10 TYDELIGE TEGN PÅ AT DU ER SØRENS KLAR TIL AT BLIVE MOR

Mit (planlagte) kejsersnit, hud-mod-hud og min ærgrelse

Jeg har tidligere skrevet om mine- og andres – tanker omkring mit kejsersnit – og meget malende beskrevet selve indgrebet og oplevelsen i et andet indlæg, og nu, her efter at have set dokumentaren, som mange vel så, i går, på DR fik jeg en sådan lyst til at lige knytte nogle kommentarer.

Dokumentaren var forresten, for de, der måske ikke så det, live, hvilket var ret vildt. Jeg har netop set den på nettet, da jeg ikke har haft internet eller tv en hel del dage – det er først kommet i eftermiddags (hurra!).

Det var forresten planen at jeg skulle have været med inde i studiet til netop dét program, og være blevet interviewet omkring mit valg af planlagt kejsersnit, og mine tanker, og det ville jo have været uhyre spændende, men som jeg tidligere har nævnt på bloggen, så er jeg ikke (endnu) god til at stå frem i sådan noget. Selv bare en præsentation i min klasse kan få min stemme til at ryste, men jeg øver mig mere og mere, og måske er jeg klar til TV, eller radio en dag. Jeg får i hvert fald en del tilbud om den slags, og på et tidspunkt må jeg jo sige ja, fordi jeg simpelthen synes det er så fristende.
Det her med kejsersnit ville jo have været super interessant – og relevant – at deltage i, men det blev ikke til noget alligevel, og så måtte jeg nøjes med at se på de spændende kloge mennesker, på skærmen.

Dengang vi fik Augusta, i maj 2013, var det her koncept hud-mod-hud faktisk indført på Randers Sygehus. Her outsourcer Aarhus deres kejsersnit til, hvis de ikke er medicinsk begrundet.
Jeg valgte dog dengang at sige nej. Hvis det var i dag, ville jeg helt sikkert sige ja.

Tanken omkring kejsersnit var skræmmende. Det må jeg indrømme. Men en fødsel – vaginalt – var uden tvivl meget mere skræmmende, men alt det nye i en egentlig operation kunne jeg ikke forene med at jeg straks skulle ligge med et lille barn, og måske endda risikere at kunne skule ned i et åbent sår – på mig selv. Men barnet skulle jo ud på en måde.
Jeg havde dengang et behov for at hun skulle tages ud og tjekkes igennem, inden jeg fik hende, og det handlede for mig om at tanken om hvis der skulle være noget galt, og hun skulle tages ud af min favn ville være skrækkeligt. Jeg var skide usikker.
Dét ønske respekterede personalet på hospitalet heldigvis, så vi havde såkaldt høj klæde.

Det viste sig så at jeg ville få en masse rystelser, som jeg skriver om i indlægget om mit kejsersnit, så jeg knap kunne ligge stille, så det at holde hende ville alligevel være en umulig opgave, så den fik kæresten, der lavede hud til hud få minutter efter hun kom til, og kom tilbage fra det tilstødende lokale, hvor hun skreg for første gang.
…men jeg ville nok gerne have prøvet, set i bagklogsskabets lys.

Vi lavede heldigvis længe hud mod hud i ugerne efter og det gav rigtig meget mening for os at have den kropskontakt – selv i strækviklerne, og særligt under amningerne.

Jeg faldt netop over dette billede i min Onedrive. Det kan godt være det ikke er just kønt, med ammeindlæg og dårlig opløsning, men det siger simpelthen så meget. Augusta er nok tre dage gammel, og vi er kommet hjem, efter nogle dage på hospitalet. Hun har gulsot – tydeligvis. Ligner en lille latina-baby, men jeg er lykkelig, glad og tryg.

Hvordan kom jeres børn til verden?
og har I set live-kejsersnittet?
Jeg er engang besvimet til et kejsersnit – men det var ved en gravhund, hos en dyrelæge.. der er åbenbart forskel på kejsersnit for denne gang fik det hel fint 🙂 Sikke et fantastisk indblik!

