SPØRG OG SNAG

SVAR | OM AT: leve af donuts, drømmejob, være upopulær, få barn nummer to og meget mere.

OM MIGI går smed jeg ydmygt og forventningsfuld indlægget om spørgsmål op, her på bloggen. Det er jo lidt med krydsede fingre, for når man nu (semi)dedikerer et skriv til at I skal stille spørgsmål, så håber man altså der kommer lidt respons. Ellers er jeg måske bare god nok til at dele deltaljer, så I ved alt 🙂 MEN der kom da heldigvis nogle spørgsmål, som jeg så i dag har lovet at svare på. Der kom endda også to i hhv. Instagram indboksen og på mailen og dét var der jo også, som bekendt, plads til, hvis man foretrækker dét.
Jeg tænker vi bare springer ud i det? Augusta er nemlig netop puttet og jeg har kun vasketøj at tage mig til – og så er dette sgu meget bedre.

Lika:
Hvordan var Augustas vuggestuestart, hvis du husker det og havde det en indflydelse på nætterne?
Kh fra mor til en dreng på snart 11 mdr, der er vågen en del om natten efter start i VS og svær at putte, hvilket han aldrig ellers har været :/ Nogen råd udover tid?
– Det er lidt vildt.. Jeg tænker hun er en lillebitte pige, men det ER da godt nok længe siden hun startede i vuggestue! Hun var 10 måneder, fordi jeg stoppede med barsel da hun var 9 måneder, fordi jeg blev optaget på mit studie (kvote 2 – hurra) og kæresten derefter tog en måned hjemme med hende.
Augustas vuggestuestart var vidst nok svær. Det er det for mange små børn – enten i starten, eller også så kommer det. De er jo bare meget afhængige af deres forældre, når de er så små og rigtig mange får det svært ved at sige farvel til mor og far, men det handler jo om at de skal knytte sig til en ny voksen og føle sig tryg. Det tog en del tid med Augusta og hun stor-knyttede sig til én bestemt voksen, der desværre ikke kunne have samme mødetider som Augusta, hvilket betød hun var ret frustreret og ked af det, når det var “de forkerte voksne” der var der. Jeg husker det bestemt havde indflydelse på nætterne – særligt de første måneder. Hele deres verden og horisont ændres jo, når de starter i institution PLUS der sker meget udviklingsmæssigt i dén tid, så det er et eller andet sted ikke underligt at nætterne er urolige.. og de er svære at putte.
Tid er et rigtig godt, men super træls råd, da man jo gerne vil have nogle redskaber og konkrete fif. Jeg holder på at man skal være nogenlunde konsekvent og holde på sin rutine, men samtidig også give den ekstra omsorg og tryghed, hvis det nu er de de er i underskud på, efter en dag i vuggestuen, med mange om opmærksomheden.
Håber det bliver bedre for jer snart!


Katrine:
Bliver du aldrig upopulær på nogle af de indlæg du laver om feks. instagrammere??
– Jo for silvan da også. Det var måske nok mest i starten at nogle personer virkelig gik op i at jeg skulle pilles ned og tog alting personligt. Jeg er blokeret fra en del og blevet trashtalket ret meget, men det er ikke noget jeg mærker noget af mere. Det er nu meget fint. Måske er selvironi blevet moderne.


Line:
Hvad laver din mand? Jeg tænker SU og shopping hænger ikke sindssygt godt sammen. Eller er der noget jeg ikke husker ☺️
– Min kæreste er sælger 🙂 SU er virkelig ikke noget man kan leve stort på, det har du helt ret i, men jeg har ikke nogle lån og når jeg tjener en smule på bloggen, så tillader det at jeg kan shoppe lidt. Men det er meget lidt. Dog er det altså sjældent jeg køber nyt og det er også derfor jeg flasher det hver gang det sker. Og Augusta er klart den der får mest nyt herhjemme og derefter kommer vi 🙂 Oftest er jeg i H&M eller Zara, der har de lavere priser 🙂


Julie:

Hvad er dit drømmejob?
– Mit drømmejob er for tiden at arbejde som pædagog i en vuggestue. Det er det første mål og om jeg så derfra skal læse videre ved jeg ikke – gad enormt godt arbejde indenfor noget PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i kommunen, der understøtter børn og familier – ofte i institutionsregi med f. eks. forebyggende indsatser. Jeg elsker at arbejde med børn og i særdeleshed vuggestuealderen, men det er lidt svært ved at affinde sig med den elendige normering. Tildels fordi det er et ringe arbejdsmiljø, hvor man ved man aldrig er nok, men særligt også for børnene, hvor det bare er lose lose og man ikke kan give det de burde få, fordi vi er for få voksne med for mange funktioner. Men jeg vil gerne ud og arbejde i vuggestue som min første (færdiguddannede) stilling.

