MORS ALENEWEEKEND - OG NOGET OM OPLEVELSER

TING JEG VIRKELIG IKKE FORSTÅR #2

BILLEDE3444

Ja, lad os da lige springe ud i endnu en serie af indlæg. På den ene side er jeg vild med det – på den anden side synes jeg der er for meget i det der alle kalder blogland – så meget at det endda er på min selvironiske liste over 12 ting bloggere skal stoppe med NU. Men det er så lige godt sådan, at jeg altså er kommet på 24 ting MERE, som jeg ikke forstår. Der er åbenbart så meget Johanne ikke forstår, og som sidst vil jeg da dele det med jer!

1. Jeg forstår ikke at normale mennesker står op, når de er i bad.
Sålænge jeg kan huske har jeg foretrukket at sidde ned, når jeg er i brusebad.  Jeg mener: hvorfor stå op, mere end højst nødvendigt? Bad skal jo være afslappende! Jeg ved ikke om det er ren dovenskab eller bare en længsel efter badekar. Ikke desto mindre gør jeg det stadigvæk indimellem – og det er dejligt.

2. Hvad sker der for de der tvangsægteskaber helt almindelige mødre laver mellem babyer?
Det er uden tvivl noget der opstår i mødregrupper, når kvinder sidder og keder sig lidt, har måske drukket ca. 8 liter kaffe, 3 stykker kage og placeret deres små nuttede afkom på et tæppe til et fællesbillede. Eventuelt i en cirkel – det fungerer så fint til Barnets Bog. Så sker der et eller andet i den moderne mors hormonelle hjerne, når lille Oda-Wilma kigger savlende på Kárll-Henrick: “SE! Årh, Oda-Wilma! Er det din lille mand? Skal I to giftes en dag? Er I kærester? Nååååårh hvor er det sødt! Sanne! Hent kameraet! Tag et billede Sanne! Se! De kigger på hinanden! Århhhhs Kárll-Henrick! Jeg skal være din svigermor!”
mens de uskyldige unger, helt uvidende om deres tossede mødres planer egentlig bare stirrede tomt ud i luften og tænkte noget ala: “…..mælk……”

3. Hvor blev “de billige” indkøbsposer af?
..altså dem uden hank. Måske det kun er i Føtex og Brugsen, hvor jeg handler, at det billige alternativ bare er udfaset?

4. Fartkontrol app 
Hvis du er dum nok til at køre for stærkt, så har du fortjent en bøde.

5. Vild med Dans
Jeg er nok bare den eneste, der ikke er vild med dans!

6. Hvordan fungerer det overhovedet at købe følgere på Instagram?
Personligt gør jeg alt for at blokere alle de forkerte, eller de, der virker mistænksomme – for så har jeg da lidt ro i maven. Men det er da tydeligt at nogle profiler køber deres tal. Det er lidt morsomt, når Instagram laver en støvsugning, af robotfølgerne og nogles tal går fra 50.000 til 10.000 #BeReal

7. Hvorfor børn tror det er cool at tømme halvdelen af sandkassen, der er rykket over i kondiskoen, midt på gulvet.

 8. Icebergsalat
Det er jo bare den mest cheap ass, uinteressante, vandfyldte, kedelige salat. Ever.

9. Hvorfor har andre voksne ikke bumser?
#ErDetVirkeligKunMig

10. Hvordan opdager medarbejderne sjældent de er med i Undercover Boss?
Jeg mener…det lort har jo kørt i en hel del sæsoner efterhånden. Bliver de ikke bare lidt mistænksomme, når en mand, som godt nok ligner direktøren for deres milliardvirksomhed pludselig kommer ind og skal lege tjener for en dag. Godt nok har de altid vanvittigt virkelighedstro forklædninger på – som en tupé eller en udklædning som en 60-årig surfer-dude, men de burde da mistænke noget, når den her nye person meget indgående spørger ind til deres livshistorie og eventuelle skolegæld..
Jeg ser for meget Undercover Boss. Måske

11. Hvorfor er det min hjerne tænker at der er meget større risiko for at jeg bliver angrebet af voldsmænd eller zombier, når jeg lige har set Walking Dead eller andre gysere?
Tør sjældent gå i vaskekælderen

12. Hvorfor er det generelt ikke sådan blandt alle, at der er enighed om at katte er et sindssygt mærkeligt dyr?
Jeg mener. Mest pga. numsehullet den vil vise frem. Og så virker den klog. Man ved aldrig hvad det dyr tænker på – om den vil sige goddag (på arrogant vis, med røven først) eller den vil angribe.

