Om en en joke der gik i stykker og en artikel i et blad

REGNSLAG I SOLSKIN ELLER EN SELE DER SIDDER HELT FORKERT: ER DET KUN MORMARFIAEN DER BLANDER SIG?

MORMAFIA
Det er åbenbart en gængs opfattelse, at man skal passe sit eget. Fej da lige foran egen dør, inden du kommer hen og forsøger at feje foran min – styr dit og jeg styrer mit, med en “mit barn, mit ansvar” mentalitet. Det her med at være forældre lader det ikke til at andre skal gå ind og pille ved og sgu slet ikke hvis det læner sig op af “jeg ved bedre”.
…men hvad nu hvis man kan se lille Grunke-baby ligger der i 20 graders varme, og moderen har tildækket hele åbningen med et uldtæppe?
…hvad nu hvis man på nettet ser et billede af et barn, der ikke tilnærmelsesvis er spændt godt nok fast i sin autostol, med seler nede under skuldrene – eller hvis barnet er iklædt en stor, tyk vinterjakke?

Jeg har fået et rap eller to over fingrene. Fordi jeg nogle gange ikke kan lade være med at blande mig og fordi jeg et eller andet sted faktisk synes det er okay at man lige viser fanen og på en pæn måde siger:
Er det meningen?
Er det et bevidst valg?
…for nogle ved ikke bedre.
Der er da forældre der hellere vil have Anemone til at ligge i barnevognen med regnslag på, selvom det ikke regner, for så er der jo mere skygge deri. Og dét valg skal jeg selvfølgelig ikke gå ind og bekrige, men hvis jeg umiddelbart ser en fare eller en misforståelse i sikkerhed f. eks. er det da kun omsorg.
Alle kan da lave fejl og vi kan sgu blive enige om at man ikke kan vide alt – men hvordan skal man så vide om noget er forkert, eller kan gøre anderledes, hvis ingen påpeger det?

Jeg husker tydeligt at en tv-far stolt viste et billede på Instagram af sin lille nye baby. Det var ikke første billede af herligheden, men det var et af de helt spæde fotos – fremvist til omverdenen. Det svømmede selvsagt med kommentarer og likes, for barnet var da lækkert og tillykke til det det søde par. Det der så også var med billedet var at autostolen var indstillet forkert (til større børn) og selen sad galt.
Der er selvsagt faktorer, som: jamen kører bilen overhovedet og måske de retter stol og sele til, inden de kører? Det kan godt være, men umiddelbart var der jo en misforståelse om hvordan man spænder børn korrekt fast og her kan vi vel alle være enige: vi vil da bare det bedste for børn. Det handler ikke om pegen fingre eller voksenhetz med: “Hold kæft du må være en lortefar, når du ikke engang ved hvordan man spænder en sele korrekt”. Nej, det er sgu ren og skær bekymring, eller måske bare omsorg. Alt efter hvordan øjet skuer. Jeg tænkte det, men kommenterede det ikke, da jeg ved sådanne hjælpsomme råd ikke bliver taget godt imod og så sandt som det netop er skrevet: det haglede ind med anti-kommentarer til de, der kommenterede på selens placering. Kommentarerne var venlige og umiddelbart helt velmenende, men man skal sgu åbenbart ikke skrive andet, end ros – men det var responsen på kommentarerne til gengæld ikke. Venlige altså. De skulle “fucking blande sig udenom” og der blev også smidt MOR MAFIA kortet.. for man er åbenbart en del af en anklagende klub der 1. Blander sig i andres sager og ikke mindst DØMMER dem og 2. Selv er så perfekte at de nærmest stråler med en glorie om hovedet.

