Vidundercremen til de mærkelige børneeksem pletter

“Hvad skal barnet hedde?”

 photo 2013-03-19 17.22.33_zpsvjl7wb1q.jpg
Navnegamet var faktisk det sværeste for os, at komme ind i, og blive enige om, da vi blev forældre.
Der er selvsagt mange valg, når man skal være mor og far (eller bare forælder, i den konstellation man er i, eller har valgt), om det hedder Emmaljunga eller Trille, om det skal være flaske eller bryst, skal man være slyngemor, bliver man typen der er økofanatiker eller cafémoren, der har liften med overalt, og fortsætter livet mest muligt, som det var, inden barn? Valg, som man ikke selv er herre over, for nogen trækker jo kolikstrået, nogen har forestillinger, som ender med at blive bristet, og mange ændrer bare mening, når man har sit barn liggende i armene.
Forestillinger har man nok af, om hvilken “type” man vil være, og jeg havde selv mange ideer og forhåbninger. Da det kom til amning vendte jeg på en tallerken – jeg havde faktisk ikke tænkt at jeg ville amme, da jeg slet ikke kunne forestille mig at have nogen til at ligge og hænge i mine bryster, men da hun så lå der, helt ny og sulten, så kom ammelapperne sgu i brug. At de så ikke fungerede var så en anden side af sagen, men jeg ammede da sålænge jeg kunne.

Tilbage til navnet. Dette indlæg opstår, mens jeg sidder på forlænget weekend hos Augustas farmor og farfar, i det vestjyske. Jeg har lige fået 10 min. for mig selv, hvilket faktisk er let nok at kræve, da jeg nærmest ikke ser Augusta, for hun er helt afhængig af sine bedsteforældre. Vores forældre har slået benene væk under hende, og vice versa!
Jeg sad så og betragtede et af den mange såkaldte “barnebarns altre”, som pryder et par hjørner af parcelhuset. Billedrammer med 10-12 billeder, fra da Augusta er helt ny, til nu, hvor hun er en ret så stor tumling, med en lige så stor personlighed, som temperament. Under collagen er der både fodaftryk, og håndaftryk. Der mangler sgu bare en tot hår og nogle stearinlys 😉

Mens jeg så sidder her og betragter Augusta, som hun så ud, da hun var nyligst ankommet til verdenen, så tænker jeg: kunne hun hedde andet?
Og det synes jeg faktisk!
Jeg har hørt meget på: “Når I har valgt et navn til hende, så kan hun jo bare ikke hedde andet”, og “I ved hvad hun skal hedde, når I ser hende!”.

Det sidste har jeg holdt godt fast i, i hele graviditetsforløbet, for vi kunne slet ikke komme frem til hvad karatedronningen i min vom skulle kaldes, så andre menneskers ytringer om at det var selvsagt, når vi så hende, måtte vi så læne os op af!

Vi var nemlig splittet! Ikke sådan med råben og skænderi, vi havde bare fundamentale uenigheder om hvad et barn anno 2013 (og de næste 90 år frem), skulle hedde.
Jeg var på den vogn, at mit barn skulle hedde noget gammeldags, noget nordisk, og gerne med noget pondus i. Det skulle være sjældent, et navn hun gerne skulle være ene om i vuggestuen/børnehaven, men ikke med en hjemmebrygget klang, hvor man skulle tro vi bare havde kastet nogle bogstaver i en pose, rystet den, og så sammensat et navn, ud af de trukne vokaler og konsonanter.
Jeg var til navne som: Dagmar, Ea, Ellen, Ester og Ronja.
Kæresten var derimod til navne, som Josefine, Laura, Karoline og Alberte.
I min optik: et udsnit af min klasseliste fra folkeskolen 🙂 Smukke navne, men for almindelige til min smag.
Og da hun så kom til verden, syntes jeg ikke det blev lettere. Så var det lille rynke-, gryntefis, med lidt for gul kulør. Hun lignede hverken en Findus Kardemomme, eller en Helle – og navneskilt havde hun altså ikke med ud den dag!
 photo 2013-05-10 09.05.05_zpshddg6ksb.jpg
Man skal jo navngive sine børn, som man selv vil det, og selvom jeg måske har gjort lidt grin med hvad “det næste” kunne være, inden for navnetendenser i dette indlæg, så er navngivningen jo noget man selv skal finde ud af, og så kan alle andre være fuldstændigt ligeglade med hvad de selv mener børn bør hedde i dag.
Men det er sgu lidt svært, når man sammen skal komme frem til et navn, når man har forskellige ideer om hvad der er fedt at have med sig resten af livet.

