DEN SKØRESTE HOBBY - at have blog

Madpakke og madkultur | Er det okay at stikke ungen en leverpostejmad hver dag?

 photo POMP_zpsq8fuszr8.jpg

Det var sgu lidt min første tanke, da det gik op for mig, at Augusta snart skulle til at have madpakker med. Altså på grund af nær forstående børnehavestart. Meget nær!

Egentlig vil jeg ikke kategorisere hende som værende kræsen – sådanne ord synes jeg man skal passe på med at kaste om sig, SÆRLIGT overfor barnet, for jeg blev selv kaldt kræsen engang og det gjorde sgu at jeg blev bevidst om at der var noget jeg kunne lide, og noget jeg bestemt ikke kunne lide, som en permanent streg i sandet mellem lækker mad og klam mad og ikke bare en periode hvor man ikke var så mad modig.
(Ej, en lang periode. Jeg kan remse mange ting op som jeg var overbevist om var en kulinarisk fejl og at mennesker kunne finde på at spise honning var helt misforstået).
I dag er jeg dog altædende. Jeg diskriminerer bestemt ikke føde.

Augusta har dog sine ups and downs så at sige – særligt i mængderne må man sige, men jeg skal også lige hive mig selv i nakkeskindet indimellem og huske mig selv på at den der gudsbenådede madordning de har i vuggestuen har meget af sige i forhold til behovet for føde i hverdagen. Morgenmaden ryger da lige ned for tiden, men hun er jo også knap 3 år og har et stort korpus der skal i gang. Hun sover nogenlunde igennem om natten og da aftensmaden falder kl. 17.30/45 går der jo længe inden hun får noget igen – derfor er hun altid MEGET sulten om morgenen..
Men apropos aftensmad, som er det jeg vil ind på, er det sjældent hun går synderligt meget op i den slags – for faktisk vil hun meget hellere lege og glæde sig til sin yoghurt naturel kl. 07. Det er åbenbart federe. Men omvendt har hun jo også glædeligt indtaget et kæmpemæssigt lækkert, økologisk og kulinarisk kreativt måltid i vuggeren, ala. elskede køkkendame, i omgivelser der giver alle børn lyst til at spise: netop andre børn.

Selvom jeg så har fotodokumenteret Augusta, der spiser æg herover, må jeg lige indskyde at det altså er nyt. Som børn nu er, har de favoritter, og helt sikkert også ikke-favoritter, og vi ved at hvis vi serverer kød – ja, bare kød! herhjemme, så bliver det ikke rørt med en ildtang. Fiskefrikadeller er en undtagelser, samt leverpostej og indtil for nylig: frikadeller. Ellers er kød no go i bettefis’ hoved.
Men vi serverer kød. Vi serverer alt. Også det vi ved hun ikke vil spise – men sådan er det altså.
Jeg har en tro på at hun skal præsenteres for det, som hun ikke har kastet sin kærlighed på ENDNU, igen og igen, til den dag hun tør smage. Der vil altid være noget hun kan lide – så må det være broccolistave, eller ristet rugbrød, men onde mor her har en tro på at hvis jeg bare serverer risengrød hver dag så kommer hun jo ikke til at kunne lide gryderet eller stegt kylling.
Vi stikker hende ikke en leverpostejsmad (favoritten) de dage vi ikke skal have hendes livretter, men hun går altså ikke i seng sulten af den grund.
Vi tvinger hende ikke til at smage – eller blive siddende. Hvordan gør man egentlig det?
Hun skal føle hun var ved bords, og ellers må hun så gerne gå fra. Det er den måltidskultur vi har, og jeg synes den fungerer. Hvordan gør I?

Om lidt er det madpakketid – på grund af børnehavestart – og så bliver det spændende, for laver man så en madpakke med 80% noget vi ved hun vil spise og 20% noget hun ikke normalt spiser, men som man har en forhåbning om hun vil smage, og bliver fristet til at indtage, når hun så er i et børnespisningsmiljø, der altså generelt gør børn lidt mere modige, end derhjemme?
Hun skal jo have noget mad, så der vil helt sikkert være lever-burgere, som hun kalder en kedelig klapsammen, men skal mor her tillade sig at smide en lille tunsalat i en grovbolle OGSÅ, i en forhåbning om at hun bliver fristet til nyt?

Kom meget gerne med jeres ideer og kommentarer – de modtages med kyshånd 🙂

Jeg følger selv troligt bloggen SundeMadpakker.dk af Kaja, for der har jeg indtil nu fået ideer til min frokost – men om lidt bliver den endnu mere aktuel, da jeg jo kan få inspiration til Augustas madpakke 🙂

Hvis du leder efter den helt perfekte madkasse forresten, og ikke læste mit indlæg fra i går om børnehavestart, så se HER.


