PÅ SKI I TRYSIL: SKØNNE ØJEBLIKKE MED EN 3 ÅRIG + VIDEO

SPONSORERETTRYSIL


Jeg vil først og fremmest gerne dele en håndfuld billeder fra vores kønne skiferie. Den er uheldigvis slut nu, men minder, billeder og film har vi selvfølgelig stadig. Mens vi var afsted skrev jeg en lille hilsen og lidt om skiskolen og den første dag, hvor Augusta jo havde været på ski for allerførste gang i sit liv og det er helt tydeligt at udviklingen fra første dag til dag tre er super god, og hun er lært en masse plus at hun er tryg ved det – det var sådan set det vigtigste for os.

Augusta bliver jo først 3 år til maj, så det var med lidt betænkeligheder jeg sagde ja til denne tur.. men ikke fordi jeg  var afventende i forhold til at tage på en rejse til Norge, men mere fordi jeg var i tvivl om alt det planlagte med skiskole ville gå helt i vasken, fordi barnet ville gå i baglås. Jeg har tidligere nævnt at hun altså ikke er den skarpeste sådan rent motorisk og det synes jeg ikke fejler noget at skrive, for vi har vel alle vores styrker og nogle ting vi skal arbejde lidt ekstra på – og for Augusta er det det med kroppen, som at hoppe og gå på line. Hun har også et temperament som de fleste på den alder, så jeg var noget spændt på hvad hun ville sige til kombinationen af noget fysisk og så det at hun samtidig også skulle presses lidt. Vi havde for eksempel en episode, hvor vi var aller øverst oppe på bjerget, som vi kom til, ved at tage en stolelift (FANTASTISK udsigt), og når turen er lang, så er der jo ligesom ikke noget at gøre – der er sgu kun een vej ned, og der måtte vi også skubbe lidt på for ellers ville vi jo aldrig kunne komme hen til hytten. Derhjemme havde vi nok bare givet op og løftet hende, men midt på en løjpe, hvor hendes energi bare falder og hendes lurtid kommer tættere og tættere på, måtte man jo bare motivere og motivere og tale med lidt bestemte bogstaver. Det gik! Og turen ned var underskøn…selvom mine læg da i sidste ende gjorde en smule ondt 🙂 Jeg har aldrig i mit liv set mit barn spise så meget aftensmad, som i Norge – eller sove så tungt. Luften og al motionen har virkelig gjort noget ved hende, men nu er livsstilen hjemme i Danmark altså også ret magelig, ikke?

Da vi kun var tre afsted (mig selv, Augusta og Mikkel) var en af os jo “nødsaget” til at være hjemme hos hende, når hun skulle sove, hvilket vil sige hun stod på ski fra 9-11 – LUR – og 15-16.30. Det var helt fint, så hver anden dag fik en af de voksne sig en morfar også, mens den anden kunne stå på ski og tage nogle af de lidt vildere pister. Mikkel var også afsted fredag aften, da pisterne var åbne til 20 og med lyset var det helt fantastisk.. næste år skal jeg også have lidt aftenski! Udover ski kælkede vi også (det kunne man låne) og legede i sneen. Men vi havde FANDEME glemt hendes vinterstøvler på færgen og havde ikke andet fodtøj med, så jeg var inde i skisportsbutikken for at købe et par støvler. De var heldigvis sat ned med -30%, så jeg kom “kun” af med 650 norske kroner, men det var det værd, for vi kunne ikke være snelegen foruden og skistøvler er altså immervæk tunge for de små ben.

Det her med at komme lidt væk var også tiltrængt for os alle.. det kan godt være der manglede en pool og mojitos – men sidstenævnte kunne vi selvfølgelig bare selv lave – men vi var jo på miniferie. Vi sad om aftenen og drak rødvin og så film på iPad’en (altså de voksne) og om dagen var det op og ned af pisterne. Men det er sjovt, for for mig er motion og sport slet ikke sagen, men når det kommer til ski, så er jeg på. Det er den eneste form for sport jeg kan lide, hvor jeg føler jeg morer mig og leger..og selvom det så faktisk er 10 år siden jeg var afsted sidst, så glemmer man det ikke lige, og alt var som jeg huskede det.. stemningen, suset, når man får lidt for meget fart på og overvældelsen, når man sidder i en skilift så mange meter over jorden og kigger ud over bjergene. Jeg er glad for vi fik muligheden for at give Augusta den oplevelse!

