Putte-galskab

Luk røven! Jeg har ret til mit kejsersnit!

 photo image12_zpsoskgy8we.jpgSom jeg har skrevet om i indlægget “Om at være über-egoist og vælge kejsersnit”, har jeg været en del igennem i processen som det er fra at blive gravid, til at Augusta kom til verdenen.
Mine tanker, min frygt og mine medmenneskers reaktioner.
Mit valg var at Augustas ankomst til denne verden var det skulle foregå ved kejsersnit, og at jeg bevidst fravalgte (vaginal) fødsel.
Jeg falder hertil aften så over en udgivelse af Jyllands-Posten, som på baggrund af nye udtalelser fra WHO, kaster overskriften: “WHO: Kejsersnit bør kun foretages, når det er medicinsk nødvendigt” ud på min facebookvæg.

WHO og u-lande

Jeg er enig, på sin vis, i meget af det, der er artikelens og WHOs budskab: at man ikke bare skal have kejsersnit uden et “fordi”.
Fordiet skal naturligvis ikke være: fordi man bare ikke gider at presse en baby ud af fødekanalen.
Fordiet skal heller ikke være: fordi det er en samfundsmæssig udvikling, hvor det er kulturelt unormalt at føde “naturligt”, som man hører om at det eksempelvis er i Brasilien (se f. eks. hér).

Sådan jeg læser det, er artiklen og anbefalingerne rettet særligt mod u-landene, mod visse landes økonomisk sårbare sundhedssystem, og jeg tænker ikke det er en sag, som er særlig relevant for det danske sundhedssystem.

Nazionen

Jeg h-a-d-e-r kommentarfelter på online aviser, eller f. eks. på Facebook. Jeg kan ikke begribe hvad det er, der får folk til at gribe til tasterne og munddiarrée over tastaturerne i de danske hjem. Bare fordi man har en klar holdning til et eller andet emne , som man føler et gedint behov for at dele med verdenen, betyder det sgu ikke at andre gider at læse det. Jeg gider ikke.
Men jeg falder alligevel over det, og det gør mig vred og harm. Og måske lidt ked af det.

Måske DU har født fire børn og det bare er forløbet super fint, at DU har en klar holdning om at DU kunne klare det, at der ikke er andre måder at børn kan komme til verdenen på, betyder det fanderedme ikke at du skal gøre dig klog på hvad alle andre kan eller bør gøre.
Det er en privat sag, og selvom du kan rejse dig op af din stressless lænestol af vrede over at dine skattepenge går til mit kejsersnit, så synes jeg du skal sætte dig ned igen og udvide din snævert synede horisont en smule!

Hvis der rent faktisk er damer, der har en holdning om at det hele handler kort og kontant om kroner, ører og omkostninger, når det drejer sig om fødsler, og ikke kvinders ve, vel og vej til en god start som mor, så kan vi sgu da lige så godt eftersende vandregning, når mammi har plasket rundt i kar under Frodes fødsel, eller smide en Mobilepay anmodning, hvis Amanda har brækket sig i for mange bækkener.
Ærlig talt.
Tag fingeren ud af navlen, lav en kop kvædethe og bland dig så langt udenom mine, og andre kvinders (legale!) årsager til at fravælge vaginal fødsel.

Kejsersnit, hvornår?

Kejsersnit bør foretages når det er nødvendigt, når der er en hindring for naturlig fødsel.
Kejsersnit bør være tilgængeligt for kvinder når der er en medicinsk årsag, eller en psykisk hindring.
Dette er min klare holdning. Man kan uden tvivl have en psykisk blokade, som kan være en hindring for en god fødsel.
Fødsler er smertefulde, de kan være skræmmende, og det er vel de færreste kvinder, der tror på de kan, når de ligger der med veer for fuld skrabraller – men de fleste kan klare det.
De kommer godt igennem det, og de kommer godt ud på den anden side, med et barn i armen.

– Men fødsler kan sgu også give ar på sjælen.
Hvis jeg skulle have født Augusta naturligt ville jeg pga. min angst have følt et kropsligt overgreb, der måske skulle mange psykologtimer til at komme over.

Jeg må åbenbart bare acceptere at jeg må være evigt undrende over andres behov for at stikke næsen i andres gøren og laden, og jeg har en idé om at de, der har brug for at spytte anti-holdninger ud på nettet altså ikke selv har en forståelse af hvad det vil sige at stå i samme situation, som jeg.
Hvis man ikke selv står i de sko, eller kan sympatisere, eller sætte sig ind i sagerne, hvorfor tænker man så at der er behov for at have en mening, som hæmmer andre, og udelukker deres medkvinders muligheder?

Hvis du vil læse min “fødsels”beretning kan den ses hér.

Image Map
   

72 kommentarer

  • Julie

    Fint indlæg – lyder som om du havde brug for at komme ud med noget 🙂 Jeg er sikker på du har haft dine grunde til at vælge kejsersnit. Men jeg bliver alligevel lidt nysgerrig og må spørge; hvordan ved du at din angst ville blive påvirket af at føde naturligt? Jeg tror der er rigtig mange kvinder, som er bange for at skulle føde, men bagefter har det jo i rigtig mange tilfælde været en god oplevelse at føde alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Julie!
      Tak for din kommentar 🙂
      Jeg har ikke angst, generelt, overhovedet. Jeg har fødselsangst