Denne (kommende) del er:

SPONSORERET

i samarbejde med byGreenCotton

 photo RAMA1_zpsv92thgcl.jpg

For nu noget helt andet 🙂 Noget jeg har set frem til, nemlig vinderne af konkurrencen om et styk dejligt tøj fra Ramasjang Kluns kollektionen af byGreenCotton!

De heldige vindere er:
HELENE CHRISTENSEN med en ‘Rose Ladegade’ kjole 😉
BETINA OLSEN – også Rosa kjole
LISE – kortærmet Hr. Skæg t-shirt
– tilfældigt udtrukket 🙂 Jeg sender jer en mail straks!
Tillykke!

Tak til alle, der ville deltage i denne konkurrence!

   

22 kommentarer

  • Betina

    Ej troede lige jeg havde vundet 😄😂😰
    Tillykke til vinderne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu har jeg hvad jeg kalder en kræsen dreng 😉 Eller stædig nok nærmere… For i børnehaven smager han gerne på ting. Men efter vi i laaaang tid kæmpede ved aftensmaden om at han skulle smage begyndte vi på at smøre ham en rugbrød. Og det får han hvis han ikke vil have det vi får. For vi gider ikke kampen og med ham er det en kamp. Får vi noget vi hed han kan lide er der dog ingen rugbrød. Men han er meget selektiv med det han spiser og jeg bekymrer ikke en masse om det – mere 😉 Det skal nok vende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det synes jeg også er et fint perspektiv på det – at det da nok skal gå. Det gik jo med mig! Der var MEGET jeg hadede.
      Man må jo gøre som man finder bedst, og jeg kan sgu godt forstå I prioriterer at det er en god oplevelse at spise, og at det ikke er en tvangs-kamp.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Herhjemme forsøger vi lidt at tvinge til at smage – men da det jo er umuligt, så handler det bare om at opmuntre helt vildt, og også gerne sige at noget skal smages inden næsten portion pasta fx😉 man behøver ikke spise mere end en bid, bare man lige smager! Og så minder vi om, at ret ofte smager det jo godt, det vi foreslår😊 og så skal det siges, at det slet ikke er hver dag, vi forlanger man skal smage!
    Mht madpakke, så giver vi kun det med, vi ved, han kan lide 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg forstår godt man opfordrer til at smage 🙂 Dog synes jeg personligt det kan være en svær grænse mellem en sød opmuntring til krav (inden mere mad f. eks), men jeg forstår hvad du mener 🙂 Det er også en sund filosofi at have, at man ikke ved om man ikke kan lide det, før man har smagt på det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Det har du helt sikkert ret i! Det vigtigste er også, at måltidet er hyggeligt, synes jeg. Det er også derfor, vi ikke “tvinger” hver dag – langt fra! Og hvis det resulterede i skrig og skrål, så ville vi ikke gøre det! Men endnu har han altid kunne lide, det han har smagt 😊 Vores datter er kun halvandet, og for hende er der ingen “tvang”. Det forstår hun ikke! Og hun er Pt mere selektiv, end jeg mindes vores søn nogensinde har været. Og hun ender tit med at få en skål yoghurt med havregryn. Så det kommer jo an på barnet, tænker jeg 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Helt bestemt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Herhjemme smager man på alt, man kan så sige at man ikke bryder sig om det. Men så er der som regel altid noget andet man kan li’.
    Her bliver ikke lavet specialkost eller tilbudt rugbrød/havregryn. Der er det der er – BUM!
    Mine børn er ikke kræsne, der er dog nogen ting de hver især ikke bryder sig om. Men ikke noget der hæmmer min madlavning.
    Var til et foredrag med Lola (enten kan man li’ hende eller ej), hun sagde at ben og sammenkogte retter er no-go, det samme gælder blandede salater.
    Server feks pasta og kødsovs hver for sig, bland det ikke sammen, lav et græntsags fad, så børnene selv kan tage det de vil have.
    Mht madpakker, så får mine 3 slags grønt samt 2-3 slags frugt med skåret i mundrette bidder, det er et hit. Én uge hitter kyllingesandwich med karrydressing næste uge leverpostej madderne og en anden uge pølsehorn eller pizzasnegle. Hos os er kodeordet variation.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak for fif Maria. Jeg er faktisk en af dem der rigtig godt kan lide Lola. Jeg synes hun er er et fornuftigt og herligt menneske 🙂
      Jeg kan godt forstå at børn BØR smage på alt.. Det har bare været svært at implementere hos os, og ville være meget svært nu da der er en anden kultur.
      Og ja, tippet om at adskille maden er helt sikkert godt. Det er også sådan vi har gjort det i de vuggestuer jeg har været i – for så er der da een ting børnene kan spise, uden det er blandet sammen i en ugenkendelig pærevælling med alt andet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    *børn og sammenkogteretter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Nexø

