BONJOUR og un petit TIP

PARIS (del 1) skæv start på en fantastisk rejse

 photo DSC_1639_zpsfzrss0xi.jpg

spons2”JEG KAN IKKE FINDE MIT PAS”

…pis mig i øret, det sagde han bare ikke!
Det sker bare IKKE det her!

Klokken er 22, aftenen før vi skal afsted til Paris. Og måske ”aftenen før” lyder som om vi alligevel har lidt tid, men næh nej, vi skal altså afsted fra matriklen klokken 05.00-SHARP, fordi turen går til Billund, og flyet letter klokken 07.25.
Jeg ved ikke hvad den rette reaktion er for en, når det er kæresten der ytrer den, måske det burde være ren og skær støtte og sympati, men for mit vedkommende var det bare (ret) kontrolleret raseri, der først blev sluppet lidt løs, som et lille pift fra en ballon, som man slipper taget på et lille sekund. ”HVORFOR F**DEN HAR DU IKKE HAFT TJEK PÅ DET NOGET FØR?, og så derfra var det kold luft… jeg forsøgte at hjælpe med at lede – en smule, men jeg ved jo ikke hvor det pas er, og så gik der ren og skær bitterfissen i den, for så måtte han sgu sejle i sin egen, uorganiserede sø, og så var Augusta og jeg jo nødt til at tage af sted alene…Da jeg gik i seng kl. 23 (med lidt dårlig samvittighed), puslede han stadig, men jeg var da heldigvis vågen nok til at høre at han fandt det satans pas (efter at have løbet i pendulfart fra ny bil, til kælderrum, til lejlighed og igen og igen).
Heldigvis !

 photo image125_zpsqmsuzvr9.jpg
Småtræt lille myr, der lige skal vågne. Klokken er kun 6, men selvom hun ser betuttet ud, så øvede hun sig allerede i sit “BONJOUR”, da vi slap hende fri fra bagagevognen.

 TIDLIGT OPPE
Bekymringer havde jeg jo nok af, for jeg er typen der tænker meget, og jeg var faktisk lidt betænkelig ved ligningen: Augusta+fly, da hun ikke har fløjet før, og normalt ikke er synderligt begejstret for hjulet-transport
(klapvogn, bil, tog, bus)
men er du vimmersvej det gik fint!
Selvom vi måtte ruske lidt i hende der lidt i 5 om morgenen, da det var bældragende mørkt udenfor, og det blæste en halv pelikan, så var hendes humør bare fra start brand godt. Med en kiks i hver hånd, og en juice under armen, sad hun i autostolen på vej til Billund, og da vi ankom fik hun lov til at trykke på alle de knapper der kan trykkes på – f eks da bagagen skulle afleveres, og der skulle vinkes farvel til klapvogn. Serviceminded personale FTW. Alle lige fra bagagehåndteringsdamen, til kvinden i kiosken og pigen ved gaten: alle tog sig tid til lige at tage en lille snak med Augusta.

Tænker I ikke at det er super vigtigt, for børnene, at der er voksne der lægger mærke til dem, og lige gør dét ekstra?

 photo DSC_1608_zps5syui9ym.jpg

 photo fly_zps9ksjipkx.jpg

COME FLY WITH ME…
“IGEN IGEN IGEN MOAR!”
…Jeg har jo skrevet om denne tur et stykke tid, eller i hvert fald om det, at vi skulle ud at flyve, og det eneste jeg kan tænke på, nu da jeg sidder her på hotellet, i min lænestol, i et værelse, som jeg simpelthen ikke hverken kan betegne, eller beskrive lige nu (men det kommer senere), er at I havde ret!

Det gik jo fint med det flyveri. Turen tog 2 timer, og det var overstået hurtigt. Der var panne au chocolate og kaffe på flyet, og Augusta fortærrede sgu en halv fly-chips, hvorefter hun så troede hun ville sove, men aldrig blev til noget.. Så i næsten to timer lavede hun ikke andet end at sidde med sin sut og Bullere, læne sig op af puderne, som den søde franske stewardesse havde leveret, og flytte lidt rundt på klistermærker, i hendes lille fly-gave (fra mor og far).
Vi proppede hende med rosiner og sugerørsdrik, og sutten havde hun meget af tiden, så jeg tror ikke hun fik de store propper i ørerne.
…inden vi når til toget, som fik retning mod vores hotel, falder hun i søvn, og heldigvis bobler hun i over 1 time, mens mor og far her finder shufflebus og metroer.

MONTMATRE og ‘DET SÆRLIGE’ HOTEL
Okay, særligt heromkring sætter jeg pris på at den anden halvdel af forældreduoen fandt sit pas, for jeg er decideret sted-dum, men så er det da heldigt at man er landet hos Hr. Stifinder, der med oldschool kort kunne finde en nål i en høstak.
Eller: et lille skjult hotel, i Paris.

 photo DSC_1706_zps19odepku.jpg

 photo DSC_1652_zpsjey3gcap.jpg

Og hotellet er… unik. Men helt perfekt, det er altså ikke negativt, men overraskende er det 🙂 Ejeren virkelig venlig, veltalende (altså i forhold til det  engelske) og super serviceminded, mens elevatoren er, efter mit bud, fra 1800-tallet, hvilket giver sin charme til hotellet.. Og småangst til mig, da den er mikroskopisk, men stor nok til at vi lige kan klemme os ind, men resten er ret nyt, det er lækkert og renoveret, men vi kører et tema, og selvom det er sobert, så er der ingen tvivl om at det er sådan … Moulin Rouge.. Burlesque? Jeg kan ikke kalde det én ting, men der er da smukke damer på billederne, dæmpet lys og noget rødt få steder, og mørk maling på væggene. Ikke fordi det ikke er hyggeligt, og det er bestemt ikke et ‘red-light kvarter’ eller -hotel, men der er et gennemgående klassisk persianer tema, som faktisk er meget fint og eksklusivt.

