NYT PÅ DOMÆNET OG SEKS (NYE) SYNDIGE SANDHEDER

Hvis de ikke har VIPP, hvor skal jeg så lægge min tampon? På gulvet?!

Hvad er god stil – og hvad er nærigrøvsindretning? Hvor meget kan man byde sine gæster og ikke mindst sig selv og sit renomme?

Den anden dag, var jeg ude for at spise hos et vennepar og da jeg hen på aftenen var på toilettet og skulle finde et sted at lægge mit bind, så viste det sig fandengaleme at de havde en no-name-brand spand på ved siden af toilettet. En sort, lille spand, som faktisk kunne ligne noget fra Nettos spotvarehylde til max. (!) 30 kroner – OG endda med synlig pose! Undskyld mig, men hvad i helehulehelvede bilder mig sig ind at byde sine gæster på sådan noget billigt proletar interiør? Det er jo mit menstruationsbind for helvede – jeg kan jo ikke lægge det hvor som helst?
Og hvad gør fruen i huset?, tænkte jeg.
Hvorfor tager man sig tid til at tørre spejlet af og stiller sine pæneste Gucci-parfumer frem på udstillingshylden, hvis man vil sætte et rædsel af en plastikpand i hjørnet?  Ja, så kan man da lige så godt næsten lade være og opfordre gæsterne til at skylle ud – med risiko for stoppet afløb.
Ja, jeg ved det ikke, men når man nu kan få toiletspandenes svar på Porche for blot 1.435 kroner (altså hvis man kun har råd til 4 liters spanden), så forstår jeg ikke hvorfor man overhovedet inviterer på middag? Håber de på at man ikke skal på toilet i løbet af de fire timer vi skal sidde og indtage 3-retters med vinmenu, så vi ikke tager hjem og er nødt til at venne-slå-op med Kristina og Lars, der åbenbart ikke tænker på hvor meget man kan tillade sig, at byde sine gæster?

Faktisk har det længe undret mig, hvordan andre prioriterer deres økonomi. Jeg mener – vi må vel alle have en form for overskud i de penge vi allesammen hver måned lægger til side til sjov og spas og i denne ’sjov og spas-kasse’ ligger der vel også en form for øremærkede kroner til at opdatere hjemmet. Og som en kvinde på 27 år, bosiddende i den anden største by i Danmark, ved jeg om nogen hvad det vil sige at indrette sit hjem smukt. Se bare Royal Copenhagens Flagship Store på Storetorv og vi er endda ved at åbne en Illum et spytkast derfra. Min pointe er at der er rigeligt med inspiration at hente, hvis man ikke ved hvad god stil er.
På Instagram, hvor jeg er meget aktiv, er der jo tonsvis af profiler, som man kan lure på og gerne 1:1 kopiere. Det er det de er der for, og som zebraer ligner de jo allesammen ret meget hinanden, så det er lige ved at man ikke kan se hvem der er hvem. Men jeg tror det er meningen. Vi ved alle hvad vores hjem skal have: lyse, hvide vægge, en string reol (det er sådan nogle hvide hylder, hvor man stiller det man gerne vil have andre skal se), trædyr, en grå chaiselongsofa, flere trædyr, en KlipKlap foldemadras (til pynt! Ungerne må kun sidde på, når der skal tages billeder) og ikke mindst: VIPP -og det er det sidste jeg gerne vil ind på, for her udstråler man jo virkelig overskud.

