Som mor sætter jeg pris på at...

Når selvværd måles i tal: men jeg er sgu da ikke stor?

 photo MIG1_zpsfbc2o75n.jpg
At jeg lader snakken falde på mine bryster er vel efterhånden ikke et særsyn. De har været oppe et par gange efterhånden og jeg må immervæk erkende at de nu alligevel kommer i fokus igen, for i badetøj er de altså svære at skjule, men det er som bekendt min egen skyld. Jeg håber i kan klare mosten, de kom sgu lige i fokus her.
Jeg har tidligere også adresseret de udfordringer der kan være med at være storbarmet, men mine forhenværende ammelapper er altså det eneste der er stort på mig.

For jeg føler mig ikke tyk, normalt. Eller stor. Større, end end modelmål er jeg – jovist. Det siger nok bare mere noget om modeller end mig.
Mit BMI er normalt, jeg spiser normalt og min krop fungerer. Og pissevigtigt: jeg har det nu meget godt med mig og hvordan jeg ser ud.

Skal jeg ud og købe badetøj – eller undertøj – er det dog en anden sag. Her bliver jeg sgu lidt træt af mig selv og det er nu ikke så meget på grund af de der strækmærker, som jeg ikke synes er vitterligt klædeligt på mit maveskind, næh, det handler mere om størrelserne på tøjet der kategoriserer hvilken type jeg er.
Er jeg så meget større, end den det gennemsnitlige menneske? Medium angiver det normale. Det gør 38 også, som medium svarer til. Jeg er en størrelse 44, når det kommer til denne badedragt, men er jeg virkelig FIRE størrelser større, end gennemsnittet?
Vi skal måske lige tage højde for at H&M ikke er dansk, men vores nordiske venner kan da ikke kimse sig af at være mindre – af hvad jeg ved af… men tøjet er bestemt ikke fabrikeret nordpå – mere østpå, og jo, her kan vi måske tale om at det asistiske folkefærd er lidt mere petite, end os nymoderne vikinger.

Jeg læste faktisk en artikel den anden dag, som jeg desværre ikke kan finde frem, da den er begravet i min facebookfeed, hvor en mand prøver sin kones tøj. Konen mener hun er lidt stor i det – eller det angiver hendes tøjstørrelse i hvert fald og manden, der er ret slank og normal af bygning (ja, det kan vi jo så tale om hvad det betyder) passer hendes “store” toppe helt fint. Det gav ret god mening. Var det samfundets øjne og standarder der gør at vi føler os tykke? Vores ubevidste sammenligning med andre?
JEG føler mig heldigvis ikke underlagt af sidstnævnte.
Vi er alle forskellige og jeg ved at modellerne i bladene vejer lidt – og mange er født sådan. Det er ikke mit ideel og ikke noget jeg stræber efter, men vi kan da blive enige om at Sports Illustrated badetøjskatalog lige kan komme igen, for een enkelt “””plus size””” model på forsiden (som jo altså er NORMAL STØRRELSE) er ikke nok. Flere af dem, tak.

Det er paradoksalt at de tøjstørrelser vi går i dikterer vores form. Ja, selvfølgelig skal der angives nogle tal, så vi kan finde den størrelse klæder vi skal bruge, så vi ikke skal igennem 34’erne og 44’erne, når man er en 39, men hvorfor er det gængs at 38 medium? Hvorfor er 40 betragtet som noget LARGE, altså STOR?
Så jeg er ekstraekstraSTOR?
Og hvorfor skal jeg, herre dejlig og helt almindelig af bygning op i en størrelse 44, som forresten ikke findes større, så såfremt jeg ikke gider have den badedragt oppe mellem mine baller skal jeg altså op i en……..nå nej, det findes ikke i H&M.
– I special forretninger med mig.

Hvad siger vi mødre til vores dejlige teens, som vi har med ude for at shoppe?
Hvad siger du skat? Sidder den lidt stramt over hoften? Jamen så må du i en størrelse S T O R.. Hvis den er stram er du vel en EKSTRA S T O R.