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op hvor er jeg enig! Det er blevet alt for let at sidde hjemme bag skærmen og være klog på baggrund af nogle få oplysninger!
    Jeg har flere gange læst din fødselsberetning og syntes det er fedt du tør åbne op for et meget følelsesladet emne. Når det så er sagt skriver du i det her indlæg at det nok er de færreste kvinder der tror på de kan når de ligger der med veer. Der tror jeg faktisk du tager fejl. Fødsler er skræmmende ja og den første er klart mest skræmmende da man står med en masse følelser og aner ikke hvordan det bliver. Vi kvinder er nu en gang bygget til at føde og hvis der ellers ikke fysisk eller psykisk er fundet nogen grund til at man ikke skal føde. Jeg på baggrund af min egen erfaring at der går sådan lidt urkvinde i en, krop og sind tager over og inden man ser sig om er der gået 10 timer og man er blevet mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Janne
      Tak for din kommentar
      Min udtalelse der bygger på min veninde, som er jordemoders, fortælling. Ikke at alle mødre bliver bange og ikke tror på sig selv, men hun fortæller at mange bliver et øjeblik, midt i de værste veer, i tvivl om, om de kan, og føler behov for at flygte.
      Kvinder er bestemt bygget til at føde, de fleste kan psykisk og fysiologisk.. Men ikke alle 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg tænkte det samme da jeg læste den del om den manglende tro 🙂
      Men ja, vi er alle forskellige og det skal der være plads til!! Hvis forskellighed blev accepteret, generelt i samfundet, ville verden være et bedre og nemmere sted at leve. Jeg havde en “billig” fødsel uden smertestillende og kom hurtigt hjem fra hospitalet, men så er det netop at jeg tænker at så er der velfærd nok til at andre der har behov kan få lidt ekstra. Så tager jeg lidt ekstra et andet sted 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvor er du skøn, Mette.
      Fed holdning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Klap klap klap (skriftlig klapsalve)…
    Først, jeg må tilhører en af de få der under fødslen ikke et sekund tvivlede på at ingen nok skulle komme ud af det bette hul. Når det er sagt vil jeg lige tilføje at der var en del måneders mental forberedelse før og en virkelig god og faglig jordmoder under fødselen. Og ikke mindst ingen træls graviditet.
    Ved barn nr 2 gik alt i ged og der slog min angst for alvor ind

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • line igen

      Hmm og så åd den resten

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Æv, det var da ærgerligt at kommentarfeltet driller!
      Synes den er dum pt!
      Jeg ville gerne have læst resten, hvis du har mod på det?
      Den starter jo godt, den kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene M.

    Forhelved, du er god Johanne! Hvor er FET bare “spot on”-skrevet…
    Snævert synede mennesker burde finde en lang mole og gå en kort tur på. Man bliver så træt! Åh..
    Men HURRA for dig og din velformulerthed (nyt ord ;-))
    God søndag aften til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Nye ord er kærkomne :-D!
      TAK Malene, tak for dine søde ord!
      KH!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvad er det nu for noget pjat..?? (altså, ikke det du siger) Skal vi ikke bare være glade for at vi bor i et land hvor vi har mulighed for at gøre tingene, sådan som det er bedst for os – og så ellers bare blande os udenom hvad der er bedst for andre..
    Jeg synes det er spændende at læse om dit valg af fødsel og dine begrundelser for det.. også selvom det ikke er sådan jeg valgte at føde mit barn

    ..i øvrigt tror jeg at hvis man skulle gøre det op i kroner og ører – så er det nok ikke meget dyrere med et kejsersnit end min igangsættelse med piller, 21 timer med mere eller fast opsyn af jordemoder, badekar-opfyldning, ve-drop – for slet ikke at tale om den mængde rød saftevand jeg indtog og det antal bræk-poser jeg brugte…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha Julie, tak for din kommentar!
      Du har helt ret, og gode pointer 😀
      Synes du skal have ret til alle de brækposer du havde behov for 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Så lækkert et indlæg og fedt skrevet!!

    Jeg fødte sidste år ved kejsersnit en skøn lille pige. Hun lå i underkropsstilling og jeg ønskede IKKE en sædefødsel og heldigvis ønskede min læge på sygehuset ikke at forsøge at vende hende. Men allerede tidligt i min graviditet havde jeg bedt om et planlagt kejsersnit grundet, at jeg også lider af sklerose og ikke ønskede at udsætte min krop for det pres en fødsel giver. Jeg måtte gennem hele graviditeten forsvare hvorfor jeg ikke ønskede at føde vaginalt. Faktisk både overfor flere læger og andet sundhedspersonale men også overfor omverdenen. “Du ser ikke syg ud, altså må du da kunne føde selv”

    Håber virkelig, at folk ville blande sig udenom andres valg!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Æv en oplevelse
      Her er jo virkelig tale om at du har gjort dig nogle seriøse overvejelser, også ift. din sklerose. Det bør altid tages seriøst – man ved jo aldrig hvad der ligger bag.
      Jeg håber du havde et godt kejsersnit med din pige!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • JR

    Jeg er så træt af at folk tror de har ret til at udtale sig om ALT ved andres liv! Det er åbenbart blevet en menneskeret at man offentligt såvel som privat bare kan pøse ud med ens holdning til alt muligt i andres liv.
    Det er op til hver især at vurdere hvad der er det bedste.
    Selvfølgelig skal man nogengang bare sparke sig selv bagi og gøre ting selvom man ikke har lyst til det, men det gælder IKKE alt! Det er så vigtigt at være tro mod sig selv!
    Stor respekt for at du har turde være ærlig – både overfor dig selv og hele verden (dem der læser din blog), og gjort det der skulle til for at du kan se tilbage på det som en god oplevelse.
    Random Frk. Jensen ved jo altså ikke hvad der ligger bag dine valg 🙂
    Tak for opråb 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      SEJ kommentar!
      1000 tak! Jeg er så enig i alt du skriver!
      #HURRA!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sascha

    Jeg er SÅ enig!
    Min første fødsel endte i meget akut kejsersnit, som tog laaang tid at bearbejde efterfølgende, både for min mand og jeg.
    Pga. det vi var igennem, fik vi at vide, at vi næste gang vi skal have en lille baby, selv kan vælge, om det skal være naturlig fødsel, da der ikke er noget til hinder for, at jeg ville kunne føde et barn naturligt, eller om det skal være kejsersnit. Og helt ærligt, er jeg, og ikke mindst min mand, lykkelig for den mulighed! Derudover føler jeg mig ret overbevist om, at det bliver et kejsersnit vi vælger, ene og alene pga. angsten for endnu en kompliceret fødsel… Og retten til at vælge dette, vil jeg sgu have! Det er min krop, og min psyke, men det er så nemt at være klog på andres vegne! Bliv på egen banehalvdel, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Sascha
      Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker, efter det forløb du har været igennem.
      Nogle af mine veninder har også været igennem et langt fødselsforløb, som er endt ud i AKS, og jeg tænker tit på hvor hårdt det må have været?
      Altså det med at man ikke var forberedt, at man troede man skulle føde, og så endte det med kejsersnit? Er det ikke en svær omvæltning? Eller det tænker man måske ikke midt i det hele?
      Jeg kan så læse at der skulle bearbejdes lidt efter, men det var måske også pga. selve fødslen inden?
      Jeg er helt enig, som du nok kan regne ud. Det er din krop og din psyke. Det er en beslutning som er mellem din mand, dig og din læge, og du har ret til at vælge, uden at skulle begrunde med store ord, hvorfor du vælger PKS, hvis du gør det, næste gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sascha

      Mens jeg var midt i fødslen, var mit fokus mest på, at de skulle få den baby ud, på den ene eller anden måde 🙂
      Jeg synes, at det var tiden efterfølgende, der var hård. Oplevelsen af tabet af kontrol og, som du selv siger, det med at fødsel endte helt anderledes end hvad jeg havde regnet med.

