Jeg rammes af ekkoet af min egen følelse af fiasko

OM ORDETS MAGT OG TOPPEN PÅ BLOGGEN

2016-02-29 15.21.58

Følelsen af at være blæst bag over. Og glad!

Det var lidt det jeg sad med, da jeg fik smidt mig i sofaen, efter en lang dag i frisørkyndige hænder.
Jeg udgav indlægget om mine til tider lidt tunge følelser, og en tid, der giver ekko i mit liv den dag i dag, om fiasko-følelse og utilstrækkelighed. Noget som jeg kan føle er et tabu, men måske mest fordi jeg ikke selv føler jeg kan råbe op om det, da det med tanker og følelser er noget ukonkret og lidt uhåndgribeligt, ikke fordi andre fortæller mig at sådan som jeg har det er forkert.
Jeg kan dog, som jeg også skrev til sidst, fornemme at vi er flere i samme båd, og det er også ret tydeligt i den respons jeg fik fra jer, både på Instagram, men i særdeleshed også her på bloggen, at mange kvinder (var det så i dette tilfælde) på den ene eller anden måde er faret lidt vild. Nogle uddannelsesmæssigt, andre i deres sind. Nogle begge dele. Der var mange fællesnævnere, og jeg vil bare sige at jeg er så glad for at I deler, og for at I 1. får mig til at føle jeg ikke er unormal og 2. sikkert også hjælper andre, da der jo immervæk er en del flere end lige dig, der læser med, og hvis jeg kan få noget ud af kommentarerne, så kan andre helt sikkert også!

Med en to-go kop i hånden sad jeg hos Langenæsbageren i Aarhus, og ventede på min bus skulle gå, for jeg skulle ud – for en gang – at have noget selvforkælelse. Bageren er normalt et sted hvor taxachauffører sætter sig og holder en pause, men også ældre og forældre på pit-stop. Det var her jeg flygtede hen, da jeg skulle køre Augusta ind i sin vuggestue, da den ligger i nærheden, og her kunne man begrave sin separationsangst og tankerne om et institutionaliseret barn (MIT institutionaliserede barn!) i spandauere og flødeskumsmedaljer.
I går skulle jeg så men bare bruge stedet til at få varmen i, til jeg skulle til frisøren, men da jeg så fik wi-fi på Mac’en strømmede mine tanker bare fra hoved til tastatur, og så udgav jeg bare indlægget. Tænk så mange ord kan komme ud, på 15 min. Det er alligevel lidt vildt.
Det går sgu ikke så stærkt når det er skoleopgaver vil jeg lige sige 😉
Responsen kom allerede da jeg stod ved busstoppestedet, og da jeg landede i Stilling, hvor min frisør bor, var der sgu en god trafik på bloggen, så med det vil jeg bare sige: fedt I fandt det relevant! Tak!

Jeg lovede så også at lægge lidt billeder op fra min hårtransformation, men det var med lidt forbehold at jeg gav det løfte, for hvad nu hvis det fuckede helt op?
(Ej, så ville jeg sgu nok stadig dele 😉 )
Sagen er den: jeg er blond. Mørke blond, men bestemt blond. Et halvt år inde på efterskolen blev jeg lidt identitetsforvirret, da jeg som pop-pige landede på en ret flippet efterskole, og jeg farvede så mit hår knaldhamrende sort. Den sorte nuance har så fulgt mig til en alder af 27 år (i går), men på en enormt spættet og plettet måde, så det var helt tydeligt at dele af mit hår var knaldsort, noget var en fesen mørkebrun og så var der noget rødt i det, hvilket helt sikkert er noget af min rødblondeligehed, der skinnede igennem – plus det var allerhelvedes langt og slidt 🙂

Jeg fik en afrensning, så det sorte blev trukket ud, og så blev det farvet med en mørkebrun, som jeg stadig ønsker det skal være. Og så klippet et ordentligt hak af!
Jeg er selv overordentlig tilfreds for nu er det sundt OG ser sundt ud! Jeg ved kameraet kom med på mange billeder, det beklager jeg 🙂 Jeg er jo ikke professionel selfie-fotograf 😉

Lalani var hende der klippede mig. Hun har sin egen salon, 7Mile, der ligger som en tilbygning i hendes instagram-kendte gennem-renoverede hus.
Jeg fik en ‘venindepris’, da vi kender hinanden og har talt en hel del sammen, men jeg vil på ingen måde anse dette som et reklame-indlæg, eller sponsoreret-indlæg, da jeg har betalt penge, og slet ikke har sagt at jeg vil nævne hende eller salonen på bloggen.. Det er vel meget fair? Det er kun fordi det blev efterspurgt og fordi I selvfølgelig skal se hvor laber jeg – altså mit hår – blev 😉

2016-02-29 14.39.29 2016-02-29 14.38.23 2016-02-29 15.14.42-1 2016-02-29 15.16.12 2016-02-29 15.19.50….og så så det liiiige lidt vildt ud – fuck 🙂 2016-02-29 16.25.17 2016-02-29 16.25.42
Men det endte godt – og
RESULTATET:

2016-02-29 18.19.54P2290253

Jeg håber I har en god tirsdag! Jeg skal til et spændende event med VRS om lidt, men inden da håber jeg liiige jeg kan nå at kysse Augusta :-*

   

6 kommentarer

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg rammes af ekkoet af min egen følelse af fiasko