At løfte i flok: når sclerose rammer

Reklame | i samarbejde med Scleroseforeningen

Ja, af mangel på bedre mor/datter-billeder, hvilket i morgendagens anledning er vildt passende, er det her et billede fra en skøn bogreception vi var til, i Aarhus den anden dag – som jeg nok skal komme ind på senere – og Augusta, der var lidt højt oppe og flyve i går #frygtløs

Disse dage er jeg bar’ glad med glad på, for i morgen er det altså en særlig dag og jeg er edderbrodereme spændt! Jeg er bare en smilende lille sommergris for tiden! Det er noget jeg tror jeg er noget de fleste forældre kan sætte sig ind i, for i morgen har jeg nemlig været mor i tre år. TRE ÅR. Augusta har nemlig fødselsdag (siger måske sig selv) og udover at vi skal have gang i en masse festivitas i dén forbindelse, så er det jo altså også bare stort at jeg har været sammen med det lille menneske i tre hele år.
Jeg føler mig dog ikke som en mor til en 3-årig – men det kan være det kommer til mig i morgen, når vi vågner og hun flår pakker op og om erkendelsen så er rar eller skræmmende skal jeg nok melde tilbage om.
Vi tog allerede hul på festivitassen i går, hos min far, hvor Augusta blev fejret med brunsviger og gaver (Paw Patrol er noget af det der duer for tiden skulle jeg hilse og sige) – og hoppeborgland til Galten byfest. Augusta der ellers ofte er lidt sky i starten, overfor alt der er nyt, stort og menneskefyldt var alligevel og begejstret og havde det fantastisk sjovt og se hende bare der på den der hoppe-sele-dims!

Men nu har jeg så lige sat mig – her i sofaen. Med kaffe og en masse tanker der lige skal ud. Betten er puttet og jeg vil gerne skifte emne fra fødselsdag til noget der er lidt sværere. Jeg er nemlig en del af en konkurrence – til et godt formål.
Men faktisk er jeg ikke et konkurrencemenneske. Det er lidt mærkeligt, det ved jeg og det har altid overrasket mange og endda også undret en del, fordi det er normalt at sige: jeg elsker konkurrencer, fordi jeg er den der vindertype, der vil slå de andre… men jeg har aldrig forstået det. Jeg har sgu altid været en team-effort type, der går op i at vi løfter i flok og gør en forskel – sammen. Måske det er derfor jeg skal være pædagog? Men alligevel er jeg – selvvalgt – endt i en konkurrence. Dog med gode intentioner og det er nu noget jeg ikke ville have noget imod at vinde – selvom det faktisk ikke er mig der vinder, hvis det er.

Forvirret?
Det kan jeg godt forstå..
Lad mig forklare!

Jeg har nemlig oprettet en indsamling med et pisse vigtigt formål – og mål. For i samarbejde med Scleoroseforeningen er jeg med i en konkurrence om at samle penge ind her i maj måned, til den dødsens vigtige forskning de laver. Det er en lidt pusseløjerlig med en konkurrence, det ved jeg, for et eller andet sted handler det om at samle så mange penge som overhovedet muligt ind I ALT – men det ville sgu være lidt sejt hvis VI samlede herre mange penge ind? Og at det bare alt i alt var en røvfuld monetos til det gode formål. Jeg kommer også til at smide penge i det, no worries – alt andet ville være underligt.

Sclerose har der været lidt fokus på i de sidste par år, men alligevel tror jeg ikke alle er klar over hvad det er og hvor mange den rammer? Det er en kronisk sygdom, der rammer centralnervesystemet og derved har indflydelse på hele ens tilværelse. Det kan være meget der påvirkes: følelsesforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelses- og koncentrationsbesvær og det er sgu næsten 14.000 i Danmark der lever med sclerose – også kaldet MS. 2 ud af 3 er kvinder (kilde: Scleroseforeningen).
Jeg ved ikke hvordan det er at leve med MS. Eller være pårørende til det. Det vil jeg ikke kunne påstå og alt andet ville være frækt. Jeg kan kun læse mig frem til hvilke konsekvenser sygdommen har eller kan have, men da jeg selv ved hvordan det er at have nogen tæt på sig der er kronisk syg, så ved jeg det er hårdt. Pisse hårdt. Der er ingen kur mod MS og derfor bliver der investeret meget i forskningsmidler, så alle donationer går 100% til forskning. Scleroseforeningen donerer 10 millioner direkte til forskning og da man ikke ved præcis hvad det er der forårsager sclerose er det i min optik vigtigt der bliver spyttet penge i det. Flest muligt, så vi kan komme den sygdom til livs!

Til min indsamling (der går til forskning) har jeg sat et mål på 4.000 kr. Jeg aner ikke om det er realistisk, men jeg vælger at være optimist og håbe på at I kan se hvor vigtigt det er og krydse fingre for I har nogle håndører I kan undvære…om det så er 5 eller 100 kr. – det er lige meget, I bestemmer beløbet, det er bare så fint at bidrage med det man kan.
Hvis du vil se mere på det eller støtte på min indsamlingsside, så klik her.

Det kunne selvfølgelig være lidt sejt, hvis det var jer der kunne samle flest penge ind, til sammenligning med de tre andre bloggere der er med i dette “løb om penge” til det gode formål, men jeg håber bare samlet set vi får en masse penge til forskning. Jeg har dog lovet at jeg ville gøre noget vildt eller sjovt – eller bare vildt sjovt, hvis vi samlede mest ind, men her er jeg sgu lidt tom for ideer. Har I en? Hoppe fra Det Gyldne Tårn i Tivoli Friheden? Få en lille tatovering? Det må skam gerne være noget skørt, men i og med det er jer der skal se på det, så må I meget gerne komme med forslag!

Husk, lidt tæller bestemt også!

Nu vil jeg forsøge at sortere lidt i herlighederne til i morgen, for vi har gravet massevis af flag op fra kælderen og jeg har lige været i Tiger efter balloner – det skal sgu nok blive godt 🙂
Og jeg krydser fingre for det går godt med denne indsamling.. Jeg føler selv er passende, at jeg bruger min blog som platform, for for mig giver det mening at forsøge at gøre lidt godt, som forrige år, hvor jeg sammen med en anden fra Instagram samlede en god portion penge ind til Støt Brysterne.. og det at vi bidrog med noget sammen syntes jeg var så fedt! Lad os gøre det igen!

KH. Johanne