      Nu har jeg prøvet, hvad det vil sige, at have veer og være i fødsel, og det behøver jeg ikke prøve igen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Neel

    Jeg har født to børn – sådan “rigtigt”, ud af min tissekone! Jeg nåede ingen former for bedøvelse ved nogen af fødslerne. Ja, jeg forventer en eller anden medalje, for det er edermugme sejt og smertefuldt. Jeg ville dog aldrig vælge et kejsersnit, hvis jeg ikke skulle! Min “roomie” på fødegangen havde fået kejsersnit og hun kunne ikke rejse sig fra sin seng, hun kunne ikke selv gå på toilet, hun kunne ikke engang løfte sin nye, lille baby ud af vuggen når han græd! Dét har skræmt mig fra vid og sans – så hvis du er ligeså angst for vaginal fødsel, som jeg er for kejsersnit, så forstår jeg udemærket at du bliver provokeret af (dumme) Facebook-kommentarer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Du har hermed fået en medalje fra mig! Jeg skal føde for første gang her til oktober, og jeg er dødsensangst for nåle og alt der hedder bedøvelse, så jeg krydser fingre for en problemfri “naturlig” fødsel. Det jeg er aller mest bange for, er at nogen skal hive min baby direkte ud af maven på mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Se, der er forskel på folk. Det er da dejligt.

      Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke er bange for operationer.. Det er jeg bare ikke.

      Jeg var i praktik hos en dyrelæge i 8.klasse, hvor jeg så et KS på en gravhund. Der besvimede jeg godt nok (og hamrede hovedet ind i dropstativet), men jeg tænker at jeg er ret rolig, som patient (men bliver nok aldrig kirurg eller dyrelæge)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg laver gerne en medalje til dig, for SCHIZZLE det må være vildt!
      Sejt det er foregået uden bedøvelse. Hardcore hulekvinde
      (Og hvis NOGEN som helst.. Bare en eller anden, får en lyst til at skrive noget ala. “det har kvinder sgu da gjort al tid, det er der ikke noget særligt i, det er vi bygget til, bla bla”, så bruger jeg gerne orderne LUK RØVEN igen, for det er fandeme sejt at føde!)
      Men du har også ret.. Kejsersnit er ikke a walk in the park. Jeg kan selvfølgelig ikke sammenholde smerterne, da jeg kun har prøvet det ene, men det at komme op efter KS er …. SKRÆKKELIGT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fiffi

    Nu er jeg bare nysgerrig så det skal ikke læses som fordømmende. Men gjorde du noget aktivt for at overvinde din fødsels angst? Jeg tænker om du talte med en psykolog eller en læge under graviditeten?Eller hvordan forgår sådan noget? Og ved du hvor den stammer fra din angst for at føde? Synes det er e meget spændende område så ku være interessant at vide hvordan det evt kan afhjælpes eller forbygges. For er det ikke lidt bøvlet efter fødslen med kejsersnit såret? Men forstår sgu godt det skræmmende ved fødsler…. Det virker så voldsomt!…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Fiffi!
      Man kan skam sagtens være spørgende og nysgerrig, uden at være fordømmende 🙂 Det synes jeg du gjorde godt!
      Jeg havde samtaler med min jordemoder og to samtaler med en fødselslæge. Det er det man bliver tilbudt.
      Det er ikke afklaret hvorfor jeg har fødselsangst. Nogen har det pga. traumatiske hændelser, f. eks. ifm. seksuelle overgreb, eller andet.
      Jeg er helt enig med dig i at man kunne gøre mere. Gøre mere inden man vælger, tilbud om ekstra støtte, hvis man vil vælge den naturlige fødsel, på trods, eller hjælp at hente, når man har fået PKS, og skal have nr. 2 barn. Måske kan en indsats hjælpe nogle mødre til at føde naturligt.
      Kejsersnit er bestemt ikke nødvendigvis den lette udvej – det gør ondt efter, og der kan jo være en række komplikationer.
      MVH. Johanne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Annette

      Jeg havde fødselsangst, men ved hjælp af en privat jordemoder, fødselsforberedelse med “hypnose” og en masse grundviden om hvordan kroppen, livmoderen og hormonerne virker fik jeg bugt med den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophia

    Det valg som man træffer i forbindelse med den måde, man ønsker at føde på, er dybt personligt og baseret på så mange følelser.
    Personligt ville jeg være rædselsslagen for at få kejsersnit.
    Jeg har født to gange naturligt uden smertelindring. Jeg følte, at jeg havde fuld kontrol over situationen og var rolig.
    Lige meget hvordan vi føder, det vigtigste er vel, at vi er komfortable med situation, og har så lidt nerver på som muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Du er sgu sej! Uden smertelindring, og så beskriver du endda din sindstilstand som rolig og i fuld kontrol. Det er fandeme sejt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophia

      Skal dog siges, at jeg har født mega hurtigt begge gange, så der ikke var tid til smertelindring 😉
      Stor cadeau til dig at du står ved dit valg om kejsersnit.
      Du var den eneste som vidste, hvad der var den optimale måde at føde på for dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hectors mor

    Kære nutidens mor.
    fødsler er smukke, voldsomme og en begivenhed som alle kvinder burde unde sig selv. Det er ikke en forherligelse af hvad det indebærer, for ja det er forbundet med smerte og hårdt arbejde, men det er hverken umenneskeligt eller uoverskueligt, blot naturligt og en rejse ind i kvindekroppens ypperste formåen. Det er min konklusion på to fødsler og en tredje om få måneder. Og det er ikke fordi jeg har drømme fødsler bag mig at jeg skriver det; for med to stjernekiggere, heraf en dødfødt datter og en fødsel med stormveer har jeg set de barske vilkår for hvad spektret kan rumme. Men fødsler ER fantastiske hvis man forbereder sig. Sidestil det med at ville løbe sit første marathon, det er noget man træner til fysisk og mentalt og gennemfører på lige dele vilje og fysik. Ingen fornuftig sportsmand stiller op uden at have trænet op til. Det er præcis det samme med fødslen. Coach, træningsplan og indsigt i løbet giver overskud fuldstændig som en god fødende bør gøre. Har du styr på din krop og psyke kan du alt – og ja ja Bevares, veer er da ikke en fest men de er ikke umenneskelige eller umulige at være i, og der findes jo et hav af redskaber til at reducere smerte såvel som styre det mentale. Så angsten for at føde kan ret nemt reduceres til minimum hvis forberedelsen er på plads.

