Det du EGENTLIG vil sige med dine Instagrambilleder (del 1)

LOPPEFUND

 photo DSC_2079_zpsjxwnxsep.jpgOkay, nu skal jeg ikke fremstille mig selv som en loppehaj, der er ekspert i at opspore fund, til få penge. Den slags mennesker er lavet af et helt særligt stof, som jeg ikke besidder – og selvom jeg er jyde, så er jeg altså ikke god til at forhandle. Jeg kan faktisk næsten ikke få mig selv til det. Og tålmodigheden til at finkæmme kæmpestore markeder, weekend efter weekend, det har jeg altså heller aldrig været til.
Jeg vil slet heller ikke forsøge at bilde jer ind at jeg er typen, der kan forvandle sager fra skrot til slot – det har jeg svigerfar til. Han er nemlig mega handy (evner han desværre ikke har nedarvet til sin søn).

Men jeg vil da gerne lige vise jer mine to nyeste fund, som jeg (ikke bogstavelig talt) er faldet over. Vi bor nemlig klods op af markedet på Ingerslev i Aarhus, der er kendt for sine mange boder – og rigtig mange med børnegrej fra private, og her går vi tit igennem, når vi er på søndagstur gennem loppemarkedet.
(Eller ‘loppis’, som bloggere af en eller anden mærkelig grund kalder det)
Ja, det er sgu også meget lort i de boder, men når vi alligevel er ude og gå, så sker det at mine øjne indimellem godt blive fristet, og en sjælden gang imellem tager vi noget med hjem. Jeg er sikker på at hvis man går op i det (det lyder næsten som en sport, men det kan det vel også være for nogen), så kan man finde virkelig fine ting, og spare penge!
 photo DSC_2083_zpswxwzyoi0.jpg
Jeg har været lidt på jagt efter en børnestol, og da jeg ser denne på nævnte loppemarked, så er jeg nødt til at tage den med hjem (også selvom jeg havde rigeligt at slæbe på i forvejen + en halvstor tumling af et barn). Stolen kostede 80 kr., og efter en tur i Vestjylland, hvor farfar bor, så blev den fantastisk fin.
Nu er jeg ikke ekspert i retro-stole, men det skulle efter sigende være institutionsstol fra 70’erne. Det smarte ved den er at den er vendbar, alt efter hvor højt barnet skal sidde, eller hvor højt det kan kravle op.
Massivt træ, retro-stemning og genbrug for 80 kr. Det er sgu i orden.
 photo stole_zps0a1ovdzz.jpg
Og så er der bondegården.
Jeg synes den er fantastisk. Særligt når jeg nu har set hvordan den så ud, da jeg købte den for en 20’er. Uden at underminerer det kæmpearbejde det (nok) har været at istandsætte den (skille den ad, slibe, grunde og male), så synes jeg var den flade 20’er værd!
Augusta bruger den virkelig meget, og den fungerer også bare som knaldgod opbevaring for alle hendes dyr – og er den ikke lidt federe, end en plastiksag?

 photo DSC_2075_zpspxdmkuxa.jpgGården havde tidligere et tag, som man kunne “vippe af”, men af risiko for klemte fingre kom det altså af  🙂

Jeg var også på markedet i dag, men desværre uden held. Pt. går jeg lidt og søger efter en masse Dora The Explorer bøger, som lader til at være udsolgt über alles.
Så kan man jo lige så godt lade sig benytte af andres aflagte, som jo er guld for Augusta. Så pyt med om det er brugt – lige ift. bøger er det ikke noget jeg er sart med, overhovedet.

Bruger I loppemarkeder? Har I gjort nogle seje kup?

Image Map
   

3 kommentarer

  • Enten leder jeg de forkerte steder eller også kan jeg ikke se muligheder, for synes godtnok de nordjyske loppemarkeder er noget skrammel. En gang har jeg fundet noget pænt, men det var åbenbart taget, og jeg var lige ved at få en gang bank af en ældre dame!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Så jer godt – men ja det virker lidt skørt at sige: Hej jeg synes jeg kender dig fra internettet .
    Jeg havde selv en bod med børneting Og elsker ingersleiv og kommer der ofte. Jeg kom hjem med en masse tøj Til frk. V og bøger .Jeg er ikke sart med tøj – kan godt lide ideen i at købe brugt og sælger det videre eller giver væk når det ikke passer mere. Dog er jeg typen der både lugter til det og spørger hvad det er vasket i – lidt skadet når man har et eksembarn .Til Gustav på 5 købte jeg 5 par cowboybukser bukser til 30 krfra name it og det er perfekt når han slider hul i 2 par i ugen i børnehaven.
    Og Det bedste i dag var at jeg fik solgt for 1000 kr så det kan sagtens anbefales at have en bod

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lenemor

    Schleich dyr!!! Har fået samlet mig en hel kasse af dem – Næsten alle købt brugt på loppemarked o.l. De er jo megadyre i butikkerne, men køber dem til 5-30 kr stykket på marked. Det er bare fedt og der går helt sport i at finde dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det du EGENTLIG vil sige med dine Instagrambilleder (del 1)