Fredags Fun. Nu som video!

Søvnfrarøvelse, what to do?

Hej, jeg vil gerne anmelde et tyveri.
Min søvn er forsvundet og jeg kan ikke få den tilbage

Det er ikke let. Det har sådan set været en rutschebanetur af dimensioner, som har vendt op og ned på det hele.
Jeg ved faktisk ikke hvad “normalen” er mere, og hvad jeg kan eller bør forvente.
Måske mit barn bare er sådan et, som ikke sover igennem, og måske jeg skal stoppe med at håbe og blive irriteret over endnu en nat, hvor vi har været oppe fire gange, med en grædende tumling der ikke kan finde ro.

Det kan godt være det lyder groft overfor jer, der også har søvnfrarøvelse at tumle med, men jeg er ret glad for jeg ikke er alene om det, for det er samtidig også hvad jeg søger trøst i, for så kan vi videns dele og jeg kan komme af med mine frustrationer, for vi har vel alle prøvet det.

Da hun var nyfødt og lillebitte baby var det jo sådan det var, at søvn ikke var en selvfølge. Men så kom tiden, hvor man på alverdens af de morsites, og hvor sundhedsplejersken begyndte at tale om dette med at “sove igennem”, hvornår det er forventeligt og hvad man kan gøre, for at børnene bliver i den dybe søvn og ikke vågner for meget op, når de f. eks. drømmer.

Vi står så her nu, hun bliver 2 til foråret og hun vågner stadig om natten.
Jeg ved ikke om det er sådan det er med hende (og så mange andre), og vi skal stoppe med at tænke det, at hun burde sove fra 19.30-07, som “normalen”, men mere som vores egen rytme, gennemsnitligt, som det normale og det forventelige.

Måske det er mine forventninger den er gal med.

Vi har prøvet alverden, og det vil jeg da gerne dele med jer, så de velmenende indstrømmende kommentarer og ord ikke er forgæves:
– Hun har fået tjekket sine ører
– Hun kan godt tåle mælk
– Hun har været til kiropraktor (da hun var lille ifm. mavebøvl)
– Hun lider ikke af “night terror” (det have jeg selv, da jeg var barn/yngre)
– Zoneterapi er ikke en mulighed, da hun er sensitiv på fødderne (men kun der!)

Vi ER konsekvente og tydelige vokne, men som giver den omsorg hun har brug for. Vi er meget anti “godnat og sov godt”-metoden (som jeg har skrevet om hér), men stiller samtidig også krav (de samme, om og om igen).

Vores rutine er følgende:
– Hun bliver puttet 18.30-19. Det forløber OFTEST let nok. Det tager dog lidt tid, da hun rejser sig op meget.
– Hun sover til kl. 07, men har til da mange opvågninger, og på et tidspunkt kommer hun hen i vores seng, da hun ikke kan komme ud af sit paniske “op op op” behov.
Det er klart tryghed, men jeg vil ikke sige nej, da det fandeme er svært at tage den kamp kl. lort om natten – og er det en kamp man overhovedet skal tage? Måske, for:
– Hun sover sindssygt dårligt i vores seng.

Hun sover en lur, mellem 1,5-2 timer, og det går godt, og det har altid forløbet fint.

Vi har haft en lang periode med den uhensigtsmæssige vane, hvor hun fik vand (af kop) op til seks gange pr. nat. Det fik vi afvænnet hende fra, men opvågningerne er der stadigvæk, den dårlige vane med at vågne er ikke forsvundet.
Hun har i stedet en flaske stående i sin seng, som er drypfri, og som hun lærer selv at drikke af, hvis hun vågner op om natten, og er tørstig. Den ses hér (der er -20% på dem, og ALT andet på webshoppen, til og med søndag 01.02., med koden “nutidensmor).

Det nyeste, i vores famlen i blinde, er at vi bruger “Chamomilla comp”, som er kamilledråber.
Dette skriver jeg med lidt forbehold, da jeg ikke ønsker at alle tænker “MIRAKELKUR”, og bare springer ud i det, uden at rådføre ved lægen først. Det er et hømopatisk lægemiddel, i orale dråber, som fåes i håndkøb, fra helsebutik, som skal gives 3 gange dagligt, 2-7 dråber.
Vi giver i alt 10 dagligt, da vi er påpasselige, og det er efter at forhørt os hos lægen.
Vi mener at det har haft en slags effekt, men det er svært at sige om det er fordi hun lige er i god fase, eller andet. Det kan man ikke konkludere på, dog kan vi sige at vi pt. har gode erfaringer.

