5 ting der gør mig til en nederen veninde

AT VÆRE ONLINE ER AT LEVE #not

Det åbenbart det nye, det med at droppe de sociale medier i en periode – flere har brugt #goingoffline som hashtag og særligt i forbindelse med ferier. Det er egentlig meget sjovt at det skal annonceres, for det er som om det at leve er at være online, og hvis man går af, tager et break eller bare ikke opdaterer – eller måske endnu vigtigere: ikke holder sig opdateret, så er der noget så galt, som at ens venner vil tænke: ER KAMILLA BLEVET KIDNAPPET – hendes Story er helt tom på Snappen!?

Jeg har ikke selv taget en sådan formel pause, fordi jeg ikke føler mig presset til at resolut opdatere, eller føler mig forpligtet til at scrolle instagramfeeds igennem for at være med, men jeg trækker da stikket indimellem, er semi-offline, og det er også derfor jeg f. eks. ikke har været lige så aktiv denne weekend, som jeg er i hverdagen. Det giver et eller andet sted ret god mening at man vender sit fokus indad, når man har sit barn hjemme, og ikke bruger krudt på at tænke i opdateringer på sociale medier. Bloggen holder jeg da nogenlunde trit, men jeg skriver jo også indlæg efter en tankestorm.. det er sjældent planlagt synderligt meget og omvendt er det heller ikke noget jeg kan fremtvinge.
Jeg fik tippet i sidste uge: OPDATER BLOGGEN I WEEKENDEN – DET ER DER DER ER FLEST LÆSERE!
Og samtalede med en med-blogger om statistikkerne for hvornår det er allerbedst at udgive et indlæg, sådan klokkeslæt-mæssigt (hvilket kan kan se i et analyseprogram), og det er jeg måske sådan lidt hold your horses agtig. Jeg udgiver når jeg føler for det, og så håber jeg da bare at de der har så megen interesse i at lyse de ord jeg taster og de tanker jeg tænker, de skal sgu nok finde herind.

Men jeg skriver når jeg vil – instagrammer når det passer mig, og når jeg har noget på hjerte, og så er jeg nok bare ikke business nok til at tænke i gode tidspunkter at opdatere på, og tænke i kvantitet, som I engang faktisk var meget klare i spyttet op at I var skide ligeglade med, da jeg på et tidspunkt spurgte.

Men det kan da godt være nogle føler de bare SKAL opdatere og holde sig opdateret. Har et behov for at dele næsten hvert et skridt de tager, hver en prut de slår og hver en frokost de fortærer, men sådan har jeg det ikke..
Hvad tænker I?

Lige nu holder jeg weekend, og selvom jeg har smidt et hjorte-billede på Instagram, så regner jeg ikke med der kommer mere på i dag.. fordi jeg skal skrive opgave, lægge vasketøj på plads og hygge med vores barn (som dog heldigvis sover lige nu).
Vi har fri hele næste uge, så den står på en masse karsegejl og legeplads-besøg – men ikke mere bræk. Det fik vi nok af i går, tak. Det er forresten ret svært at få brækklumper ud af en langhåret pige vil jeg lige sige – og rime – hvis du nu skulle have tænkt om det var en let og lækker opgave.
…Men jeg er altså i live, og hvis du skulle spørge fra nogen, så fik jeg spegepølsemad til frokost, såfremt man sku’ tro jeg sulter, når der ikke er madfotos på Snappen 😉

image1(7)“Hvor er det herrefede gulvtæppe fra?” se HER

   

6 kommentarer

  • Haha – hvor pudsigt, mit indlæg fra iforegårs hedder netop:
    “At leve, er at opleve”
    http://venterpaavin.blogspot.dk/2016/03/at-opleve-er-at-leve.html

    Så hørt! For satan 😀 Selvom onlinelivet er en tidsrøver af en hyggelig og skøn slags, så er det sgu ikke at leve.
    Lidt onlinefri-luft til hjernen klæder altså sindet 😀

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg tænker at det må være enormt stressende at føle, at man konstant skal holde sig ajour på de sociale medier. Jeg ville blive helt væk i de krav tror jeg. Nu er jeg selvfølgelig heller ikke rigtig med på den dille og bruger som sådan ikke de sociale medier. Jeg er mere sådan en som mødes med mine veninder og spiser kage… og så hører jeg alle nyhederne fra fb osv fra dem som har en profil derinde;-)
    Som følger af din blog tænker jeg sådan her: Det er hyggeligt og dejligt når du laver indlæg, jeg synes bestemt ikke du er forpligtet til at indvige mig, som læser, i alt, og jeg har som sådan ingen forventninger til hyppigheden hvormed indlæggene kommer. Hvis du var tavs i et par uger ville jeg nok gå og tænke på om der mon var sket noget og bekymre mig, ikke fordi du ikke bare må leve dit liv i fred, men fordi du plejer at komme med dine indlæg:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Maria,
      Årh tak for din kommentar. Det er rart at høre andres point of view – både på det at være online, og vdr. min blog 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting der gør mig til en nederen veninde