    Hej Johanne.
    Herhjemme smager man på maden. Jeg ligger den i små bunker til Torbjørn. Lidt af det hele. Når han har smagt på det hele (også div gryderetter med grøntsager i, kikærter og bønner mm.) er det helt ok hvis der er noget han vælger fra. I de perioder hvor vi har haft svært ved at få ham til at spise, har vi igen delt bunkerne i 2, og så må han vælge hvilken bunke ris han vil spise og hvilken bunke gryderet mm han vil spise. Det hele bliver lige lidt mere overskueligt at det kun er halvdelen han skal spise. Ofte ender det med at han spiser de andre bunker bagefter. Et lille trick jeg fik af en pædagog i børnehaven (Charlotte). Nu hvor han blev 4 i januar (han mener selv han snart er 5) er det yderst sjældent vi laver bunker af bunkerne. Det er kun når han er mega træt og i underskud. Jeg ved det kan lyde lidt omstændigt, men det er det faktisk ikke, og når bare det virker, hvad gør man så ikke for at få de små poder til at spise.
    Ang madpakker…. vi er jo så priviligeret at det kun er de 2 store der skal have madpakke med. Men deres madpakker ligner hinanden hver dag. 2-3 rugbrødsmadder, forskellige grøntsager, lidt mandler/nødder og lidt frugt. For mig er det ikke et must med en super spændende madpakke, for mig er madpakker bare kedelige…. Men de får selv lov at vælge pålægget. Selvom der indimellem er et stort udvalg, så vinder leverpostejen, spegepølsen og tomat-pålægget næsten over alt andet. Og her fokusere jeg så på Pyt-kuren, for med min faglighed i bagagen, må jeg sige “pyt” og sende de for mig, kedelige madpakker afsted….
    Pøj Pøj med børnehave starten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Ang. aftensmad er vores 4-årige også slemt kødforskrækket! Vi tvinger heller ikke, men spørger HVER dag, om ikke han vil smage “mors læææææækre kødsovs/gryderet/millionbøf/whatever-med-kød”…
    I madpakken får han (hver dag 😂) to rugbrød med leverdreng og én med makrel, en agurk og måske nogle tomater. Han bliver helt ved siden af sig selv, hvis der dukker noget nyt op, og selvom det er noget vi ved han kan lide, så dur det sgu bare ikke, at madpakken ikke er som den plejer 😂 Lidt skørt. Men det fungerer! Og så er man også fri for at skulle opfinde den dybe tallerken hver eneste aften👏🏻👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Fedt indspark 🙂 genkendelighed er helt sikkert at foretrække. Jeg synes familier skal gøre som de finder bedst, og hvis ungen bedst kan lide leverhakkere og makreller (jeg kender jo en anden unge der har det lige sådan – haha) så er det også unfair at kun får madpakke med hummus og krebsehaler, ik 😛 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det mad kan nemt blive et projekt 🙈🙉 da min dreng startede i børnehave for snart et år siden fyldte jeg fryseren med pølsehorn, pizzasnegle, sandwich boller m.m. For han skulle sørme have en varieret madpakke…. Men måtte sande det var mit behov for min dreng elsker rugbrød, og det bad han om hver gang jeg forsøgte med noget lidt mere “spændende” så han får rugbrød, 2-3 slags gnavegrønt, og en frikadelle/ fiskefrikadelle/ rulleost( en Skive ost der bliver rullet 😉) med , og det bliver spist hver dag. Tænker det er vigtigst han bliver tanket godt op, med alt det krudt der bliver brugt.
    Mht. Aften, har også en dreng med meninger når det kommer til mad, så hvis vi ved det slet ikke dur hedder det en rugbrød med leverpostej, her er der ingen valgmuligheder… Men laver altid gnavegrønt til aftensmaden, og tit får han en skål med det i, en halv times tid før vi skal spise… Så ryger det med sikkerhed ned… For så er det en snackskål 😉
    Tænker det vender, så tager det egentlig lidt stille og roligt med det mad….
    Kh Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det lyder sgu til du har en sund indgangsvinkel til mad.. i hvert fald i mine ører. Eller øjne, som jeg jo læser med 😀
      Og mht fylde fryseren, så er jeg sgu gået i gang, haha! Men sådan er det med “nye projekter” og mig. F eks da Augusta startede på mos – hold nu kæft jeg fik travlt 🙂