    Jeg under dig en fødsel hvor du bagefter er høj på livskraft og “hold da kæft hvor er jeg og min krop mega sej”-følelsen. Det er vildere end noget sportsrush du kan komme i nærheden af, og giver dig hård hud i livet som intet kan måle sig med. For det ligger latent i baghovedet at hvis jeg ku det, kan jeg alt!

    Dermed ikke sagt at man som fødende kvinde partout skal tvinges til at føde, men er det “kun” angsten som giver valget ville jeg mene, at klæder man kvinden på til opgaven er den hverken angstprovokerende eller uoverkommelig – og at systemet omkring dig har fejlet. Skulle du nogensinde nå dertil at få en toer, bør du tjekke smertefrifødsel.dk ud. Det har været min genvej fra uro til mentalt overskud og min redningsplanke. Teknik og øvelse gør mester. Tredje fødsel kan bare komme an. Jeg VED jeg kan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hectors mor

    Kære nutidens mor.
    fødsler er smukke, voldsomme og en begivenhed som alle kvinder burde unde sig selv. Det er ikke en forherligelse af hvad det indebærer, for ja det er forbundet med smerte og hårdt arbejde, men det er hverken umenneskeligt eller uoverskueligt, blot naturligt og en rejse ind i kvindekroppens ypperste formåen. Det er min konklusion på to fødsler og en tredje om få måneder. Og det er ikke fordi jeg har drømme fødsler bag mig at jeg skriver det; for med to stjernekiggere, heraf en dødfødt datter og en fødsel med stormveer har jeg set de barske vilkår for hvad spektret kan rumme. Men fødsler ER fantastiske hvis man forbereder sig. Sidestil det med at ville løbe sit første marathon, det er noget man træner til fysisk og mentalt og gennemfører på lige dele vilje og fysik. Ingen fornuftig sportsmand stiller op uden at have trænet op til. Det er præcis det samme med fødslen. Coach, træningsplan og indsigt i løbet giver overskud fuldstændig som en god fødende bør gøre. Har du styr på din krop og psyke kan du alt – og ja ja Bevares, veer er da ikke en fest men de er ikke umenneskelige eller umulige at være i, og der findes jo et hav af redskaber til at reducere smerte såvel som styre det mentale. Så angsten for at føde kan ret nemt reduceres til minimum hvis forberedelsen er på plads.

    Jeg under dig en fødsel hvor du bagefter er høj på livskraft og “hold da kæft hvor er jeg og min krop mega sej”-følelsen. Det er vildere end noget sportsrush du kan komme i nærheden af, og giver dig hård hud i livet som intet kan måle sig med. For det ligger latent i baghovedet at hvis jeg ku det, kan jeg alt!

    Dermed ikke sagt at man som fødende kvinde partout skal tvinges til at føde, men er det “kun” angsten som giver valget ville jeg mene, at klæder man kvinden på til opgaven er den hverken angstprovokerende eller uoverkommelig – og at systemet omkring dig har fejlet. Skulle du nogensinde nå dertil at få en toer, bør du tjekke smertefrifødsel.dk ud. Det har været min genvej fra uro til mentalt overskud og min redningsplanke. Teknik og øvelse gør mester. Tredje fødsel kan bare komme an. Jeg VED jeg kan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du forespurgte gode fødselsberetninger på insta, jeg har skrevet en god en af slagsen, selvom jeg udlevede manger kvinders mareridt og fødte numsen før hovedet 🙂 ingen sprække traumer at komme efter der 🙂 http://katinkafrederikke.dk/fodslen/ <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh tak Katinka – det må jeg lige få læst! Fedt du deler 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabine

      Jeg gik også imod manges skræk og fødte min datter naturligt, selvom hun lå i sædestilling. Det var det, :lion: der var rigtigt for mig. Men for fanden hvor har jeg efterfølgende hørt på mange lorte kommentarer om hvor farligt det var. Det var det slet ikke, det var en dejlig fødsel og det var det der føltes rigtig for mig. Jeg holder på, at kvinder må vælge præcis det der føles rigtigt. Og så håber jeg, at folk der mener andet gider holde det for dem selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortil2

    Jeg vil så erklære mig uenig 🙂 synes det er meget forkert at du har “RET” til kejsersnit. Synes det er fantastisk at muligheden er der, hvis noget går galt. – men ret til er noget pjat. Vi er lavet til at føde børn, det er ren primitivt det vi er her for, kan du se udviklingen hvis alle bare får kejsersnit? Jeg er STOLT af min kusse 😉 og mine fødsler uden bedøvelse eller andet. – ville ikke være særligt stolt af et planlagt kejsersnit, det er sgu lidt “kryster-udvejen”… Sorry, du må have forventet nogen delte meninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Pia!
      Uenig må man hjertens gerne være 🙂 – men at kalde mig en kryster, når jeg har fødselsangst, synes jeg er under bæltestedet.
      God aften og tillykke med Superkussen, Superwoman!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      LOL! Superkusse 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Du er vist den sidste der skal snakke om at lukke munddiarre ud

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Er jeg virkelig :-)?
      Sikke en konstruktiv kommentar! Var den værd at bruge tid på at skrive?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for indlægget!
    Jeg bliver vred og ked af det, når kvinder (og mænd) vil overgå hinanden. Kroppen er bygget til at føde!! Alle KAN amme!!! osv osv … Kære Hr. Og Fru Kakkelbord. Jeres ord sårer andre. Spørg, og må svarene oplyse dig. Men gør Jer aldrig til dommere over andres valg.

