FØR FANDEN FIK SIN MORGENKAFFE

TING JEG VIRKELIG IKKE FORSTÅR

FORSTÅR IKKE1

Kender I det, med at der er ord, som man lige må sige en ekstra gang. Eller en formulering man ikke fatter, hvis man siger den nok gange? Måske man får åbnet munden og ytret: hvorfor hedder det egentlig dét? og så kan man kigge på sin kæreste og begge være lige så undrende og få en følelse af at føle sig dumme (måske google lidt, som vores generation jo straks gør, når der er noget vi ikke lige ved, er sikre på eller kan huske i lige det sekund).
Eller der er noget du tænker over, igen og igen, som du håber bliver et emne til en middag engang, så du kan få andres besyv med? Ja, her er det middagsselskab så min blog.

Det er jo mandag i dag og jeg sidder her, med min computer i skødet, efter at have afleveret Augusta i børnehaven. Når jeg kommer på en indlægsidé, så skal jeg bare i gang PROMPTE, hvilket er lidt udfordret for tiden, da jeg arbejder fuldtid.. men heldet er så sådan, at jeg altså først møder klokken 11 om mandagen, hvilket giver lidt morgen og tidlig formiddagsfrihed her, på ugens første dag. Og jeg må sige at jeg altså ikke hader det 🙂 Tit ender det med Netflix og måske lidt opvask, efter madpakkesmøreri og vinkeri i institutionen, men så kom jeg på at det (måske) kunne være morsomt at dele lidt ud af hvor underlig jeg i virkeligheden er! Jeg trykker dog nok først udgiv i aften, da jeg tænker listen skal være mere end 15 punkter lang, så det vil først være efter putningen du læser dette 🙂

Det hele kom sig faktisk af, at jeg så sent som i går aftes igen havde jeg en messenger-snak med mit nyeste bekendtskab, den bramfrie Alexandra, eller som I kender hende: MigogMinTinderbaby, om stort og småt. Blandt andet om at vi skal have en drink snart, hvilket der er VIRKELIG gode grunde til (se længere nede), men vigtigere endnu kom vi på en eller anden måde ind på den fine kunst at regne ud hvornår man skal bruge et g i et ord og hvornår man skal bruge et j – en udfordring vi åbenbart begge har. Hvilket leder os hen til starten på dette indlæg om..


24 TING JEG IKKE FORSTÅR:

Fordi Johanne her nogle gange bruger hjernemassekrafter på at reflektere over mærkelige ting, i øst og vest

  1. Hvorfor er løj med j, når “en løgn” er med g? Som i: hun løj for mig.

2. Jeg kan ikke selv hitte ud af hvornår noget er op af bakke, og ned af bakke – når det er i overført betydning. Hvis det går skidt for en cykelrytter i Tour de France, går det så ned af bakke, selvom det reelt er det der er lettest? For man siger vel: det var op af bakke derfra, som i: noget negativt?

3. Hvordan kan det være jeg KUN kan memorere mit eget telefonnummer – og let glemme min datters CPR-nummer, men tilgengæld har lagret Walt Whitmans digt: O Captain My Captain (ja, det fra De døde poeters klub) og adressen Nemo er taget til fange på?
P. Sherman, 42 Wallaby Way, Sidney

4. Hvordan byggede man den første kran?
…i og med der skal en kran til, for at bygge en kran.

5. Hvorfor betyder overskue og overse ikke det samme?

6. Storetå og lilletå – men hvad med resten? Ringetå, langetå, pegetå? Fucktå?

7. Hvordan jeg kan være en ud af de fem nominerede til Årets Blogger 2016?!! Lige som jeg var det i 2015! Dét er sgu lidt surrealistisk og jeg får helt kriller i maven ved tanken om at nogen har stemt (altså nomineret) MIG! IGEN!
Det er nogle svære (søde, dygtige) bananaer jeg er nomineret med (se dem her), også apropos MigogMinTinderBaby, så jeg tør ikke engang at tænke i resultat og vinder – særligt ikke når jeg bestemt ikke har flest læsere – jeg er bare helt vildt beæreret over at nogen har tænkt på mig i det sammenhæng! TAK for fanden!

8. Hvorfor er det acceptabelt at sidde med en tandstik ved bordet og grave madstykker ud?
Så må jeg sgu også pille bussemand under desserten!