Hun endte jo med at hedde Augusta, hvilket faktisk var lidt et kompromisnavn (og det må du ikke sige til hende. Dette indlæg destruerer sig selv, om 14 år), for noget skulle hun jo hedde 🙂

Hvordan kom du frem til dit barns navn? Hedder det noget, af særlige årsager? Opkaldt efter en slægtning?
Jeg tænker det kunne være interessant at vide hvilket grundlag folk navngiver deres børn efter, om det er fordi de kender nogen med samme klang – eller netop ikke gør, eller om barnet bare ikke lignede andet, end “en Huxi”, da det kom ud?

Image Map
   

60 kommentarer

  • Stina

    Filippa Alicia hedder Filippa efter en gammel film hvor en storesøster tager sig af sine små søskende efter hendes mor valgte at blive på en båd, der forliste og hun var så sød! Alicia kom fra min lillebror, have lovet ham da han var 5 at måtte bestemme :)! Det huskede han så!:) callie viktoria ! Var overbevist om jeg skulle have den her dreng! Han skulle hedde calle eller Tristan! Vi var længe om at finde ud af det, så callie kommer af navnet calle! Viktoria kom så ind også Da manden syntes hun skulle hedde viktoria! Som er for alm til mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ok her får du mine børns navne

    Marco Jonas … Marco efter marco polo og jonas som er svensk da hans far er svensker.
    Filip Sonny …. Filip fordi vi er franske og sonny efter boneyM sange sonny som jeg har danset til i den glad 80 .. jeg var jo disco dronning hehe
    Jacob Andre … Jacob efter min morfar og Andre fransk
    Jessica ann … hun lignede en cowgirl ..kan en baby det !!!! ann efter hendes fars mor og min oldemor
    Daniel Paw … Daniel fordi han er vores 7 søn og noget med biblen … Paw efter den lille indianer Paw Paw Bears prøv at google det ..
    det var så mine børns navne der alle har en historie og de navne er unikt da ingen i hele verden hedder det det vil sige det er kombinationen af deres navne + deres efter navne der gør de er unikt.

    og jeg er en Helle hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uhh det navne-halløj er svært. Vi har to piger, en Rie (på 6) og en Laura (på 3). Da Rie var på vej, var vi til Caroline, Anna Carla og Nicoline. Gode gamle danske navne. Til en scanning hedder sygeplejersken Rie. Og mor her var overbevist. Far Lasse, not so much. Trælse kommentarer som “skal du føde en 80 årig” og “okay et gammelkone navn” gjorde det ikke nemmere, så vi besluttede os ikke før hun var ude. Men så snart hun var der, var jeg stadig på Rie og Lasse var overbevist.
    Barn nummer 2 – det blev ikke nemmere. Vi talte om Anna, Thea, Tilde, Siv og Mynthe (altså dem talte jeg om, kan ikke huske hvad Lasse var til

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uhh det navne-halløj er svært. Vi har to piger, en Rie (på 6) og en Laura (på 3). Da Rie var på vej, var vi til Caroline, Anna Carla og Nicoline. Gode gamle danske navne. Til en scanning hedder sygeplejersken Rie. Og mor her var overbevist. Far Lasse, not so much. Trælse kommentarer som “skal du føde en 80 årig” og “okay et gammelkone navn” gjorde det ikke nemmere, så vi besluttede os ikke før hun var ude. Men så snart hun var der, var jeg stadig på Rie og Lasse var overbevist.
    Barn nummer 2 – det blev ikke nemmere. Vi talte om Anna, Thea, Tilde, Siv og Mynthe (altså dem talte jeg om, kan ikke huske hvad Lasse var til

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    I begge vores tilfælde var vi aldrig i tvivl. Da vi ventede den første ville manden gerne have at hun skulle hedde Clara, opkaldt efter hendes oldemor. Det var før navnet Clara blev populært igen og jeg syns bare det var så sødt, så hun kunne slet ikke hedde andet, og heldigvis passede det perfekt til hende da først hun kom til verden.
    Da vi så ventede tøsen nr. to var det min tur til at vælge. Jeg har altid været totalt facineret af Alberde Winding, så i mit hovede kunne den lille snøvs i maven ikke hedde andet. Manden plæderede længe for navnet Elisabeth, men det virkede bare ikke rigtigt i mit hoved. Og ganske rigtig, det var jo en lille Alberte der kom ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • The_mom_edition

    Jeg ELSKER at finde på babynavne.. hvilket jo er heldigt nok, idet jeg har måtte gøre det fire gange 🙂