    tak for dig, Johanne.
    Kh Christina, MortilRogL

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ej hvor er du skøn Christina!
      Du har så ret.. Elsker kakkelbord er med :-D!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er så enig med dig Johanne.
    Jeg blev selv mor for første gang for 3 år siden. Det sekund jeg fandt ud af jeg var gravid besluttede jeg at jeg ville have et kejsersnit. Det er min krop, min beslutning. Jeg har hørt horrible fortællinger om kvinders fødsler og umenneskelige smerter og det var nok til at jeg ikke ville udsætte mig selv for det. Ja, det var 7 hårde dage efterfølgende men det er jo ikke værre end andre operationer men kan komme ud for.
    Måske jeg efterfølgende har været heldig ikke at have komplikationer som der også kan være ved et kejsersnit men jeg står ved og jeg er glad for mit kejsersnit.
    Skulle jeg nogensinde blive gravid igen, ja så ville jeg selvfølgelig vælge det samme igen, uden tvivl.

    Og ja, jeg valgte også ikke at amme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    .. Jeg var selv meget bange for at føde førhen.. Men fortog sig da jeg blev gravid og fødselsforberedelsen slog min angst helt væk ! Jeg fødte naturligt og hurtigt og kun med overfladiske skader.. For fanden det var FEDT! Virkelig en vild krop vi kvinder har! På sin vis har hun ret i forhold til egenbetaling – hvis man lige ser bortfra vores psykopatiske skattetryk.. Jeg vil elske at give nogle skattekroner til dit kejsersnit – ligesom jeg elsker at de går til min veninde der har barn og er gravid og nyligt fraskilt! Jeg vil sgu hellere give hende friplads og forhøjede børnepenge og give dig kejsersnit end betale for motorveje;) Selvfølgelig skal det være en sidste udvej med kejsersnit, men hvis man ikke har mod på det, så er kejsersnit fint. Vi kæmper jo mod faldende fødselstal – så lad os få nogle børn i verden på den ene eller anden måde. Og lur mig om et kejsersnit er ret meget dyrere end en lang fødsel?
    Jeg undrer mig dog over at folk der har svært ved at få børn, skal betale noget selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Stærkt indlæg Johanne! Og spændende debat generelt 🙂 Du har nogle gode pointer, bl.a. at kejsersnit bør være tilgængeligt, hvis der er noget medicinsk og visse psykiske tilstande, der taler imod en vaginal fødsel. Gravide har dog ikke ret til selv at vælge kejsersnit, denne beslutning tages i fællesskab med en fødselslæge og det er der en god grund til. Netop disse indsatser fra jordemødre og fødselslæger er så vigtige i den situation, hvor en gravid ønsker kejsersnit af den ene eller anden årsag. Et kejsersnit er en stor operation med mange risici for mor og barn og derfor er det også fødselslægens ansvar at vurdere om ønsket skal efterleves eller hvad der ellers kan gøres for at imødekomme det der ligger til grund for ønsket om kejsersnit, fx fødselsangst.
    Det er et vigtigt ønske at tage hånd om, men der er altså også gode grunde til ikke altid at efterleve dette ønske. Vigtigst af alt, er det den enkelte kvinde og hendes baggrund for ønsket der skal være i fokus hver gang og derfor er jeg også helt sikker på, at den beslutning som dig og fødselslægen tog, var den rigtige for dig og din kære familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Skide fint indlæg Johanne! 🙂

    Jeg har født 2 børn naturligt.
    Den første kom før tid og mega hurtigt, altså vi snakker fra 3 til 9 cm på 45 min og så i øvrigt med en fuld kæreste ved min side (han var til julefrokost da vandet gik på min venindes sofa – uplanlagte lort)!

    Da jeg så ventede nr. 2 der fik jeg angst.
    Angst for at føde før tid, angst for at føde hurtigt, angst for endnu en gang overhovedet ikk ku nå at opfatte hele situationen.
    Jeg talte med min jordemoder om det og ved du hvad hun sagde?
    Hun begyndte at instruere mig i hvordan jeg sku gribe det an, hvis jeg fødte derhjemme alene… WTF! Sådan ca. Derfra gik jeg i panik og turde ikk bevæge mig udenfor en dør af frygt for at føde i fakta..
    Jeg græd og græd og ku næsten ikk holde ud at sende hr. Mand på arbejde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte igen

      Hov – pointen mangler…

      Så hvis jeg en dag sku finde på at få en 3’er, så bliver det med PKS!

      For min egen, mine børns og min mands skyld 🙂

      PS jeg fødte ikke i fakta 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Super fin debat. Jeg deler dine holdninger 100 %.

    Jeg var ligesom dig angst da jeg fandt ud af jeg var gravid. Faktisk så meget at jeg næsten ikke kunne nyde selve graviditeten. Angsten overskyggede faktisk det hele. Pga forhøjet BMI bl.a bl.a blev lægerne ved med at holde på en naturlig fødsel var det eneste rigtige for mig. Og jeg lyttede, forsøgte forgæves at overbevise mig selv om det samme. Jeg mødte op på terminsdagen til igangsættelse. Laaang fødselsberetning som jeg ikke vil tage jeres tid med. 15 igangsættelse piller, 2 * vedrop, 2 * ballonkatater og 8 dage senere kunne min krop ikke mere, jeg blev kørt til akut kejsersnit. På det tidspunkt havde lægerne forsøgt at overtale mig til det modsatte så længe at jeg nu faktisk var ligeså angst for det! En helt igennem forfærdelig oplevelse. De 8 dage, de adskillige læger og jordemødre kostede systemet LANGT mere end det ville have gjort med et planlagt kejsersnit!!! Og havde gjort min oplevelse af det hele SÅ meget bedre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Selvfølgelig skal kejsersnit være en mulighed når der er tungtvejende fysiske eller psykiske grunde der taler for, at det er det bedste for moder og barn. Men jeg bliver lidt chokeret når kvinder taler om at de “ikke vil udsætte deres krop for en fødsel” eller at “de ikke har lyst til at føde”, for hvad med deres barns krop? Flere studier har efterhånden vist at der kan være senkomplikationer for barnet ved kejsersnit. Eks øget risici for astma, allergi, autoimmune sygdomme (som feks diabetes og inflammatoriske tarmsygdomme) børnegigt og endda leukemi. Dette skal selvfølgelig holdes op mod de komplikationer det kan give barnet hvis moderen fysisk eller psykisk ikke kan holde til en naturlig fødsel. Jeg syntes bare ofte at opleve at barnet glemmes i denne diskussion Det kommer ofte til at handle om hvordan moderen og hendes krop kommer igennem en fødsel, men meget lidt om hvad det betyder for barnet at komme ud gennem maveskindet istedet for fødselskanalen. Det er nu engang to mennesker der gennemgår fødslen, hvad enten barnet kommer på den ene måde eller den anden. Derfor mener jeg også man må tale om BARNETS RET til den bedste fødsel i den enkelte situation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Det er helt okay at være angst og at vælge ks, men jeg synes ikke at det er okay at give op på forhånd og “bare” vælge ks uden at gøre en indsats selv for at komme af med sin angst. Og med en indsats selv, mener jeg ikke de sølle tilbud det offentlige giver, men fødselsforberedelse, tid ved private jordemødre, psykolog, hypnose og hvad man ellers kan gøre for at komme af med angst.
    Som jeg skrev i en kommentar til en af de andre, havde jeg selv fødselsangst, som jeg kom af med ved selv at gøre en indsats.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Annette