Altså hjemme ved os, så kan vi virkelig lide at udstråle dette overskud. For os er det den gode prioritering. Og invertering ikke mindst!
Hvis det går lidt galt på kummen, når du har lavet nummer to, så har vi selvsagt en toiletbørste fra VIPP. Det skal jo passe sammen. Og når du vasker kolibakterierne af fingrene foregår det selvfølgelig også med VIPP. Dét sæt koster jo kun 2.048 kroner. Plus moms.
Nu er jeg jo jyde, så jeg kan let spotte en god handel, og det at give sin gæst oplevelsen af det gode toiletbesøg, ved først en spand at smide den gamle tampon i – og hylstret fra den nye selvfølgelig – og ikke bare hvilken som helst spand, men VIPP-spanden, med “(…) dæmpemekanisme, som får låget til at lukke i en blød og lydløs bevægelse” (kilde: vipp.com), som giver en luksuøs oplevelse af at lukke en spand, uden den der ubehageligt høje BANG-lyd man kan få af fattigrøvstoiletspande.
Hvis du er til middag hos MIG kan du herefter, hvis du har haft fornøjelsen af lidt bummelum kan du med børsten dets pulverlarkeret stål håndtag, der giver en ergonomisk støtte i håndleddet, skrubbe løs på porcelænstronen. Afslutningsmæssigt – eller LE GRANDE FINALE (som vi kalder det) – kan du først nyde det subtile, men klassiske VIPP-logo på den klassiske dispenser. Pumpen er udviklet særligt, så alle kan trykke på den. Bare skub med din højre pegefinger (eller venstre, hvis du er forkert på den) i en nedadgående bevægelse, til der kommer sæbe ud. Vask, skrub og skyl af – og vend tilbage til middagsselskabet, som et fornyet menneske – og med et fornyet indtryk af beboerne i huset, for deres rette prioritering af økonomi.

Ja, for mig giver det mening, men jeg ved ikke med jer? Har I også oplevet at skulle udsættes for billigt badeværelsesragelse? Og hvordan håndterede i det, ikke mindst? Gik der konfrontation i den?

VIPP: Vigtigt Interiør – Praktisk og Pralende <3

Jeg lagde forresten bare mit bind på deres cheap-ass-Silvan-klinkegulv. Så kan de lære det.

image1(23)

   

29 kommentarer

  • Marta

    Hos os kan man smide sit bind, i en blespand fra babysam😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      FAKTISK meget praktisk ift. lugtgener, hvis man er den dovne type…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hvem fanden bruger bind I dag. Mens kop er jo det nye 🙂 men måske ikke på IG (der kommer jeg ikke)

    Men hos os er der kun en bolig spand med låg der larmet,som lige nu udelukkede bliver brugt til wc-ruller . Alt andet kommer i en affaldspose der hænger ved puslepladsen (som kan nås fra kummen)- ikke engang i en spand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er der sikkert mange der gør 🙂 Mig selv inklusiv (sjældent, men det sker).. men ja, kop og freebleeding er det nye.. men det er ikke alle trends man bare skal springe på 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann Mølgaard

    Jeg tror faktisk at jeg har næsten et eksemplar af alt hvad VIPP har lavet… Jeg syntes det er lækkert. Jeg lægger derimod ikke nogle billeder af det på IG, men det skal jeg måske til… !? Porsche får jeg med garanti aldrig råd til, men VIPP kan det godt give til engang imellem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg synes du skal dedikere en hel profil til VIPP 🙂
      Med temaer som: “En dag med spanden” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De ‘kloge’ siger, at toiletbørsten af hygiejniske årsager skal skiftes hver tredje måned, så der har jeg virkelig downgradet 😉 Hvem gider have budget til nye lokumsbørster til to toiletter fire gange om året? Ikke mig 🙈 Så det er den billige model. Og heldigvis er skraldespanden også en rimelig billig model, for man kan godt se, at førstearvingen har spillet tromme på den. Ups. 😝

    Marie / krøllerier

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      De kloge bør vide at selve børstedelen kan udskiftes og erhverves for den nette sum a’ 59 kr.
      (Dvs. 236 kr. om året i børste)

      Trommespilleri på toiletspand er da genialt! Så må det være en særlig 2 i 1’er model?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      …og ja, jeg havde lommeregneren fremme 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Bor mega pralende (se Instagram cssundling) men fandt en billig metalspand på eBay, som har lidt Vipp-stil over sig. Bryder mig ikke om at bruge så mange penge på indretning, hvis jeg kan komme på ferie i stedet 😊☀️ Må ærligt indrømme at jeg læste hele opslaget med kæmpe ironi og grinede højlydt, lige indtil jeg nåede slutningen, hvor jeg blev i tvivl om det overhovedet var ironisk… Og nu synes jeg nok snarere det er tragisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Nu har jeg så også selv skrevet det, men intentionen var at man skulle kunne blive i tvivl i starten, om det var for sjov eller alvor (altså hvis man ikke normalt læser med, eller følger på Instagram, hvor det ER min humor), og til sidst ville man så finde ud af hvor meget pis det var. Eller faktisk bare i løbet af brødteksten. Men vildt jeg kunne bevare spændingen helt til kommentarfeltet 😀