Hotellet ligger for sig selv, der hedder “Alba Opera Hotel” er trukket tilbage fra vejen, og fra vores værelse er der den fineste udsigt til smukke altaner på de fine gamle nabobygninger, her på 4. sal.
Vi har dog et ekstraværelse, som jeg ikke helt kan gennemskue hvilken funktion har 🙂 begge aftener, når Augusta er lagt til ro, bruger vi det godt nok som rødvins-/baguette-/kage-rummet, spist fra det ‘kroko-beklædte-lak-skrivebord… selvom der er silhuetter af nøgne damer på tapetet 🙂 Jeg ville virkelig gerne vise et billede, men kombinationen af sorte vægge, bordeaux rødt tæppe og mørklagte vinduer betyder at det nok ikke ville blive et godt et af slagsen (..der er heldigvis ingen pole)

 photo DSC_1661_zpsgglqctcf.jpgVi “kom til” at gå ind i en af de mange konditorer i området, fordi Augusta stod og savlede på deres rude. Det er ET MUST at spise dessert, når man er på rejse, og kagerne i Paris er FANASTISKE!

 photo DSC_1623_zpsfctlbdwi.jpg

 photo DSC_1625_zpscaeawxfd.jpg

VORES FØRSTE STOP
Vi myldrer ned i byen, for nu skal vores tid jo udnyttes, og heldigvis, da vi bor i en hyggelig bydel, så ligger der et væld af små cafeer/bistroer, så vi får tanket godt op! Herefter smuttede vi til kirken Sacre Coeur, der er virkelig smuk, men vi var plaget af en hel del regn, så vi kom hurtigt videre, og det blev kun til et lille kig.

 photo image210_zpskcgyxxqq.jpgTil de ‘happy lights’-glade 🙂

 photo johanne_zpso95t8baj.jpgEn lille post-frokost, i ly for regnen: kaffe og crepes

Vi havde valgt at tage et smut forbi Montmatre kirkegården, og som jeg skrev på Instagram, til et billede af Augusta, var vi nødt til at tage dertil, da vi havde fået for øre, at det var et flot sted – selvom det sgu da er lidt mærkeligt, kirkegård and all..
Da jeg tog billedet af Augusta, havde hun faktisk lige lavet lort i bleen , hvilket voldte nogle praktiske besvær (ift. at moren her havde glemt at pakke vådservietter), og vi ikke kunne finde udgangen på det ENORME areal af gravsteder. Der går lidt panik i os, da vi nærmede os stedets lukketid, men vi finder da ud, og farer afsted mod det nærmeste “apotek”, efter servietter til ‘enfant popo’.

 photo image52_zpsb0bflrsh.jpg
Augusta ELSKER trapper. Rulletrapper, almindelige trapper.. Det er lige meget. Bare der er et gelænder. Det er meget godt, når man er i storbyen (og bor på 3. derhjemme).

 photo DSC_1687_zpsyqhk12os.jpg

 photo DSC_1692_zpsjurowdb7.jpg

Planen er så at vi skal finde en hyggelig lille restaurant, eller fransk bistro, på den helt autentiske-nede-med-de-lokale-måde, i nærheden, men inden vi når at få skiftet ble, eller fundet et dugbeklædt aftensmads bord, med romantiske lys på, hvor jeg har planlagt at indtage nogle moules frites, når Augusta at dratte om i klapvognen, af ren og skær udmattelse…
Vi kører derfor tilbage til hotellet, gemmer bistrooplevelsen til i morgen, og går tilbage til hotellet, putter den lille i sengen, og sætter os i det særlige ekstraværelse med en flaske lækker rødvin og 2xbaguette (som den anden halvdel henter, mens jeg tager et smut i badekaret og får mormorfingre 😉 …. oooog ser efter barnet, naturligvis).

DAG 2 byder på nogle af de vigtigste seværdigheder i Paris (bl.a. verdens smukkeste park!), og vi når simpelthen så meget, på trods af metro-kaos!
Jeg gemmer det lige til et andet indlæg, som jeg smider op i denne uge – også spækket med billeder 🙂

….og så har også lavet så mange småklip, at jeg tiltænker det skal klippes sammen som en sjov lille film – det må være mit projekt denne uge 🙂
Og særligt dét glæder jeg mig til at vise jer 🙂

Indlæggene er sponsoreret af Spies Rejser, og som den kloge nok har spottet, så har jeg hashtagget alle mine billeder med #SpiesCityHack på Instagram..
Jeg vil råde dig til lige at klikke på dét tag, og se det væld af billeder og oplevelser, der ligger derunder, for det giver måske noget inspiration til storbyrejsen: hvor der er gode steder at spise, smukke steder at se, og (for eksempel i forhold til mig) hvordan man kommer rundt med et lille barn, når man rejser afsted til større byer 🙂
Jeg laver også en lille overskuelig guide her på bloggen, for jeg hører at flere har tiltænkt at tage til Paris, og så er det godt med et par fif til små fine steder, som også er gode, når man har barn/børn med 🙂

Kh! Johanne

Image Map
   

3 kommentarer

  • Tine

    Virkelig god rejsebeskrivelse med dejligt mange billeder. Meget hyggelig læsning. Fortsat god tur til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Tak for pariser-stemning – ser frem til flere tips til/med børn. Og dejligt at se glimt af Augustas far 🙂 Håber I havde en god tur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Louise

    Helt vildt hyggeligt indlæg! Og mega hyggeligt at der liiiige sniger sig et par billeder med af kæresten! 😀
    Glæder mig til næste indlæg og videoen! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BONJOUR og un petit TIP