I underskud af overskud

Når folk bliver sure på mig

Nu mener jeg ikke selv jeg er den store provocateur. Jeg mener heller jeg står klar med de store skyts af holdninger, der kan støde eller såre folk. Eller gøre dem sure.

Men jeg giver min holdning til kende, og hvis jeg her i mit blog skriveprogram havde en funktion, hvor jeg kunne understrege ord, så havde jeg fremhævet “min”.
Min holdning …sådan.
Og når det er min holdning, så er det så hvordan jeg ser på mit liv. Mit barn. Min tilværelse.
Ikke hvordan jeg ser på dit liv. Dit barn. Din tilværelse.

Men in general – tjo! Jo!

Hvis nogen skulle føle jeg peger fingrer, så vil jeg da her undskylde. Jeg vil undskylde for at DU føler dig ramt, men ikke for at have en mening i livet, som går ud over egen næsetip.
Jeg kan aldrig se mig fri for, at som så mange andre mennesker, at have en holdning, sådan helt objektivt. Også når det kommer til børneopdragelse.

Her på bloggen får jeg skønne kommentarer – keep them coming! De er brænde i mit bål! (jeg forsøger at følge med, ved at svare. Indimellem går der bare nogle dage).

Jeg får også kommentarer, hvor forfatter bærer præg af anden mening, end jeg – og det er fandme også i orden. Det behøver ikke være en omgang skulderklap det hele.
Men så sker det. Sådan nogle gange, at folk er vrede.
Og så er der så, som i dag, de, der føler sig ramt.
Denne kvinde – jeg antager mor – føler at jeg kalder hende dårlig mor, fordi jeg som sidebemærkning i blogindlægget hér skrev dette:

IMG_3296-0.PNG
Og det skrev jeg fordi jeg ofte spørger om råd- og ofte får “Godnat og og godt”-metode-fif – eller “Godnat og græd godt”, som mange ynder at kalde det.

Læs hvad det er – kortfattet – nederst

Nu er det jo sådan med eksperter, at når nogen siger noget, så er der indimellem et andet kløgtigt hoved, der faktisk er uenig, men i dette tilfælde vurderer flest eksperter, at denne “godnat og sov godt” metode er DÅRLIG. Dårlig for barnet psykisk. Nu – og på længere sigt.
Hov- ikke min mening, men eksperters forskning.
MEN at bruge “Godnat og sov godt” gør ikke nogen til dårlige forældre. Jeg kunne i hvertfald aldrig kalde nogen det, med det belæg i lommen, men som menneske, mor og kommende pædagog vil jeg ikke kalde denne metode andet, end dårlig. Objektivt set.

Jeg kan dog godt forstå folk har tyet til det. Søvnfrarøvelse gør en desperat, og hvis man hører om andre, der har succes med noget, så kan jeg godt sætte mig ind i, at man vil prøve det af!
– Og jeg betvivler ikke at det har sin effekt, det er bare ikke det værd!
Der er jo skrevet bøger om det – og “eksperter” har anbefalet det. Pædagoger har anbefalet det. Derfor har folk prøvet det af og taget det til sig!

Men nu er man blevet klogere, og bør måske nok tage det til personlig opvejelse igen, om man vil bruge det på bebs, også selvom man havde gode erfaringer med Carl Otto og Selma.

Min mening – og den har jeg ret til, som alle andre 🙂
Jeg opfordrer til god stemning, men omvendt også at man giver lyd, hvis man mener jeg er grov.. Så skal jeg nok sige, om jeg mener det, eller det er for sjov 😉

“Godnat og sov godt” er en metode, hvor man i intervaller går ind til barnet, og ud igen, uden at lytte til barnets gråd, men ved at kigge på klokken. Det drejer sig om minutter, men det er en metode, der kræver, at man følger tidspunkerne slavisk, og lader barnet ligge alene grædende

   