    Min ældste søn hedder Malte Emil.. Og dengang i 2001 – tro det eller lad vær’ – var navnet Malte faktisk ikke hverdagskost i Aaller’en, hvor vi boede dengang. Vi var unge og blev pludselig meget usikre, når folk hævede brynene og sagde “okaaaai, Malte godt nok?!” og valgte derfor at have et back-up navn og døbte ham malte Emil (Emil kan alle vel lide *s*). I dag hedder han kun Malte og elsker sit navn.
    2 år senere, da jeg sad i min nye legegruppe med lillebror, hed 5 ud af de 20 andre børn i gruppen så Malt(h)e.. any way..
    Søn nr. 2 blev en Bertram.. Min mand ville gerne have haft Bertil, hvilket jeg ikke var vild med den gang – og kompromiset blev Bertram – elsker det navn.
    Knap 6 år senere kom Otto.. Han hed Otto fra vi konstaterede at han var endnu en søn. Og dét navn har vi fået mange kommentarer på! Folk tror at vi bliver sure, når deres små poder nynner “Otto er et næsehorn” i børnehaven, men vi har netop fået hår på brystet (= ældre og mere ligeglade) og Otto er stolt af, at hans navn findes i en sang.
    Sidste baby blev en Sigurd.. Ville så gerne have haft en Vilfred eller Buster, men Sigurd kan ikke hedde andet – og det er jo så løgn, for vi kalder ham ikke andet end Sigge eller Gokke (long story!). Han ved dog godt, at han hedder Sigurd *S*
    Pyh, en lang fortælling, men sådan går det når man har fire børn.. Og når man elsker børnenavne 🙂 Nu er det slut med at finde på babynavne (og babyer), men jeg har MASSER på lager, skulle nogen mangle 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Barn nummer 1 var faktisk rimelig let hos os. Jeg har altid elsket filmen “kærlighed ved første hik” og tænkt at, hvis jeg fik en dreng skulle han hedde Viktor (ja det er måske lidt skørt, men synes bare Viktor er skøn). Så en Viktor blev det, til trods for det er et mode navn 🙂 Barn nummer 2 var straks mere besværligt. Min kæreste synes han skulle hedde Malte eller Oliver, men jeg havde forelsket mig i navnet Sigurd. Så ligesom jeres Augusta blev det et kompromis, og han hedder så Oskar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ES

    Min søn hedder Leonardo. Jeg elsker bare det navn. Det er så flot synes jeg. Også elsker jeg også navnet Leo…. Der var en del familie medlemmer som ikke brød sig om det, de ville nok hellere have haft noget pæredansk…. But I love it…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Vores to drenge hedder Lukas og Sebastian – helt almindelige nutidspopulære navne.
    Vi har et meget eksotisk efternavn (min mand er fra Tyrkiet) og drengene har tyrkiske mellemnavne.
    Derfor valgte vi at skabe noget balance ved at vælge helt almindelige navne.
    Vi var dog lidt nervøse over om de skulle dele navne med 5 andre i børnehaven / klassen. Men indtil videre har det ikke været tilfældet.
    Alle hedder jo Dagmar, Ellen, Gustav eller Aksel her i København. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Før Phillip var født og og før en baby overhovedet var en del af tankerne, blev vi på vores første ferie sammen i Portugal forelsket i navnet – har formentlig hørt det mens vi lå og dasede ved poolen. 5 år senere viser scanningen at vi skal have en søn, og navnet var stadig det eneste rigtige for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Vores søn hedder Søren hvilket er en familietradition i min mands familie sø han er opkaldt efter sin farfar.

    Jeg ELSKER at det er er navn der er helt ude af top 100 for nyfødte så næste skal også hedde et ikke top 100 navn. Faktisk skal hun hedde Hanne efter min afdøde mor hvis det bliver en pige, men vi har ikke et drengenavn…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aviaaja

    Vores datter hedder Ida Sofie, almindeligt men alligevel ikke. Begge ret populære navne, men kombinationen ses ikke så tit. Vi kunne slet ikke blive enige om drenge navne (som i overhovedet ikke). Pigenavne var lidt bedre, selvom jeg godt kan lide lange navne og min kæreste godt kan lide korte. Jeg har dog altid godt kunne lide navnet Ida, og min kæreste kunne egentlig også godt lide det. Jeg synes bare det var for lidt med ida. Min kæreste synes dobbeltnavne er forvirrende, men efter nogle måneder blev vi enige om at hvis der var en pige skulle det være et dobbeltnavn og en dreng skulle det være et enkeltnavn. Og han foreslog så selv Ida Sofie og jeg var vild med det! Ja, og så blev det jo “heldigvis” en pige. Jeg selv hedder et dobbeltnavn; Camilla Aviaaja – hvilket jeg er glad for, da der er ret mange camillaer. Jeg bliver derfor kaldt Aviaaja. Til hverdag bliver Ida Sofie mest kaldt Ida, men vi kæmper lidt for at hun bliver kaldt Ida Sofie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Vores udfordring ligger i vores efternavne askegren busk.

