5 ting kun mødre forstår

FÆDRE INGEN ADGANG?

Mon der allerede hér er nogen, der sidder klar ved tastaturet, i vrede, over at jeg nu igen har glemt de kære mænd?
Jeg mener naturligvis ikke at barsel, børneopdragelse ect. er en kvindeting (du godeste – vi er jo for søren ikke tilbage i 30’erne!) jeg hentyder nu bare til min blogplatform.
At personen bag af køn er pige, så det vil være fra et mor-perspektiv, at skriverierne foregår.

MÅLGRUPPE?
Misforstå mig ikke, jeg håber da den favner bredt, og fænger mænd, såvel som kvinder, forældre, såvel som “all the single ladies” (…and men).
Ooog dem uden børn, i forhold.
Kan I mærke jeg dækker mig godt ind her?
Måske jeg er naiv og tænker, at de, der læser bloggen er mennesker med ammelapper og vaginaner, men der tog jeg åbenbart fejl. Jeg vil skynde mig at sige, at de, der aktivt kommenterer altid er kvinder! Den statestik må de spøgelseslæsende mænd da hjertens gerne lige ændre på.

Det er nemlig således, at bloggen kom vidt omkring i går. Det var en værre rundetrunte so to speak. Den peakede i grafen og havde rekordbesøg på knap 18.000 visninger bare i går.
Hvilket jo er vildt!

SURE KOMMENTARER
Dog betød det også, at der var usædvanligt mange negative kommentarer, eller (konstruktiv) kritik, om man vil! Fra mænd – pudsigt nok. Den havde jeg ærlig talt ikke set komme!
De input, eller kommentarer jeg fik, lød alle på, at jeg fratog mændene deres ret til at have samme følelser, og tanker, som kvinder, når jeg i indlægget hér skriver “5 ting kun mødre forstår” og JA, set i bakspejlet kan jeg skam godt læse, at “kun” udelukker mænd, og alt andet godtfolk.
Jeg kunne have skrevet “forældre”, men omvendt – jeg tror skam heller ikke det er alle mødre, der kan nikke genkendende til mine fem punkter. Og heller ikke alle mænd for den sags skyld!

Jeg må erkende, at jeg har en målgruppe, der hedder kvinder. Primært mødre. Jeg vil ikke lukke lågen for de mandelige læsere, eller fædrene, men jeg tog i dette indlæg bare udgangspunkt i hvad jeg hidtil har haft af besøg, og rettede mine blogindlæg mod dem.

Men ro på mandfolk! Jeg kan da godt inkludere jer skrifteligt. Det betyder ikke jeg negligerer jeres køn, eller jeres betydningsfulde rolle.
Jeg tænker bare der falder kommentarer den dag jeg rent faktisk pålægger jer tanker og følelser, som nogle vil mene de ikke selv har! Så er jeg måske generaliserende. Lad os se – måske I har et “Hvad mænd tænker” i vente.

SATIRE
Jeg tror, at når man læser indlæg, som mine, så bør man måske lige tage et skridt tilbage og så lige tænke:
“Måske det ikke er total alvor” – bingo! Måske det er satire
“Måske er hun ikke en feministisk skid” – måske jeg går ind for ligestilling og værdsætter mænd i så høj grad, at jeg selv bor sammen med en, der tilfældigvis er den bedste far i hele verden?
“Måske hun ikke generaliserer” – måske jeg bare slår ned på det jeg selv kender?

Alle køn (også intetkøn) er velkommen her!

Hvis de mænd, eller kvinder, tænker “årh, jeg vil gerne have nogle tanker fra en mand”, så kan jeg i høj grad anbefale bloggen Far Uden Filter, der kan ses hér.

Hvis jeg var mand ville jeg uden tvivl gå efter dette look! Fipskæg FTW!