Følelsen efter prøverummet – altså efter mit forsøg med en størrelse 40 (pga. min barm).. en 42 og så en 44 jeg liiige kan være i var ikke god. Ikke fordi jeg så på min talje og tænkte: øv, lige 2 cm af dér eller fordi mine lår, der rører hinanden – næh, fordi det tal der står i min badedragt åbenbart betyder noget for mig, fordi jeg gang på gang har hørt: 38 er en medium- alt over er large. Modeller er en str. 32 (vitterligt langt til 44, hva’?) og når alle taler om vægttab taler de altid i tøjstørrelser – som om tøjstørrelser angiver haven-det-godt-hed og angiver selvtillid.

Ærgerligt min selvtillid åbenbart alligevel kan påvirkes af to tal i en lillebitte stoflap i noget tøj.
Det er sgu et eller andet sted lidt øv, men hvad der er til grin er tøjstørrelsernes angivelse.
Jeg er sgu medium, jeg burde være en 38 – det burde der også stå i mit tøj.

Hvad er jeres tanker?

   

36 kommentarer

  • Anne

    TAK, JOHANNE!
    Jeg går så sluktøret fra prøverummene næsten hver eneste gang, at jeg skal prøve tøj, fordi jeg, netop som du skriver, skal op i en 42-44 for at tøjet sidder pænt på mig. OG JEG ER BARE SLET IKKE STOR! bevares, jeg har lår, hofte og måske og en lille topmave, men det er seriøst det. Jeg synes virkelig, at der har tegnet sig et forskruet billede af, hvad en medium og large er. Du er ikke alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg er for det meste en str 44 eller xl og jeg må indrømme at det da påvirker mig at man har en størrelse, som hedder “ekstra stor”. Hvad fanden sker der for det?? Jeg føler mig ikke tyk, jeg er 184 høj og vejer 88 kg (Vejer sikkert 90, men det der forbandet 9’tal foran, ser sgu ikke godt ud, så vi siger 88😂) Det værste er dog, når man ikke kan passe en str xl eller 44 og derfor ikke kan passe tøjet i en alm tøjbutik. Derefter går man over i katagorien “plussize” og der ser jeg bare slet ik mig selv. Jeg mener bare, at man idag går så meget op i skønhedsidealer og at man skal have det godt med sig selv, hvad hjælper det så at man lige får smidt en str “ekstra stor” i hovedet. Da jeg var yngre gik det mig på, nu er jeg 32. Jeg ville sgu godt smide et par kilo, men jeg ELSKER mad og heldigvis også motion, så derfor har jeg lært at acceptere min størrelse, men det er sgu ik altid nemt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Kan godt forstå hvad du mener… Men hvad mener du så at xxs, xs og s skal hedde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Andet end small. Hvorfor tænke i størrelser 🙂 ? Hvordan kan man argumentere for at min størrelse i dette tilfælde er en ekstra ekstra stor? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg oplever faktisk, at ret mange af de store tøjfirmaer, er sådan lidt for selvbestemmende når det angår størrelser. Jeg er en large pige (som i 44-46 ish), men jeg kan ikke klemme mig ned i noget fra H&M. Det er meget tydeligt at deres størrelses-standarder er noget anderledes, end mange andre steder. Jeg vil i hvert fald også vove at påstå at du er jævnt meget slankere end mig – min badedragt er en 44 (dog ikke købt i H&M).

    Det er rigtig kedeligt for både tynde og tykke – du går fra prøverummet og ærgrer dig over størrelsen på lige fod med mig. Jeg kan ikke passe deres største størrelser (medmindre de har en “Big & Beauty” afdeling, for så kan jeg da finde mig noget spraglet 8-mands-telt-agtigt), og du er pludselig blevet mange størrelser større, end du egentlig normalt er.

    Det er en ærgerligt tendens, for vi vil vel dybest set gerne bare være normale i størrelsen, eller så tæt på normale som overhovedet muligt.