    Vi har en Bille Julius. Jeg foreslog Bille en dag efter at have læst en artikel med Bille august. Jeg havde bare ikke tænkt på sammensætningen men faren var solgt og Bille blev det. Julius fik han af to grunde. 1. Fordi jordmoderen sagde at det da var en lille julebaby (født 1. Dec) og 2. Så kunne han selv vælge. Men den dag i dag er han bare en Bille og intet andet.

    Nu ligger jeg så her med min nyfødte søn og skal finde på et navn.. Jeg er vild med aske og birk men overvej det lige: Hej jeg hedder birk askegren busk… For fan det går jo ikke! Og jeg syntes heller ikke ‘bare’ han kan hedde Christian selvom det er et skønt navn… Og vores kvote indenfor flora og fauna er vist brugt op!
    Måske en Carl Sylvester eller Bror Sylvester… Og det er bare fordi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kommer til at tænke på en dreng jeg havde på efterskolen engang, nu du nævner sammensætningen af dit næste barns navn.

      Drengen hed ASKE SODE 😉

      Hvad med Bjell…

      Kh Camille Ørnbøll Milk Stewart-Bermann
      (“Barnet” med det LANGE navn)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har altid forestillet mig, at hvis jeg engang fik en pige, så skulle hun hedde Karla. Så de første mangemange måneder var det faktisk planen, at Johanne skulle ha’ heddet Karla Johanne Karlsson. Men det klingede alligevel bare ikke helt i mit hoved, at ha’ en Karla Karlsson.
    Så det blev i stedet til Johanne (efter min farmor) Linnea (min mormors ene mellemnavn) Karlsson.
    Jeg er ret vild med de lidt gammeldags navne, og er slet ikke i tvivl om, at hun altid har været en Johanne. Det er så fint et navn. Men det er du sikkert enig i. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Nej, hvor sjovt! Jeg venter en datter, og vi overvejer at kalde hende Johannen… Og vi hedder Karlsson til efternavn! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Johannen ligefrem :-)?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Overgaard

    Var overbevist om at jeg ville få en dreng, som så skulle opkaldes efter min elskede farfar Willy/William. Men da det blev til en pige i stedet tænkte vi hellere måtte ændre det, så hun blev til en Wilma. Har siden fundet ud af at det betyder noget i retning af “vilje af jern” og tro lige på jeg fortryder, for navnet passer perfekt til hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Vi snakkede egentlig navne allerede før vi snakkede om børn, sådan for alvor…. Da jeg så blev gravid aftalte vi at hvis det var en dreng måtte min kæreste bestemme og hvis det var en pige måtte jeg bestemme 🙂 vi havde med vilje valgt ikke at vide hvilket køn barnet var, så der var spænding til det sidste 😉 Da han kom ud var han KLART en Magnus, men jeg sagde ikke noget til min kæreste… Nu havde han jo fået lov at bestemme 🙂 Min kæreste viste sig at vælge navnet Magnus ud af de 3 navne han havde overvejet…. Nu er dreng nr. 2 på vej, denne gang tror jeg vi vælger i fællesskab…. Men en af mine favoritter er Sigfred (opkaldt efter min farfars bror)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har altid haft en ting for Emilie – og heldigvis var barnefader med på det;) Men da hun skule undgå en bogstav (Hallo Trine D fra første dag i børnehaven… og frem til i dag i den vennegjengen), fik hun så mellemnavnet Sofie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna Vestergård

    Vi havde første gang ret nemt ved at blive enige om drengenavne, og da det så viste sig, at vi ventede en dreng var vi nede på Tristan og Kristoffer, jeg besluttede dog ret hurtigt at han skulle hedde Tristan. Vi mistede ham så, pga. En alt for tidlig fødsel. Men han har aldrig kunne hedde andet.
    Da vi så ventede lillebror var det enormt svært at finde et navn, jeg mente han skulle hedde Hannibal, det syntes far bestemt ikke. Han blev til en Felix, han er 16 mdr. Og jeg ved stadig ikke om det er det rette navn. Men han er en fræk fyr, og så passer Felix nok meget godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det var rimelig nemt for os.
    Jeg har altid syntes, at navnet Andreas var flot. Da jeg så møder min kæreste som hed Andreas til mellemnavn, jeg bliver gravid – og vi finder ud af, at det er en dreng, var det nærmest afgjort.
    Dog nåede vi lige at runde Noah, som jeg har sagt siden jeg var teenager, at min kommende søn skulle hedde. Da vi så kigger på navnestatistikker, skifter vi mening. Vi gad ikke et navn der var så brugt.
    Så en Andreas Johannes + efternavn blev det. Johannes er efter min kærestes morfar og navnet sammen med Andreas var (for os) perfekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Vi har en datter der hedder Agnete… Jeg ved egentligt ikke hvorfra navnet kom i første omgang, men det kom på listen ( vi kendte ikke kønnet) og da hun blev født var det helt rigtigt….
    Nu venter vi så en baby mere og kan virkelig ikke finde ud af hvad den skal hedder når han eller hun melder sin ankomst!?!?
    Så hvis nogen har mange baby navne- forslag så byd endelig ind!!! Jeg kan jo se at i har god smag…. Det skal bare passe list til Agnete og være dansk…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Agnete synes jeg er VIRKELIG pænt. Lige i “min ånd”. Det er svært med nr. 2, hvis man er navnenørd – så skal det jo gerne være i samme stil.
      Jeg har det virkelig svært med drengenavne – jeg kan ikke udvælge nogle som jeg virkelig er vild med. Måske Otto og Hermann!
      Af pigenavne er jeg bare vild med Dagmar.. Og det bliver nok det, hvis der skulle komme en pige engang. Agnete passer godt til! Elinor er også super fint – passer måske sammen med din datters?
      Det er så svært 🙂 Hvornår ved I hvilket køn det er ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidse

      Vi har faktisk ikke bestemt om vi vil kende kønnet… Men er i uge 18, så vi får muligheden lige om lidt! Elinor synes jeg er rigtig fint! Det havde jeg ikke tænkt på.
      Dagmar er også et godt navn, men vi kender flere nyfødte med det navn, så det går ikke.
      Otto og Anton synes vi også begge er dejlige navne, men de er bare meget populære lige nu, hvilket ihvertfald lige giver dem en ekstra overvejelse…
      Jeg så en Bertram højere oppe i tråden hvilket godt kunne være et navn for os… Men det er virkelig ikke nemt med en toer!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bum bum… Villum skulle have heddet Ditlev, men det så han alt for uartig ud til at hedde. Vi synes begge Villum var super flot (og dengang specielt), så det blev det. Laurits er også et kompromis navn – omend et godt navn af slagsen! Det havde vi ikke klar da han ankom, da vi ville se kalorius først. Men vi elsker begge navnet, og det er lige ham 😉 Skulle vi nogensinde få en dreng mere så hepper jeg på Viggo!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kompromisnavn? Jeg har selv overvejet, om ikke jeg skulle kalde min pige Augusta, hvis jeg nogensinde får én, men nu bliver jeg da helt i tvivl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg elsker navnet Augusta, dont get me wrong – det fik jeg måske ikke med. Det var blot ikke mit eget personlige førstevalg, men det eneste vi kunne blive enige om 🙂 Nu er det jo min datter, og det er det hun hedder – Augusta er fint!
      Jeg kunne især lide det, pga historien med Dronning Caroline, der forelskede sig i Struensee og fik deres kærlighedsbarn, Augusta

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Wilma – opkaldt efter min Bedstemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Da jeg boede i København, arbejde jeg i en vuggestue. Her fik jeg et helt specielt bånd, med en meget sød lille pige, som virkelig ligner jeres augusta. Nå men, hun hed Svea. Så det skulle min pige hedde (hvis jeg nogensinde fik en).. meen da jeg så blev gravid og vi ventede os en pige, blev min kære kæreste hr. Modsat og kaldte det for et hippi navn og det skulle hans datter da aldrig hedde. Øv. Vi lavede en liste med tre navne hver. Jeg havde Ellen Emilie, Karla og Clara. Kæresten havde Simone, Josefine og Clara. Men så nemt skulle det ikke gå. Da hun kom ud til os, var vi stadig meget i tvivl, jeg holdt på Ellen, men kæresten var slet ikke med på den. Så på vej hjem fra sygehuset, sagde jeg at hun nok var en lille Clara. Min lille bror begyndte at kalde hende Clara Sofie, så det blev hendes navn. Of nej lillebror hedder IKKE Rune RK.. Men han er bare verdens dejligste Alfred Emil. Det var nu nok det sværeste, at finde et drenge navn. Vi var vidt omkring, Bertel, Albert, Anders, Søren. Vi kunne slet ikke finde ud af det. Men han kan slet slet ikke hedde andet end Alfred nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yasmine bell

    Jeg har to drenge Lawrence fra 2007 Hans navn fik han efter filmen Lawrence of Arabian . Hans far er nemlig araber og da jeg ikke kunne forholde mig til mere tradtionelle arabiske navn som feks. Ali , Ahmed ,Mohamed osv. Og min Mand kunne heller ikke lige forstille sig sin søn med navne som August , Hans eller Karl så vi fandt vores kompromi i det Engelske navn. Da vi så i 2010 fik søn nr 2 var vi i navne krise , da vi synes hans navn skulle passe til Lawrence .Vi endte tilfældig over hans navn da vi en aften sad og så cowboy film. Så