18 kommentarer

  • Jeg ved godt at jeg kommer i helvede for at sammenligne mine hundeerfaringer med børn, MEN… jeg har også oplevet, når min hvalp (en sjælden gang faktisk) havde et uheld indenfor, at folk er kommet med anbefalinger om at tvære hendes hoved ned i hendes uheld, for “så kan hun fandme lære det, og så gør hun det ikke igen”. Deres råd er ofte bakket op af andre folks erfaringer med det. Men sagen er jo den, at det måske har været en anbefalet metode engang, ligesom spanskrør og lussinger som effektive læringsmetoder, men man er jo heldigvis blevet klogere. Sådan er det også med “Godnat og græd godt” – det var måske det de fleste anså som en god og effektiv metode engang, men man (eksperter) har jo heldigvis fundet ud af hvor skadeligt det er, og fraråder det.

    Held og lykke med søvnproblemet – jeg er som sagt kun “hundemor”, og her er der ikke problemer med søvnen, så kan desværre ikke komme med gode råd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da min søn blev 3 måneder, ville han ikke længere sove igennem. Det ville han til gengæld godt igen, da han var 2,5 år (!). Min sundhedsplejerske anbefalede mig, da han var ganske lille, at han skulle lægges ind, græde, jeg skulle stå ved døren og tælle til tre minutter, gå ind og putte og trøste og så forfra. Indtil han faldt i søvn. Så han vidste, jeg var der, og at jeg kom tilbage. Jeg lagde ham ind. Han græd. Jeg ventede under et minut, begyndte at stortude og gik ind og samlede ham op. Siden da har han aldrig fået lov at græde pga. sengetid (det fik han så heller ikke den ene gang…). Men det er også 4 år siden nu, og det dér trick var meget populært. Jeg var 18 år, træt og på randen af desperat. Men det føltes så vanvittigt unaturligt, så jeg gik imod sundhedsplejerske og bøger. Han blev ammet i 14 (!) måneder (også om natten), han sov i midten, alle andre sov pisse dårligt, men det var kun trygt på den måde. Idag sover han sørme helt i egen seng på eget værelse. Uden problemer!

    Jeg kunne have sagt det meget, meget kortere: Jeg er enig med dig! Og selvfølgelig virker forskellige måder hos forskellige familier, men jeg tror simpelthen ikke på den dér græde-teori.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Johanne.
    Jeg er så enig. Jeg har også fået anbefalet den metode. Og så mødt af et løftet øjenbryn, når jeg har afvist. Et øjenbryn, der betød ‘Så er du da vist selv uden om det’. Så siger vi det, men i min optik handler alt det jeg gør for mit barn om tryghed. Og jo, noget handler om straf, fx når han slår, ja så stopper legen og jeg siger ‘nej, du må ikke slå. Det gør ondt. Så kan vi ikke lege’. Men jeg vil ikke straffe, når mit barn er sårbart og træt. Det handler dog om vedholdenhed – min erfaring – og om tålmodighed. Min søn lærte at falde i søvn i egen seng ved, at jeg lagde han i sengen og tog ham ikke op. Jeg læste en børnebog, sang to sange og det var det. Han skreg hysterisk og ville ikke, men jeg var ved siden af. Efter 1,5 time sov han. Jeg anede jo ikke, om det her ville tage to dage eller 14. Men det tog kun fire dage. Efter fire dage kunne jeg selv ligge i sengen og berolige ham, hvis nødvendigt og efter det, sp sover han faktisk med det samme. Og hele natten. Han ved, at sengen er til at sove i og at han ikke kan skrige sig til en plads i smørhullet. Han kommer dog op, når vi kan høre, at han ikke er tryg. Vi sover i samme værelse. Han er 20 mdr og har sovet i egen seng og hele natten siden han var 14 mdr. Før det faldt han i søvn i vires seng, sov så lidt i egen og kom op til os ved 1-tiden og sparkede os så hele natten. Jeg var ved at blive sindssyg og var netop blevet gravid. Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om 0 søvn, spark og nu kvalme. Og for han skyld, så ville der jo snart komme en og tage den plads. Men mit tip herfra. Det virkede her. Jeg har også hørt alle mulige tips fra folk om ‘min veninde gjorde … ‘, men heldigvis også ‘hvad der virkede på storebror, virkede ikke på lillebror …’ Men at gå fra sit grædende barn, no way.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan aldrig undgå at støde nogen. Jeg provokerer gerne og ofte, men bliver alligevel altid overrasket, når nogen føler sig stødt af mine subjektivt set fuldstændigt harmløse indlæg. Så væn du dig bare til det. 😀

