Augusta, Arla, Angulus

Putte-galskab

Image(1)Fuck.
Putning pt. er lort.
Lortlortlortlort.
Hun går simpelthen helt amokka.
Jeg kan ikke tælle hvor mange faser vi har været igennem med den putning (og søvn for den sags skyld), men jeg ved da at det har været bedre til tider.
Måske du kom hertil fra Instagram, hvor jeg har smidt et klip op af Augusta der er “knap så happy camper”.
Jeg vil gerne understrege at hun ikke ligger alene, forladt og knust over at mor ligger og optager.
Jeg sidder i rummet, meget tæt på hende, med en konsekvent, men kærlig rutine i baghånden. Lidt opgivende, men (mere) standhaftig (end hende).

Rutinen er den samme for hver eneste aften. Det eneste der ændrer sig er Augustas reaktion.
Vi børste tænder, tager nattøj på, hygger, kysser, snakker, læser bog (alt i dobbeltsengen). Så skal hun slukke lyset, have vand og så ned i sengen og synge. Før sang vi den der godnatsang fra Kasper og Sofie, nu SKAL (!) det være [JABE] (= Mester Jakob). Når den er sunget lægger jeg mig (i samme rum), og rejser mig så 80-100 gange, for at lægge hende ned.

Hysterisk er måske en mild betegnelse for hendes sindstilstand. Hun går fra sur – hysterisk til helt bimmelimmelim.

Som jeg delte på Instagram den anden dag lød det således fra sengen:
” MOR ! AUGUSTA NEJ SOVE!
……mooooooooooooooooooooooooor!
M O A R!
J-O-H-A-N-N-E…..
.
jooooooooooooohaaaaaaaaaaaaanneeeeeeeeeeee
…kuk kuk?
Hvor Augusta henne?
BØH!
…Her?
AUGUSTA IKKE SOVE
JOHANNE!
..mor?
Augusta lav’ perler!
…..male?
N U ”

Det er naturligvis ikke let at være vedholdende, men min tanke er at det er vigtigt at Augusta kan se at vi er konsekvente, men kærlige og naturligvis trøstende. Det er bare skide synd for hende, at hun ikke kan finde op og ned, når hun er træt, men jeg håber på at fasen snart er forbi!

Det er fordi jeg kan høre hun er skide sur, og ikke ked af det, eller bange, at jeg holder fast. Hvis hun “koger over” tager jeg mig naturligvis af det.
Det handler vel om at aflæse hende, og efter 2 år sammen kender vi hinanden. Hun prøver dog grænser godt og grundigt af, og det er sgu en test.

Min tanke er at det er normalt med et “lille” senge-oprør, når de er 2 år?

Image Map
   

21 kommentarer

  • Anne

    Fantastisk billede☺️
    Og vi har meget at se frem til (når først vores datter lærer at sove) kan jeg fornemme

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak 😉
      Årh, det er så forskelligt for alle, hvordan børn er mht. søvn
      De fleste kommer igennem faser med “kamp”/svære putninger, men det er jo så forskelligt for længe de varer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Så håber jeg at du også snart kan komme med et hurra-indlæg om søvn/putning

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Sophia bliver 3 til juli, og i al hendes levetid , har hendes sovevaner/putningsvaner skiftet. Lige som man tror at nu har man fundet den helt rigtige rytme, så ændrer det sig pludseligt, og putningen kan pludselig tage flere timer. den sidste uge har vi kunnet lægge hende i seng og så sover hun inden for nogle minutter. Vi krydser fingre for at den rutine fortsætter i laaaaang tid☺
    så du må nok bare være tålmodig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak Tina!
      Det er da håb forude så .. Om 1 år 🙂
      Det er dog dejligt at høre at man godt kan få en (god) rutine, selvom de er ret store 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    JA…… En helt normal fase og et helt normalt ‘oprør’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • en træt moar

    Min datter er kun et år, men det går godt nok en del op og ned – men med hende ville jeres putteritual være alt for langt… Måske er det bare alderen, men så snart der kommer for meget hygge ind går det helt galt 🙁 men ude fra set, hvis nu det hele passer jer (og det gør det jo nok 😉 ), så kan en enkelt ting som at starte med hygge og så nattøj måske give mere ro og forudsigelighed?

    Regner med at næste barn har læst de der bøger hvordan man nemt puttes og sover igennem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg kan sagtens se hvordan det kan fejllæses. Det er min fejl!
      Selve putteritualet er ikke så langt. Det er kun læsningen. Det andet jeg nævner er en del af “køl ned” (/du skal ikke se tv og løbe rundt)-ritual. For at få pulsen ned.