    Og jo en 44 er altså large! Det er en 42 i hvert fald også. Bare ikke i H&M, Only, Vero Moda osv. Deres størrelsesorden er fra en helt anden planet.

    SÅ – glem den størrelse. DU ser fantastisk ud, og du er ikke en 44.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Hej med dig
    Først og fremmest tak for en dejlig blog. Du spurgte vidst den anden dag på IG hvad der gør os glade og det gør du faktisk. Jeg får altid et smil på læben når jeg ser et opslag på IG eller her på bloggen. Så du er lidt solskin selv på en gråvejrsdag om det så bare er for en lille stund men en lille stund er også en vigtig stund
    Mht størrelser deller vægt osv har jeg været hele registeret igennem. Havde anoreksi og vejede 30,4 kg og alt jeg gik op i var tallene på vægten og hvor lille en str jeg kunne klemme mig i næste gang. Var jeg glad – nej! Så har jeg haft en kampvægt på 116 kg efter 2 graviditeter og trøstespisning hvor jeg for alt undgik spejlet tallet på vægten og str i tøjet. Jeg er nu hverken lille eller stor tænker jeg – jeg ved ikke hvad jeg vejer og jeg er ca en str 38. Jeg stiller mig aldrig på vægten og er ligeglad med str i tøjet så længe jeg smiler når jeg ser mig selv i spejlet. Jeg ligger stabilt nu og ja der er da masser af ting jeg kunne ønske mig så anderledes ud: mine lidt for trætte bryster, mine strækmærker, løs hud osv osv men jeg accepterer det som det er for jeg er sund og glad og med en datter på 11 år synes jeg det er vigtigt at man ikke er så kritisk men viser man kan lide sig selv som man er. Ingen af os er heldigvis ikke ens og når jeg går på gaden er det med oprejst pande så om nogen tænker jeg er for tyk for tynd for dit eller dat er det deres problem. Problemet er ikke str i tøjet eller tallene på vægten men samfundet og de normer vi skal leve op til. Og hvem bestemmer egentlig hvad str vi burde bruge? Både tynde og knap så tynde kvinder er smukke og unikke især hvis de er stolte.
    Det er svært at leve op til alle de krav der er ikke kun om størrelser men alt andet også. Skal vi ikke hoppe ud af alle de der kasser og så bare være os selv – det synes jeg
    Hav en skøn dag og BTW du er ligeså smuk som himlen er blå i dag
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med dig overordnet, men mest savner jeg bare konsistens! Altså, hvordan kan det være, at jeg kan være i bukser fra H&M (for nu at fortsætte dit eksempel) i str 40 og bluser i str. 38, men stadig skal op i 42 eller 44 i badetøj? Det giver ingen mening!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg synes, der er kæmpe forskel på mærkerne. Zara og H&M er nogle af “de slemme”, og det giver sgu et lidt forskruet billede. Men F…it, du ser lex ud!

    Artiklen, som du nævner: http://www.revelist.com/style-news/man-calls-out-womens-clothing/2144

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes også der er sket en ændring over tid. Før jeg fik mit første barn vejede jeg lidt over 60 kg. og brugte en str. s i det meste. Efter han var født og ammet (og ammet og ammet og ammet) vejede jeg lige pludselig kun 50 kg. – men oplevede alligevel ofte at skulle ha en str. m..? Jeg er generelt ret lille og tænker ofte, fx. når jeg køber strømpebukser, hvor jeg i nogle mærker, skal ha en str. l, hvem pokker det er, der kan passe deres str. xs!? Måske nogen, der godt kan li at tingene strammer lidt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det på samme måde!
    Jeg plejer at være en str. 27 i H&M-bukser, men da jeg ville købe et nyt par et halvt år efter de første måtte jeg op i en str. 29. Så meget tykkere var jeg altså ikke blevet. Synes deres størrelser af og til er ret musvisende og ‘ændrer’ sig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hvor er du bare piv lækker!
    Jeg har droppet Zara butikkerne pga deres tøj str inddeling. Gider ikke gå.grædende fra prøverummet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne Emilie

