Følelsen af at drukne - og følelsen af at nå bredden

FARVEL SUT. BLIVER BØRN EGENTLIG NOGENSINDE KLAR?

SUT

Sut! Moar! Jeg vil ha’ min sut!

Og det er jo ikke en venlig forespørgsel, det er en faktisk en ordre og det skal gå stærkt, ellers falder der brænde ned!
Ja, de små har sgu ikke megen tålmodighed – særligt ikke når det kommer til noget af det kæreste de har, efter deres forældre (not) og jeg har faktisk svært ved at forestille mig hvordan det bliver at sige farvel til den sørens lyserøde plastikdims, som med vakuum har siddet fast på hendes ansigt de sidste tre år. Det sidste år: selvfølgelig aller mest når hun har sovet, men den har sgu altid været i nærheden og jeg tror aldrig jeg er gået med en taske, uden der har ligget en lille sut og samlet nullermænd i bunden.

For mig var det en belejlig selvfølge at hun skulle have sut og der var da engang hvor jeg gik og bandede over at hun ikke ville tage den satans sut – det er sgu næsten komisk nu, ikke? Min tanke var dengang, at den kunne jo måtte kunne trøste mere og den ville være praktisk af hulan til når andre skulle passe hende – som for eksempel i vuggestuen!
Jeg har skam ikke fortrudt at jeg stod der og bandede (i mit eget lille sind) over at hun hverken ville tage den der runde, billige sag fra Kvickly, den der brune herlighed med naturligt look – aka. natursutten, de underlige man kan kigge lige igennem – ned til ganen næsten eller dem hvor de søde babykinder lige presses igennem i hver side. Nej nej, det var intet problem for mig at vi skulle gennem et større udvalg, før hendes kærlighed faldt på Avent, for som sagt var det et ønske at hun skulle bruge sut.. men min forestilling om at ens barn er lettere at putte eller trøste, når der er en sut, en slags skrig-prop at stikke i munden, holder sgu ikke rigtig vand.

Jeg husker tydeligt til fødselsforberedelse, da jeg sad med min kæmpemæssige mave og skulle gøre mig tanker om det at være nogens mor, var en vordende far (ja, nogle kom i hold – jeg var næsten som en single giraf på Noas Ark), der ytrede at hans barn ikke skulle bruge sut. Selvom jeg selvfølgelig i mine år som pædagogmedhjælper er stødt på mange børn der ikke brugte den slags – og var (lige så) glade og tilfredse – så kunne jeg ikke selv forestille mig hvorfor jeg ikke skulle proppe sådan en fake-patvorte-dims ind i min egenproducerede unge.
Fødselsforberedelseskurset var forresten bare et kommunalt tilbud – et sted hvor jeg mødte min selvvalgte mødregruppe første gang, nogle dage opdelt i noget ala.: før fødsel, amning og fødsel. Jeg droppede det sidste – en anelse for grafisk og uvedkommende for mig, der havde valgt kejsersnit jo. Nå, men herren der satte da lidt tanker i mit hoved – men kun for en kort stund, for som de fleste mange andre kommende mødre ligger det vel ret selvfølgeligt at vores unger bruger sut? Ikke at han var på afveje, men jeg havde ikke tænkt tanken at det var en mulighed, før han åbnede munden.

KLIP til nu – her tre år senere, hvor vi skal af med den igen. Augusta er, som alle andre der bruger sut, glad for’n. Hun har accepteret at hun ikke skal rende rundt med den udenfor sengen, men jeg kan sgu ikke rigtig forestille mig hvordan hun skal kunne sove ugen, for hun er jo vandt til at sutte, som var det en SunLolly der ikke ville poppe op af paptrekanten, når hun skal falde til ro.
Vi havde en snak med tandplejen om den rosa satan, da det er lidt synligt at hun bruger sut og selvom kvinder af en hvis generation her ville udbryde: ja, min Charlotte brugte da sut til hun var 5 år og hendes tænder er da meget pæne i dag, så kan vi alligevel snakke om at de fleste unger har haft deres tur med bøjle af den ene eller anden form og sutter er ikke godt for pløkkerne.

