Fakta-leg: dét vidste du ikke om mig

De klamme kæmper og silikonebryster

Nu er jeg altså lige nødt til at lave en bette opsamling, for jeg er overrasket over den store respons på sidste indlæg, “Det vidste du ikke om mig”. Overraskelsen, for mit vedkommende, ligger i at der er utroligt mange af jer, der ikke har børn. Nogle der aldrig vil have børn, og ja, som jeg skrev: det er da fuldstændig op til en selv, om det er noget man vil have. Det er jo ligesom dig selv der skal passe ungen resten af dit liv.
Det er virkelig hyggeligt at der er så mange forskellige “typer”, der læser med her, og ikke at man er en type for sig, hvis man ikke vil poppe et barn, der er bare damer i alle aldre, fra forskellige professioner og med diverse præferencer for hvad man synes er et godt blogindlæg. Diversitet. Fedt.

To emner, som I gerne ville have uddybet var:

Det med hvaler.

…Og det med brysterne.

Det vil jeg da gerne svare på (nu da jeg selv har lukket op for det).

Det er fordi de er KÆMPESTORE og helt vildt skræmmende og klamme.
Hvaler altså.
Der var da engang en herinde på bloggen der havde det på samme måde, og det var faktisk meget rart, ikke at være ene om at have hval-fobi.
Jeg forsøge mig lige med at Google, men der er desværre ikke en betegnelse for min tilstand.
Frygten dækker over: store fiskearter, delfiner (hvis jeg skal være i vandet med dem, særligt hvis de skulle svømme over mig, eller i et bassin i niveau højde med mig), hajer, hvaler (desto større desto værre) og nok det mest skræmmende: dinosaurusser i vand.
Jeps, jeg har set den nye Jurrassic Park og jeg var ved at tisse i bukserne.
Men hvordan skal jeg ellers uddybe min fobi? Det er vel lidt svært at forklare.
Man kan sige at heldigt for mig er det ikke noget der hæmmer mig i hverdagen, sålænge jeg ikke bor på en tømmerflåde eller arbejder i Sea World.

Brysterne har dog altid været store, men aldrig skræmmende 🙂
Jeg fik begge operationerne inden jeg blev gravid, og det de fleste nok gerne vil vide er: ja, de har da ændret sig, efter graviditet og amning, selvom de er opereret.
 photo image113.png_zpsqcnuogld.jpeg
BAGGRUND
Årsagen til jeg gerne ville have en brystoperation var fordi jeg ikke var tilfreds med formen på dem, og syntes jeg de var lidt triste. Faktisk nok det mange post-fødsel oplever. Der var ikke megen elasticitet, men sådan har de altid set ud. Derudover ville jeg gerne have lidt mindre brystvorter og derfor fik jeg ikke det klassiske snit under brystet.

Kirurgen, som dengang arbejdede på Aleris-Hamlet i Aarhus, vurderede at jeg kunne nøjes med et implantat, da jeg (mens jeg var i gang gerne) gerne ville have lidt mere fylde i. Han mente at implantatet (over musklen) ville give det rette løft.

OPERATIONEN
Efter operationen (en såkaldt BFO), med et snit gennem areola (brystvorte) var to mere faste bryster rigere.

39.000 kr.
Skærefast silikone
250 ML. Ca. fra D skål (H&M størrelser) – H/I skål (Triumf størrelser)

Dog viste det sig at implantatet ikke var tilstrækkeligt til at jeg fik det løft jeg gik efter, og derfor, da det var et skøn fra kirugens side, fik jeg tilbudt en re-operation, hvor jeg fik et lille-løft med såkaldt ankerar. Et snit omkring brystvorten, et vertikalt ned til under brystet, og et horisontalt under.

KOMPLIKATIONER
Denne gang var jeg langt mere tilfreds, men der ventede mig desværre en del komplikationer, da jeg fik betændelse, så jeg skulle ind og ligge og have drop, antibiotika mv., og så var der et område i snittet der ikke ville lukke sig.
Det gik jeg rundt med i 3 måneder – 3 måneder med blødninger, store og små, og konstant gaze på, som skulle skiftes. Betændelsen deri kom og gik, og selvom jeg bad personalet om at lukke såret flere gange, når der ikke var betændelse i, gik jeg altså rundt med denne plage alt for længe.
Til sidst blev det dog besluttet at sy det sammen (med lokalbedøvelse) og det har ikke vakt problemer siden.
Desværre er min krop ikke god til at heale sig selv. Ikke når det kommer til brystoperationer i hvert fald. Jeg skal desværre leve med meget hvide ar, hvilket betyder at man tydeligt kan se at jeg er blevet opereret (særligt når snittet ikke bare er under brystets kant).
Det er ikke noget man kan gøre noget ved, af hvad jeg ved af, og hvad Aleris-Hamlet har meldt ud, også selvom det er særligt slemt der hvor jeg har haft mine udfordringer med at få behandlet mine ar.

