JEG TOG FEJL

Jeg har fået nok!

Skærmbillede 2016-01-14 kl. 14.38.24

Nu leverer jeg selv lidt dét, som jeg normalt aldrig ville gøre: en klik-madding overskrift.
Bare for at eksemplificere lidt. Men i den bløde ende.

En blog er en persons (eller flere) private lille domæne, som de vælger at dele med offentligheden. Hvordan man driver blog er jo op til bloggeren, forfatteren, eller bagmanden, så at sige, og hvis man har glutenallergi, så kan man jo bare smutte ud fra bageren.

Det er sådan jeg har det, at man et eller andet sted må gøre hvad der passer en, skrive om lort og slud, hvis det er det der fænger, eller candyfloss og rosenblade, hvis man er til den slags lalleglad positivisme.
– Og hvis man som læser ikke kan lide det, så kan man jo et eller andet sted bare lade være med at komme der en anden gang. Sådanne valg tror jeg vi alle træffer oftere, end vi lige er klar over det, når det kommer til internettet, med hjemmesider, webshops og online aviser.

Men
Klik-madding, eller clickbait, som den oprindelige betegnelse hedder, når man ikke dan-lisher den, er i min optik noget som ALLE BLOGS bør se sig hævet over.
Og ja, på billedet fisker han efter likes, men af mangel på bedre, må man jo arbejde ud fra det man kan Google sig til.

Normalt blander jeg mig ikke i mine kollegaers gøren og laden, eller forholder mig til at det skrifteligt på min egen blog, for dem om det, og jeg om mit. Det er sørme heller ikke alle, der er enige i det vasketøj jeg lufter her. Ja, blogdrama er der skam, og selvom flere gerne vil have indsigt og have det uddybet (hvem siger hvad, hvem kan ikke lide hvem, mv.), så forsøger jeg at holde snuden ude af en lort jeg ikke selv har lagt.

Men jeg mener, at når andre bloggere bruger overdrevne overskrifter, for at ‘bare få det klik’ (og måske derved en større statistik eller højere indtægt), så skader det også mit ry, for selvom jeg gerne vil se mig fri for at blive sammenlignet med andre bloggere, så tilhører vi altså samme kategori.

Clickbait bør ingen læsere finde sig i. Det er en direkte måde at snyde sine læsere ind i et indlæg på, ved at lave en overskrift, der emmer af spænding eller en kæmpe hemmelighed, men hvor brødteksten, eller det egentlige indhold siger noget helt andet.

Jeg falder ugentligt over overskrifter ala:

“OMG – DET SAGDE HAN BARE IKKE”
Hvor man så kan springe spændt ind i et indlæg, der egentlig bare handler om at kæresten er begyndt at sige “bae”, i stedet for “prinsesse”
(Ja, OMG da!)

“I GÆTTER ALDRIG HVAD DER SKETE!”
…jeg SKULLE have været i Føtex, men jeg kom til at gå i Superbrugsen.
(Hold.da.op en vild episode!)

“GRAVID……..”
….er jeg ikke, men jeg har utrolig meget luft i maven i dag!

“JEG SÅ DØDEN I ØJNENE”
I dag, iggårh, da jeg var ude at gå, var jeg SÅ tæt på at snuble på fortorvet, og hvis jeg var væltet, så var jeg måske faldet ud på kørebanen! VILDT, IKKE?

– Gerne ledsaget af en noget dramatisk selfie, eller en mimik, der illustrer hvor pinlig man selv er, over en episode, som man så selv har udgivet, og efterfølgende har taget en selvfed af, for at understrege hvor meget selvironi man har.

Det handler jo selvfølgelig om hvad man ellers får af info, for det hvor folk oftest klikker sig ind på min blog, er fra min facebookside, eller Instagram, hvortil man har mulighed for at uddybe lidt af indholdet sammen med overskriften.

Jeg kan godt se at det er en stigende tendens hos næsten alle online magasiner, eller aviser, at man er nødt til at klikke sig ind på artiklen, for bare at få et billede af situationen, men i mine øjne bør en overskrift da sige lidt om indholdet, så man kan forholde sig til om det er relevant og spændende nok, til lige at tjekke ud.

Det skal jo for helvede ikke være et anti-klimaks at komme ind til selve indholdet, og næsten sidde med en skuffet følelse af at være blevet snydt.

