Gruppen, der er meget mere, end kage og brok

Curlingmoderens overmand

Helikoptermor.
Curlingmor.
Nederen forældre har mange navne.

Underlige navne, jovist. Det kunne vel lige så godt hedde fejemaskineforældre.
Eller Big Brother-parenting, hvis man skulle gøre det mere internationalt appetitligt.

For de, som det skulle have gået næsen forbi, kan jeg fortælle at disse betegnelser (altså de to første – ikke de andre, dem har jeg skam lige trukket op af posen) dækker over forældre – måske i særdeleshed mødre – der sidder lidt tungt på deres børn. Holder øje og fejer forhindringer og udfordringer af banen for dem, før ungerne selv får mulighed for at løse dem. Altså en helt modsat tilgang, en sådan en ‘laissez fair’-opdragelsesmedtode, hvor man (som ordet indikerer) ‘lader stå til’.

Modeordet, som jeg vil skynde mig at kalde det, er poppet frem så sent som i forbindelse med Dyrekort-gate og Frost-gate. Førstnævnte i forbindelse med nogle forældreklager, da Dansk Supermarked havde lavet en portion sjældne dyrekort, som derved gjorde det svært at få en intakt samlemappe. Altså forældre, der brokkede sig på deres børns vegne. Sidstnævnte var i forbindelse med et københavner-arrangement, hvor forældre kunne komme og se en Disney koncert (gratis), men det store fremmøde og manglen på de rigtige prinsessekostumer betød at den moderne fru Danmark brokkede sig på det der internet.

Disse forældre er døbt i bedste bandeords og virtuelesviner-ånd: curlingforældre.
Hvad jeg mener faktisk er at trække det helt ud af proportioner, og selvom jeg måske selv gjorde en smule nar af disse, i denne video, synes jeg det er blevet lige så opbrugt at råbe “HELIKOPTORMOR”, som “ULV”, hvilket Peter i en særlig historie også kæftede lidt for meget op om.

Der er muligvis en kedelig tendens til at nogle forældre bliver for invaderende og kontrollerende i de unge menneskers liv. Det er der vel nogle forskere der kan gøre sig kloge på.
– Men internetbrok er vel ikke et af problemerne.
For det er vel der det gik galt? 10 mødre var sure over at samlemapperne ikke var fuldendte, og de gik til tastaturerne.
So what – lad dem dog hamre på deres keyboard og lade Dansk Supermarked svare.
Der hvor debatten opstår er når Nazionen blander sig. Og sviner igen.
Når medierne stikker næsen i det, og siger “DEM MOD OS – se hvordan de fucker ungdommen op!”

Men det interessante er så nu at curlingforældrene er blevet fejet af banen (oh yes, se, et ordspil).
‘MOM-SMASHING’ er det nyeste – og det er simpelthen så normalt og veludbredt, at det ikke lader til at der er nogen der har bidt synderligt meget mærke i epidemien.

 photo MOMSMASH_zpsqzpgdz5a.jpg

Såkaldt mom-smashing handler i alt sin enkelthed om at vi mødre, så forskellige som vi nu engang er, bare er virkelig åbenmundet omkring hvordan vi foretrækker at gøre tingene, fordi der nu engang er måder at være forældre på, der ligger en nærmest, ud fra den opvækst vi selv har haft, ud fra vores perspektiv på livet ogsåvidereogsåvidere. Det er der vidst ikke meget nyt i.
Tendensen er så nu at det er blevet normaliseret at ikke kun stille spørgsmålstegn ved andres gøren og laden, men også bare direkte at svine dem. På meget ukonstruktiv vis.

Mom-smashers er der rigeligt af i denne virtuelle verden, og det virker (desværre) til at der er tale om helt almindelige mennesker, der bare ikke har noget tilovers for forskellighed.

I går handlede det så om en af mine medbloggeres (glimrende) indlæg om sine fif til hvordan man håndterer at komme på barselsbesøg i:
“9 gode råd til dig der skal på barselsbesøg (9 ting jeg ville ønske mine besøgende var klar over)”
9 fine råd vil jeg da gerne lige indskyde.
I min optik selvsagt.
Med mine erfaringer.
Der er da så andre, der er uenige. Som vil have det anerledes, om som ikke vil “ligge under for” Annes “regler”.

Så er det sgu da godt at de ikke er venner med Anne.

Og hvis de var, så er det sgu den nybagte mor (og far) der er borgmester i barselsbesøgsbyen, og hvis de kun vil have besøg af de nye bedsteforældre, max. vil have gæster i 30 min. af gangen, ELLER hvis de ikke orker at diske op med kaffe (som en læser var YDERST forfærdet over), ved du så hvad? Så er det sgu dem der bestemmer det.

Så skal blogger-Anne ikke kaldes curlingmor! Næh, så skal kommentator-Karen, der offentligt, på sociale medier, kalder Anne for overbeskyttende og for en skidt mor sgu have frataget sin internet-tid og have et lille kursus i pli.