2013-05-11 20.02.03

   

38 kommentarer

  • Anne

    Jeg har født begge mine børn vaginalt og uden nogen form for smertelindring. Det var dog ikke planlagt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De nævnte aldrig for mig, at det ville være muligt at få ham op på brystet med det samme. Og det er jeg glad for! Jeg havde nemlig også rystelser ligesom dig (troede dog det var pga feberen) og var delvist bedøvet helt op til halsen. Jeg er i forvejen rigtig ked af, at jeg ikke fik ham op til mig med det samme, den følelse havde uden tvivl været værre hvis det overhovedet havde været nævnt som en mulighed:(
    Jeg synes det er så fint et billede – grynet eller ej, og med eller uden ammeindlæg:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      1000 tak for dine søde ord, og for at dele.
      Jeg tror ikke det er alle steder der har indført “lavt klæde”, eller hud mod hud (altså straks). I dokumentaren fortæller de i hvert fald at det er på prøvebasis på div. hospitaler 🙂
      De der rystelser var skrækkelige. Vi må håbe at det sker for få 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg havde den SKØNNESTE fødsel! Mit vand gik om morgenen 38+4 (Mortens aften) nada veer! Så jeg fik ligefrem and og guf ved mine forældre om aftenen. Ved 1 tiden fik jeg veer og 03.18 fødte jeg min lille lækre pige. Under de sidste presseveer ku jeg se og MÆRKE hendes hoved – mega surrealistisk! Da hun blev smidt op på mit bryst var jeg solgt! Helt ukompliceret forløb og uden smertestillende (der var ikke tid, jeg tiggede om blokade da vi kom ind, men var fuldt åben

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er af den overbevisning at det er den individuelle kvinde der afgøre hvad den gode/rigtige fødsel er. Min første fødsel var ikke specielt god. Den var hurtig, men præget af angst og en jordemoder der ikke forstod at guide mig gennem smerten. Min anden fødsel var fantastisk. Jeg tog sagen i egen hånd og tog smertefri fødsel kurset, fødslen skulle ihvertfald ikke ødelægges af inkompetente jordemødre! Den forløb langt fra planlagt (blev sat igang og fik ve drop – ikke planen!) og smertefri var den ikke. Men jeg følte mig SÅ sej, og hånden på hjertet gjorde det kun nuller naller i 15 min helt til sidst – og det føltes som et øjeblik!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg hr en dreng på to. Han kom ret hurtig ud. Det hele tog 5 timer alt i alt. Har altid været angst for at føde. Men alt gik perfekt. Han var på vej ud før jeg nåede sygehuset. Det gik hurtigt og let. Jeg har kun fået de der skræk historier om fødsler. Så forventede det væreste. Men nu kunne jeg faktisk overveje at føde hjemme en anden gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg fødte vaginalt, og af fuldstændig samme grund som du kun kunne vælge ks, kunne jeg absolut ikke – sådan er vi jo så forskellige 🙂

    MEN MEN MEN, hvordan kan du ligne dig selv fuldstændigt efter 3 år med barn? Jeg synes allerede jeg ser 10 år ældre ud efter 14 mdr 😉 Smukt billede <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har født min søn vaginalt uden smertelindring. Og er meget stolt af mig selv over at jeg gjorde det, da jeg altid har været dødsensangst for at føde. Nu er jeg bare lykkelig over at jeg gennemførte det og glæder mig til næste gang

