Citater fra en 2-årig

Serier, svømmehal & sushi

 photo sushi_zps1qylan61.jpg
Så har jeg lige puttet, og Augusta ligger nu i sin tremmeseng og snorkbobler. Forhåbentlig de næste to timer. Så kan jeg lige nå at besejre opvasken – og se lidt mere serie. Pt. er vi i gang med Dexter og Mad Men.
Jeg elsker serier, og jeg har virkelig svært ved at starte på en, for så at springe fra igen – også selvom det bliver småkedeligt. Så vil jeg hellere se fem sæsoner, end at droppe afslutningen.
House Of Cards mangler vi at se færdig, The Blacklist lige så, mens Suits og White Collar venter i den anden ende. Til gengæld er jeg helt færdig med Orange is the new black, Sons of Anarchy, Gossip Girl (døm mig ikke) og The Walking Dead (altså til der kommer flere sæsoner).

Nå, men nu var det jo ikke serier vi skulle snakke om (kun), det er mere “Vores fede fridag” jeg gerne vil knytte en kommentar til.

Da hun vågnede i morges (kl. 07 – halleluja for en pause fra at vågne kl. 05.30) tænkte jeg at det var tid til at prøve svømmehallen igen.
Sidst vi var i vandet var da vi var i Skallerup Klit (indlæg om det her). Den oplevelse var rigtig god, da det var første gang at Augusta ikke gik i total-panik. Helt omvendt var det bare en KANON oplevelse, men nok særligt for mig, der jo havde en klump i maven, allerede inden vi kom i omklædningsrummet, da det førhen er gået skidt.

Selvom vi faktisk har gået til babysvømning i et godt stykke tid har Augusta bare ikke været tryg ved svømmehallen, da hun blev over 1 år. Det starter i omklædningsrummet, da kombinationen af akustik, vand og det uventede har gjort at hun gik helt i baglås.

Så det skal I altså vide, at hvis I har et barn der siger stort nej tak til svømmehallen, eller andet, som voksne betragter som en hyggelig og ufarlig aktivitet, så bør man respektere ungens følelser.
Vi havde en lang pause, men da Augustas interesse for at stå udenfor en svømmehal, og kigge ind, var stor, så tog vi chancen og tog hende i badeland i Skallerup. Og vi ramte nok et godt tidspunkt.
(Det lyder virkelig stalker-mærkelige-typer-agtigt, men på vores rute til/fra vuggestue ligger der en svømmehal lige ud til fortorvet, og der står vi tit og lurer ind af vinduet. Indtil nogen en dag får os smidt væk 🙂 Hvis I svømmer i Ingerslev skal I bare vide det bare er os der kigger på jer 😉 )

Nå, summasumarum: det gik ski-de godt! Augusta SVØMMEDE endda – plaskede med benene og gik selv rundt i bassinet, uden mig i hånden. Hun havde al grejet på: svømmevinger og badebælte og stornød vandet.
HURRA!

På vej hjem skal vi lige forbi for at købe lidt ind til noget lækkert og da jeg foreslå sushi råber barnet gudhjælpemig: “JAAAA, SUSSI!”, og selvom hun kun har smagt mit en enkelt gang, så var hun klar på ‘mere nyt’ for denne lørdag.
Vi svingede forbi Sushi Mania, der har billig sushi, og vi fik 14 stk. for (overkommelige) 110 kr. (usponsoreret!)

Heldigt for mig blev det kun til 2,5 stykker i hendes lille mave, så jeg kunne fortære resten. “Mor ELSKER sussi. Mig elsker svømmehallen” fik hun da også sagt, men som jeg skrev i går, så elsker hun rigtig mange ting for tiden, dog var det denne gang helt sandt 🙂

Jeg håber I har en dejlig lørdag 🙂 !

(Flere ideer til Aarhus-udflugter kan du se her).

Image Map
   

1 kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Citater fra en 2-årig