9. Hvordan andre kan have mere end et barn? Altså overskue mere end et. Og hvordan kan man være alene om et barn?
Ikke at sidstnævnte altid er selvvalgt, men for mig er det det mest naturlige at der er mindst fire arme pr. barn. Mindst. Hvilket bestemt kan være nødvendigt til tider.

10. Hvad det er man er ude på, når man tjekker ind på skadestuen, på Facebook, og KUN skriver: stakkels Lautiz-Egon – og så stilhed til at venner og facebekendte kan spørge ind til hvad fa’en der sker?

11. Hvordan kan det være at man (jeg) ELSKER lakridsis (som i: bare giv mig fire kugler med lakridsis), lakridsthe, lakridshavregrød …men ikke spiser lakridser?
Chokolade! – f. eks. (meget meget meget gerne) med Daim er det der giver mig boner på. Er du chips-pige, choko-tøs, en lakridsrod eller vingummi-elsker?

12. Hvorfor siger alle andre: Fætter Høj…ben, når jeg har sagt [Højbøn] hele mit liv?

13. Ordet: donut? Jeg tænker altid: do not… og det er jo helt forkert.

14. Hvordan det kan være at jeg bare IKKE kan finde en god kjole til det bryllup jeg skal til på lørdag?
Kan vi ikke allesammen blive enige om at der er en mistænkelig sammenhæng mellem at man sagtens kan finde massevis af lækkert tøj, når kontoen står tom og man ikke har noget særligt man skal til og når man så er inviteret til en fødselsdag eller et bryllup, så er der bare intet godt – nogle steder?

15. Hvorfor kan jeg ikke sige springvand, uden lige at tænke over det først? Hvis den skal komme lige fra impulsorganet, så siger jeg ‘vandspring’.
Det lyder ærlig talt også bedre.

16. Hvorfor får mennesket overhovedet visdomstænder, når der oftest ikke er plads til dem?
Og her understreger vi lige oftest, for jeg har mine.. og de arriverede endda uden mit kendskab.

17. Kommaer. Hvor og, hvornår, de skal, bruges.

18. Om jeg fatter et overdreven brug af blomster- og/eller sommerfuglefiltret på SnapChat.
Måske jeg bare er for meget på Snap..

19. Er der sammenhæng mellem at kunne lide duften af: benzin, sprittusch, sprinklervæske, håndsprit og maling?
Jeg er i hvert fald glad for alle fem.
Og kan det siges uden at lyde som en med snifferproblemer?

20. Hvorfor hedder det understreger, når man sætter en streg under, men ikke gennemstreger, når man overstreger et ord?

21. Jeg kan slet ikke lade være. Smør på bollen og så nutella på bollen. Med samme kniv – dvs. smørrester i Nutellaen.
Alle synes det er klamt. Jeg har større ting at gå op i. Og så er det simpelthen for meget arbejde, med to styk bestik til een bolle.

22. Hvornår man skal kramme og hvornår man giver hånd?
Jeg finder aldrig formlen, jeg kan ikke tyde hvad andre personer læner sig ind for at gøre og tit bliver det en halv af hver (hvilket er akavet af helvedes til), ala. en gangster-hilsen, hvor man har personens hånd i sin egen, men krammer en halv skulder.

23. Hvordan kan det være at min kæreste ikke kan huske hvor mange grader den for-pakkede Ikeapose med vasketøj skal have, lige meget hvilken kulør klæder der ligger deri?
Jeg bliver bims! Lær det dog!

24. Findes der et andet ord for synonym?


Hvis du nu har svar på noget af ovenstående, kan komme med afklaring, undring eller enighed i tankegang, så skriv endelig her i kommentarfeltet (…så føler jeg mig knap så alene, særligt hvis andre er lige så mærkelige, som jeg) 🙂 Del særheder, tak!

Forresten, medens jeg skrev dette indlæg kunne jeg ikke lade være med at lade tankerne flyde hen på Mette Marie, der har bloggen Twinpeaks, fordi hun har lavet noget lidt i samme dur- men mere ord-relateret, hvilket hun selvfølgelig skal have fuld credit for! Hun har for eksempel reflekteret lidt over mange kvinders flittige brug af begrebet ‘pseudotvillinger’ – som jeg kan huske der kom ret megen respons på efterfølgende.