13. MayaDroem har aldrig set Friends og dét fatter jeg ikke!
Det er virkelig gået op for mig, hvor tit jeg laver eksempler, ud fra Friends episoder.
Vi må håbe vi ikke laver “en Ross” (vi skulle spraytannes)
Århhhh jeg gik helt amok – ligesom dengang hvor Pheobe slet ikke kunne slukke brandalarmen
Come on! Alle har da set Venner! Det giver åbenbart kommunikationsproblemer, hvis man ikke har!

14. Hvor mine strømper forsvinder hen.
Eller altså: deres partnere
Har de ægteskabelige problemer jeg ikke kender til og kan jeg være behjælpelig med at løse dem? Måske kan de bare – lige som mennesker – lide forskellighed og ikke finder en lignende partner attraktiv?

15. Min iPhones kamerakvalitet!
Det er som om kamerakvaliteten i min iPhone daler med 50%, når der er gået et halvt år. Ja, deromkring hvor Apple begynder at kaste rygter ud om at der kommer en ny model snart… Der er virkelig nogen der skruer på knapper – det er jeg sikker på. Ikke at jeg siger der er mini-techmus, der går i min telefon om natten, men der må være en form for destruktiv fjernstyring.

16. Hvorfor folk køber dyre toiletbørster (altså lorte-skrubbere)
Men det har jeg vidst talt rigeligt om i min ode til VIPP – det eneste rigtige.
(Læs ironien, tak)

17. Hvorfor man vil ligge i kø til særlige sneakers

18. Hvorfor andre ikke kan se det godt kan give mening at ligge i kø til ting i Søstrene Grene
– seriøst – dét forstår jeg godt.

19. Hvordan nogen kan være så nærige, at de trykker på GIV-MIG-DE-2,5-KRONER-PANT KNAP
..og ikke på “doner til Læger Uden Grænser”-knappen
Doner dog de 2,5 til Læger Uden Grænser, din egoist!

20. Hvorfor er der ingen der taler om store venusbjerge?
Vi har vel kæmpet en kamp for at få råbt højt om at alle kvindekroppe er forskellige, nu da modebladene, film, catwalks og mannequiner vil bilde os andet ind… Brysterne er struttende og faste, maverne er flade, – vi ved da godt ikke alle ser sådan ud, for der kommer disse “modbølger”, der gerne vil fortælle ungdommen at det er i orden at se ud på en anden måde. Men hvad med tissekonerne? Dem snakker vi da ikke om? De eneste jeg ser i lingeri i Magasins undertøjsblad, inde i Change, på de store plakater og på mannequinerne er flade venusbjerge. Sorry, men der findes altså også kødfyldte! Det er helt ok at have en Barbiefisse, men vi vil altså gerne se lidt flere varianter, end den.

21. Tatoverede øjenbryn
Hvordan tør man gøre det? Det kan (tydeligvis) let gå galt!

22. Hvorfor er nogle gulvbrædder sladderhanke, mens andre er helt stille…
når jeg LISTER væk fra Augustas seng. Og hvordan kan jeg – efter 3 år – ikke huske hvem der er hvem?

23. Hvor er det ikke muligt at lave en iPhone, der kan holde batteri en hel dag?!
Da jeg havde Nokia 3310 slæbte jeg altså ikke en ledning med alle steder jeg gik!

