Fra dulledagene

Hokus pokus (wow) jeg kom sgu i fokus

2016-01-30 21.04.12


Ja, blogger-festen har I jo nok hørt om – må jeg antage! Hvis man følger bare een af Bloggers Delights bloggere, der altså rummer 250 stk., så er der ret stor sandsynlighed for at I har set fotos af Danmarks mest veldokumenterede firmafest.

Det var skam også et brag, og knaldhamrende hyggeligt, og hvis vi skal starte fra begyndelsen, fordi det ikke giver mening at starte ved min 10 hestes brandert, i 7-11, klokken tre om natten, så begyndte det hele med at Maya, der er fitness (sundheds? Wellness? Trænings)- blogger og Sanne, der er nyere mommyblogger, med at tage turen fra 8 kg, aka. Smilets By, Aarhus, med en af mine godeste veninder som chauffør, for hun skulle nemlig også til CPH (giiiiirls. Christopher-reference #1).

Vi arriverede i indre by, lige tids nok til at få lagt makeup af de sødeste damer i MAC, i Købmagergade. Hvis jeg nu var millionær, så ville jeg importere den sødeste dame, som jeg aldrig fik fat i hvad hed, men som starter på Kgs. Nytorv om lidt, til at bo og arbejde hos mig. Udover at hun var sindssygt dygtig, så var hun bare pisse sød, og underholdt os så meget, i de timer vi var der (og accepterede at vi frådede Joe and the Juice midt i butikken). Hvis I skal bruge en sej makeup-dame, så er den smukke blonde, med brillerne i Købmagergade sagen, men også (måske særligt) den smækre kvinde med lilla hår, på Kgs. Nytorv. Kæmpe anbefaling herfra, og FYI har vi selv punget ud for det hele. Ingen trækken i blogger-tråde her!
Og apropos dét, så havde vi (selv) skaffet hotelværelse på det dejlige Crown Plaza, hvor jeg tidligere har overnattet med kæresten og Augusta. Det var faktisk dér, at Augusta grinede, sådan helt ægte, aller aller første gang 🙂

Jeg er ikke engang kommet mig helt, over mine tømmermænd, og turen hjem, på en gyngende færge, om søndagen, gjorde ikke sagen bedre. Det hele startede vel med vin til forretten, så det er dér historien fortsætter.
Der er overraskende få billeder af mig fra herlighederne. De smækreste modebloggere var mere linselus, end jeg, men vi tog da også nogle billeder selv, selvom den rookie-nybegynder jeg er, ikke fik opladet kameraet helt, inden festlighederne begyndte. Jeg sad ved bord med Allan, der har instagramprofilen, @FarTilFirePiger og måske jeg godt kan afsløre at der kommer en blog? Han er lige så morsomt i virkeligheden, som online. Jeg sad bl. a. også til bords med en af firmaets ejere og grundlæggere, Henrik og Anne (DeppeAndTheLostSock.com) og Barbara, fra kontoret, der tit hiver nogle fede kampagner hjem til mig, der under sine lykkelige omstændigheder gjorde at jeg fik lykkelige omstændigheder i form af at jeg jo fik hendes vin 🙂 – god aftale på daværende tidspunkt, Barb!

Skærmbillede 2016-02-01 kl. 10.57.58

Og så var der jo prisoverrækkelsen. De der kigger med på Instagram har set jeg vandt noget!
– JA, JEG VANDT NOGET!
Faktisk var jeg nomineret, uden jeg vidste det, (af mine blogger kollegaer) i TRE PRISER.

Jeg var nomineret til:

– Årets gazelle
(Den vandt Marie Jedig. Lækker, dygtig og likerble modeblogger-type)

Gazellen er helt sikkert sej, men jeg har altid været mere til gnuer – de virker mere standhaftige og bad ass overfor evt. løveangreb f. eks.

– Årets sponsorede indlæg
(Den vandt Sidsel og Lasse, der (surprice) er et par, og mine medaarhusianske brandhyggelige kollegaer)

Jeg var nomineret pga. indlæg, der faktisk er delt i DETTE, DETTE og DENNE video fra Paris.

OG!
– Årets sjoveste blogger – sådan generelt sgu
(DEN VANDT JEG! Jeg behøver ikke linke til mig selv, vel?)
Det er fuldstændig crazy, for en ting er jo prisen, der et gavekort, æren, banneret, klapsalven og alt det andet – men det hele betyder jo at nogen har stemt på mig. Igen, som flere af jer jo gjorde, til Årets Blog 2015, som var læserbestemt, men som LorteMor helt velfortjent tog. Fik. Vandt. Trine, der også var med, vandt forresten prisen i denne weekend, for årets indlæg – hendes føljeton “I knæ” – anbefalelsesværdig læsning!