Hav en dejlig mandag aften søde piger – og eventuelle mænd!
(Jeg har en tiltro til at det ikke kun er quinder der kigger ind, men det er vidst endnu ikke sket, at nogen med adamsæble kommenterer, så indtil nu er det et mysterie hvordan kønsfordelingen af læsere er. Tittit, jeg vil gerne vide det. Pt. kan jeg se der kører tamponreklamer ved siden af indlægget, så måske det skal rettes til, haha!)

KH! Johanne!

 

 

   

60 kommentarer

  • Sophie

    Altså jeg tror nu at man bygger kraner mens de ligger ned, og så rejser dem når de er færdige, hvilket måske er nemmest, med en kran, men ikke umuligt uden. Og er meget enig i den med nutella! Nutella er altså nederen hvis det ikke er blandet med smør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Så fik jeg sgu svar på dét kran spørgsmål 😀 Kan jeg skrive til dig, såfremt der skulle opstå flere 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Nutella!!! Skal spise med smør under og man bruget samme kniv!😉
    Du er så dejlig barmfri(igen et ord der kunne undersøges😂😂😂)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Troede faktisk indtil for et år siden, det hed barmfri, fordi jeg kun havde set det på skrift.

      Har lyst til Nutella nu!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ‘Donuts’ staves vel ret beset ‘doughnuts’. Jeg har egentlig mest lyst til at spise sidstnævnte, men man indførte alligevel den anden stavemåde som supplement for nogle år tilbage. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne V

    Thank U so Munch for et dejligt og højlydt aftengrin. Fik da også kæresten til lettere irriteret at udbryde “Altså hvad ER der?”!!:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med nomineringen, det er velfortjent 🙂
    Et lille tip ang. dine læsere, hvis du gerne vil vide, hvor mange procent, der er kvinder, og hvor mange procent, der er mænd, så brug statistik-programmet Google Analytics. Her kan du både få kønsfordeling samt alder og bopæl 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Goooodt tip! Går bare ikke så meget op i tal og statistikker, så kigger aldrig GA.. men måske man skulle, bare for at få svar på dét 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan godt forstå, at du ikke går op i tallene, men du kan jo selv vælge, hvad du vil se derinde. Personligt synes jeg både, at det er ret lærerigt og sjovt at se lidt om dem, der læser med på bloggen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Ikke at kunne overskue noget er en mental udfordring, at overse, er noget fysisk man ikke har set 😊😊😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      I know, men det hele er “over” kigge. Kan man sige det? Hvis det nu både er psykisk og fysisk udfordrende?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jossi

    Nu sidder jeg tilfældigvis med noget viden om tæer, som måske kan hjælpe dig med at strege en af tingene på listen.: 😉 tæerne hedder, fra storetåen og mod lilletå, følgende: storetå, tåtil, tilleros, mangefrost og lille gå-besser.. Hvorfor de hedder sådan, det aner jeg ikke, og om det bare er noget vås, det kan også være en mulighed.. Men min stedfar har lært mig det, og han er en klog mand.. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Seriøst? Det er genialt! Giver ingen mening, men genialt.
      “Av min mangefrost” HAHA

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • J

      På Norsk er det: mikkelfrø og den lille gyppen hest til sidst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Der er virkelig en der har hygget sig med at lave ord 😀 HAHA

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    A la din undren over visdomstænder, tilslutter jeg mig med blindtarmen. Ku vi for fisan dog ikke bare lade være med at have den når den alligevel kan give så meget bøvl og tydeligvis nemt kan undværes?! Don’t get it! Men smørkniven ned i Nutellaen, come on, der bliver jeg altså sippet, hvad med lige at wipe i et stykke køkkenrulle først, så behøver du ikke to knive 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, ik? Eventuelt en ekstra nyre, hvis de andre skulle fejle?

      Tænker der stadig er mælkebaktusser på, så dovenskaben vinder 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Ikke alle får visdomstænder. Undertegnet har ikke været klog nok til at få dem i mit 32 årige lange liv 🙂 (klager bestemt ikke)

    De hedder langetå og mellemtå og kyniske huske den sidste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Fedt med en kynisk tå! 😀

      Er du så sådan et evolutionært vidunder, hvis krop har forstået at mennesket ikke har behov for visdomstænder mere? Måske?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Skriver normalt ikke kommentarer men ku ikke lade være. En donut hedder oprindeligt Doughnut og udtalelses (dog-nut).. 😆….ved ikke om det gør det hjælper med at holde sig fra dem…
    Har selv undret mig over tæerne, der må være et bedre svar end det jeg giver min 4årige..
    Fucktå er dog en af de bedste bud 😆..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Så hunde må ikke spise dem? Giver god mening!