    Jeg er rørerende enig! Og jeg er også enig med mange af de andre damer der allerede har kommenteret, om at der altså er noget helt galt med de store tøjmærker’s størrelser. Specielt H&M og Zara. Jeg er meget gennemsnigtlig i højde og drøjde, men hvis eg skal købe f.eks. en blazer i H&M så skal jeg bruge en størrelse 44 hvis jeg overhovedet skal kunne bevæge mig, fordi de er SÅ små over skuldrene. ALtså hvad sker der for det? Og i H&M’s bikini toppe kan jeg heller aldrig passe, der er ikke plads til the gals

    Jeg ville aldrig kunne måle et vægttab efter tøjstørrelse (fatter ikke dem der gør/kan??) for jeg ligger konsekvent mellem str. 38-42 (cirka), alt efter hvilket mærke det er…der mangler altså virkelig konstistens!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Går tit derfra med samme følelse, og ofte uden at købe noget.. Mit BMI er også normalt, og synes bestemt ikke jeg er tyk! Har dog nogle meget brede hofter og en lille po-po, så det kan være virkelig svært at finde bukser der ikke poser på numsen, eller laver (SERIØSE!!) bollehåndtag 🙈 Men jeg ved godt at problemet ligger i modebranchen fordi de prøver at sælge os et ideal der er umuligt at opnå, for ikke nok med at H&Ms modeller er tynde, så er de også blandt dem der bliver photoshoppet allermest i hele branchen.. 👎🏻 Fandt ud af (efter mange forsøg i prøverummet) at jeg er en str. 42 i deres superstretch bukser! Altså en ekstra stor – WOW! Før baby var jeg mellem 36 og 38 i deres normale jeans, og der er altså kun 3 kilo til forskel fra før/efter baby 😱 BTW hvor har du bare en supersmuk figur! Du skulle prøve med en bikini i stedet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jeg kunne ikke være mere enig!! Undlader høfligst at tale om min egen størrelse “flodhest” – men minder om, at man skal skynde sig at klippe mærket af, når man kommer hjem. Så er størrelsen pludselig bare “den, der passer” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Amen.
    Jeg hader at være i prøverum. Jeg er 158 cm og vejer et sted mellem 55-56 kg og jeg føler mig helt enorm for bare da jeg vejede 54 kg så var en xs/34 næsten for stort. Jeg ved godt jeg vejer lidt mere end hvad en pige på min højde burde veje men for fanden hvor kan sådan nogle tøj størrelser i butikker dog gøre en ked af det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du er gudesmuk. Jeg er en stor pige, men da jeg vejede to kilo mindre, følte jeg mig stadig stor, tøjet sad stadig som jeg gerne ville have det og jeg var stadig ikke tilfreds. Jeg ville elske, at eje et styks selvværd som ikke hele tiden skal måle sig med andre og hvad idealet foreskriver. Og endnu god damm en hot body 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Det er så underligt! Enig enig enig. OG, du burde tage bikinien på da. Ville se så lækkert ud og så kunne man endnu bedre se dine store flotte “ammelapper” 😉 jeg kunne godt snuppe noget af dem, virkelig… Mine ammelappe ser egentlig ud som før, men de fylder sgu ingenting. Øv.

    Når man kigger på mig, ville man nok skyde mig til en str S og er (nogenlunde) så slank som de omtalte modeller, men jeg bruger M i stort set alt tøj. Er 173cm og vejer 63kg. Men hvis jeg er i gennemsnits tøj størrelse, hvad fanden skal folk så netop op i som er dobbelt min størrelse. Jeg fatter det heller ikke!