Jeg vil gerne knytte et par ord til Trysil, som destination – selvom jeg altså ikke har fået besked på at jeg skal. Faktisk er der ikke noget jeg SKAL skrive, det er helt frit, og det synes jeg er en vigtig kommentar lige at knytte. Jeg ved blot at når man skal vælge et sted, når man har besluttet sig at tage på ferie, så har den personlige anbefaling bare en værdi, hvis man aldrig selv har været der.. Når det kommer til skiferie er jeg selv overordentligt glad for Norge. Det er der vi har været mest og nok også fordi det er meget belejligt med færgen og at bruge noget af transporttiden på at hygge og lege – og ikke være spændt fast i en bil, som hvis man skulle sydpå i Europa. Skiguiderne taler norsk og tydeligt norsk, og endda også dansk og svensk og hvis man skal have ungerne på skiskole er det meget fedt man kan forstå hinanden. Min 3 åriges engelsk er i hvert fald ikke flydende..endnu. Trysil er Norges største skisportssted og helt sikkert meget familieminded. Der er da noget for alle – masser af stejle pister og snowparker, men også de der store, gode børneområder, hvor selv de helt små kan være med. Der er caféer og indkøbssteder og alle dele af området, begge sider af bjerget, er til at komme til. Trysil vil jeg helt sikkert anbefale!

JEG HAR LAVET EN LILLE FILM, fra nogle små optagelser, som jeg håber kan give et lille indblik i vores ferie her i Trysil og udviklingen i forhold skievnerne hos den bette, hvis man nu sammenligner med “evnerne” i sidste indlæg 🙂 Et af dem er AUGUSTA CAM – som tog lidt tid for Augusta at forstå, fordi hun blev ved med at tage det op og fokusere på sig selv, for så at sige “SMIIIIL”, selvom hun altså var i færd med at stå på ski! Jeg synes det blev meget sjovt og I kan tro det ikke var kedeligt at klippe sammen, men det er nok mest morsomt på grund af AL hendes snak og vinkeri til ALLE på tallerken-liften. Lov mig I lige ser den, for jeg vil vove de fleste får et smil på læben.. hun plaprer nemlig løs om både pizzaer, rødbeder og meget andet og jeg har altså sat undertekster på, så alle kan være med i hendes pludder.

VIDEO | AUGUSTA CAM

P4080293Augusta havde noget med at gå ind i skisportsbutikken og lukke alle (ALLE) hjelmenes spænder. Hver dag 🙂

P4070197

Skærmbillede 2016-04-07 kl. 20.42.00

TRYSIL7

TRYSIL5TRYSIL6

SKISKOLE for BØRN

…er en virkelig god idé. Mikkel og jeg snakkede om at det her med at være på skiskole selvfølgelig er en god idé fordi man lærer noget teknisk, men jeg synes ikke man skal glemme det sociale. Skiinstruktørerne er SÅ gode til børn og gør det skide sjovt at være på skiskole. Det er også det jeg har hørt fra jer, der har skrevet på Instagram, der har skamrost de instruktører jeres unger har været i nærheden af. Der er musik, leg, dans, kælkeri og selvfølgelig også ski, for ikke at nævne Valle, deres snemands maskot der kom farende på ski og bød op til sjov og teater.

Det giver sgu et selvtillids boost som barn at være “på egen hånd” og stå på ski med en gruppe børn. Augusta havde enetimer, hvilket bestemt også var fint, når man ikke kunne en dyt og ikke engang vidste hvordan sådanne skulle vende, men det at være i en gruppe tror jeg også er brandskægt, for der er super meget leg og sammenhold.