Men
what should a mom do?
Det er naturligvis ikke den dejlige piges skyld. Det er måske bare sådan hun sover, eller også er det “bare” (“””BARE”””) en dårlig vane  i hendes søvnmønster.

Købe et kaffedrop og bare acceptere tingenes tilstand. Evt. lave en klub, jobrotere lidt, så vi kan holde fri på skift på de uoverskueligt lange dage, efter de dumme nætter?

Hvad siger I?
 photo image6_zps4xeahghg.jpeg

Image Map
   

44 kommentarer

  • malene

    Her hjalp det (eller mindske det) antal af gange. Fra 15!!!! Til 2 at tage til kranio sakral med drengen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvad er det det der kranio sakral er? Måske du kan fortælle om din oplevelse?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Drop lur om dagen. Måske kun hver 2. dag J begyndelsen. Hun vil være MEGET træt om dagen i starten indtil hun har vænnet sig til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Julie!

      Jeg tænker det er alt alt for tidligt. Hun bliver først to i maj, og sover så fint om dagen. Hun er rigtig træt allerede kl. 11, så det ville være umuligt at springe over – endnu

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvis du laver en klub vil jeg gerne være med! Min søn på 1 år sover SÅ dårligt:-( sov igennem da han var 3-6 mdr, men nu er vi oppe 2-8 gange hver nat og står gerne op 5.30 – GAB….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg vil gerne lige sige at vi havde en SUPER skod periode, da hun var 1 år! MON IKKE DET ER EN FASE?
      Håber det for jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg ved heller ikke hvad normalen er, men vil bare sige at vi har været der. Det blev dog gradvist en lille smule bedre indtil det ret pludseligt blev rigtig godt – da var han 2 og 10 mdr. Jeg ved ikke hvorfor, men tror det er sådan han er og vi accepterede det til sidst. Det hjalp, så man ikke blev ved med at Google og forsøge forskellige “kure”. Håber snart det bliver bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Må.lade.være.med.at.Google

      Tak 🙂

      Tror du har ret! Dejligt at høre at der var lys for enden af tunnelen for jer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv det er træls og svært. Vores datter vågnede også mindst en gang hver nat, da hun var to. Hun røg bare direkte ind i vores seng, hvor hun som oftest gik ud som et lys. De nætter hvor hun ikke gjorde, kunne jeg i det mindste tage ‘kampen’ liggende og under min dyne. Det er bare ikke helt så slemt, som at sidde frysende på et børneværelse.

    Min datter kommer stadig ind i min seng mindst en gang om ugen. Og hun er en rigtig puttetrold.

    Sover din datter altid dårligt i jeres seng, eller kan hun sove ok, hvis der kun er én voksen = mere plads?

    Mvh Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Marie!

      Jeg synes børn i sengen er skide hyggeligt 🙂 Ja, nu har vi så begge kun et, så “barn i sengen” er nok mest passende..

      Hun sover super dårligt der – og der er rigeligt med plads (vores seng er 1,80 og vi fylder ikke), så det må være vores vejrtræknings / farens lette mandesnorken.

      Men ja, kampen er meget lettere at tage, når man kan tage den liggende 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene / cand.mor.til.twins

    Ja, What should a mom do? Mine er 4,5 år nu og de fleste nætter render jeg stadig rundt. Nu handler det mest om at få dem retur til egen seng, når de kommer ind til mig om natten. Handler det om tryhed, at de kommer? Ja, måske. Eller måske er det en vane, eller måske handle de om at de sover sammen med deres far når de er ved ham. For mig handler det om at jeg virkelig gerne bare vil sove. Når man nu ikke har været to til at dele nattetjansen og man har pisket rundt med to børn der ikke kunne finde ro og ens nattesøvn i de første år blev afbrudt mellem 10-30 gange, hver nat og når man har børn der har det bedst når de ligger og trykker fødder ind i deres mors mave, så kan man ikke mere – altså sove sammen med sine børn. Så sover man i fodenden af egen seng, eller i deres, når man ikke orker at tage kampen. Og så siger man til sig selv – som man har sagt inden de blev 1år, 2år, 3år, 4år og nu – når de bliver 5 år, så begynder de nok at sove igennem!