Overskrifter ER svære at lave. Det er da flot at kunne lave en overskrift, som man tænker er passende for indlægget, og som også har en vis mystisk omkring sig, så det ikke nødvendigvis afslører alt.. og det at lave overskrifter er også det, der gør at jeg nogle gange ikke udgiver med det samme, men lige venter en dag, fordi jeg gerne vil finde på en lille genistreg, noget vittigt, eller noget, der er lidt cliffhangende, altså som ikke siger det hele, men lige vækker en spænding ved at afsløre lidt af emnet for indlægget, men har relation til indholdet
… men en direkte misledning er IKKE COOL.

Og vi kan da forresten også lige komme omkring online avisers brug af click bait og ikke mindst brug af kommentarer dertil, der langt fra kan betegnes som objektive, som f. eks.
“ØV, det var vores yndlingsmedlem” (*grædende smiley*)  – til en artikel om at et medlem af The Backstreet Boys er blevet anholdt.
Hvis journalistisk er synket til dét niveau så kan man vel lige så godt ansætte 9. klasses elever til at sidde i Metroexpress redaktionen.

Hvad tænker I?

   

27 kommentarer

  • Jeg hader det! Mest fordi jeg altid falder i med begge ben;) Og jeg bliver sgu så skuffet når ‘ENDELIG skete miraklet!” dækker over, at vedkommen endelig har fundet sin yndlingsost på tilbud i Netto. Dét og så de der ‘Fuck, hvor er verden rådden’ eller ‘Åh, hvor jeg glæder mig til juni!’ statusser på facebook, som efterfølges af et ‘Hvad nu, skattepige??’ og et ‘Det kan jeg desværre ikke skrive her’. Så lad dog være!!!!
    Og ja, måske jeg mangler indhold i mit liv, siden jeg lader sådanne småting irritere mig;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha!!! Ift. facebookstatusser så er jeg såååå enig ! Hold kæft hvor er sådanne opdateringer bare een lang: SE MIIIIIIIIIIG!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Klink

      Så mangler jeg også indhold, jeg går i spasmer over lige præcis sådan noget der. Mener det hedder “attention whore” – eller det gør det hvertfald NU! God weekend 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg tænker, at du har ret! Eller, jeg er i hvert tilfælde helt enig.

    Det virker SÅ tamt at fange læseren med en overskrift og så alligevel ikke rigtig have noget på hjertet i indlægget. For mig at se, handler dét netop om at få klik så der evt. tjenes håndører på reklamer.. Øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, det er sgu ærgerligt
      Selvfølgelig vil alle have en masse læsere til deres blog, men forhåbentlig fordi de vil give folk en følelse af at det var de klik værd, og man fik en eller anden form for underholdning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    DU HAR SÅ RET. Det er SÅ irriterende. Der er flere bloggere der er begyndt at bruge det. Og da jeg er “faldet i” et par gange hos et par bloggere, så får det fuldstændig modsatte effekt på mig: jeg gider ikke læse hos dem mere. Punktum. De skal ikke tjene kroner på at holde mig for nar. For det er lige præcis det de gør. Der burde være en regel på lige fod med afflicate links, etc. I mine øjne er det ren snyderi !!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg falder også tit i – haha!
      Endda selvom jeg tænker: CLICK BAIT, så MÅ jeg alligevel liiiiige kigge 🙂
      – men ja, jeg kan også føle mig lidt snydt..
      Ift. affiliate links så skal det jo bare fremgå tydeligt, at det er det det er. Så kan man jo tage stilling til om man vil trykke, for det ændrer jo ikke ens oplevelse af f. eks. en webshop – i min optik! Når jeg laver et link ved folk i hvert fald nogenlunde hvilken side de ender på, og på hvilket produkt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Enig!! Ligeså irriterende er det med dem, så skriver at nu stopper de som blogger for efterfølgende at slutte af med hvad “hvad mener i?” Og så efter nogle dage, så er det ” Im baaack!!:)” Okay? ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Enig!! Ligeså irriterende er det med dem, som skriver at nu stopper de som blogger for efterfølgende at slutte af med hvad “hvad mener i?” Og så efter nogle dage, så er det ” Im baaack!!:)” Okay? ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kunne IKKE være mere enig! Der er intet værre end at man klikker sig ind på et indlæg grundet overskriften og så rigtig bliver snydt i sidste ende! Der er desværre alt for mange der tænker alt for meget på trafik, penge og click end faktisk det at være troværdig og loyal!

