10 ting jeg er pisse dårlig til

3 TING DE SOCIALE MEDIER SIGER MAN SKAL, INDEN NYTÅR

TILDET
Der er få, men vigtige ting man (åbenbart) skal, på de sociale medier, særligt når man har en instagramprofil eller en blog.
ALT der på en eller anden måde er total ananas i egen juice (elsker det udtryk), men ikke desto mindre kan jeg (vi) ikke lade være, og jeg støtter immervæk gerne op om det årlige selv-reflekterende og selv-iscenesættende.

Hvis du ikke ved det, så er det jo bare at komme i gang, og her er nogle få trin til hvordan du får ordnet det sidste social-media-se-mig-trin:


1. Man skal lave en collage med billeder af egne billeder på og fra INSTAGRAM
Brug gerne siden 2015bestnine.com – propfyldt med popups, men det er det program, der kan finde frem til de billeder, som dine følgere syntes allerbedst om.

Det er en visuel “året der gik” i billeder, gerne i form af Royal Copenhagen service (oftest med skyr), eller hvad end andre nu egentlig syntes var mest spændende ved dine livs-udstillinger.

image1(1)
For mit vedkommende var det der battede på Instagram. En god gang alt-muligt:

1. En film med mig, der spiser ostepops som en kamelæon

2. Mig, der annoncerer at jeg fik et 10-tal til eksamen (tak for I -altid- er glade på min vegne)

3. Mig der sætter fokus på vigtigheden ved vaccinationer (og vanviddet ved at lade være), med en Totte-bog, hvor Totte er rigtig glad for sit stik, for “..nu kan de ikke blive smittet af farlige sygdomme, og det er da godt”.

4. En film med Augusta – et helt fantastisk klip, hvor hun forsøger at stjæle en kæmpehat, ved at løbe ud af indgangen til Ikea, men som desværre er for smal, så den ryger af, og hun sprutter af grin igen og igen (den kan ses på bloggens facebookside)

5. Et screenshot af en facebookopdatering, der storforargede mig. Ikke opdateringen, men det der udspillede sig i historien, at en lille dreng var blevet verbalt overfaldet af to andre børn i Kvickly, hvis mor ikke stoppede dem, men tværtimod svinede den lille dreng, der har tics, og kalder ham “mongol-barn”. Pissefucking skrækkeligt.

6. Min deling af de alarmer jeg sætter, når jeg går i byen. Jeg kan se flere har taget det til sig, og om det er pga. mig ved jeg ikke, men der er mange der laver samme nummer – og det er da smart 🙂 Så husker man at komme hjem i god tid og få en kebab med på vejen 🙂

7. En bekendelse af at jeg nogle gange klikker ind på mine røvhul-eks’ers facebookprofiler, og frydes over at de ikke fandt bedre, end mig.

8. Et billede af en Royal Copenhagen tallerken og pæn frugtanregning – sikkert med en sarkastisk tekst.
Det førte til indlægget: Det du EGENTLIG vil sige med dine instagrambilleder, del 1 og del 2.

oooog 9. Rolatorbanden til kaffemøde.. eller et møde om overtagelsen af verdensherredømmet (ingen ved det).


Jeg er glade for, at nogen vil følge med i min lille hverdag på Instagram, for jeg synes det er så pissehyggeligt med kommentarer, og likes, som vel er en slags tilkendegivelse på den der jeg-har-set-dig-måde. Jeg vil ikke kalde det bekræftelse, for det gør ikke at jeg synes jeg er mere spændende, eller mere morsom, ift. da jeg havde 200 følgere, men jeg synes det er fedt med en lille platform til et fællesskab, hvori jeg kan smide nogle budskaber ud, som f. eks. i dag, hvor jeg bare har fået det forkerte ben ud af sengen, og der skulle en ny taske og to 7-11 kaffer til at rette op på det, så er I der, og skrider ikke, når jeg ikke altid lægger pisse pæne og pyntede billeder op, og ikke går til gallashows eller andre særlige ting, men bare er mig, helt almindelig, men måske lidt småskør.


2. Man skal gøre sit 2015 op, og sætte en masse mål for 2016
Been there, done that, i indlægget At være uambitiøs og nægte at løbe et maraton

Mit mål for nytårsaften er forresten at efter bedste evne, skjule den bums jeg har mellem øjenbrynene, og drikke litervis af vin.


3. Man skal lave en oversigt over de mest læste indlæg på bloggen i året der gik
Som mange bloggere – bl. a. Mette Marie Lei Lange også har gjort

Er det blog-igatorisk af den grund? Nej, nok ikke.

Er det ananas-i-egen-juice? JEP.

Viser det egentlig hvad der er de mest kvalitative indlæg? Nej, ikke nødvendigvis… det handler vel også om at nogle bloggere kan lave gode klik-madding-overskrifter (uden at pege fingre af Mette Marie, for hende fangirler man vidst bare hvad end hun skriver om..)

