Hvis de ikke har VIPP, hvor skal jeg så lægge min tampon? På gulvet?!

FRÆKHEDER, FEST OG FERIEPLANER

CAFE1
Jeg kan da starte med at undskylde, for jeg stak lige alle en lille løgn her den anden dag.. men nogle gange må man gerne lyve – hvis bare man bekender kulør 😉 I fredags både instagrammede og snapchattede jeg nemlig som om jeg var i sommerhus og flere steder har jeg fået nævnt, at vi fortsat skulle være i Nordsjælland, hele weekenden, men sandheden var, at vi tog hjem fredag, fordi jeg skulle overraske en særlig pige. Det krævede lidt snuhed, men det skal til, for når jeg er så aktiv som jeg er, særligt på SnapChat mange dage i træk, så vækker det altså mistanke, hvis jeg pludselig stopper – og en af grundene til at denne illusion om at jeg ikke var i byen, var at vi skulle kidnappe min herlige veninde, Diana, til polterabend – som altså er en af de skarpe knive i skuffen og en snager af dimensioner, så der var slet ikke plads til fejl! Ikke at jeg er et geni til skalkeskjul, men jeg syntes faktisk ideen om at lave video i min baggård, foran en masse træer, der til forveksling godt kunne ligne sommerhuset i skoven, var ret smart – og Diana hoppede altså i med begge ben.
Og mens Mikkel er ved at putte, vil jeg lige fortælle kort om weekendens ‘udskejelser’.

Men først om i dag! Vi har været på DOKK1 i dag, for at lege (ligesom resten af Aarhus’ børnefamilier), og for at tømme deres boghylder for Peter Pedal bøger. Som de læser i lige nu. Jeg sneg også lige en Alle vi børn i Bulderby-dvd ned i kurven.. men om det i virkeligheden er for min skyld, eller for Augustas ved jeg ikke.. men faktisk er vi begge blevet bidt en smule af den type film, da vi har været igennem både Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe, så mon ikke Bulderby også kunne være sagen? Og på trods af 3-årigs-treenager-sammenbrud har det været en god mandag! Emil kan forresten ses på dr.dk! Men overvej lige hvordan I vil forklare jeres børn, at Emil bliver jagtet af sin far, og låser sig inde i et skur 🙂
(…og del gerne jeres forklaring, hvis den ikke indebærer at faderen har store temperamentsproblemer eller er psykisk ustabil).

Læs eventuelt: DOKK1: et må-se i Aarhus

Men indtil nu har jeg faktisk været ret væltet, energimæssigt, af lørdagens udskejelser. Diana blev fejret sgu fejret i stor stil, vi sejlede i kano, opgaver i massevis og kreerede i fællesskab et stort glasfad – og vi festede, selvfølgelig. Helt til klokken fire om natten, hvilket er meget godt gået, set i lyset af at vi altså startede inden 07! Søndagen stod ikke på tømmermænd, men man er stadig mærket af festlighederne – nok særligt når man er mor 😉
Jeg har fået en del kommentarer på dette skoleskema, men som de fleste regnede ud, så var det jo altså fordi dagens kvinde i skysovs lige er blevet uddannet lærer – og så var polterabend temaet skema jo perfekt..
– også selvom undertegnede her ikke kan stave til f-r-i-k-v-a-r-t-e-r. Det er en klar Fejl-40!

Denne uge, som for os er tredje ferie uge, kommer til at foregå i Wæstjyllan’ hos svigermekanikken, sålænge de gider os. Det betyder æ hau, bondegårdsbesøg, masser’ kage, fri vask og hygge med farmoderen og farfaderen. Jeg kan fornemme det ikke er alle unge damer, der ville tilbringe flere dage hos deres svigerforældre, men jeg skal skynde mig og sige at det er ren feriehygge, når vi er der. Om jeg helst vil hjem efter en uge, ved jeg ikke, men jeg kan sagtens snuppe fire dage! De er så herlige! Er der andre der har det sådan – eller måske stik modsat? Det sidste er også helt legalt at indrømme.