…men er det ikke lidt noget pis?
Lidt ala. speltkusse?
Som om det her med at gå op i sikkerhed, gå op i de små ting med at have børn, gøre sig mange store tanker om at være mor er noget skidt noget?
Jovist, jeg havde da tænkt mit om det jeg har kaldt hippie-mor, men det var jo fordomme – der ikke eksisterer mere. Når man siger der er en mor-mafia så siger man hermed også at der er en gruppe fordømmende kvinder, der ikke beskæftiger sig med andet, end at hakke på andre mødre og selvom det da er muligt der findes (pisse nederen) individer der gør dét, som hobby, så er man ikke bare en del af en bande, der har nybagte forældre som mål, bare fordi man.. ja, på engelsk hedder det: to care.

Det er måske en svær grænse, for det kan være okay at venligt påpege noget overfor sin søster, der lige er blevet mor.. eller sin veninde. Det er altid svært, hvis de ikke spørger, men alle forældre ved omvendt også at vi begår fejl og må revurdere vores tilgang, men mens noget af det er noget vi lærer af erfaring, så er andet da noget vi har lært af andre?
…når vi har bedt om deres mening?

Der er vel en petitesse grænse, det kan vi blive enige om, men hvor? Og hvem må sige det?

Personligt bliver jeg ikke selv ramt, hvis der er en der venligt påpeger at min datters cykelhjelm da vidst nok skal mere ned i panden, når jeg lægger et billede op af hende på Instagram. Hvis jeg ved det, så rammer det måske bare min dårlige samvittighed om at jeg skal have købt en større hjelm til hende. Hvis det er en betragtning jeg ikke lige havde spottet, så er det sgu da bare et godt råd at tage med på vejen. Eller kaste fra sig. Man kan jo også bare sige: tusinde tak for du tænker på min datter, men jeg har styr på det, den sidder bare lidt skævt. Eller noget! Hvorfor skal det være mor-mafia lynch, når vi viser omsorg? Selv for andre vi ikke kender?

Jeg husker også Mascha Vang fik kommentarer på at hun lod sin datter sidde i autostolen med en slikkepind i munden.. Nogle mente det var forkert (pga. kvælningsfare og barnets alder), men her må det jo så også bare være op til moderen om hun mener det er et råd der skal tages med, noget hun ikke har tænkt over, eller et bevidst valg andre bare er uenige i.

Hvad tænker I, hvad er jeres grænse?
Må man komme med råd og blande sig?

   

14 kommentarer

  • JA, man må og skal blande sig, hvis det handler om barnets sikkerhed. Gør man det i en ordentlig tone, så bekymringen træder frem, synes jeg det er mere end ok. Det skal vi da. Vi mødre kan jo ikke vide alt. Der er desværre altid nogle der ikke kan online reglerne med at holde den gode tone, er dømmende og går til angreb. Dem skal man se bort fra. Men de gode, kærlige og hjælpsomme råd og kommentarer må og skal fortsætte 💪🏼😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia gardum

    Hej Johanne du en god blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selda