Forældrene er nok dem der er klar sidst. Ikke fordi ungerne selv siger til, men jeg har sgu en tro på at det er lige så svært når de er 3+, som når de er 4+ og jeg vil æde min gamle hat på at de færreste børn kommer og siger: Moar! Så er det nu! Jeg kan mærke jeg gerne vil ændre min mest sårbare rutine, nemlig putningen og fjerne det lille tryghedsmonster jeg elsker at have siddende i min mund.. for børn ville jo heller aldrig sige stop en halv, hvis forældrene fodrede dem med Guldkorn (altså dem med mælk på, ikke de sproglige) til aftensmad hver aften.

Her til aften efterspurgte råd til hvordan man mest glidende går fra sut til nul sut, så kommer I med erfaringer og fif i massevis – 1000 tak, men I er jo som altid pisse søde og i dag er ikke en undtagelse.
Hvis du ikke har læst dem, så kig hér.
Et par damer påpeger hvor vigtigt det er at stå fast, når man først har taget beslutningen og dét vil jeg også gerne slå et lille slag for, på min blogtromme: stå fast. Måske reaktionen ikke er så god, måske den første – eller de første – nætter er lidt svære, men det handler om tilvænning. Jeg mener ikke det er at være slem overfor børn, at man tager sutten fra, for de voksne ved altså nu engang bedst. Hårdt og kontakt, men sandt.

Når det så er sagt kan man vælge tidspunkter der er bedre end andre og hvis Hannibal stadig sover lur henne i institutionen er det måske ikke herre cool at snupse sutten tirsdag aften og lade pædagogerne stå med lorten nede på Solsikken om onsdagen – måske man skal gøre det en weekend, eller en ferie. Og gerne hold det udenom overgange, som f. eks. fra vuggestue til børnehave eller midt i en flytning.

Men måske du vil dele? Der er en række små historier i tråden på Instagram, men ellers så kan det være I også vil strø visdomstips, gode – eller dårlige – beretninger i kommentarfeltet her på bloggen?
Det modtages med smil!

Kh. Johanne!

   

27 kommentarer

  • Janne

    Efter luren forsvandt tog jeg sutten fra dem om dagen. Efter nogle mere sagde jeg at når vi havde holdt fødselsdag, 3 år, så skulle vi sige farvel til sutten. Jeg viste dem hvilket træ de skulle hænge på. Og da dagen kom tog vi derhen sagde farvel til sutterne og græd hele vejen hjem igen. Den ene holde op efter to dage den anden efter to uger . Alt i alt rimelig success

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Perfekt! Det lyder sgu som om det var en succes!

      Det er bare lidt svært det med luren synes jeg, for når de dropper luren så er de jo det mere trætte – og pjevsede. Vi er i den overgang nu.. eller måske lidt på vej ud, da hun ikke sover i hverdagen.. og hun er så meget mere sutteglad, end da hun sov lur 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janne

      Ja der var bestemt nogle pjevsede træls dage uden sutten…nok flere end jeg husker. Men sådan er årene så taknemmelige. Ender nok med jeg glemmer Bilka gulv baby skrigeturene også med tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det hedder overlevelse.. Det er sikkert biologisk så vi bliver ved med at lave børn på trods 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Min mor tog sutten, luren og bleen fra mig samme uge – da jeg var to.. Jeg var et meget stædigt og hysterisk barn, om jeg begriber hun gjorde det alligevel.. Tror nogle gange hendes stædighed og beslutsomhed er kommet mig til gode – har kun hørt historien om at tingene blev fjernet, og at det var på en campingferie. Tror faktisk ikke jeg lavede så meget rabalder.