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hejsa.. Jeg har fået KS ved begge mine fødsler, og så med på tv i går, med stor interesse og også en stolthed over at ‘min’ fødslelsform også fik lidt anerkendelse (sådan følelses det for mig)! Min ældste på knap 8 år kom 4 uger for tidligt og dengang var det ikke natural cesarean ikke ‘opfundet’ 🙂 og hun skulle op på neonatal og ha mad med det samme! Havde på trods af den uventede fødsel, et fantastisk kejsersnit!! Augusta på knap 3 år kom v pks, og hun kom op med bobleplast om sig(sådan holder de dem varme på Kolding sygehus) men jeg bliver altid SÅ skidt af bedøvelsen så jeg kastede meget op så hun kom over til sin far<3 Jeg føler (heldigvis) at mine piger kom til verden på den bedste måde for dem, så har ingen fortrydelse eller lign:-) De lå i øvrigt begge i UK så det var begrundelsen for KS:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sikken et skønt billede! Min datter er født naturligt om jeg så må sige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har født begge mine børn vaginalt. Min første lå forkert og jeg fik af vide at det højest sandsynligt ville ende ud i kejsersnit. Da jeg skulle til sidste tjek havde han vendt sig. Jeg husker jeg var grædefærdig, for jeg var jo næsten blevet “lovet” et kejsersnit 🙂 (lidt til grin, I know). Han kom dagen før termin og jeg var mega bange. Heldigvis en forholdsvis hurtig fødsel som også endte uden bedøvelse (ikke at det var mit ønske eller noget). Det hele gik så fint, men hold nu op en rutschebanetur jeg tog følelsesmæssigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg har fået mine to børn ved to akutte kejsersnit. Jeg har tidligere været lige ved at kommentere på dit valg af kejsersnit, men har holdt mig i skindet i respekt for det frie valg. 1 ting er, at det – så vidt jeg husker, hæng mig ikke op på det – koster samfundet ca. 30.000,- at udføre et kejsersnit – medicinsk eller ej. Vi ved jo, at sygehusvæsenet er træng, og der skal spares, hvor man kan. Frit-valgs-kejsersnittet burde ryge på den konto, hvis du spørger mig. 2. min veninden lå stort set ned under hele sin anden graviditet med en diskusprolaps. Hun måtte tigge og bede i 8 måneder før hun i sidste ende, 14 dage før hendes termin, fik ”lov” til at få et kejsersnit, hvilket reelt var hendes eneste mulighed for at gennemføre fødslen, eftersom hun hverken kunne ligge på ryggen eller stå på alle fire (eller stå i andre mere eller mere moderne fødselspositurer) 3. Jeg ville selv give min højre lillefinger (nuvel, jeg er højrehånden og kan ikke helt undvære hele armen) for at få lov at gennemleve en almindelig fødsel – det som vi selv er skabt og født til at kunne. Os kvinderne! Jeg ville så gerne opleve den maratonsoplevelse det er for kroppen at gennemgå en fødsel. Op til anden fødsel (der dog endte i akut kejsersnit en måned før tid) var jeg hunderæd – for fødslen… Jeg havde jo ved første graviditet opbygget mine forventninger til fødslen over 9 måneder. De blev aldrig forløst (da det også den gang endte mega akut med drastisk fald i hjerterytmen) … og nu byggede de sig så endnu større igennem anden graviditet. Jeg var til flere samtaler på sygehuset, hvor jeg snakkede med en jordmoder omkring mine følelser. Og det var svært at sætte ord på. Jeg har jo bare fra helt lille pige forbundet det med at blive mor med at skulle føde (red. Vaginalt). Så det var det mest naturlige for mig. Jeg fik et sug i maven (af misundelse) da min anden veninden fortalte, at hun var gravid. Nu skulle hun jo igennem den fødsel, som jeg ikke havde oplevet. Og jeg, som var blevet mor først, og burde være den erfarende, kunne ikke en gang fortælle hende hvad en ve var og hvordan den føltes. Jeg kunne ikke give erfaringer med på vejen… Heller ikke da min egen lillesøster skulle være mor, efter at jeg selv var blevet det to gange, kunne jeg give råd eller forklare, hvad der er i vente. Jeg ved ingenting om at føde – og jeg har to børn. Selv har jeg svært ved at sige, at jeg har ’født’ to børn, for det har jeg ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      HOV, det skulle have været til Tina, indlægget nedenunder!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Det går ikke så godt med kommentarerne i dag. Jeg har lavet en kommentar til sig Tina, men postet den under Maiken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maiken

    Jeg fødte min søn vaginalt og med et par bistik (værre end at føde, skal dælme ikke have det næste gang!) og lattergas, som ingen effekt havde, som smertelindring. Jeg er glad for og stolt over, at det gik sådan. Og ikke mindst er jeg lykkelig for, at jeg selv kunne tage imod ham og trække ham op på mit bryst, da han endelig kom ud. Det var topmålet af lykke og råstyrke for mig. Gudskelov var det heller ikke nødvendigt at undersøge ham, før vi skulle videre fra fødestuen, så vi lå hud mod hud i en del timer.

