Madpakke og madkultur | Er det okay at stikke ungen en leverpostejmad hver dag?

“Jeg får en umådelig lyst til at afkalke bruseren, når jeg skal læse”

2016-03-23 15.04.15-2

Overskriften er et citat af min gode mødregruppeveninde, som pt. er min læse buddy, selvom vi rent faktisk ikke går på samme uddannelse. Hun er i gang med bachlor til at blive lærer, og jeg skriver opgave på pædagogseminariet. Men vi deler uddannelsessted – altså fysisk bygning, selvom vi ikke deler fag.
Fælles har vi dog at vi begge pt. er omringet af bøger, afbidte gulerødder og en tand frustration over det at være en smule presset.
Som man jo oftest er, når man skriver opgave.

Min måde at læse på er vel meget lig andres – har jeg på fornemmelsen. Jeg tænker i hvert fald ikke at jeg er et unikt lille vidunder, der er nødt til at arbejde under pres, fordi jeg slet ikke er særlig produktiv 80% af tiden. Det er faktisk lidt noget lårt, for på trods af at man rent faktisk har mange timer til at kreere en opgave, eller forberede sig til en eksamen, og selvom man føler man har tilegnet disse timer til dét, så bruger man dem ikke på en pind fornuftigt.

Jeg har siddet i to hele dage nu, uden barn, da hun er i Vestjylland med sine bedsteforældre og far – netop for at jeg kan læse, og i går har brugt tiden fornuftigt på at:

  • Finde et emne
  • Blive i tvivl om emne
  • Åbne Word
  • Finder et andet emne
  • Google: “EMNE PÆDAGOG”
  • Kigge på Facebook
  • Kigge en del på Instagram
  • Haft dårlig samvittighed over at være på Facebook og Instagram
  • Kigge på Instagram igen
  • Overveje mulighederne for at droppe opgave
  • Hanke op i mig selv og leverer pep talk (højt. Godt der ikke er nogen hjemme)
  • Åbner en bog
  • Tænke: der er sikkert sket noget vildt vigtigt på Instagram
  • Åbne Instagram
  • Konstatere at skyr-Royal Copenhagen-påskeægshygge-verdenen er den samme på Instagram
  • Lukke en bog
  • Overveje at kalde på en voksen
  • Tænke: jeg ved da godt jeg er voksen, men en mere voksen voksen!
  • Tænke: brainfood. Er der ikke noget med at der er bestemte madvarer, der sætter gang i hjernen?
  • Google “brainfood”
  • Konstatere at brainfood er nødder
  • Spise en flødebolle
  • Faktisk to
  • Overveje muligheden for at droppe ud af uddannelsen
  • Kigge på alternative uddannelser. Gartner måske?
  • Brække mig mentalt over tanken om bachelor
  • Overveje mulighed for at betale en for at skrive min opgave
  • Droppe muligheden for at betale en for at skrive min opgave
  • Afholde stirre-konkurrence med computer
  • Tabe stirre-konkurrence
  • Tænke NU GÅR JEG I GANG
  • Lave en overskrift. En midlertidig en
  • Græde lidt indeni.. og måske lidt udenpå
  • Tænke: det må sgu da være nok for i dag
  • Åbne Netflix
  • På magisk vis først sove kl. 2, da jeg fandt noget på youtube

Status er forresten også at jeg pt. har en velorganiseret skuffe, så kiks, müsli og hvedemel nu står på snorlige rækker.

Andre der kender processen?
Råd?

   

20 kommentarer

  • Mette

    pomodoro metoden.
    Du sætter et æggeur i bestemte intervaller og arbejder – holder pause – arbejder – holder pause – etc.
    Det virker. Du kommer i gang. Men dagen er ikke ulidelig lang. Her skriver du og så holder du 10 minutters pause. Og gentag.
    Kan varmt anbefale det, så dagen ikke bare smuldrer væk.
    Pøj pøj 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét var sgu da en udmærket idé, der bestemt skal testes! TAK! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, åh, din (fornuftige) lange liste er mig i en nøddeskal. Aldrig har en afkalkning af bruser været vildere 😉 http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg plejer at belønne mig selv med mad eller tv. Ganske barnligt, men det virke! Jeg har studeret i 5 år og elsker det, men selvdisciplinen kræver bare nogle gange et ekstra skub, så jeg deler dagen op i mindre små opgaver ala afsnit i en opgaver, kapitler i bogen der skal læses eller lignende. Når jeg så har færdiggjort et mini afsnit eller kapitel, så må jeg lave en kop kaffe, hapse en snack eller se et kort afsnit af noget på Netflix.