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss K

    ÅH, de navne!
    Jeg havde KUN pigenavne på min liste, da vi skulle have første barn.
    Men men mens nu har jeg 2 drenge 🙂
    Manden havde sagt lige fra da jeg mødte ham, at hvis han fik en dreng, så skulle han havde Magnus.
    Så vores vores første hedder Magnus Theodor. Theodor kom bare til mig 2 uger før dåben, og det skulle han bare hedde.
    Præsten sagde så at det var 2 dejlige navne, da de betyder “Den store gus gave” (og selvfølgelig er han det!)
    Vores anden søn havde ikke noget navn i flere måneder.
    Vi havde Albert (min favorit), Alfred (mandens favorit) og Mathias (som vi begge ok om).
    Vi syntes ikke han lignede noget bestemt! Men så begyndte storebror at kalde ham for “Tias” (Mathias), og så blev det sådan.
    Men da jeg skulle skrive navnet til præsten, så så det HELT forkert ud.
    Så næsten med tårer i øjnene meldte jeg manden, at han altså skulle hedde Mathias Emil. Det betyder “Herrens gave, den venlige” – Og sådan blev det!
    OG hvis vi skal have en 3’er OG det mod alle odds bliver en pige, så er navnet klar. På min ubrugte pigenavne liste, der står Agnes øverst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Nu har jeg ingen børn, men navnene er skam klar til når den tid kommer.

    Siden jeg var ganske lille, har jeg sagt, at min førstefødte datter skulle hedde Mille, men da jeg så får en kusine, som hedder det, ændre jeg mening til Mellie. Jeg var ikke særlig gammel, og havde aldrig hørt navnet før. Men det skal hun altså hedde, hvis det udelukkende stod til mig. Da jeg er lige knap tolv år, bliver jeg beriget med den største gave i form af min lillesøster, Mathilde. Hun er den største gave til mig, og derfor skal min datter altså hedde Mellie Mat(h)ilde (igen, hvis det udelukkede stod til mig). En kærlighedserklæring til både min kusine og min søster.

    Min førstefødte søn skal hedde Liam Aleksander. Liam har jeg altid været vild med, så der er ikke så meget at sige til det. Hvor imod Aleksander stammer fra min fætter, Alexander (med x). Han er min bedste ven, og har altid været den, jeg betroede mig til. Vi er begge voksede op med alkoholpåvirkede fædre, og har derfor altid haft et tættere bånd end så mange andre i min familie. Og derfor kunne jeg godt tænke mig, at min søn blev opkaldt efter ham for at vise min kærlighed og taknemmelighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min datter hedder Esther, som betyder stjerne. På en måde er det et kompromisnavn, da det var det eneste navn, som min kæreste og jeg syntes var lige i øjet. Jeg er meget til navne som Ella og Agnes, mens min kæreste synes Amalie og Emilie er pæne navne. Jeg har det ligesom dig, at de måske er lidt for ordinære.
    Jeg blev helt overbevist om, at min datter var en Esther, da jeg i et sentimentalt hormonanfald forestillede mig, at Esther for altid ville være min lille stjerne, også selvom det måske skete noget frygteligt, og hun ikke overlevede graviditeten (meget morbidt, I know, men hormonerne væltede mig total omkuld en gang i mellem).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg har en Lærke Vega og det var noget af en omgang at finde frem til. 🙂 Vi var slet ikke i tvivl om drengenavn, men ikke helt enige om pigenavn. Jeg ville have en Freja og faren ville have Vega. Da jeg var gravid i 8. måned sad min mor og kiggede i navnebog og sagde: “Hvad med Lærke?… nej, det er en fugl.” Og så var den der bare. 🙂 Vega kom fordi hun fik mit efternavn, så faren valgte mellemnavn. (Og vi faldt for hinanden i Store Vega.)
    Lillesøster var straks værre. Jeg var vild medElla og Silje. Faren var hooked på Chelsea. Der nedlagde jeg veto, da Lærke er SÅ dansk et navn og det så ikke ville gå med et engelsk navn.
    Min moster sagde så (i sjov) at vi da skulle have en fugl mere, så hvad med Mejse? Det blev det så, selvom jeg havde det meget svært med et “pusse-nusse” navn, som Mejse. (Kan man blive højsteretssagfører, når man hedder Mejse?)
    Faren bestemte at hun skulle staves med e, altså Mejse og ikke Majse og jeg bestemte Ella til mellemnavn. 🙂
    Nu skal vi ikke have flere børn og det er nok meget godt, med vores fuglenavne-tendens. Hehe. Og tak for Djames Braun – Fugle. Hehe. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Har altid været forelsket i navnene Victor og Victoria. Havde en kæmpe navneliste der havde fuldt mig i 10 år (yup, planlagde børnenavne i en alder af 16). Da jeg skulle giftes, faldt jeg over en “numerologi-regn-det-selv-side” for sjov (den ramte plet på 10 ud af 12 familie/bekendtes navne) ku ikk lade vær at regne på favoritterne og de navne jeg var solgt i, skrottede jeg fordi jeg pludselig ikk ku holde tanken ud at jeg kunne være skyld i lille Victors ulykkelige skæbne, da det navn fik dårligste resultat.
    jeg kunne stadig godt lide tanken om v/w og konge-feeling. Så regnede på William Hinsch Schønnemann og den fik topscore