      Og det at du kunne overvinde nogle psykiske hindringer og fik modet til en naturlig fødsel er da fantastisk, og jeg synes det er så sejt!

      En ting jeg dog ikke synes du har med i “beregningen” er at det måske ikke er alle, der har det som dig, og som “bare” kan tale sig ud af det. Fødselsangst er jo altså ikke bare en sygdom, som man kan snakke sig ud af, ved tre psykologsessioner. Ikke nødvendigvis. Jeg vil ikke gøre mig klog på andres psyke, på hvad de kan og ikke kan, jeg synes bare du skal have det i mente, at vi er alle ens.

      Jeg fandt ud af at jeg var gravid, da jeg var 3 måneder henne, og som førstegangsfødende har man mange ting man skal nå, og mange omvæltninger man skal igennem. Hvis der er noget med psyken, som gør at man ikke har tro på at en naturlig fødsel er den rigtige løsning, så er der måske også andre ting, der presser. At man som gravid og kommende mor er mest muligt tryg, og forberedt på det store skift der kommer til at være, når man får en baby, mener jeg er det vigtigste.
      Jeg har ikke nogle psykiske problemer, men jeg synes ikke det er fair overfor mig, eller andre kvinder, at fordi du kom af med din angst, eller noget af den, ræsonnerer at det er muligt for andre, på det halve år man har, også.

      MVH. Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • annette

      Hej Johanne
      Så misforstår du fuldstændigt hvad jeg skriver, for for mig er det ikke beslutningen, men indsatsen man lægger i det. Hvis man bare siger “uf, det tør jeg ikke, jeg vil have andre til at gøre det for mig” så har man ikke gjort en indsats. Men hvis man beder om ekstra konsultationer ved jordemoder, tager kontakt til nogen eller prøver at få hjælp på en hvilken som helst måde, i stedet for bare at være et passivt “offer” så er jeg fløjtende med resultatet.
      Jeg vil da bestemt ikke sige at jeg gør mig klog på andres psyke.

      Jeg startede først med at arbejde med det 3 mdr før termin, med fødselshypnose hos en privat jordemoder som både gav værktøjer til at komme igennem og en masse masse viden om livmoder, krop og hormoner, deres virkning og samspillet mellem alle delene, ikke just noget 3 samtaler bare kunne klare.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • annette

      Hvis man gør en indsats er jeg fløjtende med resultatet. Men man skal ikke bare læne sig tilbage og lade andre gøre arbejdet.
      Jeg gør mig ikke klog på andres psyke, jeg Beder bare om at man ikke er et passivt offer.

      Min indsats begyndte da jeg havde 3 mdr til termin og det var ikke bare et par samtaler, men intensiv fødselsforberedelse med fødselshypnose ved en privat jordemoder som, udover at give mig en masse værktøjer, st opfodre mig med viden om kroppen, livmoderen, hormonerne deres virkning og samspillet mellem dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    “…Bare fordi man har en klar holdning til et eller andet emne , som man føler et gedint behov for at dele med verdenen, betyder det sgu ikke at andre gider at læse det. Jeg gider ikke…” – Er det ikke netop det, du selv gør på din blog? Jeg er enig med dig langt hen ad vejen. Vi er frie til helt selv at vælge. Men der er vel ikke noget galt i at understrege, hvor sindsygt usundt for barnet det er, at få et kejsersnit (medmindre der er en legal grund). Du taler jo netop samme sprog bare på modsatte side af debatten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Henriette

      Jeg læser to ting i din kommentar:
      1 At du vil fremhæve de risici der er ved KS/PKS
      2 At min retorik er lige så skidt, som den jeg selv kritiserer

      1 Jeg er enig. Det kan man ikke diskutere.
      Det er risici ved barnefødsel, om det så er KS, eller VF. Ved KS er der muligvis større, ja.
      Det har jeg aldrig sat spørgsmålstegn ved. Jeg er ikke sundhedsfagligt uddannet.

      Min indgangsvinkel er at den bedste fødsel for barnet er også den, som er den bedste for moren.
      Du skriver du er enig med mig, og det giver mig en idé om at du kan sætte dig ind i at kvinder kan have en helt legal psykisk grund til at vælge KS. Det er derved det bedste for moren, fordi der for nogle af store og gode grunde til at fravælge VF.
      Man kan ikke helt kort og kontant sige at VF er det bedste, pga. færrest risici. Det er for snævert synet. Det handler vel også om processen, og hvordan moren kommer psykisk igennem det, på den anden side.

      2 Min retorik.
      Det jeg slår ned på er at visse mennesker blander sig i min, og andres, personlige valg. Som jeg ser det er der faktisk tale om damer, som er langt over fødealderen, men som alligevel har en holdning, der skal begrænse mit liv og mine muligheder. Det synes jeg ikke er fair, og jeg mener klart det er en kedelig “kommentar-felts-kriger”-tendens.