 

   

12 kommentarer

  • Anne

    Jeg elskede især illustrationen med mor i bad, for sådan foregår de fleste af mine bade nu! 🙂 Helt umiddelbart tænkte jeg ikke lige over, at du kun skrev “mødre”, for jeg er selv på barsel for tiden og tænkte nok dét ind i det. Det er jo trods alt ofte moderen, der er på barsel i starten, mens der ammes. Jeg har jo slet ikke tænke på, om det fortsætter (åh, Gud!).
    Har du kun udgivet en enkelt af de negative kommentarer? Jeg kan kun se én under indlægget.
    “Måske er hun ikke en feministisk skid” forstår jeg den ikke helt. Mener du så, at du er en feministisk ikke-skid? For du mener vel ikke, at feminister generelt er nederen? (Altså, det tror jeg selvfølgelig ikke, du mener, men det er bare sådan lidt underligt formuleret).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg skrev også “mødre”, som i at skille de med børn, og de uden børn, ad. Ikke mænd og kvinder for sig 🙂
      De er på min Facebookside (se links i siden af min forside på bloggen) 🙂
      Jeg kan godt se formuleringen er lidt spøjs. Feminismeideologien er klart en positiv ting, men jeg ville aldrig beskrive mig selv som feminist, da jeg ikke mener nogen køn bør forskelsbehandles- hverken negativt eller positivt.
      Dog har feminismen, bølgen, medført at kvinder har fået mange flere rettigheder, så den bør vi aldrig have været foruden. Jeg støtter da 100% ligestilling, men jeg ser bare ingen grund til at betegne mig som en, der aktivt kæmper for mit køn. Jeg mener det kører ret så fint i samfundet pt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Micha

      Åh gud hvor skal man da pludselig passe på hvad man skriver hva’? 😉 Forstår slet ikke folk skal gå ned og analysere hver et ord du skriver. Come on! Læs det, grin af det, end of discussion. Rigtig god dag til dig Johanne. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Du har ret, jeg synes også man bør tage lidt lettere på det 😉

      I lige måde at tak for din kommentar :-)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sabine

    Min mand elsker når jeg viser ham dine tegninger eller sågar bare beskriver din satire for ham. For ja vi forstår godt humoren i det og håber bare du bliver ved med at få gode ideer:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Først og fremmest tak for en sjov blog.
    Din blog ville ikke være sjov, hvis du ikke havde skarpe meninger. Der vil altid være noget, man kan blive stødt over, hvis man vil.
    Jeg synes du skal holde op med at forsvare dig og tage forbehold. Lad folk debattere ligeså tosset de vil, så længe tonen er sober. Du behøver ikke undskylde – alle har ret til at have en mening. Også dem, som er uenige med dig. Mænd som kvinder, store som små.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er lækker som fransk adonis! Må indrømme jeg også henvender mine indlæg til kvinder. Har ‘en gang fået en kommentar fra en mand, og det var skæld ud 😉 Enig med dig… Kom ud af busken mænner, hvis i vil være med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Din blog, dine holdninger.. Og kan man ikke lide lugten i bageriet så er man jo velkommen til at smutte.. Forstår ikke hvorfor folk altid på den måde skal lufte deres negative holdninger! Hvis nu du havde stillet spørgsmålet: må mænd har det på samme måde?? Så fint nok… Som en anden skriver lad være med at bruge for meget energi på negative kommentarer -så ender du med ikke at kunne gøre andet!
    Nå men min kommentar, mine holdninger 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Sikke noget pjat. Du ville da have lidt svært ved at skrive et indlæg, der handler om hvordan mænd tænker og oplever ting, når du ikke selv er det. Det burde være åbenlyst, at du skriver som du gør, fordi du skriver fra dit eget perspektiv. Vær sød ikke at lave noget om;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Fantastisk blog du har dig! Jeg er helt afhængig. Og jeg er nu også begyndt at følge dig på IG, som jeg ellers ikke bruger så meget. Faktisk var det min mand, som viste mig din blog! Jeg kunne så til gengæld vise ham Farudenfilter 😉
    Jeg elsker dine tegninger og dine skønne indlæg, så bliv endelig ved 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Du er FANTASTISK 🙂 Jeg har ingen børn, men jeg synes du skriver hylende morsomt, uden filter og ærligt. Dem der føler sig truffet, har med garanti noget at føle sig truffet over, og så er det altid nemt at gå i forsvarsposition- også selvom de de føler sig truffet over er helt ok.
    Fortsæt med satiren og humoren. Det er så dejligt uhøjtideligt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting kun mødre forstår