Er bloggen død?

Vuggestuestart. FUCK! Stik mig mit spionkit!

 photo Scan5_zps437ace0e.jpeg
Institutionsverdenen.
Det er hvad der venter de fleste unger, på den anden side af din barsel.
Den lille barselsbobbel bliver bristet og hvad der prikker hul på idyllen er som oftest realiseringen om det faktum, at du skal gå fra dit barn. Ikke bare gå, som du har trænet dig op til, når man skulle snige sig ud for første gang uden bebs, mens faren tog over, for at du kunne få klippet de triste spidser af håret. Nej, du skal faktisk overlade dit barn til fremmede. Tiltroen til at de nok skal klare det fint, at junior ikke bliver væk i mængden af de andre skrækkeligt store børn, deres skrig og skrål, der oversvømmer og fjerner fokus på dit lille hjertebarn skal man fiske op fra en eller anden skjult morfil i hjernen, men som lige i mit tilfælde viste “Fejl 40”.
Ja, for mange er det sgu uudholdeligt.
Jeg troede jeg var sej. Jeg var og skulle bestemt ikke være typen, der selv ringede og spurgte hvordan det gik, FØR pædagogen på Blå Stue greb knoglen og bad mig hente Augusta. Jeg var da under ingen omstændigheder hende, der havde brug for at stå ude foran døren, for liiige at lytte om afskedsgråden stoppede. Jeg var under ingen omstændigheder hende, der græd første dag, inden jeg nåede parkeringspladsen. Eller som nærmest speed-kapgangede hele vejen op til…
Ej, lad os droppe det! Jeg gjorde det hele!
Da vi havde vuggestuestart sad jeg fandeme ude foran vuggestuen, på bænken på den anden side af vejen. Og ventede. Med min telefon i hånden. Sørgede for fuld batteri og at den bestemt ikke var på lydløs. Hvis jeg havde et stetoskop havde jeg brugt det! Hvis jeg ejede overvågningsudstyr havde jeg sgu placeret sådan en spionmikrofon under Augusta hjemmesko.
“Hvorfor” tænker du sikkert? Er hun psykopat og usikker på at pædagogerne kan varetage hendes barn, til en god indkøring?
Nej. Men man er fandeme på noget så dybt vand! Usikkerhed til anklerne. Gråd endda måske også!
Man bør have tiltro og tillid til at de der pædagoger og medhjælpere har tjek på lortet, for det har de. Jeg har endda arbejdet i vuggestue i over fire år – og jeg er under uddannelse med speciale i dagtilbudspædagogik. Hvis jeg må græde, så må alle andre også ;-).
Men man bør også give lidt slip og ikke blive hængende i 3 timer hver dag, den første uge.
…Og helst undgå at være hende den creepy på bænken. Eller Speedy Gonzales mor, der kan være på pletten, med åbne arme og våde øjenkroge, 2,5 min. efter de har ringet efter en.
All in all gik det jo meget godt. Der var op og nedture, gode tider og dårlige tider, men sålænge kommunikationen mellem stedet og hjemmet er god, ærlig og åben, og der er gensidig tillid, så er der god grobund for et godt samarbejde, for junior :-).

Måske du kan bidrage?
– Hvordan var dit barns indkøring?
– Havde du det let ved at sende ham/hende i institution? Du har måske valgt at lade være?
– Kom gerne med dine erfaringer, dine følelser og oplevelser i kommentarfeltet 🙂
Augusta var lidt over 9 måneder, da hun startede i vuggestue – hvor gammel var dit barn?