      Fucktå it is 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sisse

      Men det gør det nærmest kun mere sært at det hedder en doughnut – altså en dej-nød.. der er jo INGEN nødder der ser sådan ud… Aaarhg..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det der med at få børn alene… Man løber stærkt, slår i puderne og drikker rigtig meget kaffe 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      …hvad så hvis man kommer til det, med bare et barn?
      Hvordan klarer man den så, hvis man en dag bliver alene? Får kaffe i drop???

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Nr. 15 kender jeg godt!
    Mit problem ligger dog i dino-udgaven 🙈
    Jeg kommer altid til at sige tysannuraurus i stedet for Tyrannosaurus!

    En banan hedder binan, og ligeledes hedder det en fumskidus og ikke skumfidus! 😂

    Jeg synes alle mine ord lyder bedre end de rigtige! 😋

    Jeg har også en anden sjov ting med ord. Nogle ord er rare ord, som i rare at sige – fx: muld, spagnum og skræmsel. Hvorimod andre ord er irriterende at sige – fx: elg! Der mangler simpelthen bogstaver i det ord, for at man kan udtale det, så det lyder som et ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Ps. Glemte helt at skrive at jeg døde lidt af grin over nummer 22.! Mega monster akavet! Jeg er nok bare typen der stikke poten frem hvis jeg er i tvivl. Men hvis vi er på krammeren kan det sagtens blive akavet nok, det der med at vælge side uden at det først bliver en slags sær dans hvor begge er i tvivl om hvad side vi krammer til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det bliver nemlig en akavet dans 😀 😀 HAHA! Men heldigvis er det nok underligt for begge parter 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Åh gud, jeg græder af grin. Det er da det sjoveste indlæg – især nr 22, hvor jeg spruttede min netop indtagne cola-slurk ud over min tlf.. Min næse hænger iøvrigt altid ud gennem vinduet på benzinstationen (eller nede i pistolen), og sprinkleren er tom inden der rent faktisk kommer salt på ruden :0
    Tak for fantastisk mandags-underholdning..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Er du så også typen der får væsker UD af næsen, når du griner 😀 For det er jeg 😀

      Jeg er glad for jeg ikke har kørekort, for jeg ville skam-tappe den sprinklerpind .-D
      (Lød det frækt?)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Kristensen

    Tillykke med nomineringen ☺️💪🏼 Sejt! Vil bare sige at jeg aldrig har haft kendskab til nogen der siger Højbøn før nu. Og det er ret fedt, for det har jeg selv altid sagt og kan slet ikke vende tungen til at sige Høj…ben.. 😂 Og det med filter på snappen og indtjekning på sygehuse har jeg heller aldrig fattet!! 😳😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      😀 Det hedder vidst nok Høj…ben. Siger folk til mig 😀
      Og tusinde tak :-* Det er så vildt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Åh stop stop… Kan ikke klare mere latter her…. Griner så jeg græder…. Mens kæresten kigger undrende på mig og sikkert tænker “nu rabler det for hende” 🙂 🙂 TAK for herligt og yderst morsomt og genkendeligt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      😀 😀 ahaha, fed respons! Elsker når det ender med at kæresterne tænker vi er mærkelige 😀 (er selv typen der griner højlydt)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Den med tæerne har jeg heller aldrig fattet.
    Men nr 19 der er jeg helt med! Elsker alle 5 nævnte dufte (sidder altid og snuser dybt ind i bilen når sprintleren sprøjter 🙈😅 men dertil må jeg dog tilføje duften duften af våd asfalt på en varm sommerdag 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    For det første har jeg altid ELSKET duften af benzin og har ikke mødt andre med samme idé, så jeg er stoppet med at sige det og melder mig bare frivilligt til at fylde bilen op. Så står jeg der og sniffer..
    For det andet så undrer det med tæerne mig også og udover det, så undrer det mig hvad en giraf siger?…
    Jeg har aldrig forstået hvornår man siger lægge og ligge. Har fået forklaret det uendelig mange gange og prøver virkelig, men ender tit bare med at vælge et andet ord. Og hvornår siger man vist og hvornår er det vidst?
    Den største diskussion herhjemme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    For det første har jeg altid ELSKET duften af benzin og har ikke mødt andre med samme idé, så jeg er stoppet med at sige det og melder mig bare frivilligt til at fylde bilen op. Så står jeg der og sniffer..
    For det andet så undrer det med tæerne mig også og udover det, så undrer det mig hvad en giraf siger?…
    Jeg har aldrig forstået hvornår man siger lægge og ligge. Har fået forklaret det uendelig mange gange og prøver virkelig, men ender tit bare med at vælge et andet ord. Og hvornår siger man vist og hvornår er det vidst?
    Den største irritation herhjemme er fordi manden siger “mandag i næste uge… Altså mandag 8 dage” Det kan man ikke! Der er f…ing kun 7 dage på en uge! Hvor kommer den ekstra dag fra?
    Til sidst kan jeg så fortælle at min datter ikke forstår hvorfor det ikke hedder “at bedække”, når man dækker noget til… hmm..
    Nøj, det blev langt og forvirrende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      En giraf siger *gumlegumle* 😀