    Jeg sad klistret til skærmen i går. Jeg elsker fødsler, uanset hvordan de foregår. Det var bare sindssygt smukt at se dem få deres lille dreng op til sig. Jeg lå og tudede, da det skete

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      Kære Maiken,
      Fik sådan lyst til lige at skrive en hurtig kommentar til dig.
      Jeg fødte mit første barn ved kejsersnit efter en lang og kompliceret igangsættelse, der mislykkedes. (De troede jeg havde svangerskabsforgiftning og ville derfor have min fødsel i gang.) Og man føder altså ved kejsersnit, gør man! 🙂
      Jeg kan rigtig godt forstå du gerne ville have prøvet en vaginal fødsel, som er en kæmpe oplevelse. Min anden datter blev nemlig født vaginalt og det er jeg glad for at have prøvet. Begge mine fødsler var dog komplicerede og med styrtblødninger og blodtransfusioner. Pointen med min historie er: Hvor er jeg glad for at have født i Danmark! Hvis jeg skulle have født for 100 år siden eller i et uland, så havde jeg ikke overlevet, måske heller ikke min ældste datter. Det ville nok være det samme for dig – mon ikke du kan fæstne dig ved det og være taknemmelig for at dine børn (så vidt jeg kan forstå) er raske og friske? Som sagt, jeg forstår dig så godt, jeg var også helt knust efter mit kejsersnit og følte mig ikke som en rigtig mor. Men med tiden lærer man at fødslen er den mindste ting, sammenlignet med hvad der venter én af udfordringer i et liv med børn 🙂 Og så kan du jo også kalde dig kejserinde…
      Gode tanker fra Lea.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lea

      HOV, det skulle have været til Tina, indlægget nedenunder!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Hej Lea og tak for dine søde ord. Når jeg kigger ned over kommentarerne, så kan jeg se at min er vældig lang, og paradoksalt nok, fik jeg jo slet ikke alle mine tanker skrevet ned.
      Jeg er også taknemmelig. Og det er fuldstændig korrekt som du siger, at vi skal være taknemmelig for det de kan på sygehusene. Vores søn havde formentlig ikke overlevet første fødsel, og jeg selv ikke den anden, hvis det ikke var foretaget disse akutte kejsersnit.
      Egentlig havde jeg det helt fint med mit første kejsersnit indtil mine nære veninden begyndte at blive gravide – og særligt, da jeg blev gravid anden gang.
      Jeg har stadig et meget forkvaklet forhold til at sige “at jeg har født” og jeg vil stadig gerne give min højre lillefinger for at prøve en vaginal fødsel – Men så igen, så har jeg virkelig også mange tanker omkring netop dét, for hvad nu, hvis det så ikke er, hvad man forestiller sig, eller man har en rigtig dårlig oplevelse…. Tankerne er utallige, og jeg kunne skrive meget om dette emne.
      Igen skal du have tak for dine søde ord. Mvh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min store pige er født vaginalt. Min yngste er født ved akut kejsersnit 6,5 uge før termin. Min moderkage har siddet fast begge gange og resulterede i massive blodtab (3 liter første gang og 1,5 liter anden gang). Skulle jeg – mod alle odds – blive gravid igen vil jeg bede om et planlagt kejsersnit pga min blødningshistorie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hej Johanne,

    Sikke et spændende indlæg, jeg lære nyt om dig hele tiden 🙂

    Jeg fik min førstefødte ved AKS, og min anden ved PKS.
    Meget to forskellige oplevelser, men absolut mine bedste nogensinde :o)
    Jeg har altid troet jeg skulle føde normalt, altså vaginalt – for det er jo det kvinder bør/kan/skal. Men jeg kunne ikke føde mine egne børn, jeg fik aldrig veerne til det – og det i sig selv har været et kæmpe nederlag, for er jeg så mindre kvinde? En dårligere mor?
    Nææeh, jeg ser sådan på det – ligemeget om dit barn kommer via den ene eller anden mulighed gør det ingen forskel i hvor højt du vil elske det barn 🙂
    Og er det ikke det der tæller – kærligheden til liv du har sat i verdenen? …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det et meget, meget fint stemningsbillede! Bliver helt rørt. Og fedt, at du er så åben omkring dit ‘tabu-kejsersnit’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg fik kejsersnit i oktober 15. Havde i 2011 født vaginalt og en problemfri fødsel u. Smertelindring og det var derfor også forhåbningen ved nr. 2. Det blev dog til kejsersnit grundet det at hun havde numsen nedad. Jeg havde svært ved at forlige mig til tanken, men mine skræmmende forestillinger blev gjort til skamme eller i hvert fald var det jeg havde frygtet ikke det jeg i dag ville frygte.