Image Map
   

36 kommentarer

  • Malene Madsen

    Begge mine unger var 9 mdr., da de startede vuggestue. Jeg var fuldstændig ligesom dig. Sad med min mobil i min svedige hånd og var på stuen 2 min efter de ringede. Jeg hadede alt omkring indkøringen. Min datter græd i 3-4 uger hver dag indtil min mand tog over. Så med min dreng var jeg slet ikke inden over og så kørte det bare : )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, det lyder som om det var meget ens for os 🙂 Augusta havde op og nedture i den tid hun har været der – da hun udvikler sig, tager spring mv.
      Jeg er spændt på om en evt. nr. 2 vil være anerledes, men det er der jo stor chance for,. også at mor her er mere cool 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Oh fuck.. Og Noah skal starte om 3 måneder og når knap og nap at blive 8 måneder.. Jeg bliver total lige sådan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Jeg kunne have skrevet den kommentar – bortset fra af min Noah (der starter når han er knap 8 mdr) starter den 1/3 ! Gys!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Alle de søde Noaher der starter!
      Ja, “gys” for mange mødre.. Det er jo en æra, der er forbi, men tiden på den anden side af vuggestuestart kan skam også være sød 🙂 Ungerne bliver jo så store og seje og hyggelige tider følger med 🙂
      Det er skønt at hente og vuggestueårene er (også) dejlige 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åh, lige et indlæg for mig! Tak fordi, du alligevel ikke kunne dy dig – dine blogindlæg er guld værd 🙂
    Lige om lidt (gisp) skal min søn starte i vuggestue. Aka jeg skal tilbage på studiet og bruge min hjerne på andet end “aaaa bøøøh”, “giiiiiraffen gumle gik en tur…” osv ( igen gisp)!! Jeg har også selv arbejdet i vuggestue som medhjælper, så ja, jeg ved jo, de fleste pædagoger og medhjælpere kan deres shit, men FUCK det blir svært alligevel. Lille prut. Helt alene, uden mor og far. Piv. Av mit hjerte 🙂
    Men jeg tænker; hvordan kan JEG som forælder hjælpe pædagogerne med at gøre det en god oplevelse for både min søn, mig og dem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Malene.
      Hvor er du sød, godt jeg kan underholde i din barsel 😀
      Det er skræmmende, men også spændende 😀 Når du har arbejdet i vuggestue ved du også hvor meget ungerne hygger sig og udvikler sig i de år de er der 🙂 Der er ikke noget dejligere, end at hente sit barn, og se hvordan det trives med deres venner.
      Det er netop det du skal spørge din vuggestue om! Hver institution har deres måde, at gøre tingene på, og det er i samråd med dem, at I skal planlægge indkøringen. De har sikkert mange goder erfaringer de følger, og du kender dit barn bedst. Jeg vidste f eks at Augusta var meget tryghedssøgende og kunne ikke lide at mor/far gik for langt væk, så for hende var det især vigtigt, at hun knyttede sig til en voksen, hvorefter hun så kunne lære vuggestuen at kende.
      Du skal bare være en sej mor, der udstråler til junior at alt er okay, at du er tryg ved det hele (og så kan du gå ud på gangen med galoperende hjerte og græde lidt ;-)).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vi er på tredje uge i indkørslen.. Min datter er 13 måneder. Man skal ALDRIG ALDRIG ALDRIG vente så længe!!
    Hun er virkelig bevidst omkring hvad der foregår og hun er mildest talt ikke tilfreds med situationen! Hun græder hysterisk og laver flitsbue så snart jeg overhovedet går ud af vores egen dør om morgenen.. Når jeg har afleveret hende tuder jeg i fem minutter i bilen og kører så på arbejde! NU må det sørme gerne snart blive lettere :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh øv, det lyder heller ikke sjovt 🙁