    Det er så frustrerende som noget kan være – men jeg er holdt op med at bekymre mig. Det er nok bare sådan det er og så kæmper jeg videre med de midler jeg har.

    Heldigvis er det ikke hver nat vi er oppe, men det er måske hver 2.-3. nat – og så er der selvfølig to stk afkom.
    Forhåbenlig så bliver det meget før med A! Og hvis hun måske er et lidt sensorisk sensitivt barn, kan man jo forsøge at stimulere med nogle tryk eller med børstning (spørg fysio), eller lave forsøg med kugledyne eller lign.
    Havde sikkert virket med mine, hvis de ikke begge var alt for glade for ‘boldene’ der var inden i dynen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Helene!

      Tak for din kommentar! Det er sgu skønt at høre fra flere mødre med erfaringer.. selvom de er negative 🙂 Du lyder sgu som en sej mor, der med to tvillinger bare accepterer det.

      Ja, jeg kaldte dig sej, selvom du faktisk får dig selv til at lyde lidt opgivende! Jeg synes det er cool du gør som du vil. Jeg ved det må komme sig af træthed og mangel på overskud om natten, men det er samtidig også en sindstilstand, hvor man lader være med at bebrejde.

      Måske det bare er sådan Augusta er .. og sådan vi skal gøre det. Måske!

      Vi overvejer pt kugledyne. Tænker ikke hun er sensitiv på andre måder, end under fødderne dog.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    jeg føler helt klart med jer. Vores datter der blev 2 i november har aldrig været et godt sovebarn. Hun er stædig mere end sin mor. Og med en far væk 6 uger ad gangen gør man nogle gange det letteste. Over i mors seng. FUCK logik og gode intentioner når man bliver vækket for 17. Gang og man skal fungere på job imorgen.
    Hun har til gengæld altid sovet godt i vores seng. Så som så med vores søvn.
    Hun fik dog en periode et par måneder op til hun fyldte 2 hvor hun brugte 1-1,5 time på at falde i søvn. OG jeg skulle ligge sammen med hende. Bye bye voksentid.
    Da kæresten kom hjem tog vi kampen. Hendes seng ind i soveværelset. Blev puttet i den og stod og nussede og pussede. Det endte i gråd når især jeg gik. Knap så meget ved far.
    Men bestemt og kærligt ind og putte og nusse igen.
    Om natten når hun vågnede og stod og krævede at ville over til os blev hun lagt ned og sagt godnat og nusset igen.
    Indrømmer her at pga hendes stædighed måtte der i tre-fire nætter altså råbes at nu stopper du og putter dig.
    Det var ikke rart men hun kunne se og høre os. Og det hjalp sgu.
    Vi kom derhentil at hun kunne falde i søvn selv. Kun med lidt brok og lidt gråd og ind et par gange lige at kramme og putte igen inden hun overgav sig.
    Sidste trin i succeskanonen har været at tage siden af tremmesengen. Jeg troede der var lang tid til pga vores tidligere putteproblemer.
    Men sørme om hun ikke bare elskede sin “nye” seng fra første sekund. Hun hopper glad over i den og putter sig selv. Både for sjov men også når hun rent faktisk skal i seng.
    Hun kan nu selv falde i søvn. Det foregår uden brok og hun sover fra kl ca 20-6/6.30 og 2 timer til middag sådan i snit.
    Og hun er ikke rendt ud af sengen en eneste gang. Og står først op om morgenen når vi kommer over og henter hende når hun er vågnet.
    Vi er stadig de fleste nætter over ved hende 1-2 gange og finde en sut og en bamse når de er forlist. Men hun sover. Og nogle nætter helt igennem (tør man næsten at sige det højt med fare for at jinxe det?)
    Ved ikke præcist hvad der har virket i vores tilfælde. Men ved bare at vi på ca 3 mdr er gået fra helvede til endelig at få en god nattesøvn allesammen.
    (Og så bestemmer man sig for at starte på nr 2. Hvor dum er man egentligt ? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Gitte!
      Tak for din kommentar og dine erfaringer 🙂
      Det lyder sørme da også til I har haft jeres bøvl! Kan genkende meget af det du skriver, bla det med at man ingen voksentid har, når de ikke vil sove om aftenen!
      Jeg tror faktisk du har ret, at der ikke er så længe til den side skal af.. Vi har en seng hvor vi kan tage 3 tremmer af først, hvilket er smart ift. hun kan komme ind og ud, men ikke falde ud.
      Måske man skulle gøre dig kunsten efter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    vi har været igennem præcist det samme med vores dreng. Er ked af at sige det, men der er ingen mirakelkur. Hvis i kan mærke hun har brug for tryghed, så er det, det hun skal have. Vi skiftedes til at sidde hos vores søn når han vågnede, til han sov igen, så vi begge fik nogle timers uafbrudt søvn. Det var røv hårdt og hver dag jeg mødte på job fik jeg at vide at jeg lignede et hashvrag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Røøøøøøøøøøøv 😀

