5 grunde til at 'Feng-Kids' er det fedeste

En mors bekendelser #6

 photo Untitled_zpsftujwxm3.jpg

Jeg er så glad for at I indimellem sender en mail til mig, så den tikker ind i min indboks, og i tide og utide give mig latterkramper, alt fra når jeg står i Føtex, og ønsker de åbner en ny kasse, til når jeg ligger i sofaen om aftenen, tæt på at spilde og sprutte min vin, af grin.

I dag er der, som sidste uge, så tikket noget lidt andet ind. En helt anden dur, som bevæger sig væk fra de der haha-pinlige historier, men da det er en mors bekendelse/erkendelse/hemmelighed, kald det hvad du vil, så synes jeg da også det må få noget plads her.

– I må lige læse det, og så skrive i kommentarfeltet, hvad I tænker. Det er jo jer, der skal læse det.

Ift. sidste uges indlæg, kom der en hel del respons på en af ‘hemmelighederne’, nemlig historien om fertilitetsbehandlingen (du kan læse den her). Responsen bundede i forargelse, og et ønske om en forklaring fra vedkommende, der sendte historien ind. Jeg lovede at vende tilbage, hvis hun nu skulle have set jeres beskeder her på bloggen, og på Instagram, men hun har ikke skrevet, og jeg har ikke selv tænkt mig at aktivt maile til hende – det håber jeg alle har forståelse for.
Jeg vil respektere at det kan være en ens-vejs-kommunikations kanal med disse ‘bekendelsesmails’, sådan så andre også fremover har lyst til at skrive, uden en frygt for at jeg vil skrive tilbage, og efterspørge uddybelser.

Det samme gælder denne.
(Jeg har tilladt mig at fjerne facebookgruppens navn og forkorte historien, som jeg indimellem gør med de andre bekendelser også)

En mors bekendelser #6

“Jeg er medlem af en online gruppe på Facebook, for mødre, der har født samme år, som jeg fik min datter – og jeg er helt afhængig af at tjekke om der er kommet nyt derinde. Og læse ALLE kommentarer igennem. Jeg kan refreshe siden flere gange i minuttet, når der er spændende læsning.
Jeg har været medlem en hel del år, siden jeg var 3 måneder henne, og da hun er 4 år nu, så er jeg et af de medlemmer, der har været der længst tid. Jeg er faktisk ikke særlig aktiv i gruppen, og jeg bruger det ikke tit selv, til at få svar på spørgsmål. Det skete en gang imellem, da jeg var gravid, men næsten aldrig mere. Jeg bruger det som ren og skær underholdning, og selvom jeg ikke tør indrømme det, så synes jeg det er virkelig spændende, på sådan en “De Unge Mødre”-måde, at læse om nogle skrækkelige skæbner, der håndterer det at være mor på en helt anden måde, end jeg gør. Jeg svarer aldrig. Næsten aldrig.
Der er tit ’spænding’, i
kke kun i indlægget, men i alle kommentarerne, og det bedste er, når der bliver krig.
Kun når jeg bliver topforarget skriver jeg- som da en pige indrømmede at hun kunne finde på at drikke sig lidt beruset, selvom hun vidste hun var gravid.
Det er sket to gange, at jeg har meldt nogle af de andre til kommunen- det kan man nemlig heldigvis gøre helt anonymt. For shit, der er nogle freaks.
En mor havde en dag skrevet om, hvor godt det var gået, da hun havde ladet sin søn på under 1 år være alene hjemme. Hun havde placeret ham foran tv’et, i en gåvogn, og smuttet i Fakta (som hun åbenbart både lige ved siden af). Det mente hun var helt forsvarligt.
Skræmmende.
Det er underholdning til mig, men det er med en lille smule skyld, for hvis bare kommunen kendte til halvdelen af hvordan nogle af de mødre har behandlet deres børn, så fik de travlt!”

En mors bekendelser #1 // En mors bekendelser (fødslen) #2 // En mors bekendelser #3 // En mors bekendelser #4 // En mors bekendelser #5