    Tak for dit indlæg. Det er dejligt at der stadig findes ærlige bloggere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det giver i min optik ingen mening.
      Man kan naturligvis selv fejlfortolke overskriften, eller bare regne med det er noget andet, end det er, men jeg oplever gang efter gang at nogle bloggere bevidst overdramatiserer… og ja, så føler man sig sgu snydt! ØV

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte/ www.denandenmor.bloggersdelight.dk

    Nu gik jeg faktisk ind og kiggede på min egen lille blog efter at have læst dit indlæg, og opdagede faktisk at alle mine overskrifter er sangtitler – eller er sætninger som indgår i sange. Lidt skørt – og ret tilfældigt.
    Men jeg er helt enig i, at overskrift og indlæg virkelig skal passe sammen, for når man går på opdagelse i blog universet, så det så træls at blive lokket ind i noget fuldstændigt andet end det man forventede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh, det lyder sgu hyggeligt, og selv hvis det ikke har decideret sammenhæng med dine indlæg – eller læseren kan gennemskue hvad indlægget handler om, så er det jo så en del af din stil at lave disse overskrifter. Dét synes jeg sgu er cool!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Jeg har også engang imellem brug for andres drama og action 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg er helt enig! Har idag klikket mig ind på to posts. TO!! På en blog jeg vel og mærke aldrig før har læst for at stalke hvad dælen ‘Min hemmelighed’ handlede om, og jeg blev SÅ skuffet. Bevares, jeg har da heller ikke noget spændende liv, men hvis hun ikke havde andet at skrive om, kunne hun jo vente til der kom et eller andet interesseret. Men på den anden side synes jeg også det siger noget om hvor lidt der sker i mit liv pt når jeg kan blive skuffet over at der ikke var reelle hemmeligheder 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tlindby

    SÅ ENIG!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg troede allerede at det VAR 9. klasses elever, der lavede Metroxpress 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Amen! Det vender sig i mig, hver gang jeg ser sådan en overskrift. Det er lige så.. Fejt! (I mangel på bedre beskrivelse, haha) som en FB status ala “åh nej. Jeg vidste det ville ske en dag……….” (’send pb musse, det er privat’). Sådan noget opmærksomhedsfis; på en så overdreven måde, at det er ulækkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er noget super opmærksomhedsfis.. Overfladiske bekendtskaber er også røget på dén konto!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT !
    Og hvornår var der lige “vi” gik fra at blogge fordi vi brændte for at få noget ud og bare elskede at dele til at alt skulle gå op i trafik og størrelse?

    Kram fra Pernille
    http://www.pforpernille.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh jeg er SÅ enig med dig Johanne. Jeg har det lige som dig – jeg vil egentlig ikke blande mig i hvordan andre blogger (og synes heller ikke at andre skal), men det der click bait – det skal bare stoppe NU! Det giver nemlig blogging et pisse dårligt ry og det rammer os alle sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så enig… Gab, jeg er faldet i fælden et par gange, hos bloggere jeg ellers aldrig før har besøgt..
    Men! Det er vidst, heldigvis, kun et helt særligt segment, der flittigt benytter det trick?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget rigtigt. Men ikke med at sige, at man kommer længst med et godt indhold. Lortemor har eksempel enormt dårlige overskrifter i forhold til hendes indhold.

    Vil da også mene, at dine finurlige atypiske newclass billeder fanger en del læsere, frem for overskriften. ☺️ Men måske der er gået for meget branding i samme erhverv for tiden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • helle

    sneak peek eller på dansk snig kik det laver mange blogger så kan man se lidt af noget de vil vise men man se først det hele næste gang … så får jeg ikke happy face på …

    men der er så mange om budet alle blogger vil skælde sig ud og mange laver af det så det er nok der katte ligger begravet …men jeg er blevet så gammel at jeg ikke gider at lade mig irritere over hvad andre skriver i overskrifter … men jeg ville blive meget sur hvis jeg lånte en bog der hed DØDEN og den handlet om lave sovs …

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG TOG FEJL