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg satser sådan på at jeg ved det når jeg ser ham den lille fis her til marts. Vi er slet ikke enige. Faren er nærmest kun til Johannes, det er jeg ikke. Farfar hedder Johan og jer synes det er for tæt på. Malthe er jeg ret glad for, men alligevel ikke fordi det er blevet så populært. Har også været omkring Adam og Oskar. Dem er faren ikke med på. Faktisk afviser han nærmest alle mine ideer. Så hvad vi ender med aner jeg ikke 🙂 på sin vis kan jeg også ret godt lide Albert, men samtidig kender jeg 3 katte der hedder det :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Felix hedder Felix i håb om at alle vidste hvordan de skulle sige det/stave det og i håb om, at han ikke skulle hedde Felix bj for at skille sig ud fra de 5 andre Felix’er i bhv mm. (Jeg er pædagog… ) da vi valgte det navnet var det uden for top 50. Nu er han næsten 4 år og for nylig lå navnet på 17. Pladsen på top 50 og folk skriver af og til felex…. så det gik ikke så godt med de håb.
    Vilma hedder Vilma fordi… vi syntes det var pænt, og eer genremæssigt i stil med Felix. Folk kan selvfølgelig ikke vide om det er med v eller w ligesom navnet muligvis stiger i popularitet de næste par år..
    Jeg synes godt Begge børn kunne hedde noget andet, jeg ved ikke helt hvad det skulle være, og er glad for de navne vi har givet dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Det kunne næsten være mig der havde skrevet det indlæg! Pånær at vi havde navnet klar inden fødsel. Jeg var til navne som Alma og Esther og min kæreste til Caroline og Emma. Det vi kunne blive enige om var Benedichte, så det måtte barnet jo hedde og det gør hun så 🙂 Hun har så et Regine på, altså Benedichte Regine, opkaldt efter hendes farmor. Det var vigtigt for mig med et dobbeltnavn da både jeg, min kæreste, mor, svigerinde, svigermor og svigerfar har dobbeltnavne – dog er det kun min mor og jeg der bruger begge vores. Benedichte er “bare” Benedichte i daglig tale, men hvis hun en dag har lyst – så kan hun bruge begge navne 🙂
    Sikke en smøre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Anna er opkaldt efter min farmor.
    Kirstine er opkaldt efter faderens farmor.
    Lilli er opkaldt efter min mormor. Faderens mormor hedder Ruth, ergo, ikke flere børn til os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha! Fantastisk tradition ellers!
      Jeg tør ikke påbegynde den dog (Gudmund og Rita)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Astrup Hansen

    Vores store pige på 4 1/2 år hedder Liva og så Marie til mellemnavn, men udtales ikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Min søn hedder Vitus. Til det (måske) fremtidige næste barn har jeg laaaange lister klar med navne, men hvis det ender ligesom første gang, kommer han/hun sikkert til at hedde noget helt andet, end jeg pt. går og tror. Dem der topper lige nu er Buster og Bille og Sally og Elinor…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Sjovt, vi har tænkt på alle navnene selv 😀 især Buster (ÅH BUSTER, KIGGER MOD STJERNERNE, OG DRØMMER SIG LANGT UD I DET BLÅ… ÅÅÅÅ)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    tjah, alle 3 har fået bavne sådan lidt tilfældigt, den ældste ville manden gerne ha’ opkaldt efter sin bedste ven som var død som ung – tjah, prøv lige at argumentere mod det, den mellemste bestemte den første navnet på ved lodtrækning og den yngste, ja det var det navn vi begge sagde på vores første date at hvis det blev en pige skulle hun hedde det, så Niclas, Lucas og Freja og de kunne ikke hedde andet, selvom Freja på 4 slet ikke kan forstå at hun ikke kan hedde Isabella