      Men du har ret, let og enkelt er måske godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Her har barnet desværre madpakke med i vs. Men han er 2 1/2 nu, og madpakken består af to hele stykker rugbrød med 4 forskellige slags pålæg, som regel stort set det samme hele ugen, og så skifter jeg lidt til den næste uge, jeg putter noget i jeg ved han kan lide og så noget lidt mere usikkert. Men ofte spiser han det hele i vs. Ved siden af sin 4 halve med rugbrød, har han Ca. 4 slags snack ting såsom: agurk, kogte grøntsager, tomat, majs, lidt frugt, kiks, grissini, ostehaps, frugtsaft, rosiner osv. Det fungerer egentlig meget fint, og så har han altid valgmuligheder ☺
    Til aften får han som du beskriver hvad vi nu engang får, og der er altid noget jeg ved han kan spise. Det eneste jeg ofte laver særligt til ham, er et par agurkestave, tomater og den slags. Han sover desuden lige godt/skidt uanset hvor lidt eller meget han har spist til aftensmad, så jeg bekymrer mig ikke rigtigt om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Her er det 4 halve rugbrød med 1-2 slags fisk (makrel/rejer/laks) og leverpostej hver dag og kødpålæg. 2 slags gnavegrønt og 1 æg/ostehaps/stjernepølse/yoghurt.
    Jeg vil sige at det med at eksperimentere er godt i små mængder, meget små… og helst ikke oven i alt mulig andet, eks børnehave opstart. De er ligeglade med maden, med mindre det er nyt, eller sidekammerat har en leverburger magen til (BFF). Det er enkelt og ligetil, og barnet skal have noget i skrutten til den lange dag. Better be safe then sorry ;D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Nu er min datter kun 6 måneder, så har ingen erfaringer, men eftersom jeg selv er vegetar så planlægger jeg at der på hendes kommende madpakker skal være mindre kød end hvad jeg kan læse ofte er tilfældet (men hun skal ikke være vegetar, men selv vælge senere). Og så er det jeg tænker: kunne man overveje at liste en bønnepostej eller nøddepostej på i stedet for lever-fætteren, eller ville de små detektiver opdage det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg er velsignet med en dreng der har samme spisevaner som augusta (bortset fra han helst udelukkende spiser kød!). Det er dog blevet noget bedre efter han fyldte tre, og han acceptere nu 4-5 forskellige slags pålæg (did hell just freeze over?), han spiser nogle gange noget grønt og så spiser han MERE, og dagene hvor han kun spiste en kiks og to bider delle er long gone! Mht madpakke ér det skide svært. Karl er glad for rugmild bolle istedet for rugbrød, han spiser nemlig bollen men sjældent rugbrødet 🙂 Han har en rum opdelt madpakke med et stort og to små, i det store får han brød, måske en delle/salamisnack eller lign. De to små er med frugt/grønt. Kan anbefale dig at se på Ellas kitchen mad på helsam.dk. Det er teknisk set babymad, men der er nogle skide smart kiks uden sukker og salt (fuldkorn, øko, hele lortet du ved;)), smagen er æble og ingefær men de smager faktisk bare af hjemmelavede pebernødder! Lillesøster på 11 måneder elsker dem også. Ellas kitchen har generelt nogle vildt smarte snack løsninger (uden salt og sukker) og de giver kæmpe stor glæde nede i madpakken 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg tror på at tilbyde alt slags mad (altså derhjemme, mine børn har madordning i både børnehave og skole) og så er der altid noget man kan spise sig mæt i. Mad og smag er individuelt: med mine tvillinger spiser den ene ikke kød (undtagen kødsovs og frikadeller) men til gengæld æder han grønne bønner og spidskål en masse, den anden tvilling spiser helst steg og bøf. Og deres storesøster spiser alt. Og alle tre elsker chili. Altså seriøs voksen chili i rå mængder. Man kan åbenbart lide meget med den rette motivation (som chili-Claus på toutube) eller fælles madordning i vuggestuen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ifølge kursus af en konsulent fra Københavns Madhus hedder det ikke kræsen, men mangel på madmod. Sådan lidt ala trodsalder >< selvstændighedsfase 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN SKØRESTE HOBBY - at have blog