      Jeg håber du kom igennem det godt (overlevede du?)

      Kh. hashvrags lookalike 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg syns ikk nødvendigvis, det er en kamp der SKAL tages.. Altså at hun pine død skal sove i sin egen seng hele natten.. Har hun brug for tryghed midt på natten, syns jeg hun skal ha det.. Men kan godt se, det er problematisk, hvis hun sover dårligt i jeres seng. Er det evt en mulighed med en madras ved siden af jeres? Så får hun trygheden, men i har alligevel alle plads at sove på. Jeg tænker ikk hele natten, men bar derfra, hvor hun har behov for at komme ind. Klem fra en mor, hvis dreng os kommer ind hver nat 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Henriette
      Jeg er helt enig – man SKAL ikke tage en kamp, bare fordi nogle kloge hoveder siger man bør!
      Dog sover hun bare skidt i vores seng, som jeg skriver. Jeg synes samsovning er super hyggeligt (eller.. jeg har vænnet mig til det), men det mener Augusta faktisk ikke.
      Hun sover nærmest ved siden af os (i egen seng – oftest), ved fodenden af vores

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • gi hende en stiv whisky… joke ..

    jeg er mor til 5 (fem) … og jeg tror jeg har mistede meget søvn gemme tiden ,men glæd dig til hun hun ikke sover middags lur ,så plejer de at sove om natte, eller er der trøst forude …teenager kan sove 14 timer og så tænker man, er de død og må finde det lille spejl frem for at se om de trækker vejret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha! Tak for den Helle! Det er sgu godt at høre fra en, der er garvet ift det med børn 🙂 I er sgu meget mere rolige :-)!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Dejligt at læse, at man ikke er ene om at have børn som ikke synes at søvn er det bedste de ved !;)
    Jeg har to skønne børn på 3,5 år og 1,5 år. Min dreng har sovet igennem ca 14 dage sammenlagt i hele hans liv og lillesøster er nok oppe på 3 uger sammenlagt.. Min store dreng havde ufattelig mange opvågninger hver nat- 10-15 gange, ville ikke lægge i egen seng og ville holde i hånd til han sov.. Vi har forsøgt kugledyne, kiropraktor, massage og derud af! Til sidst Fik vi hjælp fra Sovecoach Jeanette og det hjalp betydeligt ! Efter et par ugers hjælp fra hende, var vi nede på 3-6 opvågninger og ikke noget med at sidde og holde i hånd flere gange hver nat.. Nu da han sover i juniorseng og selv kan stige ud, kommer han ind til
    Os først på natten og det har vi valgt er ok. Både fordi vi oplever, at han har brug for den tryghed og fordi vi ikke magter flere kampe om
    Natten .. Det er udmattende efter snart 4 år uden
    Sammenhængende søvn.. 🙁 vores datter vågner også mange gange, men oftekan det klares med en sut, ellers får hun lidt lun
    Mælk i flaske ..
    Selvom hun nok er for stor til dette-
    Men det fungere for os.
    Jeg tror på, at langt flere børn end man høre om, sover dårligt.
    Herhjemme har vi valgt at acceptere det – hvis man kan sige det sådan. Jeg brugte lang tid på at være sur og dybt frustreret over det og tog faktisk mig selv i, at blive tøsesur på andre mødre, når de fortalte hvor længe deres børn sover og de har sovet igennem siden de blev født!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Nadia

      Fuck helvede det lyder også hårdt- jeg kan godt forstå dig!
      Man må vel gøre hvad der fungerer, og hvad man kan holde til.
      Jeg har selv overvejet det Søvncoach – det lyder til mange har gavn af det!