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hehe, ja, de når vel en alder, hvor de vil hedde alt muligt andet 🙂 Jeg ville gerne hedde andet, end Johanne LÆNGE 😛
      Men det er smukke navne, og smuk tanke bag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Vi havde også megen snak om barnets navn inden hun kom ud. Vi havde egentlig besluttet os for Madeleine eller Madelene eller madeline. Men manden ville gerne have et mere almindeligt navn, og så gav det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Vi havde også megen snak om barnets navn inden hun kom ud. Vi havde egentlig besluttet os for Madeleine eller Madelene eller madeline. Men manden ville gerne have et mere almindeligt navn, og så gav det associationer til den forsvundne pige, så det blev valgt fra igen. Min mor foreslog Malene som er hendes mellemnavn og min oldemors navn. Min mand synes det var rigtigt fint og dejlig almindeligt, jeg var lidt i tvivl og ville vente til hun kom ud. Da hun så kom ud og lå og kiggede med sit mørke hår og kæmpe brune øjne, vidste jeg hun var en Malene. Så det har hun heddet lige siden. Det er jeg glad for. Det er et almindeligt navn men hun har både i vuggestue og børnehaver været den eneste der hed det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Malene er også et smukt navn!
      Jeg kan faktisk godt forstå dig, ift. Madeleine, selvom jeg først tænkte at det jo er et flot navn, da du lige skrev det, men ja, man associererer det med den forsvundne pige :-S

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Louise

    Vi er 5 i søskende flokken med fine navne (synes jeg nu, selvom jeg altid har hadet mit navn som yngre, men skal man vidst)
    Emma Louise, Signe Maria, Jens Kristian, Ulrich og Silke Elisabeth.
    Jeg selv kunne godt tænke mig en Bjørka/Bjørg, Mynthe og Laurits 🙂
    Hyggeligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Uh, Bjørg var også på min liste 🙂 Super fine navne, også dine søskende – det er godt med dobbelt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Så hyggeligt indlæg! Vores datter hedder (og kaldes) Ella Sofia, hvilket også til dels er et kompromis, men dog på den måde, at vi i løbet af graviditeten skrev navne på en liste og ind i mellem stregede ud og satte stjerner. Der var mange forslag, Ella var et af mine, og Sofia var et af min mands, og da vi fik sat det sammen, var det helt perfekt. Vi sagde ikke noget til nogen før efter fødsel og beslutning netop for at undgå alle de forudindtagede meninger, alle jo har om navne. Og i øvrigt føler sig fuldt berettigede til at dele med usikre kommende forældre… Vi har desuden efter mange år i udlandet hele tiden valgt navn efter et, der kunne udtales på mange sprog. Listen har vi endnu, og det er så sjovt at forestille sig et af de andre navne til hende – de kunne sagtens have passet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Fin måde at finde frem til et navn – at sammensætte de to man hver især bedst kan lide 🙂
      Smukt navn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Haag

    Vi har Viggo (2 år i morgen) og Sejr på snart 8 måneder.
    Viggo skulle have heddet August, hvilket vi var enige om. Et par uger før jeg fødte synes jeg så pludselig at det var total åndet at have en dreng der hed August når han var født i februar! To dage før jeg fødte kom min kæreste hjem og sagde: “Jamen, hvad så med Viggo”. Jeg tænkte i fem sek. og sagde så “Yes, jeg hader det ikke – det tager vi”, så var det ligesom det.
    Sejr var værre. Har et navnekort med otte drengenavne som vi talte om da jeg var gravid. Var rigtig meget til Storm, Theo, Asger… Men synes Storm var for poppet, følte ikke navnene var helt rigtige. Da Sejr var tre dage gammel kiggede jeg på Jacob og sagde: “Så er det nu, hvad skal han hedde?”. Der gik ti min. så kiggede Jacob på mig og sagde: “Han er vores Sejr”. Og så det ligesom det.
    Skønne drenge, skønne navne, men JA er enig, de kunne ski da sagtens have heddet noget andet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Min datter fra juni ’14 hedder Andrea. Egentlig bare fordi jeg altid godt har kunne lide det navn. Fordi jeg ikke synes jeg kunne kalde hende for Anna da jeg selv hedder Anne, selvom jeg synes det er allerfinest. Og fordi ikke alle hedder det, men alligevel er et almindelig og ikke ‘hjemmebrygget’ navn. Og fordi vi begge kunne lide det bedst. Vores valg stod faktisk mellem Augusta og Andrea 🙂 Augusta synes jeg nemlig også er ret fint.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Andrea er virkelig fint – det var faktisk også på vores liste 🙂
      Hannah var også på min, men det ligger lidt for tæt op af mit (Johanne) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Faren bestemte Villiams navn, det vil sige jeg var til Villads – det var han ikke. Så foreslog han William (senere har han fortalt det var fodboldspilleren William Kvist der ledte ham derhen – og han var ikke engang FCKfan).. Jeg havde det lidt svært med det navn da min ex’s lillebror hed det. Kompromiset blev med enkelt V, da min morfar hed Verner med enkelt V i stedet for dobbelt.
    Filippa hed Liva inde i min mave indtil en måned før termin, så smagte det ikke rigtigt mere 🙂 Så blev det Filippa, det havde rumsteret ind i mellem i løbet af graviditeten og passede så også med dobbelt konsonant i forhold til Villiam 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frida BM

    Mine søskende og jeg har navne efter oldeforældre

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vidundercremen til de mærkelige børneeksem pletter