Det er nu ikke for at afskrække nogen, eller lave skræmmebillede på hvordan det var at få en operation. Mit gik lidt skævt, men det sker jo for de færreste.

RESULTAT
Jeg er ret tilfeds med hvordan de ser ud, selvom huden er lidt mere slap, end før jeg fik barn, men implantaterne sidder på plads, og de har fået et naturligt “fald”, særligt efter barn, som jeg egentlig har det fint med.

Nu er der sgu INGEN der skal gøres til offer for mit billede af hvordan bryster på mig bør se ud. Det er ikke fordi hverken store bryster, små bryster, store brystvorter, små brystvorter (you get it) er mere rigtigt, end det andet.
Jeg har selv gjort mig mange overvejelser, uden at underlægge mig andres holdninger, men på baggrund af stor utilfredshed om udseendet på dem, havde jeg truffet et valg om at ændre det, da jeg havde muligheden.

Når man kigger på sig selv i spejlet, og er utilfreds, så mener jeg at man bør granske sit sind og overveje om det er hovedet den er gal med. Er det fordi du “bare” har et billede af hvordan ANDRE mener bryster bør se ud, eller er det fordi jeg reelt er dybt ulykkelig over hvordan det hele ser ud, og påvirker det min selvtillid i sådan en grad at det går ud over din hverdag / samliv?
Nu er der ingen der får opereret deres bryster “bare sådan”, så hvis man har en veninde, eller en datter, en bekendt der gennemgår et indgreb så må man også huske på at der nok er mange overvejelser bag – og på valget er i sidste ende ens eget. Din krop, din beslutning, men tænk dig nu godt om.

AMNINGEN
Nu er jeg opereret rundt om brystvorten, hvilket man skal, hvis man gerne vil have et løft.
Efter sådanne operationer er der ikke nogen der kan garantere en problemfri amning, men der er umiddelbart ikke noget der efter sådan en operation bevirker at man skulle have udfordringer, da mælkekirtlerne ikke skæres over.
Jeg havde dog problemer med at få mælken til at løbe til, men det har ikke nødvendigvis noget med operationen at gøre.

Den eneste udfordring der er, og det må alle kvinder med større brystværk vide, at når man har fået barnet, og mælken er ved at danne sig i de potentielle ammelapper, så er de ENORME. Altså ikke bare “wow, de er store i forhold til før”. Vi taler GIGANTISKE cantaloup-melon-agtige størrelser, så man ikke ved hvor man skal placere den lille nyfødte.
Jeg valgte at lægge Augusta ovenpå, men pga. størrelsen (på patten, ikke barnet), var der reel risiko for at hun jo ville falde ned fra en meget høj bakke.
Og glem alt om hud mod hud. Hvor skulle hun ligge?
Mellem brysterne? Not! Ingen plads der.
På maven?? Så kunne jeg jo ikke se hende, fra bare Arla-ammehylde!

Ja, det må I kommende mødre jo tage til de tid, men jeg kan godt fortælle at selvom det kan være smertefuldt at påbegynde amningen, så kan det være lige så underholdende kunstart, at forsøge at balancere et spædbarn på en giga-pat.

Kig da med på Instagram, for at se herlighederne, lige efter barnets ankomst til verdenen.

Har I spørgsmål 🙂 ?


Og nu er det altså ikke fordi I skal se på dette symbol i hvert indlæg, men det kan da være at der er nogen, hvor det er gået næsen forbi:

Hvis du vil stemme på mig, eller en af de andre nominerede, i Børn i Byens pris:
Bedste Blog 2015, så kan du trykker herunder og krydse af, hos den person du synes fortjener et skulderklap.

Her:

image

1000 tak!

(Du behøver ikke indtaste e-mail adresse, men hvis du gør er man med i lodtrækningen om en masse fede præmier)

