Samputning: ja tak

HVOR FÅR DIT BARN SIN PAUSE?

SponsoreretP5161036

Hvad ville du gøre, hvis du kom hjem fra arbejde eller studie og ikke havde noget du SKULLE nå? Vi kan da blive om at der er nok på to-do listen, når man får smidt tasken og taget skoene af- eventuelt efter man har samlet ungerne op i deres respektive pasningstilbud. HVIS jeg orkede kunne jeg da sagtens komme på 10-12 ting jeg kunne tage mig til, som at åbne min E-Boks, tørre køleskabet af, få vasket finvask (eller de 4 andre vaske der står og venter), vasket op efter morgenens gryn og kaffe (og eventuelt fra i aftes også) eller få losset mig sammen til at få lagt det tøj i ikeaposen sammen, i stedet for bare at tage rent direkte deraf, som vi plejer. Ja og det er jo så bare udover det jeg SKAL få gjort: lavet aftensmad og gjort klar til madpakker, inden barnet skal i bad (det trænger altid mest, på de korteste dage, ikke?) og puttes. Ja, der er rigeligt at tage sig til og når ungen så endelig sover så går jeg kold på sofaen. Falder måske i søvn til Greys Hvide Verden – og hvad så? Så sover jeg hele natten, til mit hjemmeproducerede blonde vækkeord af eget kød og blod står klar klokken 05.30, for ligesom at få noget ud af dagen, ikke?

…men gid jeg da bare kunne smide mig i min seng med en bog. Eller i sofaen. Jeg mangler alt for mange afsnit af Anders Aggers dokumentar og jeg ville da for alt i verdenen gerne ha’ taget det fodbad jeg har gået og sukket efter. Drikke en kaffe, som ikke er instant og nyde at jeg kan få pustet ud efter en hektisk hverdag.

…men hvordan tror I ikke ungerne har det?
Udover at de også er i gang hele tiden, så sker der hele tiden en masse på øverste etage, der udvikler sig. De har skide travlt i hjernen og når man samtidig er kastet ind i en børnegruppe, hvor alle små egoister har behov og der er få voksne til at imødekomme dem alle, så bruger man altså energi.
De skal forstå, de skal forhandle, de skal kommunikere, de skal lære, de skal udvikle, de skal prøve ting af, de skal fejle og måske også endda lære af dem. Ja, efter en dag i vuggestue, børnehave, skole er man altså fyldt op.. og et frirum er tiltrængt. Det er også tit derfor de flegner, brokker og laver ballade, med det samme de ser deres forældre – ja, tit kommer de ikke længere end garderoben. Det er jo fordi de er trætte og endelig lige kan slappe af og få afløb for de mange følelser der har været i spil den dag.

Vi er begyndt på at lave en hule.. mest fordi børn jo elsker den slags, men også for at lave et lille børnehelle, hvor hun kan sætte sig ind og lige få en pause. Eventuelt en pause fra alt og mig, men det kan også være en hule for mere end én. Jeg har tidligere skrevet om vores brug af tablet og jeg holder godt fast i at et sundt forbrug af det kan være godt, for tit tager hun sin iPad frem og lægger sig ind i sin seng eller sin lille hule og lurer lidt på en lille serie – eventuelt fra Min Bio. Det at ligge og se noget kan kan da være totalt afslappende og det kan være noget de sammen kan hygge sig med – for forældre kan altså godt spille med. For Augusta får hun lige fladet ud, når hun bare ligger og ser sit LEGO Friends – eller Pedersen&Findus, der også er et hit og hvis det er noget hun ligger med selv, så ved jeg at hun altså ikke hopper rundt på det store internet med pop-up-reklamer, men “blot” sikre apps som Min Bio, hvor det er sikkert indehold til og for børn. Når hun ligger der i sin hule går hun bare lige i nul, med sin bamse, sin pude og lidt skærmtid…får lige en pause, inden der skal skovles mad ind og inden hun skal i bad (som hun STADIG hader). Begge noget der altid er lidt svært efter en lang og hård dag.
Jeg ville jeg give min højre arm for at få lov til at flade ud, lige når jeg havde brug for det, så jeg har en tro på at det er virkelig gavnligt for børn at bare stene lidt.

Jeg har haft et par indlæg med emnet “tablet/iPad” og om hvordan vi har bruger vores. Det har været en kampagne med Min Bio der har strakt sig ud over nogle måneder, der som jeg tidligere har nævnt altså har noget rigtig fint indhold – og hele app’en er rettet mod at børn kan bruge den (med enkle funktioner selv Augusta kan komme ind og ud af). Der er altså stadigvæk 14 dage for kun 1 kr., så hvis Ninjago, Alfons Åberg eller mange af de andre serier der er derinde er lige sagen for dit barn, så er det jo nok 1 kr. værd at tjekke ud 🙂
De sidste måneder har jeg har bl.a. skrevet om at vi faktisk har haft tabletten en del med på toilettet og mine overvejelser omkring det overhovedet at have en iPad – det er jo et emne der ER ret spændende i hvert fald for mig må man sige 🙂 jeg har faktisk valgt medier og digital kultur som sidefag på pædagogseminariet og eftersom vi lever i verden, hvor det digitale fylder meget, så synes jeg det er spændende at gøre sig tanker om brug af iPad og når man så har gjort det: overveje hvad det er ens barn skal se på. Vi er f. eks. helt gået væk fra YouTube, der ellers også var et hit, men med alt dets indhold og relaterede videoer ved man ikke hvad der pludselig kan dukke op på skærmen, men hvis man udvælger sit udvalg til barnet kan det sagtens bruges til at chille og stene alene i en lille hule. Det er også sådan jeg selv bruger min skærmtid – bare uden hulen 🙂 Selvfølgelig skal afslapningstid også bruges med familien og ikke altid alene, men jeg kan fra mit eget perspektiv så godt forstå man kan have brug for at flade total ud og underholdes lidt med sit yndlingsprogram – eventuelt også sammen 🙂

Hvordan skaber du et frirum til dit barn, der tillader afslapning efter en lang dag?

P5161038

   

4 kommentarer

  • Jeg er, som tidligere nævnt, meget enig med dig, Johanne. Selvfølgelig har de også brug for et break og lige nu sidder mine poder faktisk og hygger i sofaen med dyner, en snack og hygger med et fælles spil minecraft 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har to piger på 9 og 4 år. De har begge to brug for breaks – både i hverdagen og i weekenderne.

    Vi har – ligesom du – lavet en hule til den mindste, og hun elsker det! Hun sover også i den.
    Den store har VIRKELIG brug for at trække sig, når hun kommer hjem. Især efter skolereformen, hvor hun har lange dage, så jeg lader dem ofte sidde med hver deres iPad og spille en halv til en hel time. Sammen med snacks. De elsker det – og jeg elsker det!

    Og jeg skal da også være ærlig at fortælle, at det nogle gange også bliver til to timer med iPad’en. Men det generer mig ikke, for jeg har to velfungerende og MEGET glade piger <3

    Kærlig hilsen
    Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Vi bruger mest DVD’er (som min datter selv kan tænde for), eller Netflix til afslapning, og det foregår på sofaen og jeg prøver så vidt muligt at finde tid til at sidde lidt med hende. Ikke kun for hendes skyld, men lige så meget for min egen skyld 😉 Nogen gange er 20 minutter af en god Disney film lige det der skal til inden jeg går i gang med oprydning/madlavning, så det tillader jeg mig altså. Og nogle gange er det altså også min tur til at vælge tegnefilm og så sidder jeg liiidt længere i sofaen og hygger med hende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samputning: ja tak