En dåb, tak. Uden for meget kristendom.

Sygdom i Stærekassen, vitaminer og juicemaskine!

image156Hejsa allesammen!

I år er jeg bare ramt!
Jeg frydede mig ellers godt over, at jeg længe havde været sygdomsfri. Det kunne jeg 100% takke den influenzavaccination for, den som jeg fik, da jeg var gravid med Augusta. Hun blev født i maj, så der var en kold periode, hvor jeg var godt med rogn, men kom over, helt uden snotnæse og feber.
Nu kører vi åbenbart godt tilbage på mit sløje immunforsvar, for jeg har min anden sygemelding på en måned. Det er derfor jeg er lidt inaktiv på de sociale medier, hvis nogen skulle ha’ bemærket det.
Der skal meget til før jeg bliver hjemme, men når jeg så gør, så er jeg også total flad, og helt arbejds-udygtig – og selvfølgelig offline. Tænk sig ens krop kan have det SÅ af helvedes til?

Nå, men hvad kommer der så inden af min dør, fire timer efter jeg har ringet mig syg fra arbejdet (så hæs, så de næsten ikke fik fat i hvem der ringede)? Jeg slæber mig ud til hoveddøren i trusser og morgenhår og der står postbuddet med en gave fra himlen.
Det er en blogger-gode og jeg lægger selvfølgelig ikke fingrene mellem at dette altså er EN GAVE, som jeg dog har fået, uden at vide hvad de ville sende til mig. De kunne se hvor skrantende jeg var, på Instagram, og sender så denne sammenpakning af lækkerier. Go’ stil!
Jeg havde ellers lige sendt kæresten afsted efter næsespray og Kleenex, inden han skulle på job, og så dumper der sgu vitaminer, mineraler (piller for alle pengene: B, D3, C, urter og Acai), og når man går fra NUL kosttilskud, er dette vidst en upgrade for min krop.
Der var sgu også honning, der var the, der var Kleenex og halspastiller (bedre end Strepsil, som jeg har suttet på de sidste fire dage), en krimi, som måske skal erstatte mig Netflixeri for en stund, et Rosendahl krus og varme sokker, der på en eller anden måde dufter lidt af ingefær – men det må være theens skyld.
Halleluja! Hvem takker nej til den slags?
På Instagram var der SÅ mange søde folk, der var venlige at tippe om hvilke piller jeg burde tage, så min krop ikke strækker så voldsomt, ved bl. a. vejrskifte, og heldigvis passede det da meget godt med hvad jeg fik ind af døren. Jeg har jo ikke en pind forstand på den slags, men når I siger det, og Longo Vital siger det, så tror jeg på det.

Augusta har heldigvis kun været småsyg i år, to gange, og selvom hun jo har været meget plaget af astmatisk bronkitis, lige siden hun blev født, så har der altså ikke været noget på dén konto ved årstidsskiftet, heldigvis. Vi begynder dog på den forebyggende inhalator nu.

En anden ting! LÆNGE har jeg ønsket mig en juicemaskine. Alle drikker for helvede juice for tiden! Det er det nye skyr!
Jeg har ikke fået en juicemaskine…endnu, men jeg har lånt min mors, og selvom der er virkelig meget at rengøre, så ELSKER jeg det. Fyrer op for ingefær og grøntsager, tilsat lidt frugt og så skal der sgu udrenses og Johannes krop skal fyres tilbage til dens oprindelige alder. Jeg har nemlig fødselsdag om lidt, og jeg er altså yngre, end alle lige tror. Jeg ser bare 5 år ældre ud, af at have fået et barn!

Lige nu kører jeg oftest med 80% grønt 20% frugt, for det har jeg hørt er godt, men masser af frugt smager nu bedst 🙂

I dag har jeg sneget mig lidt ud, på markedet, hvor vi købte grønt, og måske jeg er frisk nok søndag, til en tur i skoven. Det håber jeg, for når hverdagene er travle, så værdsætter jeg virkelig lidt kvalitetstid med Augusta <3

Men måske I har flere sundhedstip?
Altså ud over at jeg burde lave noget motion. Jeg venter spændt på at et træningscenter åbner 150 meter fra min bopæl (ikke sådan utopisk venten – Fitness World åbner om under en måned, lige overfor mig).
Men sådan ift. juice – en god bog, eller en lækker hverdagsopskriftbog, så man kan få mere grønt, og måske undgå pasta og brød, som ellers er min livret?

Image Map

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dåb, tak. Uden for meget kristendom.