LIDT NEMMERE - BARE ENGANG I MELLEM

JEG TOG FEJL

Skærmbillede 2016-01-13 kl. 20.33.04

SAY WHAT?
Er jeg blevet snydt ved næsen, og narret med skrøner, løgnehistorier og ammestuesnak?

Jeg havde den klare to på at det andet barn var det lette.
Undskyld, men det havde jeg virkelig hørt.

Og her spillede jeg smart på Instagram i går morges, med et billede af Augustas Elsa dukke i et plastikhelvede af en pink autostol (som forresten selvfølgelig skal korrekt monteres i automobilen!), med teksten:

Nr. 2 er altid lettereer det ikke det man siger?

Nr. 2 er så åbenbart ikke lettere.
Nr. 2 er kolik.
Skrig og skrål.
Det er IKKE det lette barn.

For nogle i hvert fald.

Det er i hvert fald det folk på Instagram responderer med 🙂

NATURLIGVIS er børn forskellige, og om børn får kolik er jo tilfældighedernes spil (djævlens korteste strå), men måske det bare har været sammenligningen mellem oplevelsen af at være mor for første gang, og alle de skrubler dét kan indebærer, fejl og erfaringer man må gøre sig på kort tid, med oplevelsen af at blive mor for anden gang, hvor man i det mindste ved hvordan man samler en sutteflaske, har prøvet det der med d-dråber og nogenlunde (mere) ved hvornår det er tid til at ringe til vagtlægen – og hvornår det ikke er.

Men hvilket barn man får (nu skal jeg passe på med at kalde det “type”), og hvor hårde de perioder er, som alle gennemgår, kan jo ikke påvirkes af hvilket nummer de er i yngelrækken – men MIN tro var – og måske er – at man tog moropgaven meget lettere, når man var andengangsfødende..
Og så bare at det var en frase man bare fyrede af: nr. 2 er lettere.

Men hvad ved jeg. Jeg har kun produceret ét barn – på bedste Kina-vis.

…men det er nok bare fordi samfundet vil have os til at knalde noget mere, og producere flere borger til arbejdsmarkedet!

Jeg beklager min posteringen. Heldigvis var der ingen der tog det tungt – jeg blev bare godt gammeldages korrigeret for at generalisere uden noget grundlag 😉

   

13 kommentarer

  • Malene

    What! Godt jeg ikke har instagram! Men termin med nr. 2 om 3 mdr. og en 1 1/2 årig herhjemme i forvejen vælger jeg altså at blive i troen på, at nr. 2 er MEGET nemmere! Det er faktisk lidt mit mantra fra tiden – please dont take thst away from me!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Du skal bare blive i troen: Vi har samme afstand mellem vores to (lidt mindre endda), og nr. 2 var så sød og nem, at vi sommetider glemte, at han var der. Det er toppen at have to! Det allersjoveste i hele verden, og nu, hvor de er 3 og næsten 5, er det bare endnu bedre! Verdens bedste legekammerater, skidemeget uvenner, savner hinanden, griner og har så meget internt kørende, at vi ikke fatter en sk!d. Det har ALDRIG været dobbelt så hårdt, og det er altså en fest at have to! Glæd dig – det ville jeg gøre!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Som du selv skriver, tænker jeg også at grunden til man siget det med nr 2 er nemmere , er fordi man har prøvet det før. Sådan var det her, jeg tog ikke det hele så tungt og når den lille skreg smed jeg ikke alt hvad jeg havde i hænderne, før jeg lige havde lyttet til hvad det handlede om. 3 gang er meget nemmere der køre man nærmest på autopilot

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Om nr. 2 er nemmere? Nej! Kolik, sværere ved søvn, væske på ørerne, grødfornægter etc. Men jeg er glad for at han er nr. 2, for min krop ved at alt blot er en fase. Med nummer et var det noget alle sagde, men det føltes altså som en evighed. Så det er nok nærmere mor, der er nemmere anden gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nønne

    Jeg er barn nr to , og mine forældre har altid sagt, at hvis de havde fået mig først , så havde de ikke fået flere børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg lader som om jeg ikke har læst det her indlæg og bliver i troen om nr. 2 som jeg venter ude om 2 mdr er lettere end nr. 1 :-/ Nr. 1 havde kolik, nakkeproblemer, maveproblemer, øreproblemer, ville og vil ikke spise, ville og vil ikke sove og jeg kunne blive ved. Nr. 2 skal altså bare blive lettere. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Det er lettere med nummer to, ikke fordi barnets behov er anderledes eller kræver mindre af forældrene.. Det er nemmere fordi forækdreskabet, samarbejdet og familie-værdier er nogenlunde etablerede og fordi jeg nu 2. Gang godt ved at både barnet og jeg nok skal klare det hele og sikkert kommer til at sove en skønne dag.. Men men det er en skrøne at mor-hjertet ikke bekymrer sig om nummer to, det er blot lettere at udholde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    Jeg har tre børn fordelt på 9 år. Mit input til debatten er hver alder har sit dejlige og sit svære, for nogle er det mere op ad bakke end for andre. Men den nemme ved nr 2 og 3, er at man ved de nok skal overleve og at alt er en fase.
    Nogle år er specielt svære, for os i hvertfald, her et udpluk af problemerne. (alt skrevet med et humoristisk glimt)
    Vi døjer med maveproblemer, lort som sidder fast, eller splatter ud, søvnproblemer med tørstende unger om natten, monstre, vågne babyer, be pænt om problemer, tøj problemer-især om vinteren, hvorfor kan man ikke være en nøgen lyserød glimmer prinsesse i sne? Mad problemer når vi ikke spiser is, jeg VIL selv problemer, selv om min koordinations evne ikke endnu er udvilket, jeg KAN selv problemer især når vi skal have travlt, jeg råber sindsygt højt problemer især af mine søskende som kun er i verden til min gene, jeg taler allerede som en teenager problemer. Og problemerne hvor man indkaldes i børnehaven til en snak om sprog (NEJ, du må ikke lytte til de stores sprog lille skat, og gengive alt fra pik, patter og fuck overfor de 2 årige på legepladsen)
    Børn er dejlige, især når de sover :o))))

    Tak i øvrigt for dit sjove indkæg om wc besøg! Jeg har pt gang alle tre faser på en gang. Never alone…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha det indlæg havde jeg slet ikke set… Men nej nr 2 er så gu’ ikke nemmere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cirkekine

    Min datter var kolikbarn så da jeg ventede lillebror der nu er 14 mdr sagde jeg hele tiden at det kunne kun blive lettere end det havde været med storesøster, at det her barn ville blive det lette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Det er sindssygt hårdt at få nummer to! Der opstår en voldsom utilstrækkelighed, når man pludselig ikke kan være der 100% for nogen af dem. Evig dårlig samvittighed – indtil nummer to bliver større, og man oplever hvilken gave, det også er, og ser det fantastiske bånd ens børn har

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • nr 2 nr 3 nr 4 nr 5 er nemmere for man er blevet ældre og kloge og slapper mere af, men alt er relativt og intet er sikker heller ikke et amen i kirken

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Jeg er sgu ganske sikker på, at nr 2 er lettere, hvis den er lavet af plastik

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LIDT NEMMERE - BARE ENGANG I MELLEM