    Randers blev jeg også sendt til trods tilknytning til Skejby. Vi følte dog os hele tiden i kompetente hænder. Hverken de tre forgæves fordøg på at lægge drop i hpndden samt rygmarvsbedøvelsen var smertefuld, sidstnævnte kunne ligeså godt have været en akupunkturnål. Jeg kunne vippe med storetæerne hele vejen igennem, men ellers var jeg godt dopet i en 10 timer efter. Selve snit og forløsning af baby kan jeg ikke fornemme- det gik sindsygt stærkt. Hun kom ud og skreg med det samme og scorede toppoint på apgar, så var ikke betænkelig ved at få hende op på bryst. Hun gik straks igang med at søge efter mad og sutte på min næse og det gjorde det ret umulig at ligge særlig længe med hende sådan, så kæresten tog over. Det var for mig ret smertefuldt at blive syet sammen og jeg kan også se i min journal at de havde svært ved at stoppe blødningen. Det trak sindsygt i Line skuldre ( vidst en meget normal følelse) så fik lidt morfin at dæmpe med. Lukningen tog ca. En time.

    Jeg kom på stue og fik kun behov for den første portion Smertelindring, men kæmpede til gengæld med movicolen ( smager af h til) for at jeg kunne få gang i nr. 2. 10 timer efter snittet kunne jeg i besværet overvejet tilstand kæmpe mig på toilettet, men døren havde jeg ikke kløfter til at skubbe op. Jeg var træt i maven i et par dage, men ikke smertepåvirket. Der kom tre dag efter en lille efterreaktion, hvor jeg var helt fladmast, kunne ikke gå eller stå. Det hjalp først efter jeg havde lagt på maven- det læste jeg på nettet, at det kunne være godt. Troede ikke jeg måtte, men det var tværtimod alt for lækkert.

    Jeg synes programmet i går var meget lig sådan jeg oplevede det, men jeg synes det så voldsomt ud og jeg er glad for at jeg ikke så det før mit snit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg så ikke live-kejsersnittet i går, måske jeg kan finde det et sted på nettet.
    Min første graviditet endte i et akut kejsersnit. Vandet gik kl ca 6.30 og lidt over 21 blev jeg kørt til kejsersnit. Der havde jeg kæmpet hele dagen, men min datter var stjernekigger og sad skævt i mit bækken, så hun kunne ikke komme ud den vej.

    4 år senere lå jeg der igen. Der fødte jeg vaginalt, men kun fordi den lille fik det så dårligt at de ikke kunne nå at få mig til kejsersnit. Han var også stjernekigger og sad skævt. De måtte flå ham ud med kop og uden bedøvelse til moderen. Koppen røg af flere gange. Jeg har aldrig oplevet noget så smertefuldt og ville virkelig have ønsket at vi havde nået det kejsersnit også anden gang!!!!

    Begge er forøvrigt også født for tidligt så det har ærligt talt været nogle rimelig rådne oplevelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Maria

    Jeg har født to børn vaginalt. Begge gange er jeg gået 14 dage over tid og skulle sættes igang. Jeg valgte at føde mit 2. barn hjemme, så jeg så med stor interesse programmet i forgårs, der netop handlede om hjemmefødsler. Som for mange af jer der har fået KS, har mit valg af hjemmefødsel også været forbundet med fordomme fra andre – jeg har tit siddet med følelsen af at folk synes jeg var både egoistisk og meget uansvarlig på mit ufødte barns vegne – men for mig handlede det udelukkende om tryghed – og for mig er tryghed mit hjem. Ligesom Johanne (formoder jeg) har truffet sit valg baseret på tryghed… så for mig var det rart at hjemmefødsler i programmet også fik noget anerkendelse – og i øvrigt blev fremstillet som et ligeså naturligt valg som at føde på sygehus… Nu kom jeg lidt ind på et andet emne – men bottom line – enhver kvinde har ret til at træffe sit eget valg omkring fødslen af sit eget barn, og fortjener respekt omkring det valg…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fødte min søn vaginalt, uden smertelindring og op på maven med det samme. Det var fantastisk! Men det var det kun fordi jeg var fuldstændig tryg ved fødslen. Det er ikke en selvfølge og ikke noget man kan “presse ned over hovedet” på en kvinde.