    Her har jeg lovet mig selv, at ser jeg noget FARLIGT for barnet, så bliver det sagt. Så er det op til forældrene Hvordan de tager det. Men et barn skal ikke være i fare bare fordi man ikke kan tillade sig at sige noget.!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kamilla jeg er enig👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest: YAY ny tegning 🙂 Så fin!
    Jeg mener at man må blande sig/komme med gode råd hvis det virkelig er ment som gode råd og ikke bare for at gøre sig selv bedre.. Jeg tænker, at hvis man siger tingene på en måde, så det ikke virker anklagende, men blot undrende, så kan det da ikke gå helt galt, kan det? Jeg så for nylig en mommy-ig’er dele et billede af sin baby i solen, hvortil en anden kommenterede “Uh der skal da en uv-dragt på den hud”, og ja det lands godt være at der skulle det, men måske skulle personen hellere have spurgt “Hvordan kan det egentlig være, at han ikke har uv-dragt på?”, for moren til babyen endte nemlig med at svare, at hun syntes at det var overilet at købe en dragt til ham, når han kun var et hurtigt dyp i poolen og ellers var i skyggen.. For mig handler det om formulering, for når man ikke kan se hvordan den anden person reagerer, så skal man altid målrette sin kommunikation, og i øvrigt virke undrende frem for anklagende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes ikke man skal blande sig med mindre barnet et i fare eller lider overlast. ALLE mødre gør deres bedste og hvis folk hele tiden har en mening om hvordan andre skal gøre tingene, er det pludselig ikke så sjovt at være mor. Vi kender jo ikke de andre mødres situation og de kender deres barn bedst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg synes godt man må blande sig;specielt hvis man vurderer noget til at være farligt for barnet. Og hvis det gøres pænt, synes jeg også godt man må komme med råd derudover. Jeg lagde på et tidspunkt et billede af min daværende 6 mdr. gamle datter på instagram, hvor hun gladeligt gnaskede rødbede- og peberrods smørrepålæg i sig, og der var en som kommenterede at børn i den alder ikke skal have for meget rødbede. Det vidste jeg godt, men hvad nu hvis jeg ikke havde vidst det? Så kunne det jo faktisk være endt galt i sidste ende. ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg kan simpelthen ikke holde min mund, hvis jeg ser noget der kan være skadeligt for barnet. Arbejder i forretning, og på dage som Idag med høj solskin, kommer der stadig mødre ind i butikker, men spædbørn svøbt i store tæpper, og så kan jeg ikke holde min mund. Man ligger jo heller ikke selv i solen, med en sovepose omkring sig! Men det kan være nødvendigt at hjælpe – børn der pille i ting de ikke skal, fordi forældrene er uopmærksomme får også en løftet pegefinger, og så må sure mor skælde mig ud, eller holde bedre øje med sine børn. Det skal lige siges at jeg ikke selv har børn, er kun 24 år, så måske det ændre sig når jeg selv skal holde styr på hvad der er right or wrong 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man må gerne blande sig. Egentligt synes jeg at vi blander os for lidt.

    Nu om dage ved vi ikke engang hvad naboens børn hedder, eller hvornår Eva fra 5sal bliver student.

    End ikke hvis vi ser voksne begå overgreb imod børn, reagerer vi ikke. Tænk hvis det at kunne blande sig, rent faktisk kunne redde liv. Tænk hvis lige den dag man får sat cykelhjelmen forkert, man styrter og får kraniebrud.

    Det at blande sig, er blevet så negativt. At blande sig er netop, at vise sin bekymring for et andet menneske. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    Selvfølgelig må man komme med forslag hvis man ser noget man tænker kan være uvidenhed, men jeg synes der er mange måder at gøre det på. Jeg ville altid gøre det privat (eller fx i en personlig besked fremfor en tråd) for der er jo heller ikke nogen der synes det et fedt at blive udstillet foran kolleger eller familie. Desuden kan man jo formulere det som høflig info fremfor at pege fingre, så man tager udgangspunkt i sig selv og ikke hvad man synes de gør forkert. Alt andet lige er der større chance for budskabet bliver hørt end hvis nogen føler sig stødt ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Theodora

    @ Jeanne – fuldstændig enig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Den dejlige regel om at man skal være mod andre som man ønsker at andre skal være mod sig selv, synes jeg er meget aktuel her 🙂 Personligt vil jeg gerne at man påpeger vis man ser noget sikkerhedsfarligt, som jeg måske selv har overset, men man kunne måske gøre det lidt diskret i en pb til personen, eller diskret henvende sig til forældrene i situationen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Alt kan siges/skrives på en fin måde, så ja man må godt blande sig🙃 ☝🏻️Men kan vi så ikke blive enige om, at man skal blande sig uden om når nogen blander sig?? Er så træt af at læse, at fx en skriver en kommentere noget positiv kritik på en blogger/sociale medie, så kommer der 100 der der pudser deres glorie😇 og skal pludselig lege forsvars soldater og lige sætte den ande kommentar på plads😫 amen come om lad den det er skrevet til svare selv..! (Og er der en af de grove kommentar man læser, ignorere eller bloker er det bedste forsvar)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om en en joke der gik i stykker og en artikel i et blad