    Jeg ville bare sige det til mit barn at nu er det slut, som du siger – de voksne ved bedst. Jeg er både renlig, sover for det meste kun om natten og ikke suttebærende (og har aldrig haft bøjle eller for det – tandpastasmil)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, dejligt at høre det gik dig godt, på trods af din mors påfund på en campingtur 😀 Det er sjovt som børn var tidligere renlige i “gamle dage”, hva’? Det forstår jeg aldrig, men der er vidst noget med at bleerne er for gode i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingen gode råd herfra, men jeg er gerne med på en lytter, for synes dælme de der afvænningsting er svære! Både mht ble og sut. Der kommer ligesom hele tiden noget ‘i vejen’. Først en lillebror, så børnehavestart. Store ting, som nok klares bedst med en sut i munden som ’sikkerhed’. Vi tænker at smide bleen nu her, hvor vi går på ferie. Så må vi se tiden an med sutten:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, helt enig! Der er altid ting der kommer i vejen! En af mine bekendte sagde: jaja, der er altid en undskyldning, men det handler bestemt også om at der er tidspunkter der kan være dårlige at gøre det på – som f. eks når man bliver storesøster 🙂
      Håber det går godt med at smide bleen :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Herhjemme gik det overraskende godt. Vi havde snakket meget om at når hun blev 3 var hun stor og skulle ikke bruge sut mere. Så meldte lillesøster sin ankomst på hendes fødselsdag, så vi udskud det en måned, hvor vi stadig snakkede meget om det. På dagen gik vi ned til et sutte træ og afleverede alle sutter undtagen én. Den sidste syede vi ind i en bamse, som havde en lomme foran. Det gik fint resten af dagen, men da hun om aftenen opdagede sutten ikke kunne tages ud af bamsen blev hun meget ked af det og sagde: ‘mor, jeg bliver aldrig glad igen’. Efter lidt tid faldt hun dog i søvn og efter det har der mest været forældrene som savnede at kunne proppe en sut i munden på hende, når hun bliver hysterisk, haha! I starten stjal hun ofte sin lillesøsters sut, men vi kunne altid få den fra hende igen. Nu hvor hun lige om snart er 4 kommer hun bare med sutten når hun finder den, og siger vi Skal tage den så hun ikke kommer til at putte den i munden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Forstår dig godt… Jeg frygtede virkelig også ’sutte-stop’ ved begge mine piger. De var begge VIRKELIGE glade for deres sut! Og brugte den både dag og nat… Så uha mor her frygtede det værste – jeg forestillede mig flere ugers søvnløse næste med et barn der bare skreg på sine sutter… MEN hold nu op hvor gik det bare over al forventning – begge gange! Ja, de var måske lidt længere om at falde i søvn den første nat eller to, men ingen tårer eller lign. Og de spurgte heller ikke efter den… Det havde jeg seriøst aldrig forstillet mig! Det gik SÅ nemt. Min ældste hængte sine sutter på et suttetræ og fik en ting i en legetøjsbutik bagefter og vores yngste ’sendte dem til julemanden’, og fik ligeledes lov til at vælge et stykke legetøj bagefter. Så bare spring ud i det – det kommer garanteret til at gå nemmere end du/I forestiller jer😊 Pøj pøj☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har ved begge mine børn, ikke gjort det store for at forberede mine børn. Vi har taget en kold tyrker. Givet dem en ting de helt selv måtte vælge, når de er kommer af med den. Lyder måske rimelig koldt, men som du skriver, børnene er aldrig med på ideen, og det hele handler om os forældre og hvornår vores overskud er til det.