      🙂 Vi må læse højt af en eller anden sov-igennem-bog for dem, så de forstår det 🙂 Eller skaffe en Tottebog, som pædagogisk kan forklare hvordan det bør være 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    SÅ normalt! Hang in there – this too shall pass 🙂
    Har været der med 2 stk. og det eneste positive jeg kan sige er: det går over.
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der putte-noget er et helvede:-( Vi har også været der, hvor vi brugte flere timer hver aften og også lange perioder med meget gråd:-( Det er så mega hårdt! Lige omkring de to år, græd/brokkede min søn sig også meget ved putning. Han kunne slet ikke give slip på dagen! Men i løbet af året frem mod de tre år, så stoppede han med at hyle /skælde ud. Det tog stadig lang tid, før han sov. Men han lå helt stille i sin seng. Kaldte måske hvert kvarter og senere efter en halv time eller mere! Så det blev noget mere til at holde ud 🙂
    Han bliver snart fire. Og siden han startede i bhv og droppede luren, har han været så nemt at putte og sover hele natten 🙂
    Så bare lige et år mere 😉
    Nej, jeg håber det bliver bedre før:-) Mit eneste råd er, at det måske er nemmere at få hende til at forstå, at hun skal sove, hvis du ikke sidder i rummet. Men det har I sikkert også prøvet? 🙂 Jeg tænker bare, om hun måske skal underholde lidt for meget, når du er i rummet!? Du skal selvfølgelig gå ind til hende, når hun kalder og måske sidde lidt, men så gå og sige, du kommer tilbage og kigger senere /når hun sover. Bare et forslag 🙂
    Held og lykke med det. Jeg krydser fingre for hurtigere putning og bedre søvn:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rommedal

    Det lyder bekendt og ja, helt sikkert en naturlig fase for et barn. For os hjalp det at jeg gik ud af rummet – så skulle jeg godt nok ind MANGE gange, men med tiden hjalp det og i dag har vi ingen problemer. Du har sikkert prøvet det, men ellers er det et forsøg værd

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Åh ja vi har lige været der og det er sgu en træls fase, troede aldrig den skulle gå over da den varede i noget der føles som evigheder – den er dog slut nu og lillepigen (på 2,5 år) falder selv i søvn, selvfølgelig efter sang, læsning etc. Men alt i alt tager det maks en halv time …..skønt så længe det vare ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Hej Johanne. Jeg følger med på bloggen og ville så finde dig på instagram. Men når jeg vil følge dig så unfollower den med det samme. Ved du hvad det kan skyldtes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Det er let og aldeles normalt!
    Min søn og jeg har haft 100 forskellige sovefaser… Og han er bare generalt dårlig til at sove. Men NU 2.5 år efter hans fødsel har jeg ENDELIG knækket hans kode, mht. Søvn.
    Halleluja!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Åh ja, det er normalt. Vi havde laaaaange perioder hvor barnet blev ved og ved og ved med at komme ned (og han lister fandeme som en ninja – opdagede ham i reglen når han stod i døråbningen. Har mere end en gang hvinet af forskrækkelse). Vi har aldrig praktiseret at blive hos ham – det holder ham bare vågen og han blev VIRKELIG sur, hvis vi tvang ham til at blive i sengen. Så op og ned og op og ned af trappen indtil han faldt i søvn.

    Og nu: 1½ minut efter godnat, sover han eller også fortæller han de sødeste godnathistorier til sine bamser og synger for dem. Men han kommer ikke ned og han er ikke ked af det. Vi har ikke gjort noget anderledes, så enten har han lært hvor utroligt dejligt, det er at sove, eller også bliver han kørt mere træt i BH. Han sover ikke lur længere (han er 3½), men det var før han opgav dét, at han begyndt at være nemmere at lægge.

    Så som sædvanlig: It’s a phase. Også selvom den kan føles lang.

    Og lillebror på 1½: Har lagt sig til at sove hver eneste aften hele sit korte liv uden nogen form for brok. Så så nemt kan det altså også være. :sweat_smile:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det der er mit liv pt! Min søn er også fra den 7/5-13 og han har altså været nogenlunde eksemplarisk på puttefronten det meste af sit liv, men lige pludselig har fanden taget ved ham, og nu kaster han sig rundt inde i sin seng i bare galskab over at være blevet placeret der! Hooold nu kæft manner! Selv storesøster på 3 brokker sig over, at hun ikke kan sove, fordi Konrad larmer 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Augusta, Arla, Angulus