P4090308FIF til SKIFERIEN | mad og grej

Hvis jeg lige må slutte af med et par basale fif til nogle nice-to-haves på skiferie, så vil jeg enormt gerne dele det. Måske ting man ikke liiige tænker over, og det kan jo være en af jer får brug for det, hvis du nu får blod på tanden. Del meget gerne egne fif, hvis du ligger inde med nogle 🙂
Hvis I skal bo i hytte, med eget køkken: viskestykker og klude (der var dog nogle i vores), opvasketabs (hvis der er maskine), opvaskemiddel, bagepapir (medbring evt. shake and bake boller), fryseposer til snacks på turen, skraldeposer, håndvaskemiddel og en lille drikkedunk til tur.
Mad: hvis I har eget køkken og er i bil er det super økonomisk og smart at have mad med.
Til aftensmad til vores fire dage (hvor vi dog ankom efter aftensmad første dag) fik vi: pasta-kødsovs, lasagne og pizza, så vi skulle kun medbringe: færdiglavet kødsovs, pasta, en pakke gulerødder, mornaysovs, lasagneplader, broccoli (så der er grønt til), revet ost, pølsestykker, tomatpuré og pitabrød (som pizzabund).
Derudover er det godt at have: masser frugt med, juicebrikker (godt til turen og pitstops), havregryn, rosiner, smør, færdiglavede pandekager, en stor pakke rugbrød, leverpostej, makrel og en pose med frikadeller. Vin og sodavand havde vi med til de voksne. Mælk blev købt i det lokale supermarked.
Skønne nødvendigheder: en fed creme til kinderne og fødderne, en lille solcreme for en sikkerhedsskyld (vi havde høj sol en dag og det kunne mærkes), eventuelt en muskelcreme, tålmodighed, DEODORANT (!), vådservietter, en god læbepomade og tørshampoo, så man ikke behøver vaske langt pigehår – det gider jeg i hvert fald ikke på en så kort ferie. På den måde slipper man også for at slæbe hårtørre med.
Gear: vi blev frarådet sele af skiinstruktøren, selvom det lader til at være populært. Dog synes jeg de dimser man kan sætte for enden af skiene, så de står “i plov” kunne have været smart. Næste år skal vi dog på skiskole igen og der kan fokus være plov, hvor fokus denne gang var at stå ret op på skiene, lære ski og støvler at kende og holde balancen med pladerne på 🙂 Vi havde en tynd elefanthue med til det milde vejr, strikvanter og skivanter (begge dele fra Coop). Skisokker til de voksne, skiundertøj (mit er bare noget billigt fra Menu) og skibriller. Augusta har alle dage bare haft strømpebukser og to langærmede trøjer under sin flyverdragt. Der var forresten masser af udsalg i de små butikker, så hvis man mangler noget kan man spare 30-50% på skisportsstedet, i hvert fald i april måned.


SKISKOLE3

TRYSIL1

 

 

TRYSIL2

Det var hvad jeg kunne sammenfatte af vores fem dage afsted. Det var hyggeligt lige at sidde og lure billederne igennem, her efter vi er kommet hjem 🙂 Jeg ville jo egentlig bare gerne give jer et lille indblik i turen – håber det var ok?, men jeg håber også det måske har givet nogen blod på tanden til skiferie. Jeg var selv en lille bitte smule afholdende, for jeg havde  spørgsmål i mit hoved som: Er det for tidligt for hende? Vil hun overhovedet have de ski på? Får jeg selv stået på ski? Men mine små betænkeligheder er afkræftet og jeg er så glad for vi kom afsted.. succesen skal helt sikkert gentage sig næste år!

I samarbejde med VISIT NORWAY | reklame

   