      Det lyder fedt med et kup på eBay – der kan man sørme finde ret meget guld lader det til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Er det bevidst at svarknapperne ikke virker? Anyway, det er en Bentley (lyder fandeme dyrt, hva 😜👌🏼). Den er kæmpe stor, for vi bruger den også til bleer. Og god humor! Synes det et fedt at ironien fik lov at stå selv efter bogstaverne ophørte 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vipp'eren

    Som familiemedlem til en ansat hos Vipp, må jeg indrømme at jeg grinede højlydt. For selvom det at eje en mega bunke Vipp er lidt en selvfølgelighed for mig, så kan jeg godt se det tossede i at bruge SÅ mange penge på skraldespande, toiletbørster og vasketøjskurve (hele to faktisk). MEN når det så er sagt, så er det bare kvalitet, når det er bedst! Og der gider jeg sgu godt kaste penge efter. Og inden der kommer noget med, “ja ja du får nok også rabat”, så er svaret ja. Men får sgu ikke rabat hos Illum, Hay, Muuto, osv., men dem kaster jeg også hellere penge efter end IKEA. Og hvorfor? Fordi det er godt kram, det er pisse pænt og så har jeg det i ÅREVIS. Hvorimod jeg tvivler på hvor længe jeg gider at se på Malm-kommoderne fra IKEA inde på børnenes værelse (og ja de er skruet fast i væggen).
    Men mega sjovt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arh jeg er glad for at høre, at en insider kan se en god joke og anerkende den for det det er 🙂 – og have begge ben plantet solidt på jorden 🙂
      Jeg må dog indrømme jeg er enig i det du skrievr. Det ER dyrt, ja. For mig: for dyrt. Men det ER skam godt grej…
      .. men igen, jeg kunne også sagtens klare mig med andet, af lavere kvalitet.
      Jeg kan dog ikke forstå hvorfor du ikke får rabat hos ‘de andre’. Jeg troede de var een stor klike <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Jeg er helt med – det er lidt absurd at give så mange penge efter en basal ting 😉 Jeg er nok mere typen, der synes, at Vipp laver nogle virkelig fede ting, som jeg gerne vil betale for. Det er ikke for st prale 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      …altså vi har dem jo også (spoiler) og jeg må indrømme det er ret godt grej #HelloFromTheDarkSide!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Herhjemme kører vi den billige stil dog i de sikre farver grå og sort😂
    • Sort toiletbørste fra IKEA (fordi den og dens bakterier kan smides ud efter et par måneders brug)
    • Sort spand fra jysk – bruger også den til ungernes bleer😂
    • Grå håndklæder fra IKEA
    • Sort badeforhæng fra IKEA
    • Grå og sort kludetæppe fra Fakta

    Jep, vi er sgu så fise fornemme ude på de lille lokum😂 Pengene bliver helt klart prioriteret på lidt til væggen, et par lysestager og på bland selv slik😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er lige nu meget i tvivl om det hele er en rigtig god joke, eller om det bare er mig, der er for nærig til vipp…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sidsle

    *stående klapsalve* … well said!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Sponsoreret?

    😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • NUTIDENSMOR

      Helt sikkert! Jeg svømmer i wc-spande som betaling 🙂 Penge skråstreng penge. For mig er det det samme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • NUTIDENSMOR

      * penge SKRÅSTREG spande er godt det samme 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg fangede straks den gode humor…
    Alligevel vil jeg gerne invitere dig til Silkeborg, så du kan opleve den fantastiske luksusoplevelse, at gå på toilet hos mig. Dog brydes oplevelsen af, at jeg har toiletbørsten i en særlig grøn farve… Det er kun fordi mine gæster selvfølgelig ikke skal tvinges ud i hvidt i hvidt hele tiden😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hahaha!! Det er ENORMT vigtigt at gæster og IG følgere forstår hvor helt igennem tjekket man er! Og hvis man ikke mener at Vipp i sig selv er nok, så kan man altid købe spanden og toiletbørsten belagt med 24 karat guld… I kid you not, jeg har arbejdet i en butik hvor vi forhandlede Vipp, blandt andet andet de to produkter, der henholdsvis kostede den nette sum af 16.500 og 9000 bobs… Se det er sådan godtfolk tager sig af deres brugte bind og pøllerester!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYT PÅ DOMÆNET OG SEKS (NYE) SYNDIGE SANDHEDER