    Alternativt hjælper det at sætte et ur på 60 min med fuld koncentration og så gå en lang tur, blive blæst igennem og sætte sig igen 60 min 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh jamen jeg må sgu prøve det! Det giver mening!!
      TAK! #HåberDetVirker #LorteOpgave

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Intervallæsning(/skrivning): 45 min arbejde, 15 min pause. Alternativt slikbelønning for hver skreven normalside, læst kapitel eller lignende. Egentlig utroligt, at jeg ikke er blevet tykkere i betragtning af, at jeg nu har skrevet på min PhD i et par år efterhånden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Alternativt app’en Forest, hvir man planter et lille træ og angiver hvor længe det skal være om at vokse op. Hvis man forlader app’en inden tiden er slut (altså går på IG, FB el.l.) så “dør” træet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Wow, den var ny!! Henter jeg fluks! Håber ikke jeg kan skrive træ-dræber på CVet så

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, det lyder meget bekendt😆 Jeg plejer også at arbejde i intervaller, men er nødt til at dække computerens ur med en lille mærkat,, da jeg ellers bruger uhensigtsmæssig lang tid på at regne ud, hvor mange minutter jeg nu har arbejdet og hvor længe der er igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan er jeg også. Har dog fundet den ultimative bedste overspringshandling –> graviditet og barsel. Startede min kandidatgrad i 2010 og har stadig ikke taget hul på specialet, men til gengæld har jeg to søde unger. Speciale emne overvejes på 4 år og hvis jeg ikke finder noget ordentligt, så må vi lave nogle flere børn 🙈🙊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Din liste er totalt spot-on 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Speedskrivning! Åben Word, dæk skærmen med en tørklæde, sæt et ur til fx 10 minutter og skriv non-stop. Når du ikke ved, hvad du skal skrive, skriver du bare: “Lalalalala, nu kan jeg ikke finde på noget, måske kan mit emne være noget med indkøring i vuggestue, bla bla bla, jeg skal huske den artikel, vi læste i sidste uge. Bum bum bum..” Og tastefejl er ligegyldige! Det virker rigtigt godt for mig – og hvis ikke det direkte giver noget brugbart, kan du i hvert fald klappe dig selv på skulderen for at have arbejdet intenst, når du senere tænker: “Fuuuck, jeg har ikke nået en skid, nu er dagen næsten gået, så kan det være ligemeget!” og ser Netflix. Igen. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Her knækkede jeg sgu aldrig rigtig koden(på trods af et år på ergoterapeut studiet efterfulgt af hhv en unik ba+kandidat), det virkede til dels at lave en tidsplan med små overskuelige mål for hver dag.
    Men jeg fandt ud af, at jeg koncentrerede mig bedst om aftenen natten, så jeg holdt en del fri om dagen, og forsøgte så at udrette lidt om aftenen og det første af natten. Og så sov jeg længe.
    Accepten af, at det er sådan jeg fungerer gjorde et eller andet. Men det er passe frustrerende og hårdt, og ind i mellem klapper jeg virkelig mig selv på skulderen over, at jeg rent faktisk formåede at blive færdig med mit speciale ☺ det tvivlede jeg mange gange på, og overvejede meget seriøst at bare droppe lortet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg synes sgu alle der har klaret en kandidat, eller overkommet udfordringer de har fundet svære, skal have et KÆMPE klap på skulderen.
      Fedt at høre fra en, der har gjort det lidt alternativt.. altså måden at læse på. Tror jeg har det lidt som dig, men det at være opmærksom på det, og derved kunne droppe en dårlig samvittighed over at sove længe vil da helt sikkert hjælpe processen! Tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kender SÅ godt processen. Har ikke noget råd 😀 Eller, det skulle da lige være kom så tæt på deadline at det eneste du kan gøre for at redde din røv er at skrive derudaf 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madpakke og madkultur | Er det okay at stikke ungen en leverpostejmad hver dag?