Dit drømmehjem?
– Mit drømmehjem har jeg tænkt lidt over, siden du stillede spørgsmålet, og jeg er kommet frem til at det altså stadig er midtbyen, her i mit herlige Aarhus, som jeg bare elsker. Jeg har ikke noget behov for en have og vi kan nok ikke passe hverken plæne eller fauna, så derfor ville drømmehjemmet nok bare være en større Frederiksbjerg lejlighed med et godt gårdmiljø – og så lavere nede, end 3., hvor vi bor nu.
Jeg kan godt lide at bo lyst, men der vil uundgåeligt være en masse farver i mit hjem med de bøger og børneting vi har. Hvide vægge, trægulve, skandinavisk design og en masse nullermænd. Det er nok sådan vi skal bo.


Pernille:
Har en eller flere ting i livet, som du gerne vil opnå, inden du dør -engang om lang tid forhåbentlig 😂
– Ha, ja, lad os håbe der går lidt tid endnu 🙂 Det er et lidt svært spørgsmål at svare på, for jeg har skruet mine ambitioner ned. Jeg havde nok en forhåbning om at komme til Cuba igen, et håb om at rejse rundt sådan lidt backpacking agtigt og bare leve som det passede den. Eventuelt med en god veninde.. drikke rom og danse på stranden. Måske sådan noget fullmoonparty i Thailand.. men det er ligesom bare ikke muligt mere, med barn. Derfor har jeg nok justeret på det hele og uden det er en stor drøm der er brast så handler det nok for mig bare om at jeg gerne vil være færdiguddannet, da det betyder enormt meget for mig at gennemføre noget.
Jeg vil gerne købe en lejlighed en dag – en jeg ved jeg skal bo i, i mange år og rejse rundt og opleve lidt – i børnehøjde. Måske komme på en tur, som f. eks. Cana Buttenschøn var på, med Plan Danmark. Udvide min horisont og komme på en særlig rejse, hvor jeg kan formidle noget der virkelig har betydning.. men det er nok utopi.


Pernille:
Har du tænkt på barn nr 2, og hvilke tanker gør du dig om at få et barn mere? Jeg har selv en på 3,5 og en på 1, så jeg synes jo klart søskende er bomben 😉 (ps. nr 2 er nemmere!)
– Haha, jeg elsker du skriver nr. to er nemmere, når der er en der længere nede er uenig. Jeg har også skrevet et indlæg om det, selvom jeg jo ikke har personlige erfaringer med det. Det var blot en respons jeg fik på Instagram, om det at få barn nummer to.
Jeg vil genre have et barn mere. Jeg ønsker ikke Augusta forbliver enebarn – selvom jeg ikke ser noget galt i dét. Jeg vil gerne opleve at få en baby til og gå igennem alt igen. Men det skal ikke være nu. Jeg ELSKER at have hende alene, at jeg ikke skal nå noget andet og hun bare er centrum. Selvom jeg ved hun ville gå meget ud af en lillebror eller lillesøster, så har JEG ikke lyst til at dele min energi på to børn. Jeg har måske heller ikke overskuddet til det, men det handler nok bare mest om at jeg nyyyyder Augusta og ikke kunne forestille mig at have en baby ved siden af også.