      Augusta havde en slem periode deromkring også – også selvom hun startede, da hun var 9 måneder.
      Jeg er enig i at det GENERELT (ikke altid) er lettere, at køre et barn ind, der er under 1 år, da de ikke er særligt bevidste.
      Augusta var klart mere vred, end ked af det, når hendes yndlingspædagog forlod stuen, når jeg sagde farvel om morgenen mv., men det gør det ikke mindre sjovt, som forældre.
      Hun skal helt sikkert nok blive glad for det – det er jo bare at få øjnene op for de sjove ting ved vuggestuen, og det kommer af sig selv, en dag.
      Indtil da: fat mod! Og tag en snak med personalet? I har vel en god dialog?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Min ældste var 1 år da hun startede i dagpleje, jeg var ved at DØ ved tanken om det. Jeg trængte til der skulle ske lidt mere end baby ting i mit liv, så på den ene side var det helt fint hun skulle i dagpleje og samtidig det værste i verden. Så da dagplejemor allerede på dag 2 foreslog jeg gik hjem, gik verdens næsten i stå. Vi var så utrolig heldige at få verdens bedste dagpleje, og nu er næste udfordring så at hun om 2 måneder (shiiiiiiiit!!!!) skal i børnehave. Og jeg kan ikke lide det! Jeg vil faktisk ikke, hun skal bare blive i verdens bedste dagpleje forevigt, og ikke ind i en stor grim børnehave fyldt med larmende drenge. Så de der afleveringer bliver altså ikke lettere med tiden..
    Lillesøster skal så heldigvis overtage verdens bedste dagpleje, det er totalt optur! Tilgengæld skal hun starte som 9 måneders, og det gør ondt i mit moderhjerter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min dreng er 6,5 måneder og startede for 2 uger siden, da jeg selv starter på pædagogseminariet den 2. Februar. Så indkøringen er heldigvis lang. Jeg græd ved tanken om at skulle aflevere ham. Havde sgu også mareridt. Men første gang jeg sådan rigtigt skulle aflevere ham (i dagpleje, forresten) sov han da jeg gik, og det var jo ikke meningen. Jeg ville jo overrække mit vågne barn til dagplejemoderen og vinke pænt farvel. Nå, men i de 3 timer jeg skulle undvære ham, tænkte jeg først og fremmest at han måtte hade mig for at gå mens han sov, og frygtede det værste (hvem gør ikke det?) Jeg sad derhjemme i overtøj og kiggede billeder og videoer af ham indtil jeg skulle hente ham igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sebastian var 10 mdr ved vuggestue start i oktober ’14. Han var klar til nye udfordringer, og det gjorde det nemmere for mig. Vi bor 4 min. Derfra da de en dag ringede og sagde han var meget ked af det, var jeg der 2 min efter, jeg løb, han skulle i hvert fald ikke græde i 4 min som det jo ville tage i gang.
    Jeg var meget ked af at en anden skulle starte samtidig, for så kunne de måske glemme min lille bitte baby.
    Jeg fik vist også sagt at han ikke kan spise noget med skræl på, han kløjes i det, det er rigtig han gjorde det, men jeg overdrev det nok lidt meget, for tænkt hvis de ikke opdagede han kløjedes i det. Men så meget for det, han spiser RÅ æbler med skræl, det får han stadig ikke her hjemme 13 mdr gammel.
    Jeg har også kommet til at sige han konstant rejser sig i trip trap stolen, for at sikre mig de ikke lader ham sidde uden opsyn (han har rejst sig et par gange)
    Da han lige begyndte at sove der, kunne jeg ikke vente på de ringede efter mig, så eg har flere gange måtte gå igen fordi han stadig sov.
    Mit bedste råd er kommunikation. I starten var der lidt med den ene pædagog, men efter jeg fik sagt tydeligt hvordan jeg ville have det til at være med indkøring, kørte det bare. Han er så glad for at være der. Har han haft en dårlig nat, eller er ked ved aflevering, kan jeg finde på at ringe noget tid efter, og høre om han er glad igen ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrin

    Jeg har for nyligt skrevet min 4 mdr. gamle datter op til vuggestue, og fik det fysisk dårligt ved tanken om at skulle aflevere hende hos fremmede – på trods af at hun er 10 mdr. til den tid. Sad også lige og fik tårer i øjnene nu af at læse dit indlæg, og tanken omkr. at skulle igennem det selv 🙁 Jeg kommer SÅ MEGET til at campere på p-pladsen imens.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Og ved du hvad, det er også okay 😉
      Det man bare skal huske på, og kan trøste sig med, det er alt det gode, som vuggestuetiden bringer. Det er en ny tid, barslen er forbi, men det bliver også dejligt og spændende! Men ja, nyt.. Man ser ikke sit barn lige så meget, man skal ud i verdenen igen og præstere.
      Nyd den sidste tid, men glæd dig lidt til den anden side alligevel;-)
      God indkøring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Verdens bedste tråd. Specielt lige nu. Min datter havde 2. dag i vuggestue idag og de suger at jeg skal prøve at gå imorgen – puuuh! Og de andre børn er bare SÅ store

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      De vil ALTID virke større, end dit barn 😉 Det skader nu heller ikke at være den yngste- alle elsker en bette en, og der skal nok tages godt hånd om din datter 😉 Inden længe løber hun rundt med sine venner, og snakker om dem, og de voksne over middagsbordet 😉
      God indkøring 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariah

    Theodor på nu 4 år startede kort før han fyldte 1 år og det var rædselsfuldt. Dagplejen var sød og forstående men jeg følte mig revet over indvendig ved at aflevere mit barn til en fremmed! Jeg vendte mig aldrig rigtig til det men gjorde det for hans skyld for jeg havde jo hørt at det var vigtigt at han kom ud og blev socialiseret.
    2.5 år efter da jeg fik Arthur fandt jeg ud af at Odense kommune har en hjemmepasnings ordning hvor man får tilskud til at gå hjemme og passe sine børn. Jeg fandt en masse på nettet om hjemmepasning og besluttede mig til også at give Theodor 1 års orlov så vi alle 3 kan hygge os sammen og de kan styrke deres søskendeforhold. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort ♥️ vi hygger, tager i legestue, legeland, svømmehal til stranden osv næsten hver dag. Det er hårdt arbejde men jeg føler mig lykkelig og utrolig priviligeret hver dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min datter startede allerede da hun var 7 måneder! Jeg var arbejdsløs og fik tilbudt et rigtig godt arbejde, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg var ret sej og kunne mærke på min datter at hun trængte til mere stimuli, så jeg var bare klar.. Indtil dagen før hun startede, så kom der en ret desperat og håbløs tvivl med en stor tudende mor der var klar til at aflyse alt og holde hende hjemme til hun blev 18 år! Far havde indkøring og det var en super modtagelse vores datter fik, både børn og pædagoger var meget glade for at få en så lille baby ind, så hun fik meget opmærksomhed og der var aldrig problemer. I dag er der heller ingen problemer med sommer pasning osv i fremmede instutioner, hun er en sej og tillidsfuld pige!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har valgt at gå hjemme med min dreng på 18 måneder (og blive ved med det når vi får barn nummer to om nogle måneder) og forleden kiggede han op på mig med verdens mest tillidsfulde lille blik og pludselig slog det mig, at jeg overhovedet ikke ved hvordan jeg nogensinde skal overlade ham i andres varetægt. Heller ikke selvom de er uddannede til det. Nej, han bliver altså hjemme hos mig indtil jeg en dag decideret har en fornemmelse af at det er bedre for ham at komme i institution, om det så er når han skal i skole (de starter når de er 4 år i USA). Og jeg bliver HELT SIKKERT den creepy type ude på bænken. Men til den tid er man vel ikke bare creepy, ens barn synes sikkert også at man er pinlig. Det skal nok blive… Interessant 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min datter startede i dagpleje, da hun var 8 måneder. Jeg var rimelig kølig omkring det, for det skulle bare fungere. Hun var på besøg med sin far første dag. Anden dag var hun der alene i fire timer og tredje dag tog hun en “hel” dag på ca. 6. timer. Så det kørte bare. Nu er hun lige begyndt i børnehave, og der blev hun alene allerede første dag – så hun er også en sej “lille” en.

    Mvh Marie fra http://www.krøllerier.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vores dreng startede da han var 7.5 mdr. Han var klar og jeg var klar… Vuggestuen virkede bare så god og hans kontaktpædagog knuselskede jeg bare fra dag et af! Så det var let at køre ham ind. Det tog et par dage, pg han klarede det så fint. Jeg skulle starte på job 3 uger efter, så nød de timer jeg havde for mig selv, aå jeg kunne vænne mig til da mange timer uden ham, når jeg skulle starte på job.