      Og ift. ligge / lægge.. må jeg så give den et skud?

      Ligge (altså med i) er når man laver ingenting altså iiiingenting

      Lægge (med æ) er en bevÆgelse.

      Så jeg lææægger mig ned (bevææægelse)
      Jeg liiiigger der (laver iiiingenting, passivt)

      Giver det mening? 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Tak for forsøget med forklaringen. Den har jeg lært og kender du det, jeg formår stadig ikke at bruge den i praksis. 🙈😉 Lægger jeg billeder online eller? Jeg bevæger mig sgu ikke ret meget, når jeg gør det. Er det så stilstand (ligge ) eller bevægelse (lægge)?
      Og jeg har sidste mange gange jeg er blevet spurgt også svaret at giraffen siger “gumle gumle”. (Kan hilse og sige, at det er tit jeg bliver spurgt i en vuggestue. )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Elsker indlæg i punktform. De er så dejlige at læse sidst på aftenen når man er lidt træt!!!
    Btw kvinder har også adamsæbler, de er bare ikke så fremtrædende som hos mænd 🙊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Grunden til man oftere er bedre til at huske sætninger end talrækker er at hjernen opererer med to ting; clusters og meningsfuldhed. Dvs hjernen husker i klumper (clusters) fx er det derfor der er nemmere at sige sit telefon nr i to tal ad gangen istedet for enkeltvis. Samme princip med ord. Ift meningsfuldhed så er det meget nemmere at huske noget der giver en mening/betydning/billede/følelse som fx et citat, end en talrække der ikke giver nogen bestemt mening/betydning/billede/følelse. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      ARMEN dog, Louise! Fandeme brugbart! Min hjerne husker det nok ikke, men så er det jo fantastisk at du har skrevet det ned til mig! Giver da så meget mening!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Jeg ved ikke om jeg må afsløre det, men min kæreste læser både din blog, følger din ig og kigger med på snappen 😄
    Jeg er helt med på 22’eren! Det er SÅ akavet, og Det sker bare hver gang 🙈
    Jeg har for øvrigt også altid undret mig over de tæer 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Du er anonym, du er home safe 😀 Og tak for indrømmelsen, det er fandeme da herligt 😀
      …elsker at din kæreste har en kæreste der minder om mig i underligheder. Det giver da mening han følger med så 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg kan godt følge dig på flere af dem. Den med kraner har jeg tænkt over flere gange. Jeg har set kraner på taget af meget høje huse. Hvordan får de dem egentlig ned?
    Op af bakke og ned af bakke giver mig stadig problemer ind imellem og kommaer giver mig bare hovedpine (mest hvis det er til noget officielt. Eller er jeg bare ligelad)
    Der skal smør under Nutella, Benzin er en dejlig duft og jeg finde aldrig ud af hvornår man krammer og hvornår man giver hånd. Jeg vil helst bare vinke, som den akavede person jeg er.

    Det med at være alene med et barn (i mit tilfælde to) tager man bare som det kommer. Rutineret kaos er ordet.