Malene:
Hvad siger dine veninder og omgangskreds til at du er så aktiv på de sociale medier? Er der opbakning?
Ps nr 2 er altså ikke altid lettere. Jvf første kommentar😜

– Mine veninder er opbakkende i forhold til bloggen. Jeg tror heldigvis ikke de tænker det er en prestige-ting at have en blog med næsten 30.000 unikke om måneden, ligesom jeg også bare lidt tager det som noget der er der lige nu her – der er forgængeligt og måske bare rent held. I starten tænkte de måske det var lidt underligt og vi har talt meget om hvorfor jeg ville starte en blog, hvad det var jeg ville skrive om og åbent reflekteret over hvad jeg ikke vil skrive om. Det er jo virkelig rart at have nogen at sparre med, så man kan tale om hvad der er man vil med bloggen, om der er et mål eller det bare er noget man gør fordi det er sjovt (- det er det sidste for mig).
Nogle gange får de jo nyheder og opdateringer via bloggen – som min mor f.eks. også gør – og det tænker jeg selv er meget smart. Så er man da med, hvad end det er skiferie eller en weekendtur i sommerhus 🙂


Trine:
Hvordan mødte du din kæreste? Mener at jeg kan huske at have læst, at du blev gravid med Augusta kort efter i havde mødt hinanden (??) var i kærester inden du blev gravid eller hvordan (sorry er en sucker for ‘hvordan mødte i hinanden og jvad skete der så’-historier)
– Jamen det er nok egentlig en historie som ikke er på bloggen af en grund 🙂 Jeg kan sagtens forstå man spørger, for det kan jeg selv være super nysgerrig på, med andre, men for os er det nok en privat ting. Det håber er ok 🙂 Men ja, vi var ikke sammen længe, inden barn kom til.


Maria Pedersen aka fru Piesen:

Hvorfor startede du med at blogge ?
– Jamen først havde jeg faktisk Instagram, hvilket jeg var godt tilfreds med. Mediet har jeg altid været ret glad for, men jeg følte lidt jeg skulle dele det med en masse andre og blot være én side, blandt mange, hvor posts var ret forgængelige. Jeg trængte nok til min egen plads og særligt skriveplads, hvor jeg kunne linke til ting jeg tidligere havde lavet og måske bare sådan have mit eget domæne. Jeg åbnede bloggen fordi jeg havde en del på hjertet, der var mange ting jeg gerne ville skrive om og få respons på, så på et par dage tog jeg faktisk bare beslutningen om at få en blog og fik den 🙂

Vidste du at du ville være “Mommy-blogger”?
– Ja, det lå lidt i kortene, da det var mit udgangspunkt i bloggeriet. Det meste handler om morlivet, men det er endt ud med også at “bare” handle om mig, så det er nok sådan lidt livsstils og meget mommy.Hvis du kunne vælge et sted i verden hvor du ville bo, hvor skal det så være ?
– Her er jeg bare super kedelig og siger Aarhus. Kender I ikke det? At man bare har en forkærlighed for en by og elsker alt den kan og har. Det er herligt at rejse og opleve nyt, men at bo et andet sted, permanent, kunne jeg ikke forestille mig.

Skal Augusta være storesøster på et tidspunkt ?
Ja, jeg gad godt at få et barn mere – en dag. Det er ikke så meget det at jeg vil give Augusta storesøsteroplevelsen, for manglen på denne tror jeg ikke er slem, men det handler mere om at JEG gerne vil have en bebs mere – en gang. Jeg kunne ikke forestille mig at udelukke det i hvert fald 🙂

Hvis du skulle leve af en slags mad resten af livet, hvad skulle det så være ?
– Genialt. Men svært, ikke? Måtte jeg vælge en fødevare, som jeg ikke kunne tage på af? Så bare donuts eller pizza! Ha!


Instagram PM:
Er du højre eller venstrehåndet?
– Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror jeg er begge. Jeg er venstrehåndet når det kommer til at spise (bestik), men jeg skriver og tegner med højre. Min venstre fod er dog sejest, når jeg skal spille fodbold (hvilket jeg forresten undgår for alt i verden).


Line:
Læser din kæreste med på din blog ift. hvad du fortæller om Jeres liv, dagligdag, oplevelser og Augusta?
– Ja, det gør han 🙂 Dog ikke på den der måde hvor han læser noget inden, læser korrektur eller er med i alle indlæg lige efter de udgives. Tror han lurer med når han lyster.