    Nu har vi en pige på 6 mdr som skal starte i samme institution når hun er 10 mdr. De kommer til at gå i vuggestue sammen i et halvt år ca, men på hver deres stue. Er spændt på hvordan hun tager det, når hun først starter som 10 mdr… 🙂

    Kan mærke jeg er blevet mere blød end tidligere, så er også spændt på hvordan jeg tager det! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alma startede lige før, at hun blev 9 måneder. Hun elskede det. Ingen gråd overhoved.. Det kommer kun når hun er i et udviklingsspring eller har sovet dårligt. HUN er simpelthen så sej.
    Jeg derimod, jeg synes det var svært.. Men hun elsker det og jeg har lært at elske, at hun elsker det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vores indkøring var forfærdelig. Jeg synes bestemt det var en spand kold vand i fjæset, at erfare at man kan sige og mene nok så meget, men den måde de plejer at gøre alt på, er også det der bliver mast ned over dit barn. Jeg føler bestemt ikke der er tid og overskud til den individuelle indkøring.
    Så jeg sad også med hånden limet til mobilen og bare ventede på at måtte hente igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    MIn dreng var 9 måneder, han kom i dagpeje. meget tæt på så mor kunne løbe ned og hente ham…. men han har været så glad for at starte. han har også været heldig de kun har været tre børn det første lange stykke tid. så der var tid til masser af kys og kram. han har aldrig grædt eller noget. men mor her får det dårligt hvis han skal være der til 16.00 en dag om ugen… han kommer ca. 7.30 til 15… syntes det er længe men det er det jo ikke…. har bare lidt svært ved at andre er mere sammen med ham i hverdagen end jeg selv er….

    Men valgte bevist vuggestuen fra, da der i min kommune ikke er god normering, men tror han ville være lige glad. han er ikke så sensitiv som han mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Moaaar

    Min kæreste startede med indkøringen(da jeg havde nogle dage væk fra hjemmet-trængte til voksen alene tid), da jeg kom hjem skulle jeg overtage, vores søn var 9 mdr. Vuggestuen lå 20 min. væk… Da jeg kom op til vuggestuen var vores så faldet i søvn, og pædagogen sagde til mig, at de jo ikke modtog sovende børn… Så vendte jeg barnevognen og gik tudene hjem igen…. Den dag blev det til 80 min. gåtur frem og tilbage til vuggestuen og vores søn var afsted i ca. 30-60 min. Jeg synes pædagogerne var dumme og fremmede og vi havde iøvrigt heller ikke selv valgt vuggestuen (plads garanti)… Min søn er 2 år i dag og helt vild med vuggestuen- jeg er også fan, men hjemme-mor-drømmen prikker alligevel til mig en gang imellem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Min datter startede som 8 1/2 mdr. Min mand var på barsel og stod for indkøringen. Første dag skulle de bare på besøg hos dagplejeren mens jeg var på arbejde. Da jeg ikke havde hørt fra ham (efter en halv time

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min pige var også 9 måneder da hun startede – og jeg var fuldstændig ligesom dig. Det var det værste jeg nogen sinde har følt tror jeg…”Værsågod, tag lige mit vidunderlige barn, mit et og alt, og så pas hende lige i 8 timer hver dag imens jeg arbejder – fremmede pædagog-dame!” Om jeg græd – ja, flere gange.
    Heldigvis er det da bedre nu, men de dage hvor hun er ulykkelig når jeg skal gå, giver mig stadig ondt i hjertet og tårer i øjnene. Pyha, de dejlige unger!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Min datter er halvandet år nu, og ELSKER sin dagpleje! Og det gør både mor og far også

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Ofelia var 8 mdr og een dag, da hun og jeg troppede op på påfugle stuen med barnets far. Efter halvanden time har hun ædt et kg sand, slået et andet barn med en skovl og taget alle bilerne fra et andet barn.
    Dag to går jeg fra hende i en time. Dag tre sover hun lur. Dag fire er hun der fra 8-15. Og hun elsker stedet.hun elsker de andre børn og de voksne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha! Ofelia lyder skøn 😀 Det lyder bare til hun har styr på vuggestuelivet 🙂 Dejligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gisela