    Tak for en skøn snapchat forresten! Jeg er fan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lad dig ikke gå på af de åndssvage tal. Du er smuk! Og når det så er sagt, så har jeg heller aldrig kunne finde ud af størrelserne i H&M – tror det er dem, der er noget galt med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    TAK!! Har altid troet det var mig der var tyk og den eneste der havde den oplevelse i de butikken. Tusind tak føler mig ikke alene nu. BTW er 1,68 og vejer 64 så når BMI er normalt men i HM osv er jeg tyk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    jeg er en str. 34-36, og har også et normalt BMI. Jeg ville synes det var lidt sært, hvis jeg, som også har en ok gennemsnitlig krop skulle købe tøj i str xxxxs (findes det overhovedet??). Talene skal jo starte et sted.. Og ja, det med small, medium osv er sgu lidt ærgerligt, det vil jeg gerne give dig ret i. Men er det ikke bare lidt.. En falsk form for selvtillid man opnår, hvis str. 44 bliver en 38. For så skal 38 jo være en 32, og så er dét jo bare den nye medium.
    Jeg er helt med på, at det ikke føles rart.. Men vil det virkelig fjerne problemet at downsize tøjet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hej. Jeg er total enig. Jeg er selv str 46 og ved godt jeg har lidt på sidebenene, men vil ikke kalde mig selv fed. Desværre er det den følelse jeg får når jeg handler tøj. De fleste “normale” tøjbutikker kan jeg ligeså godt lade være at gå ind i, da de ikke har noget jeg kan passe. Tror ikke jeg af samme grund har købt tøj i en butik i flere år. Køber altid over nettet, fordi jeg så slipper for at stå derinde i prøverummet og få det dårligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sø godt et indlæg 🙌🏼🙌🏼🙌🏼.. Og husker det, som sidst jeg købte badetøj/bikini, at der skulle jeg faktisk en til to størrelser højere op end i andet tøj/undertøj.. Og ja Zaras tøj er bare mikro lille

