Legetøjsguide til tumlingen

Luderudgangen, TV2-fail og død telefon. Velkommen til København.

IMG_6491.PNG

Det hele startede jo faktisk meget godt!
Som det nu kan gå, når man er fængslet i en bus af klaustrofobifremkaldende kaliber i 3 timer og 40 min., der faktisk endte med at blive 3 timer og 10 min., da buschaufføren aka. Nicholas Kiesa tog den med ca. 140 km/t hele vejen. På den ene side (den der: mit liv var muligvis i fare) var det ret så skidt, men på den anden (den, der gerne ville frem tidligt, da mine røvballer sov) var det ret så rart.

“Meget godt” er da forresten super jysk at sige (og virkelig ukorrekt), når man tager følgende i mente:

Min telefon løb tør for strøm, hvilket var den ultimative krise, da jeg jo skulle overnatte et-eller-andet-sted i København, hos en sød bloggerkollega, med (jeg lyver ej!) verdens sværeste adresse – udtalelsesmæssigt. UMULIGT at huske.
Tænk hvis jeg er nødt til at spørge om vej, og derved afsløre mig selv sig som turist! Stik mig en bøllehat, et mavebælte og en overvægtig guide med paraply i vejret, for jeg kan fandeme ikke finde rundt i hovedstaden!

Jeg troede jeg kunne oplade min telefon i bussen, men fra min lille plads var der ikke noget strøm at nakke, så da jeg havde siddet og rokket og mimet til Best-of-Christopher i en time (repeat- så meget har han jo ikke lavet), while Instagramming/Facebooking, måtte jeg pludselig lukke den helt ned, så jeg kunne ringe efter hjælp ved ankomst.
Forhelvede, 3% strøm og min tur var timer om at slutte!
En hurtig beslutning: må skrive bus nr., stoppested og adresse på husly på papir.
Fuck- har ikke noget papir.
Må skrive på hånden!
Fuck- har ikke nogen kuglepen!
Læbeblyant?
Jow. Det må gå.
Troede jeg. På Valby station ville jeg lige tjekke min “rute”… Som var en stor rosa udtværet klat på min håndryg.

Brugte resten af tiden i bussen på lure hos på manden, der sad på den anden side af midtergangens, lap top. Han så Street Kings! Den så enormt spændende ud, en jeg aldrig har set før. Eller nu har jeg, men tænker jeg vil prøve den igen – med lyd!

Min københavner/blogger/huslygiver havde forsøgt at forklare jyden her hvordan man kommer ud af Banegården (som det åbenbart ikke hedder herovre. Og jeres busstation hedder ikke rutebilsstattion. Udlever venligst ordbog ved Storebæltsbroen).
Der er åbenbart to forkerte veje, og så den rigtige.

Jeg tog den helt forkerte

I mit hoved er der på dette tidspunkt masser af tanker: adressen, som jeg sådan helt messende gentager igen og igen, Dora the Explorers jingle, som jeg bare ikke kan få ud af hovedet, jeg undrer mig over at den tigger jeg forbipasserer har Canada Goose jakke på, og så min indre diskussion, om jeg kunne tillade mig at snuppe en cheeseburger på stationens McD. Inden jeg når frem til noget træder jeg ud i kulden, ud af Banegården, får jeg stukket en mikrofon lige mit makeupløse ansigt, og et skarpt lys fra et kamera blænder mig.
– “Må jeg stille dig et spørgsmål?”
– “Tjaaaaa”
– “Hvad er dine tanker om sort arbejde?”

Hvad mit svar var, er FULDSTÆNDIG ligemeget!
…Det var mindre intelligent, end et gennemsnits egern kunne respondere på selvsamme spørgsmål.
Lov mig I ikke ser TV2 i dag….
Jeg skal ikke engang se det! No way! Tror endda jeg prøvede at tale københavnsk….. pinligt

Interviewmanden med den røde mikrofon fik mit fornavn og efternavn.
Hvad jeg laver til daglig?
– “Blogger!”
Hans svar var fandeme:
– “Okay.. Og?”
– “…..studerende”.

Jeg ved da godt min primære indkomst, såvel som beskæftigelse er studerende, fremfor blogger, men det var jo derfor jeg var i hans hood, men det var åbenbart ikke godt nok 🙂

1. dag i København: udemærket, men turbulent.

Nu er det dag 2 og jeg vil forskønnes, blive klogere og socialisere!

Fortsættelse følger!

Image Map
   

8 kommentarer

  • Line

    Jeg er fra Odense og kan heller ikke finde rundt i Københavnstrup – hader at være “turist” i mit eget lands hovedstad.
    Engang skulle jeg og en fynbo-veninde besøge en københavner-veninde, og da vi træder op fra S-togs-stationen skulle vi liige hurtigt konsulterede vores hjemme-printede kort fra Rejseplanen. Aldrig så snart har vi taget kortet op, før en ung Københavner-fyr springer frem og (på engelsk) spørger, om han kan hjælpe os. Vi svarer (på dansk), at vi leder efter xx-gade. Et eller andet ved dette svar må have skuffet/irriteret/fornærmet ham frygteligt, for han svarer tvært: “Come on, piger! Det jo LIGE derovre – prøv lige at se jer lidt omkring!” – og så gik han ellers fornærmet videre.
    Der er åbenbart nultolerance overfor fynboer med manglende stedsans 😉

    Men København kan også være skøn – håber du får nogle gode dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    velkommen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    åhhh Johanne en gang jyde altid jyde.
    Mere kan jeg vidst ikke sige andet end, jeg håber du overlever STOR København 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Bestemt!
      Jeg er tilbage på fastlandet – dvs jeg overlevede 😀 TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • metthea

    Lol ja trods landet er lille er ord så forskellige flere steder. Den er så god den SMS 😀 Har aldrig tænkt på udgang på den måde, men hvor er det sandt og let at finde rette udgang 🙂 velkommen til djævle øen som en del af landet kalder den 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har engang spurgt om vej til hovedbanegården. Jeg stod på Rådhuspladsen. De gad ikke engang svare mig. Dumme københavnere 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Legetøjsguide til tumlingen