    Det kunne lige så vel være mig der havde skrevet lige netop dette indlæg.
    Starte indkøringen stille og roligt ud med at vi kom i vs og var der sammen i længere og længere tid i 3 dage. Torsdag og fredag var jeg stadig inden for hendes syns vinkel og lidt på afstand. Weekenden kom og blev nydt, som den plejede også kom vi igen til mandag, hvor vi var der sammen frem til efter frokosten. Men så tirsdagen der skulle hun for alvor afleveres, blive der ALENE og jeg gå. Græd de første 2 dage hvor jeg skulle forlade hende pga tanker som: bliver hun nu set hvis hun slår sig, bliver hun trøstet ordentligt, er de andre børn søde ved hende, får hun “bare” lov til at passe sig selv på gulvet eller bliver der leget + talt med hende ect ect ect. Efter farvel og ses senere, skat’ ritualet blev jeg også stående for at høre om, hvornår alt blev godt.
    Mit STØRSTE ønske på det tidspunkt var at være en flue på væggen 🙂
    Ude foran vuggestuen (og bh, kombineret ) område er vores bibliotek som er 2 etager højt… og, der sad jeg trofast ved en fast vinduesplads så jeg kunne se når de kom ud på legepladsen og JA jeg havde også mobilen i hånden- klar til at komme springende hvis de nu skulle ringe efter mig (hvilket de ikke gjorde.. ikke var behov for).
    Jeg er SIKKER på at det har været hårdest for mig end for min pige alt det her med vs start. Og, heldigvis har vores datter (indtil videre) i hvert aldrig været den har grædt i flere timer men hold da op det gråd da så varfra hende og den følse af at JEG, HENDES M O R bare vente ryggen til artigt var jo hjerteskærende. Av,av.. Men til at smile af i dag, hvor hun har gået i vs i 1 år og 3+måneder. Det er en god vs, vores datter trives der og der er en god kommunikation i mellem os (forældre) og pædagogerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Min søn skal starte ugen inden han bliver 1 år. Her har faren de sidste 12 ugers barsel, og han skal derfor køre ham ind… Tror det er det bedste for alle parter – jeg kommer til at være præcis som dig, hvis jeg skal gøre det! Er faktisk allerede (han er kun 6 måneder) lidt nervøs for vuggestueopstart – jeg kommer til at sidde på arbejdet med dårlige nerver og ondt i hjertet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Begge mine drenge var 6 måneder da jeg startede dem i Vuggestue. Jeg har aldrig følt det som noget særligt – det er en del af livet i vores verden anno 2015. Jeg tror at hver gang vi giver vores børn “væk” så bliver de stærkere. Det der er vigtigt for dem, det er at der en base af tryghed og klare rammer, samt nogle gode vaner der understøtter deres udvikling! Så vis dit barn, at du med oprejst pande afleverer og henter. At du er der og at far er der… Stop tuderiet og stå op for dit barn. Vis at du har taget en beslutning – tro mig – vores børn ved at vi sidder i bilen og tuder og har det svært med situationen…!!!!! Og det tror jeg er langt værre for et barn end egentligt at blive afleveret 🙂 Jeg er enig med de mødre der skriver – at hvis de afleverer et glad barn og henter et glad barn, ja så burde de også være glade. Og hvis de afleverer og henter et barn der er ked af det – hvem startede så den kedafdethed…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Johanne.

    En lidt sen kommentar på et ældre indlæg. Jeg sidder og skal vælge vugger til vores datter på Frederiksbjerg, da vi lige er flyttet til området. Hvilken institution går Augusta i og er I glade for den? Vi har kig på Skt. Anna da den er integreret og hun således slipper for et ekstra skift. Kender du noget til den?

    Mange hilsner og stor tak for god blokunderhldning 🙂

    /Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er bloggen død?