PIP!

Hvorfor tro på den halve historie?

virkelighed2
En selektiv virkelighedsfremstillelse er hvad jeg vil betegne mange af de, der huserer på de sociale mediers, portofolio af fotos.
Jeg ser det alle vegne: det lækreste hjem. Proppet med design. Du kan nærmest ikke vende dig, uden at få øje på et-eller-andet-By-Lassen, eller ditto Kähler. Alt hvad du ser i magasinerne ser du på internettet, i det lille indblik man så snagende kan få i helt almindelige menneskers hjem.
Forskellen er jo så at det er mennesker lige som du og jeg der bor i det hjem. Det er ikke indretningsarkitekter, eller et blik i et Illum-katalog – det er en familiestue, men ikke som din.
Præstationsangst much?
LEGO-virvar, skrig-pinkt BabyBorn gear og Barbies dreamhouse er spredt i din stue, i dit horrorhouse… hvorfor er der total-fravær af det uperfekte, det rodede i dem du følger på Instagram og blogs?
Er dit liv bare kaos, og hvorfor fanden kan du ikke tage dig den tid det kræver til at have et pletfrit hjem, med ditto børn, der tilsyneladende altid er stor-smilende og korrekt klædt (uden det der i din optik er obligatoriske et-eller-andet-pletter)?

I min optik er der sådan set ikke noget problem i disse ”perfekte-hjems-fremstillinger”, som disse profiler jo oftest får hug for at have.
I min optik er der ikke noget galt i at vælge at fokusere på de positive og glade beretninger, og kun fotografere æstetik. Det pæne. Og det rene.
For det er sådan set ikke hos ”de perfekte” at problemet ligger.
Det er i vores virkeligheds-filter der skal forstærkes.
Det her med at man kan få det helt ondt i maven over hvor ”pænt” andre kan have det, det er lidt som at stole på en halv historie.

Men jeg ser det da også på den anden banehalvdel. Jeg lægger som en gal rod og kaos op, for at understøtte et billede af hvor menneskelig og i øjenhøjde jeg er.. Lige-som-alle-andre.. Ja, det er vi da selvfølgelig, men det er da også en måde at iscenesætte sit “liv” på de sociale medier.

Vi skal som læsere og følgere have et gedigent bullshit-filter, eller en meget skarp indædt opmærksomhed på alt er bevidste valg om hvad man vælger at fremstille og vise.
Det er ikke alle der gider støv, rod og tekster om konflikter på de sociale medier – nogle vil gerne have hvidt på hvidt, et mål om at være materialismens højborg, og det skal der sgu også være plads til… men tro da ikke at det er hele sandheden. At alt er godt og pænt.

Det ligger 100% på os at vide at der findes vinkler, i den måde man fører Instagram eller blog på. At der findes ”gode fotovinkler”, hvor man kan syne tyndere, end man er, spænde ballet, så det ligner man har en mere trænet røv, eller undgå det lys, som fremhæver den appelsinhud de fleste render rundt med. At der findes makeup, som kan fremhæve de gode træk – og skjule det man ikke ønsker at vise… At der findes Photoshop, at det bruges i ALLE magasiner, og “i virkeligheden” – den virkelighed nogle tror de får, når de følger “almindelige mennesker” på Instagram, blogs mv. Tro ikke på det er ikke nødvendigvis sådan hun ser ud, når hun står op om morgenen – det kaldes makeup og 10 lags filter!

Ja, det er da svært at gennemskue hvad “den virkelige virkelighed er”, men det skal vi måske ikke.
Det vil være dit og deres valg hvordan du vil pynte på din kage, og om du vil lægge et filter på – lige som det er dit ansvar, og dit alene at huske dig selv på det – og dine børn for satans skyld at ikke er alt er som det fremstår.

Tak til min makeup-pung for at fremhæve nogle af de træk, som jeg dagligt selv klarer, og for at forsøge at skjule noget af det, som jeg gerne vil gemme lidt af vejen (bumser f. eks.)
Redigeringsprogram tog den lige til næste niveau med: total fjernelse af porer, større læber, smallere næse, tydeligere kindben, tykkere hårgrænse (den tynde er resultatet af en graviditet), mere blå øjne, fjernelse af rynker og fremhævelse af makeup: 

VIRKELIGHED

 

   

3 kommentarer

  • Tusind tak for et velskrevet indlæg!
    Perfektionisme er noget vi alle sammen skal være på vagt overfor! Fedt, at du sætter fokus på det!
    Jeg har selv levet med angst i flere år, angst for ikke at være god nok, smuk nok, dygtig nok og jeg kunne blive ved!
    Indtil jeg fik et angstanfald før en brunch for familien, fordi jeg var bange for at selv mine nærmeste ville dømme mig, hvis ikke alt var perfekt! Det var ved at kvæle mig og det tog livsglæden fra mig. Dog startede jeg min blog, mens jeg havde det dårligst, men den har udviklet sig fra “sådan gør du det hele perfekt” til “nyd livet og gør det der, gør dig glad!”.
    Jeg håber, at jeg kan nå at påvirke min lille perfektionistiske syvårige, som allerede har taget lidt for meget lære af sin mors adfærd.
    Vi griner allerede mere sammen, og jeg elsker, når hun griner så hun ikke kan stoppe igen.
    Jeg elsker at følge med hos dig, i dit virkelige liv. Tusind Tak fordi du deler! Kh Lone / DoodleMor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hvilket redigeribgsprogram har du brugt? He he ? Ja mit face kunne skam godt bruge en overhaling med pænere hårgrænse og bedre hud. Har det mon også et filter som rydder op i stuen ,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Er der monstro så noget galt med mig når jeg synes du ser fantastisk smuk ud til højre? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PIP!