      Jeg må lade mig inspirere af dig, og acceptere det .. Engang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Ryom

    Vores Vigga (2,2) har også i lang tid sovet dårligt. Først var det ørene, men da de blev fikset forsatte den dårlige søvn.

    Vi har aldrig taget kampen. Bare taget hende op og ned i vores seng. Vi sov alle af helvede til når var i vores seng, men ingen magtede eller gad natte kampe. Så var lidt halv/heldårlig søvn bedre.

    I en lang periode stod vi op kl 4-4.30, så var Vigga ligesom frisk, en kamp vi heller ikke valgt at tage.

    7-9-13. Vigga sover igennem. Har gjort det nok i ca 4 måneder. Når hun vågner (måske 1 gang hver 14 dag) kan vi ofres få hende til at sove igen i egen seng ellers kommer hun ned til os og sover nu faktisk okay hernede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Helle,

      JEG MANGLER DEN HEMMELIGE TRYLLEDRIK FORMEL!
      Hvad gjorde I :-)?

      Ej, min tanke er, at du skriver, at det var tiden, der gjorde forskellen, at det bare ændrede sig.. Har jeg ret?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Præcis. Tiden. Det er jo dælme en stor omvæltning at være lille og skulle blive sig selv.

      Der er jo ikke noget umiddelbart i vejen for at hun kan sove i egen seng og så tænker jeg det nok skal komme.

      Jeg ville spare mig frustrationerne og nattekampene. Tage hende op og ind til jer når hun vågner. Pludselig en dag sover hun igennem – vil jeg tro. Bare hun bliver puttet i sin seng hver dag -samme tid – samme rutine.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hejsa. Måske et personligt spørgsmål- Er hun særlig sensitiv eller signalstærk? Vi har nemlig en søn der er det. Og her prøvede vi med kædedyne. Man kan lege dem og endda have dem i en prøveperiode. Ellers var hans ergo terapeut også inde på børstning for at komme af med hans uro og han store behov for tryghed som han ofte har. Vh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Anne!

      Det er ikke personligt, det er helt okay.

      Hun er ikke sensitiv, eller signalstærk.

      Er jeres søn meget præget af det? Han er måske for tidlig født?

      MVH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Hej 🙂 dejlig blog osv .. faldt over “sensitiv på fødderne” hmm.. Min mor er motorik vejleder og behandler børn der har problemer med berøring og meget andet. Jeg ved ikke om det er nogen hjælp for dig, men overvej det.. Vi er godt nok fra Fyn af, men jeg er sikker på at hun gerne vil hjælpe alligevel. Hendes hjemmeside er motorikfyn.dk (nu lyder jeg pralende men er pokkers stolt af hende!! Hun har hjulpet et barn der ikke kunne sidde ved et bord mere end 1-2 minutter fordi barnet var så kilden på numsen. Det må have været forfærdeligt at blive kildet når man spiser!!! Anyway, har du prøvet kugle-dyne? De kan lånes gratis igennem min mor! Eller måske er der en motorik vejleder i jeres omegn .. Her er vi igang med zone terapi pga bronkitis, 10 mellemøres betændelse, dræn 100 gange, og en evig syg dreng med 41 i feber hver 14 dag. Så er som dig desperat efter virkemidler!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Tanja!
      Mange tak!
      Og tak for din kommentar!

      Jeg har faktisk på et tidspunkt overvejet en slags behandling, ift de fødder der.. Men jeg “behandler” derhjemme pt., da vi har helt undgået at røre hendes fødder, pga reaktionen. Det er dog bedre nu, og man må gerne røre en lille smule. Hun har ikke noget imod at gå med bare fødder, så vi træner at gå på forskellige teksturer, så hun mærker forskelligt underlag. Det er bedre, men ikke optimalt endnu.
      Din mor lyder godt nok sej, det kan være det er motorikvejleder vi skal have fat i!