En glimrende respons til Annes indlæg, hvis man ikke er enig, kunne være:
“Dengang jeg fik Lillian, i 1982, der var hele familien Hansen og Karlsen forbi, og inden vi gik gennem 10 meter sne, for at komme hjem, da havde vi haft besøg af 45 familiemedlemmer – og jeg både bagte og malede kaffebønner inden de kom, så jeg har det ikke på samme måde, som Anne – jeg nød faktisk de timelange besøg, men al respekt for at Anne foretrækker ro og rammer under sit første barselsbesøg”.

Som en eller anden klog amerikaner engang har skrevet det, men som jeg nu har omskrevet:
Holdninger er som en penis. Det er fint at have en og det er fint at være stolt af dem, men lad dog være at presse den ned i halsen på andre.

Som det skete på min Facebookside i går, da jeg lagde en video op med Augusta der udforsker mine øjenvipper, med teksten: “Børn skal jo have lov- også selvom man udsætter sit syn for fare” svarer mor-politiet, aka. Birgitte (råbende):
“Nej de skal da ej… Så sig dog stop!!!!!!!!”, som sikkert sad helt forfærdet, i frygt for at jeg også lader min datter lege med ild, for “børn skal jo have lov”.
Skal vi ikke bare antage at vi hver især har styr på grænsesætning?

Så sent som i dag læste jeg om Mascha Vang, der har været på ferie med sin datter, og på trods af en verserende debat om bikini eller ikke-bikini til børn, så viser hun billeder og fortæller om sin søde datters badetøj (bikini). Hun skriver endvidere at Hollie Nolia ville skrige, hvis hun ikke fik badetøj “som sin mor”.
Min mening om bikini til børn er at jeg ikke selv ville give mit barn det på – men hvad andre gør er da 100% op til dem – jeg tror sgu ikke der er nogen der tager skade af lidt stof. Det har jeg ikke et problem med at skrive om…
Men andre har da så alligevel behov for at svine Maschas måde at opdrage sin datter på, fordi hun “giver lov” – og skriver det endda på en lidt let og morsom måde, som om det er helt acceptabelt at sige den slags til folk man ikke kender, at det måske er en idé at sætte grænser for sin 3-årige, for ellers får hun det svært, når hun skal starte i skole.
Helt ærligt.

Når man, som jeg, har blog, så kan man sgu ikke se sin ryg fri for at have en bunke holdninger. Jeg har alverdens meninger om alting – særligt når det kommer til det her mor-skab. Jeg kaster mange bolde op i luften – spørger jer hvad I tænker, hvad jeres overvejelser er, og det kan man jo sagtens håndtere på en måde, hvor man ikke træder andre over tæerne.

Hvad jeg så også har en holdning til er at I andre må gøre det på jeres måde. Jeg forventer – eller ‘håber på’ er måske den rigtige vending – at en god mor er refleksiv og gør sig tanker om hvordan hun vil håndtere ‘forældreheden’ på, hvordan hun vil opdrage og hvor meget/hvor lidt hun vil skærme og beskytte sit barn. Hvor meget hun vil hjælpe og hvornår hun vil skubbe på, til selvhjulpenhed.

Hvad jeg så tilgengæld også har forventninger om er at denne mom-smashing-tendens lige bliver set på med lidt kritiske øjne, så vi allesammen hjælper med at sige “STOP (din idiot)”, når vores medmødre angribes.

Hvad tænker I?

Image Map

16 kommentarer

  • Trine

    Skidegodt indlæg! Jeg har fulgt Anne og hendes forskellige blogs i mange år og hun er vel nærmest mit online-kvinde-idol, hvis man kan have sådan en hun inspirerer mig til at gøre ting anderledes og nogle gange ændre min tankegang og det elsker jeg! Og engang imellem kan hun også provokere mig en del, men samtidig er det hende, som har lært mig, at hvis man bliver provokeret, så er det fordi man selv har noget, som man har brug for at arbejde med, og det er jo der man for alvor kan rykke sig. Du er på det seneste gået hen og blevet endnu en af mine yndlings bloggerkvinder, fordi du ligesom Anne tør være dig og sige hvad du mener om alverdens forskellige ting. Ofte er vi meget meget enige og af og til er jeg uenig med dig i noget, men uanset hvad, så har jeg enormt stor respekt for, at du, og Anne, tør vise hvem I er og sige præcis hvad I har lyst til. Så jeg kunne aldrig drømme om at “mom-smashe”. Hvis jeg er uenig, så sætter jeg mig istedet og tænker over, hvorfor jeg har det sådan. Sorry lang kommentar, men jeg synes det er et vigtigt emne! Forstår simpelthen ikke de folk som har brug for at svine andre bare for at have en anden holdning end dem selv… Knus Trine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Woow! Spot on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine // Frøken Fregne