      Men fordi jeg skriver “sgu”, “luk røven” og bruger andre bandeord er min måde at kommunikere på, i et indlæg, som bliver sat lidt på spidsen, gør ikke at jeg er på samme niveau med disse mennesker.
      Mit udgangspunkt er at det er relevant, for de, der vælger at klikke ind på min blog. De vil læse hvad jeg skriver, og synes min debat er aktuel.
      Jeg kritiserer INGEN for deres sindssygt personlige valg, som hvordan deres barn kommer til verden.
      Der hvor jeg blander mig, og hvor jeg synes det er helt okay at skrive “eddermame”, er når andre vil diktere mit liv, og “trolle” internettet med absurde holdninger, som at jeg ikke har ret til børn, når jeg har en psykisk hindring for at føde.

      Tænker du virkelig at jeg er lige så slem, når jeg stiller mig kritisk overfor disse kommentarer, bare fordi jeg skriver “luk røven”, til disse typer?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henriette

      1) Enig. Jeg fremhæver VF som sundere, fordi at der er bevis for, at der sker nogle vigtige processor, når barnet bliver presset ud, og at børnene har så meget brug for bakterierne, at de er begyndt at smøre KS-børn med en klud, der har været en tur dernede hos moren. Det har ikke så meget noget med dit valg at gøre. Der er jeg stadig enig i, at du er fri til at vælge, fordi der selvsagt kan være årsager og situationer, der kræver det. Personligt, havde jeg nok valgt at arbejde med min fødsels-angst og få professionel hjælp til det. Men det er mit valg.

      2) Jeg synes ikke, at din retorik er slem overhovedet. Men du har selv valgt at klikke dig ind og læse kommentar-sporet under artiklen, ligesom jeg har valgt at klikke mig ind og læse din blog. Man kan være næsten 100% sikker på, at der altid er nogle typer, der troller kommentarfeltet på de sociale medier, sådan er det bare (uden at jeg synes, det er fedt, men det er forholdsvist nemt at undgå/lukke øjnene for). Med den viden, og hvis du owner din beslutning, undrer jeg mig over, at det kan gå dig så meget på. Blogindlægget her lyder mest af alt som en forsvarstale til de mennesker, der har trollet kommentarfeltet, og derfor skriver jeg, at det i princippet er det samme.

      PS. Du har absolut ret til dit barn uanset hvilke forhindringer, det har været. Vildt nok at nogen alligevel er så offensive i deres udtalelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Gad ikke læse det hele, men vi er skab til at føde og så slemt er det sq heller ikke. Utroligt at man vil gå glip af den oplevelse, det er mig en gåde. Hvor er det også synd for ens mand at han aldrig kommer til at være en del af en normal fødsel. Øv at kvinder er så sarte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Så gider jeg sgu heller ikke læse hele din kommentar 😉

      Ha’ en god dag 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja // http://suupermor.blogspot.dk/

    Åh ha. Never read the comment sections! Det fanger mig i hidsighed hver gang – især når jeg er ekstra gravid! :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • FØJ hvor giver det mig dårlig smag i munden, at folk kan finde på at kommentere på den måde som på billederne øverst i indlægget.
    Alle har ret til deres holdning, jaja, men jeg synes ikke alle har ret til at proppe den i hovedet af folk på den facon.

    Personligt “er jeg til” naturlig/vaginal fødsel. Jeg kan ikke forestille mig andet FOR MIG. Men derfor er jeg helt cool og forstående overfor hvor forkert det kan føles for andre – og de andre skal sguda have lov til at vælge den måde der føles bedst for dem. Også selvom det ikke er fysikken der er en hindring.

    Man har sgu ikke mindre ret til at blive mor, fordi man ikke har lyst til at presse 5 kg ud af er hul på størrelse med….. Noget meget mindre 😉

    Hurra for at du sætter sådanne personlige og vigtige ting i fokus, Johanne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg synes, det er så fint, du har fået “lov” at få dit ønskede planlagte kejsersnit og har egentlig ingen fingre at pege af det eller kommentarer til det. Det, der kan genere mig en lille smule, er overskriften – “jeg har ret til mit kejsersnit”. Det mener jeg dybest set ikke man kan sige så kategorisk. Der må ligge en lægefaglig begrundelse bag et kejsersnit og det er dermed ikke – efter min bedste overbevisning – noget man har krav på. Og den økonomiske del af argumenterne – både for og imod – planlagte kejsersnit, virker mest af alt bare useriøse på mig. At sammenligne et kejsersnit med mængden af bækkener/brækposer virker temmelig mærkværdig.
    HELT enig hvad angår Nationen og lignende – at de sider overlever er mig en gåde!!
    Og endnu mere HELT enig i, at det ville være fantastisk befriende, hvis folk kunne lade være med at blande sig i andres valg/fravalg/levevis/prioriteringer i forhold til deres børn. Det er desværre en meget klar tendens, der praktisk talt ikke er til at komme udenom – øv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Min helt klare holdning er, selvfølgelig skal man føde naturligt, vi er jo skabt dertil .. men for fan… da, jeg har da også den holdning, at mine børn skal i bad hver dag, de SKAL saftsusme snakke ordentlig til andre, også selvom de ikke er bedste venner og jeg kan bliver ved …
    Vi er jo ikke os, uden at vi har vores egne meninger og holdninger!!
    Respekt for dig, fordi du har så meget styr på dig og din krop, at du ved hvad der er bedst, for dig og dit barn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tak for at tage et emne op der ofte mangler nuancer. Jeg har selv født to børn ved kejsersnit – det ene akut og det andet semi-akut (jeg var i fødsel men var aftalt at hvis der ingen fremgang var skulle det igen være kejsersnit og der var ingen fremgang!) Synes generelt information om kejsersnit giver et skræmmebillede og man nævner aldrig risici ved en vaginal fødsel og det er der jo også risici ved. F. eks er der ved en fødsel, hvis du har fået kejsersnit 1% risiko for at livmoderen brister. Og der er generelt ca. 1 % risiko for at der sker alvorlige skader pga. kejsersnittet. Men det der bliver lagt mest vægt på er den 1 % ved kejsersnittet selvom den anden, synes jeg, virkede noget mere farlig både for moderen og meget for barnet. Synes også lidt det er noget pjat at snakke økonomi i forhold til fødsler. Jeg blev sat igang ved begge og den anden gang var det med ballonkateter og en dags indlæggelse inden fødslen og det må have kostet mere end et planlagt kejsersnit, så det spiller heldigvis ikke ind når læger skal anbefale fødselsmetode. Fandt en artikel, der meget godt beskriver hvorfor det især er her i Norden at vi har et billede af at det skal være en vaginal fødsel og hvorfor folk har så stærke meninger om det. http://www.information.dk/479663
    Synes forresten begge mine kejsersnit har været gode hvorimod den del jeg var i fødsel var forfærdelig (en masse veer men ingen forløsning).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Har født 3 børn, 1 gang akut Ks 8 uger før tid. Nr 2 blev sat igang efter veer der ikke rigtig blev til noget. Ved nr 3 var jeg ved at få en “førfødselsdepri” ved tanken om at miste kontrol og overblik. Var til flere samtaler med jm og fik lavet en fødselsaftale om igangsættelse 2 dage før termin men det føltes bare ikke rigtigt, så jeg endte med at få Ks 9 dage før termin. Jeg var glad og havde overskud til baby og de to store.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Kragelund

