HEJA FRA DEN NORSKE HYGGE HYTTE + video fra første dag på skiskole

Jeg er sgu da egentlig blevet lidt tyk – men og hvad så?

2016-02-13 15.15.59

Dette indlæg skrives ikke fra den station, hvor jeg har mit faste røvaftryk og normale plads, men fra den brune veloursofa i vores hytte i skihimlen.

Egentlig vil det altid være ret belejligt med ekstra varme – som det jo for eksempel er i bilsædet (selvom det kan føles som om man tisser lidt i bukserne, når varmen sådan kommer snigende), men når det kommer til ekstra fedt er det måske en anden sag?
Men jeg er faktisk sådan ret ligeglad. Og det overrasker mig.

Jeg tror altid jeg har været sådan små-buttet, ikke tyk tyk, men mere hvad man vil kunne sige: det ville ikke skade, hvis du tabte dig 5 kg. til. Jeg er i form. På den runde måde. Jeg har jo immervæk heller aldrig dyrket noget sport på den passionerede måde, og med det mener jeg ikke at tvangs-fitness tæller. Den slags bevægelse, som man gør fordi det er sjovt, fordi man får et kick og man reelt har lyst, og ikke fordi man har en vægttabs intention. Derfor har det nok været svært for mig at være til og være slank, fordi det med sport aldrig har fanget mig.. og når man så elsker Nutella er verdenen jo indrettet sådan at hvis der er plus på indtagskontoen er der også + plus dellekontoen.

Og det er sgu i orden efterhånden. Min grænse for hvad jeg selv synes er acceptabelt i forhold til vægt har dog ændret sig med tiden, for et eller andet sted vil jeg mene jeg var ret fit, da jeg var de der 17-18 år, men jeg FØLTE MIG plus size… men nu vejer jeg da mere. Helt klart.
Hvad man er og hvad man føler sig er helt sikkert forskellige ting. Jeg så et billede af min mave og mine før-bryster for et halvt års tid siden, da jeg skulle ind og have tjekket ar, efter min brystoperation, og selvom brysterne altså var lige så grimme som jeg husker dem, var maven MEGET mindre, end jeg dengang følte den var.

Der er selvfølgelig et sundhedsaspekt i, og det er derfor jeg går ned i FedeWerden, her som 27 årig, men det er faktisk ret tvangsindlagt, for det er sgu IKKE så morsomt, som fitnessbloggere gør det til 😀 Det er hårdt, man skal svede og det tager tid! Pisse træls. Godt jysk og godt sandt.
MEN jeg ELSKER jo Nutella, elsker at spise is et par gange om ugen og ikke tænke over hvor mange kalorier der er i min Baresso latté (…på letmælk).. Så jeg tager de her ekstra kilo på sidebenene med og fryder mig over at jeg kan holde varmen bedre, her på skituren.
– Jeg har også sørget for en god behåring, så isolationen er altså HELT i top! Skide smart!

De sidste uger er jeg nok gået 2-3 kilo op, i forhold til da jeg lige trænede det ekstra, men jeg gider fandeme ikke gå og ærge mig når jeg skal nyde ferien – og om lidt skal vi til Barcelona og have nederdel på. Der gider jeg SLET ikke ærge mig over noget som helst, for hvad kan jeg bruge det til?
Gå og tvangsæde salat hele dagen, når jeg har lyst til en sandwich med kylling og bacon? Hell no – jeg vil nyde – moderat – og så må jeg tage konsekvenserne derhjemme, hvis jeg får slidsår på indersiden af lårene.

Et eller andet sted synes jeg det er et ret fornuftigt perspektiv på sin krop, at man nogle gange nyder lidt ekstra, og bare accepterer hvordan man ser ud, og hvis man er skide træt af sit hylster, så må man sgu arbejde lidt for det. Jeg er bare af den mening at ens fokus er lidt for skarp indstillet på sin krop, hvis et par kilo kan vælte tilværelsen og humøret. Hvad tænker I?