De indlæg, som jeg synes er fedest har været dem, som har været bedst at få ud over tastaturet – at trykke udgiv på, og som har fået mest respons (kommentarer, eller likes).

Hvis der nu er nogen, der ikke har fået alle indlæg med, som evt. er nye læsere, så vil jeg hjertens gerne dele en lille 10-punkts liste, med indlæg, som enten har fået megen respons, eller bare læst et hav af gange.. måske der er noget nyt, som du synes er interessant?

De indlæg I har syntes var mest klik-ind-på-værdige var:
(Nogle er måske fra 2014.. hvem glemte at kigge på dato? Mig!)

Et ret personligt indlæg, om det at fravælge den naturlige fødsel, pga. angst for at føde: OM AT VÆRE ÜBER-EGOIST OG PLANLÆGGE KEJSERSNIT

LUK RØVEN, JEG HAR RET TIL MIT KEJSERSNIT. Et (måske lidt vredt) opråb til dem, der ikke mener jeg har ret til at vælge mit kejsersnit, selvom jeg ikke umiddelbart har nogen fysisk hindring ved at føde naturligt.

Jeg lavede indlægget MÅ JEG IKKE KØBE DRENGETØJ TIL MIN DATTER? fordi jeg var lidt træt af de kønsopdelte butikker, og antagelsen af at grå, sort og blå bare partout tilhører drengene.

HVAD SKAL BARNET HEDDE? er vel en udfordring de fleste forældre møder, nemlig tankerne om det valget af navn.. Hannibal-Grunk eller Tim. Det er svært! Så lidt om tankerne omkring navnet “Augusta”, og forestillingen om hvad hun mon var for en.

5 TING KUN MØDRE FORSTÅR er sublimt det mest læste, delte og likede indlæg jeg har lavet.
Det ramte nok plet hos flere, end mig selv, og det er pisse sjovt at se hvordan andre kan genkende de små ting, som jeg tænker over, ved at være forælder. (Og ja ja, fædre.. også jer. Der var nogle sure mænd, der syntes jeg havde glemt dem, og var en værre feminist tyran).

En ting, som jeg “kørte meget i”, på Instagram for længe siden, var at lave lidt morsomheder omkring den tendens der er, med de samme mærkevarer i de danske hjem. At der på alle billeder er de samme Kubus Stager, Kählervaser og RC-stel.. Men det at tegne, eller gengive noget, som andre har patent på, er ikke noget firmaer som Royal Copenhagen er glade for, så jeg stoppede, og skrev indlægget: COYAL ROBENHAGEN ER SUR, der i den periode havde gang i advokaterne og fik forskrækket mig lidt.

Et indlæg om NAVNETENDENSER ANNO 2015 (skrevet i 2014) var noget af det mest morsomme at sidde og digte- og det medførte bl. a. grin og lidt vrede fra læserne, der følte sig lidt ramt.

Der er visse ting man ikke skriver på Facebook, og nogle gange bliver det lidt for glansbillede-agtigt. Deraf kom indlægget FACEBOOKOPDATERINGEN INGEN TØR SKRIVE – den filterløse historie om fødslen, som der kom en hele fire slags indlæg ud af.

Min ALENE HJEMME– HVAD JEG EGENTLIG LAVER video var der heldigvis mange der syntes var morsom – jeg brugte nemlig en hel alene hjemme dag på at lave en video om hvad jeg normalt gerne ville have lavet (vs. hvad jeg burde lave, vs. hvad andre tror jeg laver)

MOR: 6 TING DU SKAL SÆTTE PRIS PÅ kom sig ud af at jeg sad og tegnede hvad jeg nu tænkte på, og når jeg går i gang med det, så kommer der ofte et indlæg ud af det.


Nu er vi ved at være på randen til 2016, og jeg og familien skal afsted lige om lidt (når Augusta vågner).

Jeg glæder mig meget til at blogge i det nye år, og dele mine hverdagstanker og mor-filosofier med jer.
Jeg håber I vil være lige så aktive i kommentarfeltet i det nye år, som I har været i 2014 og 2015, og at I ikke vil lægge fingre mellem jeres holdninger, tanker og ideer til nye blogindlæg.

GODT NYTÅR

KH! Johanne

 

 

 

 

   

1 kommentar

  • Line/lineskydt

    JuHannØ – I just love you !!
    Uanset om det handler om RC i egen juice eller Totte, der på en eller anden måde får sig forvildet ud i jeres virkelighed. Jeg er vild med søde A og hendes forældre (selvom hendes far stadig er lidt hemmelig) og så dig, og særligt dine mange fantastiske egenskaber og kompetencer – griner stadig HØJLYDT over pops-kamæleonen (mangler den der tuderafgrinsmiley her på pc!).
    Du er så herlig og ‘ligeglad’ og alligevel fuld af ærlig mening og skarpe kommentarer.
    Gi’ den gas i 2016 og rigtig knaldgodt nytår til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg er pisse dårlig til