Image Map
   

16 kommentarer

  • Trine

    Hvor er det fedt! Fik også opereret mine bryster inden jeg blev gravid! Ville også have fjernet noget af brystvorten, men frarådede han, da jeg så nok ikke ville kunne amme! Så dejligt at høre at du kunne.. Jeg glæder mig sådan til at kunne få lavet mine igen, lige som jeg ønsker det, med løft og det hele.. Fortryder lidt jeg ikke bare gjorde det første gang, men ville så gerne amme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Men jeg synes du har fat i en pointe, for selvom min kirurg sagde “god for det”, så synes jeg man bør lytte til de kompetente fagfolk.
      Ja, øv at det ikke blev ordnet dengang, men tænk hvis han havde ret i det han sagde, at du ville risikere ikke at kunne amme.. Det ville sgu have været surt, nu da det var det du gerne ville!
      Hvornår blev du opereret første gang? Hvor lang tid kommer der mellem operationerne?
      /Johanne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hvor er din ærlighed beundringsværdig.
    Jeg har lige et spørgsmål ang. resultatet af operationen. Er du tilfreds med den måde dine brystvorterne ser ud? Og kan man se at der er blevet skåret rundt om dem?
    Mvh hende med de store brystvorter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej 🙂 !
      Jamen tak – bryster har været et meget ømtåleligt emne for mig, men af en eller anden grund har jeg ikke svært ved at skrive om det, da jeg tænker der må være andre der har haft det på samme måde, som jeg havde.
      Jeg har som sagt en del arvæv, hvilket betyder at snittet er ret lyst, men det er altså ikke galt. Hvis man ikke er en del af de få uheldige så nej, så bliver det altså IKKE grimt. For mig er dette også meget bedre end hvordan det hele så ud før 🙂
      Det er klart værd at få en konsultation hos en god kirurg, hvis man har spørgsmål, og tænker man vil gøre alvor ud af at ændre på sine bryster.
      Jeg har det egentlig lidt sådan at man ikke skal have en operation, fordi flere mener er pænest at have store bryster, men hvis man er virkelig led ved sine brysters udseende, og har mulighed for at få ændret på sit problem kirurgisk, så skal man springe ud i det. Hvis man har et dybfølt issue så er livet for kort til at springe over pga. andres holdninger til brystoperationer.
      KH.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahah! Tak for den meget malende beskrivelse af amning med store bryster. Var flad af grin, selvom jeg ikke engang selv har børn.

    – Smil fra Pigepaatvaers

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Beauté Pacifique laver en creme, der hedder Scars and Stripes, som skulle være genial til strækmærker og ar. Førstnævnte slap jeg for, men sidstnævte var lidt svær at undgå, da jeg også fik kejsersnit Jeg heler vist egentlig temmelig godt, men købte alligevel cremen til arret fra mit kejsersnit, da jeg kom til at rive operationssårret op i den ene side (men jeg kom ud af sengen selv uden hjælp btw) og huden derfor er groet lidt skævt sammen. Jeg ved jo ikke hvor meget cremen er skyld i, men jeg er positivt overrasket og den skulle også gøre ældre ar mere usynelige

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dén vil jeg lige skrive på en mental lap! Tak! Det er da værd at prøve 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorthe

      Scars and Stripes er genial! Vi får så mange positive historier i Matas, og flere kollegaer har selv oplevet det – jeg havde desværre bare ikke selv tålmodigheden til at stå med det hver aften 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg dør af grin!!!! Sidder med helt vanvittige billeder i hovedet, af en baby der ligger og vipper ovenpå toppen af en Pat. 😀
    Jeg er ejer af en F-skåls barm. Helt naturlige babser. Det var også temmelig svært at ligge min datter ordentligt da mælken løb til… Og folk KIGGEDE! Ja, det er bare bryster! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      KÆMPE brysteri, Boletta 😛
      Jamen hvis du selv har prøvet det, med de helt store mælkejunger, så må du da kunne huske det der spædbarnsvipperi 😛 !!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Nu ved jeg ikke hvordan dine ar ser ud men jeg har arbejdet med brystopererede. Altså kvinder der har fået fjernet brystet pga cancer. Og har god erfaring med mepiform silikone ark til arvævsbehandling. Blødgører hårde tykke grimme nedbundne ar. Kan fåes i forskellige str ark. I håndkøb på apoteket. Lidt dyre. Men de kan vaskes med varmt vand og sæbe og bruges igen. De klistrer på af sig selv. De bliver brugt på sygehuse til mange forskellige operationsar. Også en ide til dem med kejsersnitsar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Bundgaarf

    Jeg synes det er så cool! Og så er du da bare fantastisk til at beskrive din situation som nybagt mor med samme problem som mange af også havde hvor skal jeg ligge baby? Men man finder heldigvis en løsning god dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Jeg har det ligesom dig med hvaler. Store havdyr generelt men især spækhuggere. Jeg kan blive helt koldt svedende hvis jeg ser dem på tv osv.. “Befri Willy”….. I Think not! Hvis jeg er i det dybe bassin i en svømmehal, skal jeg altid koncentrere mig om at det jo ikke er realistisk at der er en spækhugger eller lign. nede i vandet under mig.
    Jeg bliver altid lidt glad når andre har det lige sådan, for normalt synes folk at man er super underlig. Så tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tine

      Hold kæft, det er sjovt! Ej, undskyld, men jeg kan bare lige se mig selv tjekke svømmerens bund for at sikre sig mod spækhuggere

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har det helt på samme måde som dig med hvaler! Og delfiner. Og store havdyr generelt. Kan ikke forklare hvad det er, men er hunderæd for dem. Får det nærmest helt dårligt af at se havdyr på tv, selvom jeg godt ved de ikke kan røre mig derinde fra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fakta-leg: dét vidste du ikke om mig