    Hilsen moderen, som selv har haft er psykopat sutte overbid, og været igennem det hele store bøjleræs!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg husker, vi afleverede sutterne på et suttetræ, hvorefter vi kørte i Toys’R’Us hvor jeg som belønning måtte vælge en valgfri gave. Og det var SÅ fedt, at få en æske Dublo of your own choice. Lige indtil sengetid :p Men min mor sagde, at jeg var for stolt til, at plage. Men ok, var altså også næsten 5 – så det var vist på tide.
    God afvænning til Augusta 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg har altid været af den overbevisning at børn, Hvad enten de er 3 eller 4, ikke kan overskue konsekvensen af at de om eftermiddagen hvor alting ånder fred og idyl (og de alligevel ikke bruger sutten), aflevere den i bytte for et fantastisk stykke legetøj, for så ikke at kunne få den om aftenen når de savner den ved puttetid.
    For mig er det, det meste naturlige at “det er en voksen beslutning” at barnet nu er for stor til at bruge sut.
    Til mine børn har det heddet sig at det er en voksen beslutning, og du må gerne være sur på mig, men det er sådan det er! BUM!
    Og så var tuderiet iøvrigt hurtigt ovre.
    Jeg syntes ikke børn selv skal tage ansvar for en sådan (for barnet) “brutal amputering”, der er et forældreansvar.
    Og nej…. tirsdag er nok en dumt dag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Altså jeg valgte at min datter skulle smide sutten da hun var 3,5, det var et halvt år efter hun var blevet storesøster og hun virkede indstillet på at nu skulle det være. Hun klarede det simpelthen så flot, den blev afleveret i BR og der blev kvitteret med en gave fra os og der var ikke det store bøvl, bortset fra at hun simpelthen ikke kunne falde til ro og at hun på en uge havde sovet i snit 2 timer mindre pr dag end normalt. Så selvom jeg er pædagog, og mener at det at holde fast i en beslutning er vigtigt, så gjorde det så ondt at se min lille store pige være såååå træt, men ude af stand til at finde ro, at jeg efter en uge valgte at gi’ hende sutten igen og sige pyt skidt det var ikke det rigtige tidspunkt😬 hun endte med at smide den da hun var 4 (der stod fortænderne vandret ud og hun kunne række tunge, med lukket mund!😳😬) jeg gav hende en stofblev, som hun de første nætter suttede på indtil hun sov og efter få dage gad hun ikke den mere og så var sutten væk og i dag, et halvt år senere kan hun ikke længere række tunge med lukket mund😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Min pige på 3 mdr vil ikke tage sut. (Fuldstændig ligesom din situation dengang.) vi har prøvet alle mærker, former, størrelser… Ja jeg har endda gået med sutter i min bh en hel dag, for at få dem til dufte og måske smage lidt af mig. (Jeg ammer). Så nu istedet for at svare dig på, hvordan du vænner hende af med sutten.. For det aner jeg ikke… Så vil jeg spørge dig om hvis du kunne skrue tiden tilbage. Ville du så aldrig have givet hende sutten i første omgang? (Du skrev at sutten ikke var den store trøster som man måske går og tror den er.) vi øver sutten med hende hver dag, men måske skal vi bare acceptere at hun ikke vil have den og at vi må trøste på den “hårde” måde.. For så slipper vi også med afvænningsperioden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heluns

    Vi var SÅ heldige st vores søn selv sagde stop, lidt efter han var fyldt 2. Jeg tror han havde lidt kriller i halsen, som han troede kom fra sutten og bum er vi af med den ;)? Lidt for nemt måske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Herhjemme lavede vi en stille og rolig nedtrapning gennem et par måneder, da han var 2,5 år 🙂 Vi stoppede med at tilbyde sutten som det første, når han blev ked af det/havde slået sig/blev pylret, og han lærte hurtigt at finde trøst og ro uden brug af sutten.(Her kom sovebamsen virkelig til sin ret) Vi havde snakket om, i denne periode, at sutterne snart kunne komme ud at hænge på suttetræet i Zoologisk have sammen med alle de andre sutter fra andre børn, der også var stoppet med at bruge sutter. (Et suttetræ vi har gået meget forbi, og snakket om, hvorfor der hang så mange sutter)
    Så da vi ramte en forlænget weekend tog vi i Zoologisk have om formiddagen, hængte sutterne på den, tog derefter ud og fandt et stykke legetøj og trak den normale middagslurtidspunkt et par timer. Dette gav en træt dreng, der kun lige spurgte efter sin sut en enkelt gang inden han faldt i søvn. Om aftenen spurgte han igen en enkelt gang efter sin sut, og det var så den afvænning 🙂

    Blestoppet er så en helt anden historie, hvor vi først har fået et gennembrud her, hvor han næsten er 4 år 😉
    Jeg troede, jeg ville have kunnet “bestemme/kontrollere” blestoppet herhjemme på samme måde, som med suttestoppet, inden vi gik i gang. Første gang, i sommerferien inden børnehavestart, men det har først været her i forsommeren, at vi har kunnet få ham i nærheden af et toilet, og få ham til at gå uden ble i dagtimerne uden at være bundulykkelig.
    Jeg tror, jeg har været mere eftergivende med hensyn til at stoppe med ble, fordi suttestoppet gik så nemt, og at han ikke har været påvirket af det på nogen måde. Derfor har jeg nærmest følt det som et, i mangel af et bedre ord, “overgreb” at fastholde ham på toilettet uden at det føltes som om vi kom nogen vegne, og at han var klar til det.
    Det er en helt anden motiveret dreng vi står med nu, der syntes rejsen mod at blive blefri er spændende og hvor man kan se stoltheden i hans øjne, når øvelse gør mester.