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Super godt skrevet! Jeg har fundet det omtalte facebookindlæg lige her: https://m.facebook.com/benjamin.a.cooper.9/posts/10153502094741497?refsrc=https%3A%2F%2Fm.facebook.com%2Fplugins%2Fmpost.php&__tn__=%2As (håber det virker)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Det der med tøjstørrelser er fucked up, så jeg er holdt op med at tænke over det. Jeg er en størrelse 42/44 i H&M, men i Vero Moda passer jeg Medium, nogle gange small. Hvis jeg går i “dametøjsforretninger” passer jeg S, og hvis jeg går i en plussize-butik er jeg en XS. Så til helvede med det, jeg er bare den størrelse jeg er, den er jeg glad for, og det eneste jeg gruer for er den dag jeg ikke kan passe H&M’s invisible trusser længere, haha 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for et godt opråb! Jeg har det på samme måde som dig (selv er jeg str. 38 for neden og 44 for oven), og det jeg finder mest skræmmende, er det signal det her problem sender til vores børn. Min 11-årige datter, som er almindelig højde og har et fuldstændig gennemsnitligt bmi for sin alder (og er flad som et strygebræt 😉), bruger str 14- 16 år eller voksenstørrelser i H&M. Forleden dag købte jeg en nederdel i str. X-small (voksen) til hende, uden at hun havde prøvet den først. Da vi kom hjem viste det sig, at den var for lille i taljen. Hendes lillesøster på 8 år (som vægt og højdemæssigt er på størrelse med en 7-årig) passede den perfekt!! Det er simpelthen for langt ude, og jeg returnerede den også med en kommentar om størrelses-vanviddet. Jeg ønsker på ingen måde, at hverken mine børn eller jeg skal dømmes som værende “store” eller “små” af diverse tøjproducenter. Et tal er fint – producentens mening om, hvorvidt dette falder inden for deres “normalområde” er fuldstændig irrelevant. Så hvorfor skal det fyres lige op i hovedet på folk? Jeg kan godt holde til det, men jeg er sørme bekymret for vores børn og unge. En vigtig opgave for pige- (og måske også drenge-?) forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Du er for lækker, så pyt da med tallet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kender godt følelsen af frustration efter at have prøvet tusinde stykker tøj uden at kunne passe noget af det. Dog er jeg i den anden ende af skalaen, for alt tøj er for stort til mig, hvilket heller ikke er en særlig fed følelse. Som oftest ligner ender jeg med at ligne en der har tagt sin mors tøj på for at lege fin dame. Jeg er 1.62, så min højde er ret normal, men er nok bare spinkelt bygget.
    Min pointe er nok at tøjproducenterne, for at holde omkostningerne nede, sandsynligvis tager udgangspunkt i den gennemsnitlige kvinde og så er vi desværre nogle der kommer til at føle os som freaks, for vi ikke passer ind i deres definition af det normale. Og det er røv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Amen. Som en str 34-36 skulle jeg have en 40-42 i bikini. Nu har jeg de sidste mange år været gennemsnitlig medium. Så har der måske været noget der har været bedre i en small og noget der har været bedre i en large. Men fx Zara og Mango går jeg langt uden om da de ikke laver tøj til nordiske kurver. Men jo, det føles mærkeligt at skulle købe strømpebukser i en L-XL, når der står 29/34 bag i jeans’ne og det gælder også for badetøj generelt, og jakker/frakker fra H&M. Har lige købt en gravid badedragt fra mamalicious, og jeg har taget på i forb. med graviditet, men hvis jeg skal følge deres målskema, er jeg en XL på nummi og hofter og medium på boobs. Oppe i mit hovede ser denne form ret sjov ud. Virkeligheden er heldigvis lidt mere normalt proportioneret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha rselv tænkt over det så mange gange! Selv da jeg var helt ung, spiseforstyrret og undervægtig, der skulle jeg købe L i bukser i visse mærker.. Large, jeg mener, come on. Hofter? Ja, men jeg er sgu ikke large med en BMI på 17.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak for et godt indlæg -fuldstændig samme tanker her og sjovt især når ens gamle tøj man stadig passer er en str.38 eller M. Åbenbart før størrelserne blev lavet om men ja vi må bare æde, at 36 er blevet en 38 og 38 nu en 40 og arrrgh hvor jeg håber det bliver lavet om igen!!!😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor jeg kender det – Jeg synes i hvert fald ikke selv jeg er en str. 42 mener selv jeg er en rimelig lille “pige” – jo vist jeg har da en mor-delle på maven, men jeg synes stadigvæk det er voldsomt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Ja nu er det her for nogen måske pisse provokerende… (det er ikke meningen). For mærkerne i butikkerne fortæller mig at jeg er for LILLE, når jeg svømmer i en xs. Eller tøjet kun laves i str s. Så jeg går ofte hjem fra shoppeturen uden nyt tøj ☺ jeg synes bare vi skal vedtage at fx. HogM ikke har forstand på mennesker 😂 i øvrigt tror jeg der er noget galt med badedragten, jeg har sku aldrig tænkt at du var tyk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Men hvad så med os, der er str 34 eller 36? Skulle vi så til at være xxxxs? Eller gå i børneafdelingen? Vi er i forvejen vokset op med ‘rigtige kvinder har former’-mantraet, og det gør sq heller ikke noget godt for en spinkel teenagepiges selvværd, skulle jeg hilse at sige. Jeg bliver faktisk stadig decideret vred, når jeg hører folk (især kvinder) sige det.
    Men måske skulle vi bare droppe s-m-l angivelserne og holde os til de lidt mere neutrale tal?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg er nemlig helt enig i det sidste du skriver: lad os droppe at kalde det small, medium og large 🙂
      “Rigtige kvinder har former” er noget pjat. Helt enig der. Piger er piger, kvinder er kvinder – lige meget mål, form og størrelse

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Faktisk passer min 9 årige pige fint en str. S i hogm, og hun er en slank, normal 9 årig. Det har sat det hele lidt i perspektiv for mig. Så skal jeg ikke ned i en str. S , – det har jeg faktisk ikke lyst. At passe samme str som min 9 årige.. Ej, det er størrelserne der er noget galt med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Som mor sætter jeg pris på at...