VIL DU IKKE NOK VÆRE JULEMAND FOR EN STUND?

LIDT OM SNEGLEMORGEN, BLOGGERMIDDAG OG ØNSKEHJERTER

KØD2Godmorgen!
Det er onsdag atter engang (vildt, som det altid går sådan, hva’?), og min dag har ændret sig en del, i forhold til hvordan jeg troede mit skema ville se ud, til nu, hvor alt er vendt på hovedet. Sådan er det egentlig bare at være studerende, for jeg har hørt at ude i den virkelige verden (altså den der job-verden), så er det hele ret så forudsigeligt, og det er altså en kontrast til studielivet skal jeg hilse at sige.
Jeg troede jeg skulle i skole, og lave gruppearbejde om en feltopgave, som forberedelse til eksamen, men det har ændret sig, hvilket (HURRAHURRA) betyder at der er blevet plads til en anden slags planer!

Kæresten er netop kørt afsted med Augusta, der skal i “storebørnegruppen til storpiger”, som hun så fint siger, og jeg sidder og afrunder de sidste praktiske ting til projektet om Ønsketræet. Vi har brugt den sidste time på at indtage morgenmad i sneglefart, fordi jeg på bedste nybegyndervis gav hende en slange i pakkekalendergave, og den syntes hele morgenen det var spændende at æde hendes Anna Elsa figurer.. Derfor var morgenmadspisning klart anden prioritet. Eller femte. Det gik LANGSOMT!
Jeg få lavet en lille video, hvor jeg optager hendes opførelse – det er faktisk helt igennem fantastisk, for hun kræver rekvisitter nu!
Hvis du ikke endnu har læst om Ønsketræet, så er du virkelig gået glip af noget kan jeg godt fortælle dig, men du kan da stadig nå det – se mere her.
Jeg har siddet med en saks i hånden de sidste dage, og på trods af reel frygt for seneskedehindebetændelse (-som jeg har det super ambivalent med at skrive, for ordet skede indgår altså), er jeg ved at være finito! Det er nu klar til at komme op og hænge på juletræet i Storcenter Nord, og jeg har ryddet kalenderen og sørget for børnepasning så meget, at jeg stærkt regner med at stå ved siden af juletræet, som en levende manquin, klar til at svare på spørgsmål og snakke – hvis man vil det – her, i eftermiddag (sådan 15.30-ish).

Mit første stop på denne pludselige frihedsprægede dag er dog ved Daniel, som normalt befinder sig i København, på det der Bloggers Delight kontor.
Det der Bloggers Delight er det blogfællesskab jeg er en del af, eller der hvor min blog ligger, så at sige. Det er på deres platform min blog ligger, selvom det er mit eget domæne.
For to år siden vidste jeg ikke selv hvad det var for en fidus, og hvis der er andre, der ikke er helt nede med det der bagværk (ikke kager, men det der er bag noget), så vil jeg da meget gerne svare på spørgsmål, såfremt I skulle sidde og gemme på nogle?
Jeg skal have noget støtte i at lave et nyt design her, på nutidensmor.dk, der gerne skulle være mere smart og fikst, og lettere for jer at navigere rundt i – og pænere at se på ikke mindst.

Daniel, der også blogger på FagAndFab (fordi han er fag – and fab) er taget til jydeland med sin – og min – kollega, Christina, der udover at være blogger på BitteBitte (hyggelig og fiks. Både hende og domænet) er Bloggers Delighternes go-to-girl, eller mindre poppet: gå-til-pige, altså vores kontakt og “bloggermor” kan man næsten sige.
KØDDem var jeg forresten ude at spise med i går, på Köd her i Aarhus (derfor: den lille collage herover). I selskabet var de skæppeskønne og voldsomt morsomme bloggere Sidsel og Lasse, der mod den gængse forestilling om ego-bloggere, der skriver ene og alene, altså skriver på samme domæne- OG er kærester, og Maya, der er en fitnessbloggertypen (den eneste jeg læser, fordi hun er super meget i øjenhøjde, selvom hun er lav, og så er hun bare sød med sød på), der på trods af en hang til at træne (og endda med mig, husker I det?) altså spiser hvad fa’en der passer hende – særligt gode bøffer! Hvilket det var! Klart anbefalingsværdigt. Og måske dette er en underlig sidenote, men bestil også deres limmonade til hvilken som helst ret. Dét er prikken (eller umlauten 😉 ) over i’et!
Det er altid morsomt at samle en håndfuld bloggere, for det er fyldt med meningsudvekslinger og mange mange mange røverhistorier. Hvis vi ser bort fra at vi nok var trælse at sidde ved siden af, fordi der skulle dokumenteres en del, med telefoner (med lys på!) omkring bordet, så var det en super hyggelig aften.

Nå, men summasumarum, jeg skal have opdateret stedet her lidt. Bloggen altså! Givet det en ansigtsløftning og gøre det hele mere behageligt og komfortabelt at manøvrere rundt i! Og så måske også bare lidt mere mit eget, da skabelonen for mange blogs er ret ens.
Nogle ønsker eller ideer? Byd endelig ind!

Når jeg er færdig dér, så tøffer jeg op i Storcenter Nord, med en eller anden bybus. Jeg skal altid iberegne at jeg bliver væk (i egen by, ja), tager en eller to forkerte busser, eller står af for tidligt, eller for sent, så jeg ikke kommer for sent, men sådan har jeg immervæk bare erkendt at jeg er. Virkelig ingen rumlig eller geografisk sans.
Jeg kommer aldrig fra A-B. Det er altid fra M-B – og så lige en omvej fra L-K.
Jeg skal have fundet Heidi, som er min kontakt i centeret, og jeg regner med vi skal have en lille kaffe, og se hinanden lidt i øjnene, for al dialog har været over mail eller telefon, så det bliver sjovt at sætte ansigt på en, som man har talt en del med, særligt fordi hun ligesom har været centerets repræsentant i det her, for mig. De har sgu hjulpen en del, for ellers var der ikke noget træ – eller et sted at stille det for den sags skyld.

Jeg smider lige en update i aften, så de der ikke kan komme, kan se træet, og resultatet af det jeg har plapret en del om 🙂

God dag derude! Jeg håber I har en spændende og god dag foran jer.
Hvis ikke, og I bare venter på weekend, så håber jeg jeres onsdag bliver fyldt med kaffe og sukker, og er hurtigt overstået 😉

   

2 kommentarer

  • Heidi

    Hej Johanne

    Sikke en morgen med slow-run på. Heldigvis bliver der maks gas på hyggen senere!

    Helt servicemeddelsesagtigt kan jeg informere dig om, at det er bus 2A mod Skejby du skal med til Storcenter Nord. Den holder heldigvis lige ude foran døren, så det skulle være til at hitte ud af – hvis ikke, så sender jeg Julemanden afsted efter dig 😉

    Jeg glæder mig til at hilse på dig om et par timer!

    De bedste hilsner
    Den famøse Heidi fra Storcenter Nord 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, Mini Jens <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIL DU IKKE NOK VÆRE JULEMAND FOR EN STUND?