    Hele denne lange smøre er vist bare for at sige, at selvfølgelig skal vi som forældre bestemme og træffe svære beslutninger for vores børns bedste.
    Men derimod også sagt, syntes jeg godt, det kan gøres i afstemning med det enkelte barns særlige individuelle behov og personlighed 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Min kæreste (og hans mor), var den vordende far, som du beskriver i indlægget – så jeg kom for sent i gang med sutten og så ville H ikke have den. Han havde et stort suttebehov og sad i mine bryster hver 30 min det første halve år. Ingen søvn om natten og ingen søvn om dagen. Nu er han afhængig af sin sutteflaske, selvom jeg fortynder den med vand – eller det er næsten rent vand. Han sover stadig ikke igennem (H er 1 år og 4 mdr). Jeg ville stadig ønske, at han ville tage en sut og så hellere tage kampen, når han var ca 3 år.
    Status er, at jeg IKKE skal have flere børn. Jeg har jo fået grå hår og er blevet 10år ældre (og ikke fået tabt graviditetskiloene) på de ca 1,5 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Spændende indlæg. Min dreng er kun 1 år, så vi venter lidt med at tage de gode råd i brug. Jeg kan dog godt mærke, når jeg læser kommentarerne, hvor meget jeg glæder mig til at kunne kommunikere med ham. Lige nu er vi inde i en periode, hvor han er mega far-syg og det er tydeligt, at vi ikke forstår hvad han vil = hysterianfald. Det er trættende i længden og far-sygen vil ingen ende tage, så den kombi gør, at jeg føler, at bliver fravalgt og bliver dermed ked af det. Så jeg glæder mig bare til han bliver større. Ved at man skal nyde den alder, de har, men det er sommetider svært…

    Og off topic, men til det, du siger på snappen omkring andre bloggere og uoriginalitet vil jeg bare sige, at jeg er meget enig. Det er evigt kedeligt og jeg orker ikke de der 10 ting, indlæg osv. Nogle gør det en gang i mellem og det er okay, men andre er virkelig slemme til at kopiere eller hvad man vil kalde det. Booooring..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Her tog jeg langsomt sutten fra min datter, til sidst sov hun kun med den og til aller sidst faldt hun kun i søvn med den. Den hun var 3 år og 4 måneder, sagde jeg til hende (en fredag), at nu skulle sutterne sendes til julemanden. Vi fandt alle sutterne, puttede dem i en kuvert og kørte så til nærmeste postkasse. Jeg havde forventet gråd og savn om aftenen (havde ikke gemt en sut!), men det gik nemt, og hun har faktisk ikke nævnt dem siden. Tror jeg ramte det helt rigtige tidspunkt! Måske endda lidt for sent…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har ved alle mine børn haft suttestop i sommerferien umiddelbart efter de er fyldt 3 år – vi har sørget for at snakke lidt om det op til og italesat at de nu er så store at de er vokset fra sutten. Sutterne er blevet hængt op i et træ og efterfølgende vekslet til en bamse efter eget valg. Der har stort set ingen bivirkninger været – lidt øffen den første nat, men også en ret stor portion stolthed fra deres side, så jeg vil sige det er bare at træffe beslutningen og føre den ud i livet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vi lånte og læste bøger om sutte-stop op til “den store dag”, men vi talte ikke ned eller snakkede meget om, at det snart var hans tur. Det havde jeg prøvet første gang vi ville tage sutten og det endte ikke godt. Dagen inden fortalte vi, at i morgen skal vi ind til suttetræet og aflevere dine sutter. Vi gjorde en dag ud af det. Havde tegnet en tegning som blev bundet sammen med sutterne og bagefter gik vi i BR hvor han frit måtte vælge noget og der efter på café. Vi aftalte at vi selvfølgelig kunne besøge sutterne, hvilket gav ham ro… Det var ikke farvel, men på gensyn (vi har aldrig været forbi igen).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Herhjemme er suttestoppet sket et par måneder eller mere inden de fyldte 3år. Ved den største kom det på eget initiativ og selvom jeg ikke havde tænkt at det var nu, så greb jeg chancen og efter første nat uden blev hun lovet en tur med (næsten) frit valg på alle hylder i en legetøjsafdeling.
    Problemet ved hende var dog at to andre i husstanden brugte sut og der gik mange måneder med at hun tog deres sut. Fristelsen var simpelthen for stor tror jeg.