    Amen!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hovedet på sømmet! Synes simpelthen det er blevet så ubehageligt at færdes i diverse Facebook-kommentarspor. Hvad filan bilder folk sig ind? Forstår virkelig ikke behovet for at ytre sig så grimt. Vores adfærd på internettet burde afspejle vores adfærd i virkeligheden. Hvor mange ville henvende sig til Mascha Vang på badeferie og fortælle hende at hun er dybt syg i hovedet når hun giver sit barn bikini på? (Forhåbentligt) ingen? Men det handler måske også om usikkerhed? For hvis man nu ikke har handlet i overensstemmelse med Annes, i øvrigt fine, indlæg så er man måske flov og har behov for at skyde galde afsted for at dække over sig selv? Eller kan disse internettrolls tænke så langt? Der er da ikke noget at sige til at børn opfører sig så absurd på nettet – se blot hvad de voksne foretager sig?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Amen to that sister! Har tænkt fuldstændig det samme om alle tre episoder..
    så længe man holder sig inden for lovens grænser så må man for min skyld være forælder på den måde man har det bedst med..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Dejligt opråb. Er helt enig, det er desværre blevet almindeligt socialt acceptabelt, lige at give et verbalt dunk i hovedet på andre forældre, der åbenbart er for dumme til at have samme holdninger som os. (det som jeg kalder forældremobberi http://pralerier.bloggersdelight.dk/foraeldremobberi/) Det er så socialt accepteret, at det er let at lade sig rive med, så vi synes vi skylder os selv og vores med-mødre (og fædre) at være opmærksomme på dette og så tale ordentligt til hinanden – eller tie stille. Synes du Johanne, formår at sætte det dejligt på spidsen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Fik lige trang til at knytte endnu en kommentar til dette, da jeg har gået og tænkt lidt over det. For synes også det er vigtigt at sige, at man jo ikke nødvendigvis behøver at tie helt stille, men altså kun sige noget på den der mere anerkendende måde, selvom man måske ikke er enig. For selvfølgelig skal vi blande os i hinandens liv og have forskellige holdninger -ellers var der jo heller ingen grund til at vi bloggede 🙂 Og vi skal også spørge ind til hinanden og bede om uddybelser, hvis der er ting/holdninger osv vi ikke forstår. Men vi skal gøre det i en oprigtig, anerkendende og åbentsindet tone – ikke nedladende og sarkastiske. Ellers glemmer vi måske også at interessere os for hinanden. Tænker jeg… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Madsen

    Det er såååå godt skrevet! Mere er der ikke og sige til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine, @molliesmor

    Så fint skrevet. Jeg vil gerne tilføje, at denne tendens efterhånden er gældende alle steder på internettet og ikke kun i forhold til mødre, på de sociale medier. Det der med, at bare fordi man har en mening, så har man lov til at sige den, og man skal ikke nødvendigvis sige den på en pæn eller konstruktiv måde. Jeg er så træt af disse mennesker, som jeg ikke i samme omfang lagde mærke til, før internettet blev opfundet. Det er den type, man meget hurtigt vil afslutte sin samtale med i den virkelige verden, hvis man ved en fejl har startet en, men som man bare ikke rigtig kan komme udenom i internettets verden. Den type som mener, at alle er interesseret i deres uforbeholdne mening. Jeg skriver selv engang imellem på instagram, men jeg skriver på en pæn måde og jeg forventer at få pæn respons. Og man kan sagtens skrive pænt selvom man er af en anden holdning. Som jeg ser det, så bør man, inden man giver respons på internettet, overveje hvordan man ville kommunikere det ud, i den virkelige verden, hvis man stod ansigt til ansigt. Mit gæt er, at en del slet ikke ville skrive noget, yderligere en del ville skrive noget pænt og så er der selvfølgelig de mennesker som bare er idioter, uanset hvilken forum de er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT!!! Og det kan også overføres til resten af livet. Lad andre være. Måske tænker de anderledes end dig. Måske opfører de sig anderledes end dig. Måske kæmper de med ting, som du ikke aner. Usynlige ting og usynlige sygdomme. Lad nu bare folk være sig selv. Og nyd forskelligheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    God artikel søde Johanne 🙂 Mom-smashere…OHHH YEAAAH!!! Sys alle facebook grupper er fyldt med dem – og mommy-bloggerland har da BESTEMT også sine!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hørt hørt! Lad os bakke hinande op og vise lidt søster(mor)solidaritet i stedet 🙂
    Hip hurra for mere forskellighed og mindre pegen fingre af andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Hørtenig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Eller mormafiaen som jeg har hørt dem/os omtalt….. For tit kan en velmenende venlig kommentar også blive læst/tolket forkert – det er det der er så farligt ved det skrevne sprog. Men jeg er så meget enig – vi skal passe vores egen butik, og favne forskelligheden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Denne klub jeg pludselig er medlem af, overrasker mig. Den er på mange måder rigtig god, vi mødre støtter hinanden en del, men for dælen der findes også nogle medmor-hadere. Og hvor travlt andre har det med at kritisere os (Curlingmoderens overmand) […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] eller momsmashing er et kendt begreb på nettet, fordi det lige er det nemmere at fyre en hård sætning af på tekst […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gruppen, der er meget mere, end kage og brok