    Lige med hensyn til dette indlæg tror jeg, dine ord ville have mere pondus, hvis du bakkede dem op med noget kildemateriale. Det er så nemt at sige: “Eksperterne siger sådan”, men når man ikke ved, hvem disse eksperter er, hvem der har bestemt at de skal være eksperter, og hvor de har deres ekspertise fra, så er vi et eller andet sted lige vidt i diskussionen. Det her er jo internettet. Alle kan komme og sige: “Eksperterne siger.” Og rigtig mange gør det. Som diskussionen står der, er den jo i virkeligheden langt hed ad vejen ord mod ord. Min erfaring er i hvert fald, at hvis man vil undgå at fremstå som emsig, bedrevidende blogger, så skal der links på bordet…

    (I dette tilfælde er jeg personligt ret ligeglad med links, eftersom jeg ikke har problemer med, at min kat ikke vil holde op med at græde(!), det er bare en tip til fremtidige diskussioner. Især med børneopdragelse ved jeg, det er nemt at komme til at jokke folk over tæerne, og så er det måske meget nyttigt at vise, hvor man har sin holding fra.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Johanne.
    Jeg er så enig. Jeg har også fået anbefalet den metode. Og så mødt af et løftet øjenbryn, når jeg har afvist. Et øjenbryn, der betød ‘Så er du da vist selv uden om det’. Så siger vi det, men i min optik handler alt det jeg gør for mit barn om tryghed. Og jo, noget handler om straf, fx når han slår, ja så stopper legen og jeg siger ‘nej, du må ikke slå. Det gør ondt. Så kan vi ikke lege’. Men jeg vil ikke straffe, når mit barn er sårbart og træt. Det handler dog om vedholdenhed – min erfaring – og om tålmodighed. Min søn lærte at falde i søvn i egen seng ved, at jeg lagde ham i sin seng og tog ham ikke op, men aede blidt og sagde ’soooove, soooove’. Jeg læste en børnebog, sang to sange og det var det. Han skreg hysterisk og ville ikke noget. Han var helt som besat, men jeg var jo ved siden af, men nej, han kom ikke op i den store seng eller fik sin vilje. Efter 1,5 time sov han. Tough. Jeg anede jo ikke, om det her ville tage to dage eller 14. Men det tog kun fire dage. Men jeg ville det her. Min mand var mere i tvivl, for det er meget tid at investere, når man jo ikke ved, om det virker. Efter fire dage kunne jeg flytte mig fysisk fra at være lige ved siden af til at ligge i min seng to meter væk og berolige ham, hvis nødvendigt og efter det, så sover han faktisk med det samme. Og hele natten. Måske vågner han en gang og vil have vand. Fair nok. Vi andre kan også være tørstige om natten. Han ved, at hans seng er til at sove i og at han ikke kan skrige sig til en plads i smørhullet. Han kommer dog op, når vi kan høre, at han ikke er tryg. Vi sover i samme værelse. Han er 20 mdr og har sovet i egen seng og hele natten siden han var 14 mdr. Før det faldt han i søvn i vores seng, sov så lidt i egen og kom op til os ved 1-tiden og sparkede os så hele natten. Jeg var ved at blive sindssyg og var netop blevet gravid. Jeg kunne slet ikke holde tanken ud om 0 søvn, spark og nu kvalme. Og for han skyld, så ville der jo snart komme en og tage den plads. Men mit tip herfra. Det virkede her. Jeg har også hørt alle mulige tips fra folk om ‘min veninde gjorde … ‘, men heldigvis også ‘hvad der virkede på storebror, virkede ikke på lillebror …’ Men at gå fra sit grædende barn, no way.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har heller ingen gode råd! Men jeg ville lge sige at du ikke er alene! Jeg har fulgt dig i lidt tid, og de problemer i med jeres datter i forhold til søvn, minder meget om de problemer vi har her hjemme, med vores datter 😉 Det er motherfucking hårdt!!!! Og lige lidt flere udråbstegn!!!!!