    Ved de to næste to vi en kold tyrker og jeg mindes faktisk ikke engang, at de fik lignende “belønning” 😬 Men det gik forbavsende godt. Og de var virkelig lige så afhængige af den, som jeg var af at give den til dem. Hold op sutten redde mange ulykkelige stunder i vores første år med børn.

    Jeg tror, at det er vildt vigtigt, at man ikke lige har en i reserve og at forældrene står bag beslutningen om suttestoppet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Trods en dreng som var ekstremt glad for sutten og (som var og stadig er) en dreng med stærke meninger, så kom vi af med sutten 100% uden problemer. Jeg ved ikke om det er mirakelkuren, men det virkede hos os. Min dreng brugte til sidst kun sutten når han sov og når han var meget ked af det. Han led af voldsomme mareridt, hvor sutten var en rigtig god hjælp så vi var ret nervøse omkring projekt suttestop. Min dreng kan godt lide forberedelse, men her tog vi den lige skridtet længere, så da han blev 3 og nogle måneder begyndte vi en gang i mellem at snakke om, at han en dag skulle sige farvel til sutten. Vk nævnede det blot og han blev lidt sur og ked af det, men så snakkede vi ikke mere om det. Da han blev ca 3.5 ændrede vi det til at man må vælge en gave når man siger farvel til sutten og hænger sin sut på suttetræet og siger farvel til dem. Det har var måske nlget vi nævnte 1 til 2 gange om måneden. En dag, hvof vi havde talt om det om fredagen vågnede han dsgen efter og sagde at i dag skulle han siger farvel til sine sutter. Det var egenlig ikke lige vores plan den dag men vi sprang til. Pakkede hans sutter. Han hængte dem på træet og vi tog ud og købte en kasse lego han valgte (en pakke til 180). Han har aldrig sprugt til dem siden, undtagen en gang hvor han retorisk spurgte om han aldrig skulle have sut igen. SÅ opsummerende, så kan et barn blive klar til det også selvom sutten er højt elsket. Håber det kan bruges til inspiration. Måske augusta ikke har brug for helt så lang forberedelse som min dreng, men har aldrig fortrudt det heller ikke selvom han endte med at være ca 3 år og 7-8 måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    Jeg ved ikke om jeg har så mange gode råd, men nogle børn siger selv til!! 🙂
    Min ældste datter proklamerede (da hun var 3 år og 3 måneder) efter start i børnehave og en sommerferie at “store piger bruger ikke ble, store piger bruger ikke sut” og så var det ligesom slut med begge dele (i øvrigt uden nogle bleuheld!!) 🙂
    Jeg krydser og håber for at det går ligså nemt med lillesøster….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan slet ikke forestille mig, at lille N ikke skulle bruge sut! Det er nemlig en god lille trøst, når han er trist og pylret. At han så kan blive lidt hidsig, når han taber den det er noget andet 😉 Han er kun lige over 5 uger gammel, så han skal liiiige lære, at han skal holde godt fat i den. Med sådan en lille størrelse er det svært at forestille sig, at han bliver så stor at vi skal vænne ham af med den. Men det kommer jo, sikkert hvad der føles som lige om lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hun var lidt mere end 3 år og skulle passes en enkelt nat af hendes kusine. (18 år) Da hun så skulle puttes og egentlig have hendes sut var der ingen sut at finde (ikke med vilje) hendes kusine kunne derfor med overbevisning i stemmen fortælle at hun ikke kunne finde en sut og uden det store drama aftalte de at hun i stedet blev på værelset og holdt hende i hånden og sang. Da vi så kom hjem og hørte det kunne vi ikke forstå putningen var gået så godt uden sut men da hun heller ikke spurgte til den aftenen(eller dagene derefter) efter var det ligesom overstået.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følelsen af at drukne - og følelsen af at nå bredden