Og forresten! Jeg har sgu nok købt kjolEN til brylluppet. Jeg synes jeg er ret så rar og har en nogenlunde stor vennekreds, men jeg kommer desværre alt for sjældent til bryllupper.. derfor glæder jeg mig overordentligt meget til dette og jeg har næsten luret på kjoler, siden frieriet.
Jeg har fundet en kjole nu. Den er helt bestemt særlig – og den er gul! Men jeg har noget med gul, selvom jeg ikke ved om det er ‘min farve’. Jeg vil enormt gerne vise jer den, men inden jeg kan sætte et link ind til ASOS skal jeg skrive følgende:
Indeholder reklame / affiliate link
…da alle links fra min blog til ASOS automatisk bliver til et affiliate link. Nå, men den er lige her og lige så særlig den er, lige så fantastisk (synes jeg) den ser ud! Jeg havde egentlig allerede bestilt denne blå sag, da der er fri fragt og fri retur lige nu, men den sidder en smule spøjst over mine over-gennemsnits-meloner. Men modellen er bare lidt særlig. Og alligevel er den stadig på måske-listen. Men kun til den bliver vippet af, af den gule, forhåbentlig. Kom meget gerne med jeres mening 🙂

   

14 kommentarer

  • Ruth

    Så fine kjole begge to. Men da jeg lidt lig dig har et forparti der er større end gennemsnittet ville jeg aldrig hoppe på den blå, jeg ville ligne noget der var løgn. Også selvom kjolen er super fin og feminin. Den gule tror jeg mere på, ville selv have valgt den i den pudderfarvet, men sådan er smag jo så forskellige….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Den pudderfarvede er også SÅ smuk, men SÅ udsolgt 🙁 .. i hvert fald i min farve.
      Det kan godt være det hele ender med at blive returneret..
      Men jeg synes det er vildt svært at finde den rette og det handler ikke så meget om størrelsen på min hofter, at jeg ikke gider at vise overarmen eller andet. Det er 100% brysterne der driller. Man kan ikke vise kavalergang, for det er for meget – og man kan ikke gemme den væk, uden det ligner man vejer 4 kg. mere, end man egentlig gør.
      Svært svært svært.. men jeg skal nu nok finde noget (tror jeg) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    De er mega fine begge to, men gul er ikk lige mig 😁. Elsker snittet på den blå, men hvis den ikke sidder godt over melonerne, blir du måske ikk så glad for den? Gå efter mavefornemmelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg ved heller ikke hvad det er med mig og gul.. måske jeg har en indre kanariefugl, der vil ud 😀

      .. jeg må gå efter mavefornemmelsen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Margrethe

    Den gule er vildt flot. Det er den blå også, men der er altså noget særligt over den gule. Den er på en eller anden måde mere frisk og festagtig. 🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det var også det jeg tænkte. Den er lidt meget – men er det ikke netop all in man skal gå, når man endelig skal til bryllup 🙂 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pedersen

    Tror du vil se hammer flot ud i den gule – særligt fordi den er gul.:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Den blå kiggede jeg selv på i går og havde samme bekymring som dig. Så i første omgang blev den kun gemt.
    Den gule er vildt fin. Jeg kan ikke bære farven, men tror godt du kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Den er liiiidt mærkelig. Jeg mener, den er da flot, men det er som om babserne ødelægger den!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh den gule er pæææææn!! Og den er også virkelig fin i nude/pudderfarvet.

    Jeg står selv og skal til bryllup om en måned – og det gik op for mig for et par dage siden, at jeg da skal finde ud af hvad jeg skal have på. Render rundt i barsels-/sommerferiebobbel. Det er i øvrigt første gang jeg skal ud alene efter at være blevet mor. Jeg er lige dele spændt og nervøs, for han er på det tidspunkt ikke mere end knap 3 mdr. gammel. Han er dog heldigvis lige i nærheden og farmand bliver hjemme hos ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg kunne ikke finde Emil på Dr.dk! Har du mon et link dertil?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis de ikke har VIPP, hvor skal jeg så lægge min tampon? På gulvet?!