Det går egentlig lidt i tråd med mit (manglende) nytårsforsæt, hvor jeg proklamerede at jeg var helt klar til at nægte et halvmaraton.

7 kommentarer

  • Er helt ny i bloggens verden, og det er første gang jeg læser et af dine indlæg, men det er bestemt IKKE sidste gang! Er så enig i din pointe med indlægget, og så elsker jeg humoren 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Velkommen til bloggens verden 🙂 Jeg er super glad for at høre du bliver hængende 🙂 KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Truc//petittruc1981

    Jeg er både enig og uenig med dig.
    Min historie- asiatiske gener og derfor altid kunne spise uden at tage på- indtil efter 25 år og vægten har været støt stigende. Efter første barn og post amning var jeg på min normalvægt. Her 5 år efter og barn nr 2 er jeg 10 kg tungere. Jeg kunne godt tænke mig at veje 5 kg mindre for så kunne det være tøjet sad lidt pænere og ansigtet ikke var så rundt. Meeeen det kommer aldrig til at træne i fitness 5 gangen ugen eller leve af salat. Derfor er jeg helt enig med at dig i at livet skal nydes særligt når man nu skal til Barcelona og have tapas og vino. Og jeg er også enig med dig i at det vigtigste er have det godt med sig selv og ikke konstant sammenligne sig selv med div skønhedsidealer. Men sundhed er bare så ifht at holde det indre sundt. Så når jeg husker også at spise sundt og varieret og prøver st passe en cykeltur til arbejde og en halv times øvelser her og der så er det for at forebygge sygdomme i det senere liv. Og det synes jeg er værd at have i tankerne. Mit mål er pt ikke at tage mere på for så er det pludselig en ny normal og så kan det langsomt gå derop af….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Truc
      Jeg er helt enig i hvad du skriver – det er også meget vigtigt at tænke på indre sundhed. Det vises ikke altid hvis man er usund og mange er tyndfede, hvilket bestemt ikke er sundt – og så er der andre, hvor det kan ses på en, at man spiser hvad man vil 😛 Man må jo holde øje med sin egen mund og krop og vurdere hvad der gør en glad, men samtidig også huske på at ja, motion kan være forebyggende 🙂 God pointe! KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Åh, hvor fedt et indlæg! Du er skøn! Det samme er din humor😂Kunne skrive 1000 flere gode ting, men jeg er altså lige i gang med at æde cookie nr 5, så har ik tid…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så hende den lille tykke pige, der elsker sovs med ske. Jeg ville ØNSKE og ELSKE at være slank og sund at se på, men min livskvalitet ville seriøst nå under kælderhøjde (hedder det, det? Kælder er jo ikke en højde. Nå), hvis jeg skulle gå i fitness hele tiden, og konstant overveje hvad jeg proppede i munden. Jeg håber stadig på, at jeg en dag vågner op 20 kilo lettere. Indtil da må jeg nok bare indse, at jeg ikke er pæn i bikini eller stramme kjoler, og at bland-selv slik til natmad ikke er sundt og nærende.
    Synes til gengæld du har en rigtig sund holdning til livet. Man kan også godt se dejlig ud, selvom man spiser nutella og godt kunne tabe fem kilo 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes da det er SÅ fint at der er lidt ekstra på sidebenene! Jeg aner f.eks ikke hvad jeg vejer, og er som sådan også ligeglad.. Når jeg ikke kan lide hvad jeg ser i spejlet, så gør jeg noget ved det, blandt andet ved at indtage det lokale fitness center..
    Det kan godt være det er en typisk mandeting, at have så “let” en tilgang til tingene, men hovedsagen er jo du har det godt! Så kan alt andet vel være lige meget?

    Fortsat god dag til dig og dine!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HEJA FRA DEN NORSKE HYGGE HYTTE + video fra første dag på skiskole