Image Map
   

22 kommentarer

  • Christina

    Hmm.. Nej den er ikke så sjov – foruroligende er vist mere ordet. At melde folk til kommunen er jo en voldsom sag, og I næsten samme “åndedrag” at betegne det som en del af “underholdningen” er afstumpet. Det er et ret godt eksempel på hvorledes folk bruger det virtuelle miljø, man er hurtig til at dømme, hænge, bekrige og melde hinanden på hvad ofte er en “halv sandhed”. Skræmmende læsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Christina,
      Jeg er helt med på hvad du skriver. Og jeg forstår det.
      Den er lidt dobbelt, for en del af det er historien om hendes oplevelser af omsorgssvigt, og en anden er hendes erkendelse af at hun bruger disse (virker det til) ekstreme historier, som “underholdning” (bliver det i hvert fald betegnet som). Men samtidig også med skyld.
      Og ja, man får jo ofte den halve sandhed, du har helt ret.
      Med venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Den med fertilitetsbehandling er også et virkelig ømt område. For selvom jeg har været igennem et enkelt forløb og min graviditet og fødsel var langt værre end behandlingen, mødes jeg endnu med hårde ord fra andre der ikke kan få børn, om hvor utaknemmelig jeg er. Jeg kunne jo blive gravid!
    Men de skulle bare vide! Jeg vil hellere gennemgå 10 behandlinger end den graviditet og fødsel igen! Så er det sagt.

    Den anden har jeg helt på samme måde. Synes virkelig det er skræmmende hvor mange lortemødre der er. Især er jeg blevet meget opmærksom på det efter end fertilitetsbehandling hvor man tjekkes i hoved og røv for at sige det pænt. Tænk at så dårlige mennesker kan få lov til at få børn, når andre der vil gøre HVAD SOM HELST skal tjekkes på alle leder og kanter.

    Ja jeg undres…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Jeanne,
      Ja, jeg kan sagtens forstå det er et ømt punkt. Vi har ikke selv været i behandling, men jeg har læst om mange, der har, og selvom jeg ikke kan sætte mig ind i hvordan det må være at gennemgå, sådan rent følelsesmæssigt også, så synes jeg at jeg kender så mange historier, at jeg vil tillade mig at skrive at jeg har en fornemmelse af hvor svært det må være, at læse en beretning, som den.
      Alle vores historier er forskellige, og vi bør ikke dømme hinanden. Dit syn på din graviditet og fødsel er DIN oplevelse, og det synes jeg sgu ikke nogen skal tage fra dig, ved at give dig skyld, hvis du har gennemgået noget svært.
      Med venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanne

      Det er nemlig så individuelt hvordan fertilitetsforløb og graviditet er. De to ting kan ikke sammenlignes.

      Og forresten et stort tak for at tage sårbare emner op 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tamar Svendsen

    Jeg må indrømme at jeg bliver helt harm indeni. Over at man kan få sig selv til anonymt at melde andre til kommunen, og på så ringe et grundlag som et socialt medie er. Tænk at skulle bruge resten af sit liv på at mistænke alle omkring sig. Tænk at skulle passe så meget på hvad man får “sagt højt” fordi der sidder en eller anden mor på barsel som keder sig bravt, og ser muligheden for at ødelægge en andens liv. Ja, for det er jo det du gør (dig der melder til kommunen). Du ved jo vitterligt intet om familien.
    Jeg bliver helt bange. Bange for at nogen en dag ser/hører noget som kan tolkes så forkert at man vil betvivle hele vores forældreevne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Tamar,
      Jeg er helt med på hvad du skriver. Jeg fik da også en snært at paranoia. Ja, jeg er selvfølgelig en god mor, og det er du sikkert også – men ja, man kan da lige tænke: fuck, tænk nu hvis nogen konkluderer på 1/4 af en sætning, og drejer det til noget helt skrækkeligt.
      Så jeg forstår udmærket din tanke.
      Men nu skriver jeg altså ikke at jeg havde gjort det samme som hende. Jeg har jo ikke selv været i gruppen, jeg har ikke selv været i dialog med de mødre, som hun lavede underretning på, men man skal lige huske at selvom det er et nogenlunde ansigtsløst socialt medie, så har man et ansvar overfor børnene, og hvis man har en reel bekymring, som man mener man bygger på specifikke situationer, iagttagelser eller beretninger, så har man altså underretningspligt.
      Som jeg skriver til en på Instagram: “better safe then sorry”
      Ikke fordi vi skal rende rundt og anmelde hinanden, eller råbe ULV, hvis en mor ikke gør, som man selv ville, men man har da alligevel et ansvar til at passe på børn.
      For indimellem er der jo desværre hold i bekymringerne.
      Med venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tamar

      Min kommentar var primært henvendt til moderen bag anmeldelserne. Jeg går ud fra at hun læser med.
      Jeg har svært ved at se “better safe than sorry” argumentet fungere i dette tilfælde. Det bliver godt nok farligt hvis vi begynder at anmelde på baggrund af en statusopdatering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg vil ikke sige at jeg blev skræmt og jeg siger heller ikke vi skal rende rundt og anmelde hinanden til kommunen, men jeg synes det er rart at høre at der er nogen der handler. Der findes efterhånden så mange frygtelige historier derude hvor ingen har handlet på det. Jeg har selv “anmeldt” en til kommunen og fortalt det til vedkommende der først blev såret men der kom noget rigtig godt ud af det for hendes barn.