    Nu har jeg ikke læst alle kommentarer så ved ikke om nogen har gjort det allerede, men jeg vil gerne slå et slag for babys ve og vel.
    Mine to drenge er kommet til verden ved kejsersnit, idet det er livstruende for mig at føde vaginalt. Især anden gang ønskede jeg brændende at føde selv, for at undgå, at det skulle gå som første gang. Men det skete igen.
    Begge mine drenge var indlagt næsten to uger på børneafdelingen pga forskellige komplikationer ved kejsersnit (og der er mange!). Det var en rigtig hård start for alle, og især amning var en kamp. Med nr to var det desuden UTROLIG hårdt at være splittet fra den ældste.
    Jeg beder derfor de der overvejer kejsersnit frem for vaginal fødsel, om også at opveje konsekvenserne ved kejsersnit for opstarten som nyt menneske, som ny mor og som familie. Opvej dem mod eventuelle psykiske men ved vaginal fødsel – den anden vej kan også give både kronisk fysiske og psykiske men.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • wickie

    Come on man hvorfor er kvinder så stride overfor hinanden?? Det gør mig faktisk ked af det at vi slet ikke udviser mere forståelse for hinandens forskelligheder!
    Ja der er ingen tvivl om at kvinden naturligt er skabt til at føde, men der var altså engang at mandens gennemsnits levealder var større end kvinders simpelthen fordi det er hårdt for kvinderne at være gravide og føde børn! Og sorry to say, men hvis man skal til at argumentere imod KS ved at sige der også er et hensyn til det ufødte barn der skal tags, så er det altså moren der skal gøre arbejdet, og i og for sig så går jeg ud fra at man er modstander af abort hvis man mener at et graviditetsforløb og den deraf uundgåelige fødsel om den foregår den ene eller anden vej, handler ligeså meget om barnets ret. For har barnet ikke i højere grad brug for en mor der kan være tilstede efter fødslen, hvis hun har kunne mærke på sig selv hvad der var den rigtige beslutning for hende?
    Det er jo ikke alle der er så privilligerede at de har råd til selv at betale for privat fødselsforberedelse osv. for at få bugt med alle sine bekymringer og spørgsmål der er forbundet med et sådan forløb som at være gravid og skulle føde. Ikke engang det offentlige tager det særligt alvorligt og man får jo et totalt utilstrækkeligt tilbud om at komme sin angst til livs! Og INGEN skal sige at man er mindre sej his man vælger KS, men dem med den holdning føler ig måske mere sej på bekostning af det, og typisk så oplever jeg også at det er dem der har de mest drabelige fødselshistorier, ligesom bare for at understrge hvor seje de er.. Og åh ja jeg er en af dem jeg snakkede om i starten, en af dem der er stride ved andre kvinder, undskyld…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig! Det er så nemt for folk at sidde og gøre sig til herre over hvad der er rigtigt og forkert for andre! Hvis nu bare folk fokuserede på, hvad der føles rigtigt for dem og så lade være med at blande sig i hvad de mener er rigtigt for alle andre!

    Hilsen en med to akutte kejsersnit i rygsækken, men som bevidst havde valgt at barn nummer to skulle komme til verden ved planlagt kejsersnit, at den unge mand så havde en anden dagsorden måtte vi jo tage derfra :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Camilla!
      Tak for din skønne kommentar 🙂 Vi ser jo ret ens på det du og jeg 🙂
      Venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Fint indlæg. Men jeg savner dit fokus på konsekvenserne ved kejsesnit for barnet.
    Jeg er selv kejsersnit barn, og som følge af det, er mit immunforsvar så godt som ikke eksisterende. Har haft flere syge dage end raske gennem min opvækst.
    Min mor kunne ikke føde selv, hendes bækken ville ikke give sig, så det endte i akut kejsesnit.
    For hende og mig var der ikke andre muligheder. Men det har som sagt haft store konsekvenser for mit liv. Den største har været en blodprop i min moderkage, der lukkede for ilten til min elskede lille datter lige inden jeg skulle føde. Hun døde. En blodprop der kom pga mit ringe immunforsvar, som følge af kejsersnit. Det har været konklusionen efter utallige udredninger hos utallige eksperter.
    Der er intet jeg kan gøre, på trods af en ultra sund livsstil med masser øko og idræt.
    Jeg siger ikke at du ikke har ret til dit kejsersnit, men det vigtigt at huske på at der ikke kun er risici for dig, men også for dit barn. Risici som barnet kan lide under resten af livet, og som også barnets fremtidige børn kan komme til at lide under. Derfor er min holdning at kejsersnit må være absolut sidste udvej. I hvert fald indtil man har fundet en holdbar løsning på immunproblematikken. Ingen fortjener at risikerer et liv med autoimmune sygdomme, hvis det på nogen måde kan undgås. Det er i hvert fald min holdning.
    Ved godt min kommentar kommer sent, men faldt tilfældigt over din blog, og kunne ikke dy mig. Synes alt for sjældent men ser det fra barnets perspektiv i fødsel vs kejsersnit debatten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Betina

      Jeg er ked af, at høre dit vej til livet indebærer så mange konsekvenser for dit liv fremadrettet – men synes altså det er vigtigt at fortælle det ikke gælder alle kejsersnit – synes det med at generaliserer er lidt træls …
      Begge min børn er kommet til verden via kejsersnit og jeg har to sunde børn, der ikke har lidt af deres kejsersnit 🙂
      Mvh, Betina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Putte-galskab