    Jeg har også overværet et planlagt kejsersnit – en fuldstændig vild og fantastisk oplevelse at se et lille barn komme til verden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg fik et planlagt kejsersnit pga min datter lå med numsen ned. Riget praktiserer også hud mod hud, og det var en virkelig fin oplevelse. Hele kejsersnittet forløb så professionelt og i god stemning med dygtigt personale. Det gik lidt ned ad bakke på barselsgangen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg fik akut kejsersnit i oktober 14 efter igangsættelse 12 dage over tid. Efter 10 timer åbnede jeg mig kun 2 cm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg fik akut kejsersnit i oktober 14 efter igangsættelse 12 dage over tid. Efter 10 timer åbnede jeg mig kun 2 cm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg fik akut kejsersnit i oktober 14 efter igangsættelse 12 dage over tid. Efter 10 timer åbnede jeg mig kun 2 cm

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Min søn er født vaginalt, men moderkagen kom ikke med, så her var det også far, der lavede det meste hud mod hud de første timer, jeg jeg skulle på operationsstuen og ha den fjernet. Egentlig lidt antiklimatisk at få langt sin spinalbedøvelse 20 min. EFTER fødsel. Jeg har termin igen om 2 måneder og håber SÅ meget, at jeg igen kan føde vaginalt. Første gang var det ikke så vigtigt for mig, men nu melder alt det lavpraktiske sig. Fx. at jeg ved kejsersnit ikke må løfte den store (på 1 1/2) i 6 uger… Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal lokke ham med hjem fra vugger (eller i Netto…), hvis ikke jeg må løfte ham op i klapvognen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min første fødsel endte i akut kejsersnit, og oveni det fik de ikke bedøvet mig ordenligt. Så da de begyndte at skære oplevede jeg den værste og klammeste smerte jeg nogensinde har oplevet. Det endte med at de måtte lægge mig i fuld narkose, og jeg så derfor ikke min søn lomme til verden, jeg så ham først da han var 4 timer gammel. For mig var den en lorte fødsel. Jeg er gravid igen og er skrækslagen for at det skal ende i kejsersnit igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg så ikke hele det planlagte kejsersnit i TV, fordi jeg sad med hænderne foran øjnene det meste af tiden 😉 Skal ikke have min mave flået op med de bare næver, hvis jeg kan undgå det. Jeg har født min søn vaginalt og det var en smuk og god oplevelse, hvilket kejsersnittet i TV helt tydeligt også var 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Jeg har fået et planlagt og et akut kejsersnit og går nu og venter på tredje kejsersnit. Må ikke føde vaginalt, når man har fået to kejsersnit. Jeg har været glad for begge mine fødsler. Var meget bange første gang og besvimede to gange undervejs. Anden gang var efter et langt fødselsforløb m en lille roterende stjernekigger, så da syntes jeg KS var verdens bedste ide. Til gengæld røg jeg i fuld narkose, så der gik lang tid, før jeg så min lille. Ingen af gangene har der været snakket om hud mod hud, men de er hurtigt kommet op til mig og har selv fundet brystet. Anden gang fik min datter liv at ligge og kravle op, mens jeg lå til opvågning. Ifølge min mand en ret så fin oplevelse at se. Jeg har stor respekt for, ar du tør kaste dig ud i diskussionen om selvvalgte kejsersnit. Det kræver mod og temmelig brede skuldre. Stor tak for det. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt, for jeg har det egentlig svært med, at det overhovedet er noget, der skal diskuteres og ikke bare er den enkeltes valg, men når det nu skal være, så gær du det fremragende. Jeg vil til enhver tid reklamere for jejsersnittets lyksagligheder, som ren forbrugeroplysning, men jeg mener basalt set ikke, det rager mig, hvad andre forældre vælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Hej NanO
      Jeg fik lyst til at spørge dig, hvor langt der er mellem dine kejsersnit, og hvor i landet du har født. Jeg har en veninde der fødte selv tre og fjerde gang efter at have fået kejsersnit 1. og 2. gang.
      Mvh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linette