    Jeg synes ikke vi skal være bange for at udtrykke os på Facebook, men man er også nødt til at være klar over de konsekvenser det at udtrykke sig på sociale medier har. Derudover er det skrevne ord altid lettere at mistolke end det talte så derfor skal modtageren også passe på med ikke at overfortolke.

    Jeg synes bestemt ikke det er okay at forlade sit barn for at gå alene i Fakta men ud fra det hun fortæller har hun gjort alt hvad hun kunne for at beskytte det og tydeligvis haft dårlig samvittighed. Jeg er desværre sikker på at der sker værre ting. Som når børn falder ud af vinduet mens forældre er hjemme og ikke holder øje.

    Jeg synes det er dejligt at du deler din historie, men måske det var en idé at holde pause fra gruppen et par dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Louise,
      Tak for din kommentar!
      Det er da godt nok ærgerligt at du har oplevet noget, hvor du har tænkt at handling var nødvendig, men jeg synes det er godt at høre, at vi er opmærksomme på samfundets børn, og ikke kun kigger ind på egen lille navle. Som du skriver sker der jo skrækkelige ting, som indimellem kommer i medierne.
      Og så synes jeg synes jeg vi er ret gennemgående enige? Tak for dit input!
      Med venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Vi er gennemgående enig ja 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Johanne,
    Jeg må indrømme, at jeg ikke bryder mig om, at hun ser triste skæbner og andres dårlige beslutninger som god underholdning, men jeg kan ikke forarges over en underretning. Når hun nævner, at hun har lavet to underretninger, så formoder jeg, at der har været noget helt grelt, som hun ikke kunne sidde overhørig. Faktisk kunne jeg ønske andre turde lave en underretning! Som pædagog oplever jeg selv at skulle lave underretninger, det er aldrig sjovt, men en absolut nødvendighed. Det kan være svært at råbe systemet op, når børn har brug for hjælp, men det er vores pligt at hjælpe/gribe ind, når samfundets små ikke selv kan!
    I øvrigt tak for en fin blog med spændende vinkler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Pernille,
      Det har jeg hørt et par gange nu, og jeg kan godt se hvad du mener! – Men for mig, uden det skal være ‘en undskyldning’, så læser jeg også at hun føler sig skyldig – og måske også en anelse afhængig?
      Og ellers er jeg helt enig med dig, man skal ikke være bange for underretninger! Børn skal hjælpes, og mange sidder i klemme lige nu. Selvfølgelig skal det være velovervejede underretninger, som man mener der er hold i, og som bygger på en reel bekymring.
      Tak for dit input, Pernille!
      Med venlig hilsen Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg vil vælge ikke at kommentere på opslaget. Det er der sikkert mange der nok skal have en holdning til 😉 Vil bare lige sige, at det er yderst sejt, hvordan du altid formår at holde en sober tone og i øvrigt svare på alles kommentarer på bloggen. Godt gået! -Og du behøver altså ikke svare på denne besked. Det var bare lidt ros sendt i din retning 🙂 -For vi skal jo altså også huske at rose hinanden her i den virtuelle verden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      …..men du får da en kommentar med, Henriette!
      Tak for dine søde ord – det er da rart at få et godt ord med på vejen.
      Det er jo bare halvdelen af det at blogge, at skrive indlægget / udgive bekendelsen. Det er jo også dialogen efter, som er spændende!
      Jeg forsøger altid med en sober tone, ligesom jeg selv håber andre holder. Det er der ofte her på bloggen – det svinger lidt på Facebook (måske det er et mere uforpligtende sted at lægge en kommentar?)
      Men tak for din kommentar :-)!
      MVH. Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • nikolinechr@myself.com

    Nu er det jo således at vi alle har underretningspligt når det gælder andre børns mulige mistrives. Ikke for at straffe forældrene, men for at hjælpe børnene. Og NEJ jeg mener absolut ikke at man kan lade sit 1 årige barn være hjemme mens man lige smutter i fakta, uanset hvad!! Børn er børn, og det er forældrenes ansvar at varetage barnets omsorg jf. Forældreansvarsloven. Dette gælder også ufødte børn! Jeg syntes at man skal reagere hvis man oplever eller læser om mødre/fædre som ikke kan varetage deres børns behov og sætter egne behov for alkohol ol. højere end barnets behov for en hjerne som fungere når det møder verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Men hvor er alle kommentarer fra det sidste indlæg om fertilitetshjælp?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej!
      Beklager! På Instagram (@Nutidensmor)
      Men der var nu også een her på bloggen – den er slettet nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 grunde til at 'Feng-Kids' er det fedeste