    Jeg kunne aldrig, ikke i mit mest desperate-efter-søvn-jeg få mig selv til at gå fra min grædende datter, eller blive væk fra hende. Jeg synes ærlig talt det er hjerteløst. Gråden og søvnløsheden er jo ikke en personlig hetz, men et tegn på en baby der har et behov. Man kan også lære sig at skelne mellem gråden, hvornår det er “jeg vil bestemme noget” og hvornår det rent faktisk er et reelt behov. Men det er mit indtryk at i aftentimerne, når der skal puttes, eller dagtimerne for den sags skyld, så er baby træt og der er ingen overskud til andet end at følge sine behov – derfor reagerer jeg altid på hendes behov og gråd ved puttetider…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh – vi to er i samme båd. Det er jeg ked af at høre for dig, men alligevel er det da rart at man ikke er alene!
      Hvad tænker du jeres plan er? Jeg gider snart ikke tænke at det er en naturlig periode mere.. Jeg synes den har været for lang.. Har overvejet sådan en søvncoach.. Har du erfaring med dem?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • … Man troede også engang at det var helt ok at slå børn. Heldigvis blev man klogere.
    Jeg er (selvfølgelig) klar over at man ikke kan sammenligne revselsretten og ‘godnat og sov godt’, men jeg mener nu alligevel at det svigt barnet i min – og flere eksperters – optik må opleve ved ikke at blive mødt i sin gråd, er ligeså brutal, som en endefuld.
    Når det så er sagt, så er jeg med på, at der alligevel kan være grunde til at anvende metoden; hvis barnet ikke trives i sin hverdag og ikke kan udvikle sig normalt grundet søvnunderskud, så er det jo pest eller kolera (eller noget helt andet der er galt) og så kan der måske være behov for en metode som denne. Jeg ved det ikke.
    Jeg ved bare at jeg bliver ked af det indeni mit hjerte over at børn skal græde sig i søvn i stedet for at få en god afslutning på dagen med ro, tryghed og kærlighed.
    KH Cana
    http://www.mortilto.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ENIG!!!! Tak for din ærlighed, og din tydelighed i forhold til at gøre klart, at det ikke er dit mål at ramme nogen personligt. Det kan åbenbart være svært for nogen at forstå og acceptere sådan noget…

    Vores datter, nu 1,5 år gammel, skulle (ja, det bildte vi os i hvert fald ind) vugges i søvn i armene. Derefter, når hun sov, forsøgte vi at lægge hende fra os… Med meget stor forsigtighed og ofte med det resultat, at vi skulle starte forfra. Nytårsaften skulle jeg op til hende med en times mellemrum og gentage hele seancen. Det blev vores wake up call og vi begyndte på en yderst effektiv metode. Vil gerne dele den, fordi det altså bare fungere så rart og uden gråd:

    Vi puttede hende, pakkede dynen omkring hende og lagde hænderne omkring og vuggede. Måske sang vi, det var ikke et must. Hvis hun græd, sådan rigtigt og ikke bare lidt små-brokkeri, kom hun op og fik et kram, til hun faldt til ro. Derefter ned igen. Det gjorde vi i to dage og derfra kunne vi begynde at flytte hænderne. Efter en uge kunne vi lægge hende ned, sige godnat og gå.
    I sidste uge var hun i gæstepleje, hvilket fuckede søvnen helt op. Så da måtte vi gå tilbage til at lægge hænderne på hende og vugge. Nu efter et par dage er hun tilbage til at kunne falde i søvn selv…

    Er ret stor fan af grådløs putning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Johanne
    Jeg kan sagtens se at du ikke prøver at ramme nogle personligt med dit indlæg og jeg synes at det er helt på sin plads at sætte spørgsmålstegn ved metoden ‘godnat og sov godt’.

