få varm mad lidt oftere.

    (enlig mor blog: http://www.lunaogjeg.bloggersdelight.dk)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anika Holm Nissen

    Jeg er mor til 4 dejlige unger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Jeg er simpelthen så VILD med din blog – og ikke mindst din instagram!
    Jeg er ikke selv mor, men har arbejdet i vuggestue/børnehave og er nu lærerstuderende. Lige så skræmmende det kan virke at blive mor – lige så meget får jeg lyst til at blive det, når jeg læser din blog. Du vender simpelthen tingene på en måde, hvorpå det virker fantastisk (hvilket det jo nok også er (også uden søvn, med lunken kaffe mm.)) Hold din gode og fantastiske tone i dine blogindlæg og en ikke-mor-læser vil blive 😉
    Om ikke andet, kan jeg sikkert lære en del (eller blive mentalt forberedt) inden den dag kommer..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marita

    Pletskud! Nikkede ja til alle punkter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke_gaarde

    Spot on!! Du er genial – og elsker din humor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Joan junker

    Kan så godt genkende alle punkterne især når man har en på 5 en på 3 og en på 9 1/2 måned og de alle tre kræver ens opmærksomhed på samme tid og mad er noget man spiser engang når man har tid

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eeeelsker din blog Johanne!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Per Holbo

    Bortset fra den med multitasking, så har de alle en ting fælles:
    Der er dybest set tale om et valg.

    Du BEHØVER ikke springe ud af badet, hver gang ungen siger en lyd.
    Du BEHØVER ikke planlægge alting (og for det meste er planerne alligevel som budgetter: de holder aldrig)
    Og du BEHØVER ikke altid at sætte dit barns forbrug før dit eget.. Behov, ja; men ikke forbrug…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke

      Man BEHØVER selvfølgelig sætte barnets ‘forbrug’ over ens eget, hvis ikke det er meget nødvendige dimser, men det giver bare en anden tilfredsstillelse at give sine børn nogle bløde nye sokker, en varm bluse, et sjovt stykke legetøj. Især hvis rådighedsbeløbet ikke er så stort, så er det ekstra tilfredsstillende at stå en varm sommerdag og købe en lækker flyverdragt, der er på tilbud, fordi man ved, at den er i god kvalitet, og at den helt sikkert stiger i pris efter nogle måneder. Så glemmer man alt om hullerne i trusserne eller at man godt kunne trænge til et par nye bukser. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Haha. Hvor er du god!! Elsker at følge med her og på ig.
    Men du mangler en lille detalje i husmor opgaverne… Rengøring, i sær på badeværelset.. Jeg ved ikke hvordan det foregår hjemme hos jer når der kommer gæster. Men her bliver rengøringen ordnet i sidste øjeblik med vådservietter… Ja det er ikke noget at prale af – men det sker tit .. Hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg sidder her og smiler – for selvom mine børn ikke længere gider, at jeg synger “eviglad”, så genkender jeg tydeligt alle dine udsagn.
    Og til Kenneth: så var overskriften “5 ting kun mødre forstår”……

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Multitaske…. Kender det alt for godt. Efter vi fik vores nummer tre, har jeg flere gange måttet grine ad situationen. F.eks. Da jeg skulle have den store dreng med hjem fra fodbold for et par uger siden: Jeg bar den yngste pige på 5 måneder i bæresele, som blev ammet imens jeg gik, for hun kunne ikke vente. Den mellemste på knap 4 år var så træt og blev båret på den ene hofte. Storebror havde slået sig lidt, og jeg bar derfor hans fodboldtaske i den sidste hånd, mens jeg nusede den yngste med min kind (for der var ikke flere hænder) svarede jeg på spørgsmål omkring aftensmaden fra storebror. Og en lille sang for den mellemste, og så ind i bilen med alle mand. Gad vide hvad man gør, når man har 4 eller 5 børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Har en datter på 8 år og jeg synes ikke jeg kan nikke genkende til noget af det.
    Har åbenbart en nem datter, for har altid kunne spise min mad, mens den var varm, gå i bad når jeg havde lyst til det og tænke på andre ting end lige at planlægning af dele livet.
    Jo, hun bliver skam sat først i det nok det meste, men synes os at man ikke skal glemme sig selv.
    Det er måske mig der har haft en mega nem datter, for der er da mange der kan nikke genkende til det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft det er sjovt!
    Fed humor. Og lige i skabet!
    Op i rø….med dem der øffer over dine oplæg.
    Dette er mega sjovt, – og helt rigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fede tegninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh, 1000 tak. Det er sgu et stort kompliment fra dig!
      (Og ja, prøv lige at svare 8 måneder senere 😀 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine Langberg

    Det er så sandt som det er sagt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Åh ja!!! Og nu med nummer to på 9 uger kan jeg virkelig få lov at opleve kunsten at multi taske…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Mit liv i en nøddeskal 😍 Men jeg elsker det ❤️ 3 piger under 7 år ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÅR MAN BEVÆGER SIG IND I DEN ØMTÅLELIGE ZONE