24. Backyardigans og Diego fra Dora
HVORFOR SYNGER DE SÅ VOLDSOMT DÅRLIGT? Mine ører falder jo af
(Augusta ELSKER det)

 

   

35 kommentarer

  • Julie

    Nr 10 tænker jeg også altid på når jeg ser det! Og alle har da set Venner MINDST 3 gange!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Melder mig under “voksne-får-også-psyko-mange-bumser-fanen” for syntes sgu ikke jeg var så hårdt ramt da jeg var teen(er 32 nu😫).
    Iøvrigt en supergod liste, kan nikke genkendende til næsten alle punkter – jeg forstår åbenbart heller ikke så meget 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Men hvad sker der for dét? Jeg mener bestemt at kunne huske vi blev lovet, som teenagere, at det ville gå over.. HVORNÅR SÅ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Det er virkelig ikke kun dig!
    Men #ErDetVirkeligKunOsTo så??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    First things first; Alle… ALLE! Har set Venner, og hvis ikke man har skal man komme i gang. NU!
    Nr. 4; AMEN!
    Nr. 22; herhjemme er det trappetrinene der sladrer… kan simpelthen ikke huske hvilke det er. Nogensinde
    Nr. 24; min datter elsker også Backyardigans. Mine ører blæser hver gang hun ser det. Mon det er med vilje de synger sådan?? Eller er der castere med virkelige dårlige ører…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      😀

      Jeg tror det skal gengive virkeligheden. Imitere børnenes fantasileg og favne at ikke alle synger rent. Måske 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er bare heller ikké vild med dans – hverken ude i virkeligheden (medmindre der er virkelig høj Backstreet Boys, jeg har en hverdags-vinbrandert kørende i kæknet med K og min promille er lig 9,6) eller det på fjernsyn. Ejer ikke et TV, men da jeg boede hjemme, så mine forældre det. Og well, jeg har ikke ligefrem haft trang til at se det i løbet af de seks år, der er gået :p Nej tak.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh, okay, så tror jeg også alle danser 😀
      #GoTeamNoVildMedDans
      #KunDansTilRødvinsBuzzz

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Du er så griner! Og jeg er helt med dig! 😂
    Vil bare lige sige at Backyardigans er det mest mærkelige der længe er lavet! Jeg blir skingrende når den kører her!! OMFG! Hvem finder på sådan noget?? Og hvorfor fanger det mine unger? DET fatter jeg ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er faktisk enig med det meste. Pånær nr 21. Har du set mine øjenbryn? Eller mangel på samme? Jeg skal sgu ikke have sådan en “de unge mødre” udgave, bare have fyldt mine ud med strokes. Som permanent make up, der går væk igen efter 3-5 år. Og tør kun få det gjort et sted min veninde har fået det lavet. 😗

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Der findes jo helt sikkert nogle damer der får det lavet så godt, at jeg slet ikke ænser det er tatoveret 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fantastisk skrevet!
    Super god humor… 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Sjov liste! Er især enig i to af punkterne. – – Iceberg salat skal lide samme død som kinakålen! Jeg havde kaniner som barn og de fik altid de yderste blade af icebergsalaten og der var ofte brune pletter på, og nu giver bare tanken om
    den der lugt af halvrådden salat mig kvalme. Og det har altså klart spoleret min lyst til den salat (også den friske) for evigt og altid. Og det smager jo ikke engang godt?

    Og så var jeg faktisk selv ude for den med Venner idag og jeg er stadig i chok! Ville lige fortælle min kollega om hvordan jeg skulle forsøge at komme ud af min p-plads imorges, og derfor var tæt på at komme for sent selvom jeg var taget hjemmefra i god tid. Det mindede mig jo totalt om da Ross havde købt sin sportsvogn og ikke kan få den ud af p-pladsen. Og så havde hun aldrig set venner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Ad ad ad ad! 😛 Det er også kedeligt af h t !

      HVORDAN KAN MAN IKKE HAVE SET VENNER? Dét er da det bedste eksempel! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Altså, nu gør jeg mig muligvis upopulær.. men jeg har ikke set mere end 2-3 usammenhængende afsnit af Venner. Til gengæld har jeg ikke noget imod Backyardigans. 😂 Synes altså sangene er ret catchy – på engelsk, that is. På dansk bliver alt udenlandsk børnefjernsyn til noget mærkeligt bras. 😝
    Og så ja tak til større venusbjergs-variation! Hvis jeg lægger mig på ryggen, ligner det jo nærmest (men kun nærmest) at jeg er af hankøn, fordi jeg er så.. kødfuld, som du så charmerende kalder det. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvordan kan man ikke have set Venner? Hvad så du så? Angel? Buffy? 902010?