27 kommentarer

  • Sara

    NEJ NEJ NEJ HVOR ER DET SØDT!!!! ❤️ Jeg er nødt til eksplicit at erklære min kærlighed til jeres søde familie. Hvor er Augusta bare dejlig og hvor har du bare den bedste indstilling til tingene. Du er virkelig inspirerende. Elsker at følge med her og på din snap-story. Evig god energi din vej! Kh Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Hvor er du sgu da sød, Sara! Mega god energi din vej også <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk film! Shit, hun er cute… Af banen, af banen der kommer en banan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hvor er I altså dejlige! Jeg er helt vild med Augusta og især hendes “af banen, af banen”-råb 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fantastisk indlæg om en dejlig familieferie 😊 Augusta er da bare noget så dejlig og fantastisk med de små kommentarer (guldkorn om man vil) ☺️ Har aldrig selv prøvet skiferie – men nu kunne det sagtens tænke vi skulle prøve når vores bettemand bliver større 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak 🙂 Det har også været en skønherlig ferie – selv med en lille en 🙂
      Det synes jeg bestemt man skal overveje.. Augusta fik i hvert fald meget ud af ferien 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk chokolade! Jeg mindes alle skiturene som barn, hvor min farmor altid havde chokolade med i sin “chokoladelomme” (en komme på ryggen af hendes jakke). Åååh jeg glæder mig til vi en dag får råd til at tage på skiferie. Fedt at det kan lade sig gøre med en under 3! 😊 er der langrends-muligheder i Trysil? Det er der eneste jeg gider.. Men min mand vil kun alpin. Det kan nok også godt være, at man skal vente lidt længere med at slæbe børnene på langrend, det er vist lidt sværere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hehehe, sådan var det også, da jeg var barn. Fik altid chokolade med min far, i stoleliften 🙂 – dog kan Augusta ikke lide chokolade (JA, WHAT?), men det må da komme en dag 🙂
      De har mega mange langrendsstier i Trysil – læste der var 100 km på skisportsstedet – og 500 i Trysil kommune..så der sku’ være nok 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    “Du har tabt mig” 😂😂, hvor er hun nuser ❤️❤️❤️. Ku ikk selv drømme om at rejse på ferie et sted, hvor jeg ville fryse 😜, men hyggeligt at læse om 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, sådan er der jo nogen der har det 🙂 Men faktisk var der høj solskin de fleste dage – men det var selvfølgelig ikke bikinivejr 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    FANTASTISK video 😍 Den er virkelig sød, sjov og hyggelig at se.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha ha! Du har tabt mig – rejs mig op. Det er da SÅ fantastisk 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, og jeg hørte det jo ikke selv, før jeg redigerede filmen 😀 Hun lå bogstavelig talt med snuden i sneen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • det minder egentlig lidt om en Olaf-scene (du ved HAM Olaf), fordi hun stadig virker sådan helt lalleglad og bare fortsætter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg er vild med den film. Hold nu op hvor er hun skøn 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Arhjmen hold nu op, hvor er hun sød! Og mega sej til at stå på “skøjter” 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Jeg elsker elsker elsker den video! Har set den 5 gange nu og smiler lige meget hver gang! Hun er en sej én 🙂 mine skøjter lugter af Pizza – love it! Har selv fået en lille søn og denne video, får mig til at glæde mig til han bliver et lille snakkechartol med ski under fødderne en dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét skal du bestemt glæde dig til 🙂 Alle børn er jo fucking søde på ski.. og særligt når de siger kære børne ting imens, haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det er da den skønneste video jeg længe har set (blev nød til at se den flere gange) Hun er simpelthen for skøn og sjov. 😄 Tænk alle de skøre ting der foregår inde i hovedet på en 2 årig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Waldemar

    Fåååååårk, hun er sød i den video jo! Og er du også samt din bedre halvdel. Mega fint at få hendes point of view og rigtig sødt 🙂 Sad med kæmpe smil på hele vejen igennem videoen! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er simpelthen nødt til at kommentere: hold da magle en skøn video!! Må ærligt indrømme at min kærlighed til helt små bebs er stor, men tanken om at de bliver større en dag og “frk/hr-modsat” har skræmt mig lidt, men din skønne Augusta har da lige gjort min forestilling til skamme. Jeg er smask forelsket – især i hendes kærlighed for pizza!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] og jeg glæder mig til at kigge alle sider igennem! …Følte jeg mig en smule starstruck, da Augusta mødte op til bogreceptionen (inkl. Johanne, altså), og løb med al opmærksomheden. …Var […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at afslutte noget, for at begynde på noget nyt, men stadig holde fast i noget man kender