      Hold da op, det lyder fandeme også som en håndfuld! Jeg håber zoneterapi har en effekt for jer, for det andet er da uudholdeligt! Nu ved jeg man prøver alt, og forslag kan lyde desperate, men har I overvejet at fjerne mælk?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne, tjek http://www.netsundhedsplejersken.dk. Tryk “søvnproblemer” og “to år”. Helen er også anti-godnat og sov godt. Vi brugte det til sønnike og han har sovet igennem lige siden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Her hjalp det at have hendes natlampe tændt hele natten. Mørket og forandringen i rummet når vi slukkede, vækkede hende åbenbart. Det virkede her da hun var 2,5, og så var vi så geniale at få os en ny lille natteterrorist 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ved du hvad? Det er faktisk et godt input! Det må jeg lige prøve 🙂 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    tror ikke der findes noget normalt…. Ved i hvert fald ikke hvad det er!
    Da A var ca.1 år, brugte vi en modificeret form af “godtnat og sov godt”-metoden. Så fra at bruge 1-1 1/2time på at putte kunne vi putte på max. 30min. Der var stadig nætter hvor hun vågnede og var ked af det. Vi forsøgte altid som det første om det var muligt at få hende til at sove igen i egen seng, men nogle gange pga. Manglende overskud kom hun med ind i vores seng. Men som hos jer, giver det bare ikke den bedste søvn – for nogen! Hun sov ikke godt og vi sov ikke godt. Behovet for at komme med ind i vores seng er desværre ikke blevet mindre af at der er kommet en lillebror – der er 22mdr. Imellem dem! Da vi alle pt. Er ramt er et enormt søvnunderskud, er bedste løsning: jeg sover med lillebror, og far sover på As værelse på en madras. Hun ved ikke han sover der, for han står op før hun vågner. Fars tilstedeværelse om natten har gjort at hun ikke er vågnet, og de gange hvor der har været tilløb til det, har far hurtigt kunne nusse hendes hånd, og på den måde fået hende til at sove igen, inden hun ren faktisk vågnede. Vinharctolketvdetvsom atvhun er vågnet som følge af et tryghedsbehov, der nu dækkes ved at hun ubevidst kan høre hendes fars vejrtrækningen/snorken 🙂
    Uh, det blev langt – håber I finder en løsning der afhjælper problemet og som passer til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Rikke!
      Tak for din kommentar. Det lyder helt bestemt som at I har oplevet det samme. Kampen er fandeme hård at tage om natten, og man er lettere tilbøjelig til at tage dem op, selvom man godt ved det ikke er det bedste.. hverken ift vane, og fordi de jo (i hvertfald vores børn), ikke sover godt i voksensengen.
      Du har nogle gode pointer – tror det var en god metode I brugte, med at lade far sove derinde.. det var vel også nødvendigt med “et eller andet”, når man har to børn – det må være uudholdeligt, hvis man har to, der ikke er så gode til at sove!
      Hun sover faktisk på vores værelse, så hører vores vejrtrækning, når vi sover. Jeg tænker måske vi bør tage kampen og smide hende på eget værelse.. Måske det er det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Har i prøvet en kugledyne? Det skulle hjælpe hvis barnet ikke kan finde ro og er urolig om natten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det har jeg faktisk ikke, men jeg har overvejet det! Har du erfaring med det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    I er bestemt ikke alene om det. Det gør det nok ikke meget mindre frustrerende mens det står på.

    Vores den store datter har altid haft et voldsomt tryghedsbehov. Lige fra da vi var på barselsgangen til nu.

    Vi prøvede også en masse ting. Alle de andre børn fra mødregruppen, vennernes børn mv de SOV jo bare. Hvorfor gør vores så ikke?
    Børn er bare forskellige.
    Det endte med, at vi tog hendes seng ind ved siden af vores. Så tæt at jeg kunne holde hende i hånden om natten.
    Det stod på i meget lang tid, men når man først lærer at acceptere det, bliver det lidt nemmere.
    Hun ER et tryghedsbarn. Den dag i dag (hun er snart 11 år) sidder vi stadig hos hende, når hun skal sove.
    Hendes lillesøster på 2,5 år derimod er stik modsat. Falder selv i søvn og sover som regel hele natten.