    Sad helt klar til at følge med live den anden dag – fik selv planlagt kejsersnit ved første fødsel pga baby lå i underkropstilling, så skulle selfølgelig se hvad der forgik på den anden side af klædet. Jeg forstår nu meget bedre hvorfor jeg følte de ruskede sådan i mig! Jeg vil ikke hud mod hud, tror faktisk ikke det var indført i 2012, men ville heller ikke kunne have holdt hende da jeg fik voldsomme smerter i skulderen og måtte have ekstra morfin så var en smule groggy.
    For 8 måneder siden fødte jeg anden gang ved en vaginal fødsel – jeg var så meget klar til at bede om kejsersnit, var så nervøs for hvad der var mig i vente, men helt uden grund for jeg havde den mest fantastiske fødsel med kun 4 timer på fødegangen før lillebror var født, og havde kun kraftige veer med smerte i 1 time og 27 minutter og fik ikke eneste skramme..
    Jeg ville ikke vælge kejsersnit igen hvis jeg viste jeg ville få endnu en fantastisk vaginal fødsel! Men nu havde jeg også komplikationer efter kejsersnittet og var indlagt i 10 dage med høj feber og infektion i såret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg fik min søn ved AKS, da hans hjertelyd steg og jeg havde feber! Vi nåede lige at mødes næse mod næse og så var han ellers af sted mod børneafd. Jeg så ham først efter 9 time og der fik vi vores første hud mod hud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde Johanne

    Jeg er selv mor til en pige fra 11-11-2011.
    I min familie har vi det med at føde hurtigt så det var jeg også bange for at gøre da jeg ventede min datter.
    Få uger før min termin finder de ud af ved en scanning hun vender forkert efter 2 mislykkede vendingsforsøg beslutter jeg mig stadig for at føde naturligt. Aftalen var at når fødslen gik i gang så ville de have et hold til akut kejsersnit klar hvis det blev nødvendigt.
    Jeg blev transporteret i ambulance til Randers sygehus fordi jeg skulle være liggende pga hun vendte med rumpen nedad.
    Jeg er rigtig glad for at Maren ikke blev født i ambulancen for så er jeg ikke sikker på hun havde været her i dag.
    Selve fødslen gik egentlig fint uden smertestillende slappede rigtig godt af imellem veerne og næsten så meget at man sov ☺️
    Rumpen kommer ud og så mangler resten af kroppen egentlig men så kommer hun til at sidde fast og de fumler dernede og det gjorde F…. ondt og jeg skreg højt kun denne ene gang. Maren kom ud med navlesnoren omkring halsen, hun trak ikke vejret og skulle køres direkte på neonatal afd. Dog fik de hende til at trække vejret så hun fik lov at være få minutter i mine arme inden de kørte med hende.
    Jeg er ikke blevet skræmt eller bange for at skulle føde igen men hvis barnet vender forkert igen næste gang så vælger jeg kejsersnit fordi under fødslen sat Maren fast og resulterede i at jeg var til en masse fys og en speciallæge på OUH. Hendes nerver var hel/delvist revet og man ikke sige hvordan det ville forløbe sig og armen ville komme til at fungere eller om den ville forblive “lam” eller slap.
    Derfor vil jeg vælge kejsersnit så jeg ikke ender med det samme igen.

    Nyder virkelig at læse din blog

    Knus Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg fødte vores datter vaginalt og uden smertestillende. Jeg RÅBTE på en epidural da jeg blev rullet ind på fødestuen i en kørestol, men der var ikke tid til det. Jeg fødte 14 minutter efter 🙂
    Da jeg var gravid gik jeg rundt og troede at jeg ville blive bange for at føde. For det gør jo mega naller! Men jeg nåede aldrig at blive bange, og tog total røven på mig selv, fordi jeg bare tog det hele i stiv arm. Kvinder er så SEJE!
    Billedet af dig og August er SÅ skønt! Meget personligt og smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TYDELIGE TEGN PÅ AT DU ER SØRENS KLAR TIL AT BLIVE MOR