Jeg holdt – åbenbart – en tale, men jeg kan ikke huske meget af den. Ikke fordi jeg var fuld (endnu), jeg var bare i chok. Men jeg fortalte vidst om at jeg jo kun i mit liv har vundet noget to gange – før. Min farmor har engang indsat en kryds og tværs med mit navn på, og der vandt vi vidst noget chokolade. Men hun gjorde det også med sinde hundes navne, så jeg ved ikke om det tæller. Det andet jeg har vundet er Månedens Cultpige….dét tæller ikke helt. Men det gjorde den i lørdags altså 🙂 !

Skærmbillede 2016-02-01 kl. 10.57.16FOTOCREDIT: bymartina.comSkærmbillede 2016-02-01 kl. 10.57.39

(Indeholder reklame | affiliate)
Min kjole er fra ASOS, fundet til næsten INGEN penge (117 kr.) HER. For mig var den perfekt, da den jo fremhævede (eks)ammelapperne, skjulte hofter og mave og overarme, men med slids, så jeg kunne lave “en Angelina”. Skoene var de lækreste binde-højhæle, som var overraskende gode at gå i. Lignende HER (men i få størrelser) – flere HER. Kameraet, som jeg har skrevet om HER er fra Olympus.
….sikke mange links her der og allevegne


Vi spiste lækker mad og tog efterfølgende på ZEN. Herfra gik der lidt abefest i den, folk var ret beduggede og festlige, og de kastede alkohol i ganerne.
Når jeg skriver “folk” og “de”, mener jeg selvfølgelig også teenage-Johanne, der sgu tog en smøg, drak ren vodka og tog en svingom eller tre.
Jeg er nok ikke sådan lige Zen-typen, for det at skifte musik hvert 30. sekund, og lave fyrværkeri, hver gang gæsterne købte en champagne (der by the fucking way kunne koste mellem 90-120.000 (TUSINDE) kroner)… men for een aften var det sgu sjovt på grund af det fremragende selskab!

Det hele sluttede i 7/11 over fire chickensticks og en knap 300 kroner dyr taxatur til hotellet og hvor bette Sanne faldt i søvn påklædt. Vi vågende alle til morgenbuffettid, hvor Maya, der var den eneste, der kunne få noget ned, kastede sig over pandekagerne, og jeg kastede mig ned i kummen, på hoteltoilettet.
Overraskende nok gik turen hjem udmærket, efter en hotter på færgen, og en 1/2 liters Cola. Vi var dog lige ved at miste vores lift, da metroen åbenbart ikke kører til hovedbanegården, og hvis man ender på Forum station, så skal man altså tage tilbage igen. Vidste I det? Mærkeligt…..
Fucking manglende skide stedsans!

Augusta og kæresten tog til Vestjylland fredag morgen, hvilket betyder at jeg altså ikke har set min bette tumling længe. Vi har facetimet lidt, men det er jo bare ikke det samme, så jeg glæder mig så meget til at hente hende tidligt i vuggestuen (når luren tillader det), og så bare kramme og kysse til den helt store guldmedalje! Det er vildt hvor meget man kan savne sit barn, men det er sgu også mange dage at undvære.

Jeg håber I har haft en god weekend, og I ikke synes dette indlæg er et total overflødighedshorn 🙂
Tak for I læser med <3

2016-01-30 17.49.062016-01-30 17.48.582016-01-30 18.02.312016-01-30 18.08.062016-01-30 18.15.412016-01-30 19.49.122016-01-30 22.08.22

   

11 kommentarer

  • TILLYKKE! Jeg er forholdsvis ny læser, men kan allerede se hvorfor du fik den pris. Og hvad endnu bedre er – det sjove er blandet med alvor. Fuldt fortjent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      TAK for din søde kommentar, forholdsvis nye Cille! TAK :-*
      KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tillykke med prisen. Den er velfortjent.

    Jeg læser ofte med når jeg putter (næsten udelukkende), men jeg er ofte nødt til at være strategisk med hvornår jeg læser dine indlæg. Sådan er højt grin når man har er næsten sovende barn kan være ret uhensigtsmæssigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arh hvor er du sød Stine – haha, jeg kender selv det med at læse blogs, instagramme mv (i skjul), når man putter 🙂
      KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe tillykke med prisen!
    Den er velfortjent!
    Tusind tak for en skøn virkelighedsnær og skide sjov blog!
    Fede festbilleder! Det ser virkelig sjovt ud! Kh DoodleMor / Lone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Stort tillykke med prisen – den er velfortjent! Jeg nyder at følge med hos dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara

    En dag (om lang tid) skal vi være fulde sammen 🙂 det er sgu kedeligt at være vin-pusher sådan en aften!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Alexandra

    Smuk og velfortjent!!

    http://monreve.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja V

    Tillykke med det! Det er sgu også fortjent!
    Jeg håber, at du har fået krammet Augusta en hulens masse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra dulledagene