      JEG DØR LIDT OVER SIDSTE KOMMENTAR 😀 Elsker det !!!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia

      Jeg så ingen af delene. 😕 Og jeg er vist altså kun et par år yngre end dig, så det kan næppe have været alderen. Jeg så vist bare ikke en masse tv da jeg var yngre. 😕
      Og lad så i øvrigt lige være med at dø, ikke? Det ville sgu være jævnt træls. 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    1. Jeg fatter ikke, at jeg stadig er bange for MØRKE! (Jeg er 28 og mor til 2, stopper sådan noget ikke? ? ? )
    2. Jeg fatter ikke at nogen kan holde til at se en uhyggelig film… selv Scary movie er for uhyggelig for mig.
    3. Hvorfor kommer jeg ALTID for sent i seng…
    4. Jeg fatter ikke, Hvorfor min søn ikke vil se tv, (han skal nærmest tvinges)
    Den med venusbjerget var sku ekstra go! Og vi er SÅ enige langt hen af vejen ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      1. Mørke er sgu da også farligt?!! Man kan ikke se hvad der gemmer sig..og noget gemmer sig!!
      2. Klart – når man er bange for mørke, så er det dumt at se eventuelle monstre, som man ikke har fantasi ti l selv at forestille sig 😀
      3. Dét spørger jeg også mig selv om. For man skal jo alt for tidligt op!
      4. Reb!
      😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    25. Ukultiverede bloggere i hobetal med navlebeskuende og unuancerede idiosynkrasier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      26. Velartikulerede læsere, der lægger troll kommentarer blot med henblik på at nedgøre kerneopgaven af bloggeri, nemlig at være navlebeskuende. Idiosynkrasier er ikke i mit vokabularium, beklager, men hvis du nu kan skrive til mig, som den ukultiverede blogger jeg er, så jeg kan forstå meningen, ville jeg være dig evigt taknemmelig, Anne-Sofie. Kys!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 2. Dét forstår jeg altså heller ikke!! Det er for klamt. Lad da børnene bestemme selv, når de er gamle nok.
    5. Jeg gider heller ikke
    7. Jeg glæder mig til, at min datter selv kan støvsuge
    9. #Ogsåmig
    13. ALLE har da set Venner?! Jeg bruger det også som reference hele tiden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Jeg er helt enig i den med fartkontrol app. Det er det samme, som når folk skriver på Facebook, at der er fartkontrol eller at der er politi i byen og at de holder der og der. Jamen kør dog ordentligt eller ta imod bøden. Hvis du kun kører ordentligt, når der er politi, så fortjener du ret meget en bøde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    😂😂
    Hvad med: hvorfor skal man altid tisse ENDNU mere bare fordi man ser sin hoveddør, når man nu lige har kunnet holde sig i 7 timer? 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Fed liste!! ( og alle HAR jo set Friends!)
    Jeg forstår virkelig ikke hvorfor nogle mennesker SKAL svine geniale bloggere ( læs: dig) til? Så lad da være med at skrive noget, hvis du ikke har noget pænt at sige tænker jeg??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Sjoooovt!! 😛 Og nej… Jeg er også voksen og har bumser. Voksen akne for at være mere præcis. 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Mine veninder og jeg har ofte snakket om venusbjerge – både den med stregen op (de små falde) og butte-kutte (de kødfyldte) Jeg kan huske at mange af pigerne på mit gamle gymnastikhold var bange for heldragte og bade pga. deres butte-kutte. Men som du siger; embrace it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uff, jeg HADER vild med dans. Spild af tid!
    Og jo, jeg får også bumser. Til gengæld er jeg nærig med panten. Derfor sender jeg altid andre afsted med flaskerne. Så er det op til dem, hvad de vil gøre med panten. Smart, ikk?! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MORS ALENEWEEKEND - OG NOGET OM OPLEVELSER