Lise:
Vi ved, at du hader hvaler, men hvad er dit yndlingsdyr? (Need to know 😏)
– Jeg hader bare hvaler så meget, at det lige overtager min hjerne, mens jeg svarer. Adr.
Generelt elsker jeg dyr, der elsker mig. Hunde! Hundehvalpe! Jeg tror hvis jeg satte mig i en hundekurv med 6 hundehvalpe ville jeg tude og tude og tude – af lykke. Faktisk er jeg bare et dyrefreak som klapper alle søde skabninger. Jeg holder mig væk fra insekter og spildlere, men ellers diskriminerer jeg ikke dyreverdenen. Har altid ønsket mig en chinchilla og jeg glæder mig til den dag jeg kan få en hamster eller en kanin.
Jeg mener når Augusta skal have. Ikke mig, selvfølgelig….


Anonym:
Du har tidligere skrevet om at du har haft en depression. Er det noget du vil fortælle mere om? Eventuelt i et indlæg? Fik du medicin og hvordan stoppede du med at tage det (hvis du ikke tager det mere)
– Ja, jeg havde nok en depression, som startede i gymnasiet, engang efter jeg droppede ud. Grunden til jeg skriver “nok” er fordi jeg her online vidst ikke har erkendt at det var det det var, men det var det altså. For fuldt skabraller da jeg så blev 20 år, ca. Faktisk fik jeg antidepressiv, hvilket hjalp meget, men stoppede først med medicinen da jeg var 24 og gravid med Augusta. Jeg tog en hurtig ned- og udtrapning og på trods af abstinenser og fysiske reaktioner (svimmelhed) gik det godt og jeg var og er ikke mærket psykisk. Jeg tænker det må blive til et indlæg en dag <3


Ida:
Jeg har ikke særlig mange spørgsmål. Jeg vil bare sige, at jeg synes du er fucking skøn. Flere af dig, tak. 
– Hvor er du fandeme da herlig! <3


Mange tak for jeres mange spørgsmål!
Fedt I lå inde med så mange og gerne ville vide noget om mig! Spørg endelig hvis der skulle være mere, hvis der er noget der skal uddybes, eller hvis I bare vil sige hej – det er I jo også skide søde til!

God søndag!
KH. Johanne

   

15 kommentarer

  • Uhh hvem der bare kunne leve af donuts.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det med at bruge begge hænder kender jeg også godt. Skriver, spiser og kaster(spiller håndbold) med højre. Men tegner og maler med venstre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ambidekstral som det hedder – det er sejt 🙂 Sådan er de fleste børn jo, indtil det ene dominerer mere end det andet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Jeg vil bare sige, det er virkelig dejligt at høre andre, der også har fået gavn af antidepressiv og været på det nogle år, før de trappede ud. Plus de reaktioner der er på at trappe ud. Jeg har selv været på det 5-6 år og er lige trappet ud med svimmelhed til følge de første par uger. Så tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er simpelthen så ubehageligt med det svimmelhed. Så mærker man også man virkelig har taget nogle stærke drugs, hva’? Jeg synes dog det går over relativt hurtigt, men jeg tog den også lidt hurtigt med kun 2 nedsættelser af dosis over et par uger. Håber det går godt for dig! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Som enebarn er det en befrielse at læse, at en eventuel 2’er for for DIN skyld, ikke Augustas!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aarhus er fanderme også hyggelig, så jegforstår dig godt! Ligesom jeg – selvfølgelig – også godt forstår din lyst til at besøge nogle af de steder i verden hvor mennesker er mest udsat. Det er fanderme også noget af det vildeste jeg nogensinde har prøvet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det kan jeg godt forstå. Det må være vildt at have med sig – altså oplevelsen. Det må have været helt unikt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med Ida. Har ikke så mange spørgsmål, men du er simpelthen det skønneste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Far til fire piger

    Jeg vil også leve af donuts 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil gerne sige, at jeg også er enig med Ida – du er da herlig!
    Og så vil jeg blot sige, at jeg simpelthen synes, du er virkelig køn! Det ligner ikke mig, at ’skamrose’ – man er vel jyde-, men jeg synes virkelig, du er en køn én!

    Og så synes jeg det er fedt, at du kan lave en blog, der selvom den hedder nutidensmor, også fanger mennesker på 20, der langt fra skal være mor (-> mig! 🙂 )..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SPØRG OG SNAG