Hvis du ikke gider flashe din blege mave på stranden... Her er nogle skide pæne badedragter

FORRESTEN: tandlæge efter 4 års fravær

2016-04-15 11.37.10

Al færden skal naturligvis dokumenteres på bloggen, så de der læser med hér og ikke på de andre medier jeg trisser rundt på, er med. For jeg har været til noget så spændende som tandlægen (læs ironien) – men hold nu fast: det er fire år siden sidst.
Det komiske er at jeg faktisk blev tilbudt en kampagne for denne klinik kæde, hvor jeg skulle besøge klinikken, undersøges og herefter skrive om min oplevelse, men det sagde jeg nej til. Penge for at tage til tandlægen lyder ellers pisse godt, men det var ikke noget jeg lige brændte for, eller tænkte YES til, så jeg sad over, som jeg faktisk gør ved en del forespørgsler på samarbejde (tro det eller la’ vær’), så nu tog jeg til tandlægen – og hev penge op af egen lomme.

Men det var ikke mange penge jeg skulle spytte op: femhundrede nogle og kroner blev det til, for the royal treatment: rens (som ikke smager af grus, som det gjorde i gamle dage), grundundersøgelse for de gamle (altså over 26 år) og røgten – som HELLER ikke er som i de gamle dage. Dengang var det i et særligt rum med en tung vest på!
Grunden til at jeg refererer til gamle dage er altså fordi jeg ikke er stamkunde hos tandlæger.
Et slag på tasken: jeg har været til tandlæge tre gange de sidste 10 år. Er det ikke vanvittigt?
Vanvittigt fordi jeg jo kunne risikere at have kæmpestore huller og stå med en meget meget dyr omgang, fordi konsekvenserne af min lidt laissez-faire spisestil (læs: rødvin) (læs: kaffe i spandevis) (læs: sodavand) (læs: ALT) kunne betyde at mine tænder tog skade..
MEN DET HAR DE IKKE GJORT. Nul fucking huller! Jeg var virkelig nervøs og det var lige før jeg havde fantomsmerter op til min tid. – Til gengæld har jeg alle mine visdomstænder. Surprice! Dem var der så åbenbart plads til.

Jeg er så fucking lettet lige nu og selvom mit tandsæt var glimrende er jeg meget mere obs på tandbørstning – og tandtråd, så bare det at stå skoleret hos eksperten var altså en meget god reminder om at man skal passe på pløkkerne. Så væk med den dårlige samvittighed og videre til nummer to ting på min to-do-liste: finde ud af det der med feriekort.. jeg fatter hat og bliver sendt fra ene instans til den anden. Alt der involverer NemId og sidde-i-kø-vejledning er jeg en hat til.

Jeg har dog en udfordring med min undermund – som nogle har bemærket ud fra mine billeder og mine lange tale-Snaps. Mine tænder dér er nemlig ret skæve og det er kommet de sidste fire år. Da fik jeg var barn fik jeg bortopereret en tand i undermunden (altså en af fortænderne), da den lå nede i min kæbe, hvilket så har betydet jeg har manglet én der, og som så begynder tænderne åbenbart at vandre en smule.. Satans. Det vidste jeg ikke de bare gjorde? Så nu skal jeg til en special tandlæge (aka. bøjlemand) der skal se på herligheden. Forhåbentlig kan vi finde en løsning der er usynlig og som er billigt.
……men det kommer nok ikke til at ske.

Så hermed har I et lille blogindlæg om mit tandsæt og mit hurra-besøg. Lad være med at vente flere år mellem tandlægebesøg!
Jeg har selv bare udskudt og udskudt – bl. a. fordi jeg troede jeg skulle gennem den helt store behandlingstur og jeg skulle svinge det tunge Dankort. Det var dog ikke ved mine fulde fem jeg bestilte tiden, for det var faktisk i en rødvinsbuzz efter en god middag med nogle venner at jeg bestilte en opringning fra klinikken. Jeg ved ikke om det var vinen eller min hukommelse, men jeg havde glemt alt om det, da de ringede mig op mandag formiddag, men ikke desto mindre fik jeg sgu lavet en aftale en lille uge efter og bum – så var den ged jo barberet.

…og jeg har da helt glemt at sige at jeg altså får 300 kr. tilbage af Danmark fra mit besøg, så 200 kr. for renere tænder og en god samvittighed. Det er billigt sluppet. Hvis du er fra Aarhus så tag endelig ud til Kristine i Højbjerg klinikken. Pisse sød pige og selv med tandlægeskræk vil man være rolig i hendes selskab.

KH! Johanne

   

2 kommentarer

  • Charlotte

    Hvis du om en måned annoncerer et samarbejde angående Invisalign, så tager jeg hatten af! Og starter en blog 😀 (Må endelig ikke læses negativt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha, jeg har VIRKELIG luret meget på det der Invisalign, men jeg tror altså ikke på den ikke generer. So sorry – jeg har været virkelig fristet, men plastik på tænderne i næsten et år? Tror sgu ikke jeg ville kunne gøre det 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis du ikke gider flashe din blege mave på stranden... Her er nogle skide pæne badedragter