    Men jeg kan også sagtens forstå dem, der føler sig ramt. Jeg følte mig nemlig selv ramt personligt af kommentarerne på din instagram om samme emne. Som forældre er vi nok bare altid i tvivl om vi gør tingene ‘rigtig’ og når vi læser om hvordan andre gør det anerledes end os selv bliver der pustet til den tvivl.

    Jeg følte i hvert fald at jeg var nødt til selv at skrive et indlæg om hvorfor vi valgte at prøve metoden af for at retfærdiggøre beslutningen – både over for verden, men mest af alt over for mig selv 🙂

    Vh. charlottedyhr

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Charlotte,

      Jeg er ked af at du er såret af de kommentarer der var på IG. Jeg kan dog godt sætte mig ind i hvorfor du føler som du gør, da nogle kommentarer er hårde. Dog er de ikke til dig. Det mener jeg i hvertfald ikke..
      Jeg ser dig ikke som en af dem, der “bare” bruger Godnat og sov godt metoden – du er en mor, der var nødt til at prøve alt, og det kan jeg skam godt sætte mig ind i (uden på nogen måde at kunne forestille mig 100% hvad I har gennemgået i kolikken).

      Jeg synes dit indlæg er fint, og den viser, som din kommentar på IG, at du er en omsorgsfuld mor, der blev presset af omstændighederne. Det gør dig ikke til en dårlig mor, at du har prøvet metoden af.. Det vil jeg aldrig lade nogen kalde dig.

      MVH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er helt klar over at kommentarene ikke var til mig – tvært imod har du de sødeste følgere, der sendte skulderklap i min retning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Johanne.
    Jeg synes det er interessant at følge med på din blog.
    Jeg ville høre om du ville offentliggøre artikler, links eller referencer til de eksperter, som mener at “godnat og sov godt”-metoden er skidt? Jeg tænkte også, at du måske i din søgen på eksperters råd om søvn, havde mødt andre, som havde nogle bedre idéer til “den gode putning/søvn” (hvis man kan sige det sådan

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Rikke!

      Det kan du tro jeg vil 🙂 En hurtig Googling kan dog gøre jobbet.. Jeg valgte at lade være med at lægge det ind i blogindlægget, da jeg på sin vis havde forudset hvem der ville reagerer negativt på indlægget – og jeg tror reaktionen ville være hårdere, hvis jeg lagde links ind, eller citerede.
      For jeg vil ikke give kvinder, der har brugt metoden dårlig samvittighed, eller få dem til at tænke, at det har haft negative konsekvenser for deres børn. I fisse artikler står der nemlig ting som “svigt”, og hvordan børnene oplever det, og det må være hårdt for mødre at læse..
      Responsen på indlægget er primært fra mødre, der har brugt “Godnat og sov godt” – eller noget der ligner – på deres børn, der havde meget meget svære søvnproblemer, kolikbørn mv. Det er jo også kvinder, der har oplevet et kæmpe psykisk pres, som måske så mit indlæg som et angreb.. Desværre. Det var ikke ment sådan!

      Nå, det kom lidt på afveje. Jeg tror jeg skriver endnu et indlæg i aften 🙂

      Bogen: “Sov igennem uden gråd” indeholder en masse redskaber for mødre, med børn med søvnproblemer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Nu må jeg indrømme, jeg ikke har læst op på, om det er hele dagen din datter sover dårligt? Eller kun ved nattetide? Herhjemme sov storebror bare han var vandret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker, at det da siger mest om hende der bliver stødt. Om den måde hun har læst dit indlæg på lige den dag og med de briller

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ffff

    orker ikke læse det hele men et godt tip er vis du ikke vil har folk til at blive sur på dig at snakke midre

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I underskud af overskud