    Jeg håber og tror at det bare er en periode for jer, hvilket det typisk er :). Men mit bedste råd er at prøve at acceptere det så længe det står på, i stedet for at bekæmpe det…så bliver det lidt nemmere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg oplevede med min Augusta en heftig periode af seperationsangst for et par mdr siden.. (Hun bliver 2 år sidst i marts) Har hun altid sovet dårligt om natten? Jeg læste sidst på din IG om en der oplevede at hendes barn reelt var ekstrem tørstig pga spacer – drikker A af sin dunk nu? Herhjemme samsover vi, så det er jeg nok lidt præget af ift holdninger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Ditte!
      To Augustaer – de burde lære at sove 😉
      Hun har altid sovet dårligt ja.
      Jeg samsover gerne, desværre sover hun rigtig skidt i vores seng.
      Du har helt ret, hun var rigtig tørstig engang, det var vane. Hun har sin dunk nu og drikker ikke af den – hun kalder faktisk ikke på vand mere, siger “op op op op mor”.. Det er svært at sige nej til (så det gør vi ikke)
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Uha… søvn (eller mangel på det) bliver brugt som torturmetode af en grund. 😉
    Jeg har været oppe 10-15 gange per nat i 8 år! Jeg har ingen gode råd udover de ting du har prøvet og fået foreslået. 🙂
    Meeeen… Jeg kan trøste dig med, at jeg nu får lov at sove hele natten. (Pånær når manden kommer beruset hjem i lidt for godt humør… 😉 )
    Mine to piger på 8 og 5 år, sover med natlampe, drømmefanger, tons af bamser og en enkelt stofble… Men de sover! 🙂
    Håber du snart får lov at sove. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh ja…. De faaaaaaaser!
    Jeg vil først og fremmest sige at det nok skal komme! Hvornår ved jeg dog ikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Nu ved jeg ikke lige om I sover i samme rum eller ej? Men hos os virkede det, stik imod min overbevisning om, at børn skal sove hos deres forældre, at flytte vores datter ud af soveværelset og ind på hendes eget værelse. Hun vågnede flere gange hver nat de første 1,5 år og vi prøvede alt muligt. Indtil vi fik det råd at flytte hende ud af rummet. Siden da sov hun MEGET bedre…aner ikke hvorfor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stakkel jer.! Det er sindssygt hårdt.

    Umiddelbart tænker jeg at din datter måske ikke har så stort søvnbehov. Vores 2 årige datter sover kun fra 19:30- 06:00 plus 1,5 timer til middag. That’s it!

    Men rejsen til at gennemskue hendes søvnmønster var LANG!!! Hun sov ikke igennem de første 1,5 år. Som i overhovedet ikke. Nogle gange degenererede hun til at sove i en-times-intervaller. Ja også om natten. Det var en sindssyg hård periode, og vi troede ALDRIG det ville ende.
    Hun sover dels ikke ret meget og dels meget let. Hun er så nysgerrig, at selv den mindste lyd vækker hende for hun er så bange for at gå glip af noget.

    Hun er lige blevet 2 år, og har sovet igennem de sidste 6 måneder. Ja det kan ændre sig til det bedre.
    Jeg tror hendes problem var, at hun ikke kunne falde i søvn uden hjælp fra os. Hun lært at sove, da vi tog kampen op og lærte hende at falde i søvn alene. Jeg aner ikke om det er Sov godt – metoden, og i så fald undskylder for mit velmenende råd, men vores aftenritual blev kortet ned til to korte historier og en sang. så bliver der sagt “Godt nat” og så går vi fra hende. DVS Sidde udenfor døren og lytte og sige Shyyyyy… og når hun græd er(rigtigt) kom vi ind med det samme, ellers går der minimum 5 minutter før vi kommer ind første gang, og minimum 10 minutter de efterfølgende gange. Første og anden aften var forfærdelige, og jeg græd selv rigtigt meget. På under en uge lærte hun at falde i søvn selv. Engang imellem skal vi stadig ind om aftenen og synge en ekstrasang. Men nu sover hun igennem og der ingen brok, når vi går efter der er blevet sagt godnat.
    Jeg håber det løser sig for jer på den ene eller anden måde – ellers ville jeg tage fat i søvncoach. Det er for hårdt og helt urimeligt at undvære sammenhængende søvn.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredags Fun. Nu som video!