    Skøn blog forresten 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    ‘Løj’ er vel i virkeligheden en bøjning af udsagnsordet ‘at lyve’, og så er det måske lidt mindre mærkeligt, selvom det da godt kan forvirre, at det ikke ligner navneordet i stavemåde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Kirstholm Larsen

    10’eren…har også undret mig længe over dette. Et behov for at være interessant?
    19, har det på samme måde med sprittush. Men også en ny pakke post-it eller tape (af den matte slags). Der er noget i klisteret. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Jeg kan aldrig huske om det hedder buksestrømper eller strømpebukser. Jeg skal altid lige tænke mig om en ekstra gang, når jeg ser et næsehorn eller en flodhest.. Synes de minder meget om hinanden.🙃.( jeg er pædagog i en vuggestue, så det er faktisk ofte jeg står i det dilemma, da vi taler og synger meget om dyr😬)
    Har været benzin sniffer og sad som barn med hovedet ud af vinduet, når mine forældre tankede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja Mattebjerg

    Nr 11. Jeg elsker lakrids, hader lakridsis. Elsker jordbær, hader jordbæris. Mærkelige smagsløg. Til gengæld elsker jeg alt med chokolade (som i nutella med ske, pålægschokolade enbart fra køleren når lækkersulten melder sig).
    Nr 22 volder mig også konstant problemer. Kan ikke gennemskue folk. Jeg tænker når man har “brudt” isen og krammet en gang, så krammer man hver gang, men det r altså ikke alle som er enige med mig også bliver det sådan et halvt akavet kram hvor man nærmest skal undskylde, at man forsøgte at falde dem om halsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Tillykke med nomineringen, det er så fortjent!
    Og så ang. nr 14.. Min teori (for jeg har også undretmig over det virkelig længe) er at når man ikke har penge og ikke skal købe, så er der så meget lækkert tøj på hylderne man gerne vil have, men når man så SKAL købe det, så prøver man alt det lækre på, og så passer det ikke og man ender med fornemmelsen af at der intet lækkert tøj findes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    HAHAH! Nr. 22 er så rigtig! Every fucking time. Shit, jeg har stået i mange akavede situationer, hvor jeg bare har lyst til at grave mig ned.
    En anden en der driller mig – “det kan kun gå for hurtigt/langsomt”.. Jeg fatter simpelthen ikke, hvilket ord man skal bruge i hvilken sammenhæng.. Jeg undrer mig tit over det, men jeg forstår det altså bare ikke. Men måske det bare er mig. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker Find-Nemo perspektiveringen 😀
    Jeg kan bare ikke huske tal. Eller koder. Eller datoer. Eller telefon numre. Kan uden pis kun mit eget, storesøster K’s og min fars – alle nemre vi har haft i ca 10 år. Kan ikke engang min kærestes; og vi har været sammen i seks år :p Men ved da, det starter med20… Vist nok.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dog følger min kæreste dig ikke – men hvis han ser et billede af dig, mens jeg kigger min Instagram eller hører lyden af dig fra min snap, er han hurtig til at sige “Er det nutidensmor?” 😄 😉 og dét er det – hver gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Svar på nr.8 kommer her fra Augustas fanklub…eller fra de to, der udgør halvdelen af den 😉 Os der er nået version 4.0 aka Level 40, dvs maaange af os, får et par skavanker smidt under hovedpuden fra tandfeen. Den mest irriterende af dem alle er det pludselige opståede mellemrum imellem kindtænderne, hvor mad åbenbart er beregnet, af en mavesur fe, til at sætte sig fast. Derfor er tandstikker nu en fast bestanddel i min taske (Grrr) -jeg vil dog liiige slå fast, at jeg sluger kødet, så det er en tom tandstik, der forlader min mund 😉 😛 Da jeg var barn, syntes jeg altid, at det var dybt pnligt, at min ellers højtelskede far ALTID skulle stange tænder 🙁 Så inden du bander for meget af tandstikker, så vent til version 4.0/Level 40 -KARMA IS A BITCH 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sigrid

    Altså, jeg har altid sagt ‘op ad bakke’, hvis noget går imod én, i og med det er hårdest her. OG det IRRITERER mig, når folk bruger det omvendt! Det giver INGEN mening! Ned ad bakke = let.
    Op ad bakke = hårdt.
    Og TAK for god blog fra en der ikke er mor :)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Brauner

    Hjemme hos os hedder tæerne : storetå, lilletå,
    Og dem i mellem: Rip, Rap og Rup 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FØR FANDEN FIK SIN MORGENKAFFE