BLEFRI PÅ UNDER EN UGE - KLISTERMÆRKE METODEN

Lidt om en fantastisk hjertevarm gestus | fucking flink!

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 12.34.18
Jeg skammer mig lidt over at sige det, men jeg synes oftest andre mennesker overrasker mig på en dårlig måde. Jeg bliver ofte blive forfærdet over hvad folk kan finde på i vores verden – hvilke skrækkelige gerninger fanatikere kan udføre, men også selv i hverdagen: hvor respektløse og skødesløse helt almindelige danskere kan være. Det her med at lægge tegnstifter i barnevogne, råbe af mødre fordi deres vogn fylder lidt på gaden med klapvognen og sådan noget som at man bare ikke rejser sig op i bussen for ældre, dårligt gående. De store og de små – jeg bliver overrasket hver gang, selvom det måske er noget man skal vænne sig til i den verden vi lever i, i dag, men det er åbenbart forventeligt at nogle mennesker bare er fucked up eller total egocentreret og ødelægger det for alle os andre.
Men hvad jeg i højere grad bliver overrasket over er de gode ting – den særlige gestus og omtanke.. jeg bliver lige overrasket hver gang, men måske fordi jeg desværre forventer det værste indimellem, og slet da ikke forventer at andre kan gøre noget særligt for min datter – sådan “bare fordi”…men jeg vil gerne dele en episode, fordi jeg synes den fortjener omtale – og fordi den skønner hovedperson bestemt fortjener en kærlig hilsen.

Da vi skulle sejle til Larvik, i anledning af vores skiferie, blev vi anvist en plads i restauranten, ved den kæmpestore buffet  – helt i stævnen af det store super speed skib.
(Det hedder vel stævnen? Fronten? Der hvor Leo og Kate står og krammer i Titanic).
Augusta var oppe og køre. Det tror jeg alle børn er, når der skal ske noget nyt og spændende – og der er fri isbar i farvandet (ha!) – altså i restauranten og som den lille sociale papegøje hun er ser hun sig meget omkring, men der er umiddelbart desværre ingen potentielle legekammerater på turen..
– Indtil Ellen kommer forbi! Ellen arbejder i restauranten og smalltalker lystigt med Augusta på norsk. Ellen er selv farmor og har et barnebarn på Augustas alder, så hun finder nok datterbarnet mit særligt hyggelig at snakke lidt med. Augusta er smågenert – det er hun altid, når der er nye mennesker, men hun varmer hurtigt op og hun fniser hver gang Ellen kigger forbi vores bord. Turen går, Augusta falder i søvn og vi går af færgen. Men Ellen har altså gjort et indtryk.

– Og hvad vi på det tidspunkt ikke ved er at vi har glemt hendes støvler.. hendes FUCKING eneste fodtøj til turen – som bekendt ender ud i at vi skal bruge vores hårdtoptjente penge på ekstra vinterstøvler i sportsbutikken på skisportsstedet.. øv, men nødvendigt.  Vi får udfyldt en hittegodsseddel på Colorlines hjemmeside og her står så at vi risikere at skulle betale fragt, såfremt støvlerne er i Norge, når vi er i Danmark.. Endnu et øv, men man må jo tage konsekvensen, når man er glemsom!

Sagen er den at Ellen har gjort indtryk på Augusta og under hele vores ophold taler hun lystigt om den søde dame og hun glæder sig tydeligvis til at skulle smile til hende og sende små blikke, når vi skal med færgen hjem igen.

Da vi får kørt den længere tur fra Trysil til Larvik og kørt ombord på restauranten går der fjant i Augusta. Ikke fordi hun kan udse dig gode muligheder for et bæger is eller en tur i toldfri – nej, fordi hun håber på at Ellen er på arbejde. Og det er hun! Augusta stormer hen til hende og hun får krammere og masser snak.

Her vælger jeg så at springe frem til hvad der sker, da Ellen får fri og vi skal af færgen. Hun kommer hen med en gave. En fintindpakket blød pakke. Augusta er på dette tidspunkt helt rundt på gulvet, fordi hun normalt snorksover kl. 19.30 og nu er klokken altså 21. Ellen har været nede i butikken på færgen, for at købe en bamse til Augusta: en bamse i nattøj, fordi hun kunne se at barnet var ved at være godt oppe og køre – og forældrene havde lange udsigter til hun ville falde til ro i det ellers hyggelige indrettede lille dyne-område under bordet.
Augusta takker meget, og storkrammer Ellen for bamsen, som derfra hedder Bamse Ellen.
Vi, forælderduoen, takker overrasket for den særlige gestus og siger pænt farvel – og forhåbentlig på gensyn!

– Og hvis du tænker om Ellen havde lagt vores savnede støvler til side, i receptionen, så ja, det havde hun. Hun spottede det var vores og kunne huske hvornår vi skulle hjem igen.

Nogle gange overrasker andre mennesker mig alligevel lidt. Med gavmildhed og store hjerter. Det er lidt rart, når man som jeg er lidt pessimistisk – eller hvad jeg selv vil sige: realistisk. For jeg var mega blown away over den søde Ellen, som jeg i skrivende stund lige nu skriver en kæmpe ros af, til Colorline.. så skal de i mine øjne vælge hende, hvis de har “årets medarbejder”. Augusta elsker sin bamse og snakker stadig om Ellen, som hun syntes “snakker sjovt”.

Turen til Trysil var sponsoreret – men det er dette indlæg på ingen måde

   

7 kommentarer

  • Aske (community manager på Fucking Flink)

    Hej Johanne. Tak fordi du nævner os – og fedt, at du selv oplevede noget flinkt. Vi har optur over dit indlæg her på kontoret ihvertfald 🙂 Det er virkelig fantastisk, hvordan et lille drys flinkhed kan gøre en kæmpe forskel! Man kan håbe, at det har inspireret Augusta til selv at gøre noget flinkt på et tidspunkt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Aske 🙂 Det var nu sådan set ikke meningen, da det mere var ment som en “mega flink”, end som henvisning til jeres side – men når det så er sagt så synes jeg den (siden) er SÅ fin 🙂 Fab koncept 🙂 Og du har så ret 🙂 KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sikke en dejlig oplevelse for jer alle.

    Jeg har ikke boet i DK i over 10 år men jeg elsker Danmark og det vil altid være mit hjemland. Når det så er sagt, så har jeg indimellem virkelig skulle sluge en kamel eller to over den måde vi (ofte) behandler hinanden på i DK.
    Mine børn er født i USA og jeg har simpelthen så ofte fået en håndsrækning fra både fremmede og venner, som jeg ikke tror ville være sket i Danmark. Det er ihvertfald mit indtryk efter de ophold vi indimellem er på i Danmark.
    Jeg tror at vi danskere ofte mangler forståelse for andre og simpelthen har nok i os selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jaaaamen jeg synes jeg hører det samme andre steder.. Det er sgu lidt trist.
      Heldigvis synes jeg så der er rigtig mange rare mennesker, men det er som om det er de dårlige oplevelser man husker, ikke?
      ..måske man bare skulle håbe på det bedste i andre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh det var da også bare vildt sødt af Ellen. Hvor bliver man bare glad for sådan en sød og positiv historie.
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hvor kan man da kun elske Ellen 😃😍 dejligt, at der findes mennesker som hende 👌🏼

    God weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLEFRI PÅ UNDER EN UGE - KLISTERMÆRKE METODEN