BØRNETØJ: billigt eller dyrt – hvad køber du?

Dette indlæg indeholder annoncelinks
Jeg ved ikke hvad der skete. Faktisk har jeg aldrig gået synderligt meget op i “mode” og modsat mange af mine medbloggere så er jeg ikke den en grande mærkevarer entusiast.
– Ikke at jeg har klædt mig grimt af den grund. Det vil jeg nu ikke påstå. Jeg har bare aldrig prioriteret det i mine (altid) ret stramme budgetter, så for mit eget vedkommende er det altid blevet til meget såkaldt ‘highstreet’, som er H&M, Zara mv., som jeg synes gør det rigtig fint indenfor voksentøj.
Jeg bruger ofte det samme tøj igen og igen, og køber det – måske bare i forskellige afskygninger: stramme stretch jeggins (jeans/leggins) er bare ikke noget man kan gå fejl af. Dr. Denims er super – og så er de billige. De skal helst være højtaljet, så man sammen med en shaper-trusse (fra H&M) kan skjule eller minimere bare en smule af mor-vommen.
Det er sådan set min uniform, og da jeg er studerende skråstreg fultids praktikant i en børnehave, så skal tøjet gerne være ret så u-fint og anstændigt, så man både kan køre mooncar ræs, uden at vise trusser, men også tale med forældre, uden at man viser nogen form for kavalergang eller sidedeller.
Men! Ift. børnetøj – her er jeg gået helt ind (jeg tænker om det kan du, i stedet for “all ind” Google straffer blogs, der benytter for meget engelsk, når de er danske, så jeg er lidt påpasselig, da jeg ikke vil være uvenner med hr. Google).
Jeg bliver bare nysgerrig og vil gerne høre jer: hvad går du efter?
Er det genbrug? Er det H&M, Bilka, Zara? Køber du alt ind ved udsalg? Er det de nyeste kollektioner? – Eller en blanding af det hele?
….For mig er det en blanding. En god pærevælling. Jeg ville aldrig sige nej til et godt tilbud, hvis jeg kan lide tøjet – og vil jeg da skyde en røv ræv efter om det er “forrige kollektion”. Men når der så dukker noget op, noget nyt, til fuld pris, som jeg bare synes er helt fantastisk, så kan jeg også købe det.
Jeg kan sagtens købe tøj i Bilka, jeg er sådan set ligeglad med om der står VRS, Mads og Mette eller Hummel. Der er ingen gade-kredit (igen, oversæt gerne), i at folk kan tjekke om der står Mini Rodini i nakken – helt omvendt får jeg da et spark ud af at få de lidt dyrere ting til en god pris. Eller finde et stykke tøj i Føtex som bare er kanon sødt og af god kvalitet, for god kvalitet og en fed model til få eller nogenlunde penge er det JEG går efter.
Jeg har lige fået øjnene op for MANGO -KIDS altså. Det er faktisk ikke noget jeg har bidt mærke i før. Måske I københavnere har det?
Se f. eks. her, på Boozt. Et rigtig fint udvalg, og jeg tænker da at der er mere på vej, da flere varer er “lige inde” (igen, et >danglish< ord)
Jeg kan da lave et bette liste her og opremse hvilke mærker vi kan lide – måske det kan inspirere til at prøve noget nyt?
(Klik på mærkets navn, for at komme til webshop. Affiliate links)
Lækre brands i den budgetvenlige ende
Name It
Her er der stadig udsalgsvarer og nyheder)
H&M
– Jeg synes dog det svinger gevaldigt med udvalget af flotte pigeting til en 2-årig. De er dog rigtig gode til nyfødt basis, som for eksempel kryds-bodyer
Zara
Husk på det er småt i størrelsen
NEXT
Havde jeg helt glemt. Tak for påmindelsen i kommentarfeltet 🙂
Mango
Eller her, hvis du vil købe fra en dansk side med gode bytteregler
Lindex
Svensk ‘høj gade’. Oversæt selv
Bilka, Føtex og Kvickly
Når du alligevel er ude at købe ind, så synes jeg tit man kan have held med sig i børnetøjsafdelingerne 🙂 – Og prisen er go’, men synes dog udvalget er lidt begrænset. Jeg er særligt glad for mærket VRS og Friends.
Andre lækre mærker, som jeg synes er fede
WHEAT
Jeg elsker Wheat. Det er noget af det tøj, som ikke bliver langt væk pga. fnuller – kun fordi hun vokser ud af det.
Det er blandt andet vores yndlings bodystocking-, regntøjs- og termotøjsmærke.
Se mere Wheat her, hvis du leder efter særlige modeller.
MARMAR CPH
Særligt MarMars basis og leopard leggins er smukke – og de holder i kvaliteten. Her er et godt udsalgsudvalg.
Der er flere varer her (og flere udsalgskup)
Bakito / Magasin
De har en virkelig fin ny kollektion nu.
Deres ta’ 3 for 2s pris basisvarer er noget vi har benyttet os en del af 🙂
ANGULUS
Det eneste skomærke vi sværger til – fordi kvaliteten er så høj og modellerne er så fine.
JOHA
De udemærker sig skønt i uld, basisvarer og vi har særligt brugt Joha, når der skulle købes hjelme og elefanthuer.
God stil og smag er jo individuelt, og afhænger helt af beskueren. I har nok en masse favoritter, der ikke er på disse lister- dem må I gerne dele ud af I kommentarfeltet!
Jeg klæder nok Augusta ret afdæmpet og lidt feminint. Det er fordi jeg selv går i den slags. Ikke så meget tju-bang her, så længe hun ikke selv er med til at vælge tøj.
Personligt forstår jeg ikke en stor del af Molos kollektion f. eks. Jeg synes den er alt for vildt til mig, med de store guldkæder og mange dyr. Se den nye kollektion her.
Bidrag gerne med jeres tanker 🙂
Prøv også at tjekke nextdirect ud engelsk highstreet. Gratis levering