"JEG ELSKER DIG ALDRIG MERE"

ET LIV MED MERE TIS-LUGT, END CHAMPAGNEBRUNCH

P9023205

Hverdagsindlæggene er der få af for tiden, for dagene går jo altså som de bare går, ligesom hjemme hos jer, må jeg antage.
Mit liv står jo generelt bare på:
Svære opvågninger, dødsensnødvendig kaffeindtagelse, havregrødsfabrikation, sko-konflikter med Augusta (som i: jeg vil have crocs på, selvom det regner!!!), tandbørstningskonflikter, arbejde (en post der fylder næsten syv timer), afhentning, madlavning, opvask, Peter Pedal-bog-marathon, falden i søvn på sofa, vågne op til tilsavlet pude, indtagelse af slik fra den hemmelige skuffe og tidlig sengetid.
Jeg lever altså ikke noget fornemt liv, som fuldtidsblogger, med daglige caféture, løse afleveringstider i institutioner, plads til en middagslur eller “kontortid” (= fast blogtid). Jeg har ikke en tilværelse der gør at mit liv indeholder forskellige rutiner og desværre oftest heller ikke med daglig spænding af en grad at det er værd at skrive ud om.  ‘Desværre’ har jeg et eller andet sted lyst til at skrive, men så alligevel ikke, for jeg ville sgu ikke at tilværelsen var anderledes. Hverken for min blog eller for mig selv eller Augusta.

Jeg har tidligere skrevet om at jeg ikke vil være fuldtidsblogger, for for mig er det altså ikke et arbejde jeg har lyst til at have, både fordi jeg rent faktisk ikke vil lave dét som arbejde, for i mit tilfælde er det pædagogdrømmen der trykker og jeg er ved at kunne se lyset for enden af tunnelen. Om det så faktisk er dér jeg vil ende, altså i en daginstitution, er jeg stadig usikker på, for mulighederne efter seminariet er alligevel mange, så jeg er stadig i tænkeboks når det kommer til mit fremtidige erhverv, men det er jo derhen af, i den (virkelige) verden, hvor Augusta nok også skal være en dag, hvor det for de fleste står den på faste mødetider, kolleger og en chef. Jeg har så heller ikke lyst til at bloggen her skal være professionel, være afhængig af faste indtægter, af at jeg får sponsorerede indlæg. Selvfølgelig, som det er med alle bloggere med respekt for sig selv, så vælger man selv hvilket samarbejde man ønsker at indgå, men som det er for mig nu så kan jeg jo sagtens vælge at sige nej til 10 og ja til 0 på en måned, fordi jeg netop kun blogger ‘for sjov’. Den ville nok ændre karakter og kræve flere indlæg, hvis jeg skulle blogge fuldtid – og sådan synes jeg ikke det skal være hér.

HVIS jeg var fuldtidsblogger kunne jeg sagtens se mig selv slænge mig på Emmerys og betale  svinedyr økokaffe, for en lille plads ved deres caféborde og halvsløve wi-fi. En kontorplads der kunne skifte hver dag! Jeg forstår umiddelbart godt at man er tiltrukket af at tanken om at man kan administrere sin egen tid og være sin egen chef, men omvendt må det også kræve en del selvdisciplin (som jeg forresten ikke ejer). Jeg vil i hvert fald føle mig lidt presset til at præstere og jeg ville højst sandsynligt lægge mere op og graden af den kommercielle følelse for læserne ville nok stige. Forestiller jeg mig altså bare. Én ting er sikkert: jeg ville få flere mennesker at se. Mødes med veninder på skæve tidspunkter eller gå til møder med medbloggere, drikke champagne og få lidt sol på benene, når vejret er godt! Måske gå mig en tur, når jeg lystede. Det kan man ikke på mit arbejde, uden at blive fyret 🙂

I nat tissede datterbarnet forresten i dobbeltsengen (igen), fordi hun nægter at sove med ble. Problemet er så bare at hun ikke er klar til at sove uden ble, hvilket betyder hun smider den vi har sneget på hende, da hun drattede om til drømmeland og sjattisser. Altid i min side af sengen, hvilket gør at jeg ender med at ligge i tis. Selvfølgelig forsøger jeg at dække pletten, når jeg lettere fugtig vågner op fra min Tornerosesøvn, men et håndklæde rykker sig let, når der ligger tre i en seng og kl. 05.45 står jeg op til en alt for genkendelig dunst af urin. På mig. Igen. Det er sådan mit liv ser ud – masser nullermænd, personalemøder og mobiltid mellem 9 og 16 er mellem 12-12.30. Ikke hele dagen, som det ville være, hvis man “kun” bloggede, som erhverv. Faktisk fylder urin ret meget, mens  Emmerys lattér og champagnebruncher er ikke-eksisterende i min hverdag.

Hvis jeg så var fuldtidsblogger, og ikke arbejdede fuldtid i en vuggestue, så kunne jeg for eksempel holde Augusta hjemme i dag. Hun havde en rigtig dum nat i nat, hvor hun næsten var mere vågen, end sovende. Om det var et lille dræbertigerspring, mareridt eller forårsaget af det snot og hosten hun render rundt med for tiden, ved jeg ikke, men ikke desto mindre var det tydeligt at hun trængte til en fridag. En fridag jeg kun kan give hende, hvis det hed en decideret sygedag. Min mor, den søde kvinde, kunne heldigvis så passe hende og den stod på mormor-hygge med muffinbagning og kvalitetstid fra 09-15.30. Dén luksus er jeg herre taknemmelig for at min mor kan give Augusta, så hun ikke skrantede til sygdom i den relativt bakteriebefængte børnehave (som alle børnehaver altså er), nu da jeg ikke bare kan give hende en fridag til at lige komme på toppen.

Så selvom jeg så måske kunne ønske at min dag stod på hamren-på-tastatur, kaffedrikkeri og møder, så er jeg faktisk ret så glad for at gå på arbejde, vaske urinlagen om en dag eller to (fordi vi nok ender med at sove på den bare madras en dag eller to, til vi har tid til at vaske) og have min faste rutine med mit helt almindelige arbejde.

Jeg kommer nok til at skulle svare mange gange fremover på hvorfor jeg ikke blogger fuldtid – og skulle uddybe hvorfor jeg ikke kaster mig ud i det, men måske dette indlæg kan være svar på hvorfor 🙂 Der er selvfølgelig rigtig mange kvinder og mænd der kan leve af at blogge og føre en tilværelse, der af afhængig i at man lægger dele af sig selv og sine tanker på nettet og flere gør det på en måde der bare er skide god – som jeg jo mener at Mette Marie, aka. Twinpeaks-damen klarer til UG! Det kan skam ligne en job for rigtig mange og når det kan fungere er det jo bare skide fedt for dem. Men det er altså ikke for alle 🙂

(…men når det så er sagt mener jeg at alle hårdtarbejdende møder har krav på vin mindst tre gange ugentligt. Fordi vi er så seje og får det hele til at fungere og løbe rundt, hvad end vi laver, for at tjene penge).

   

14 kommentarer

  • Sarah

    Dejligt indlæg 😊 her går der også nemt nogle dage, før lagnet bliver skiftet! Man kan sove længe på et håndklæde ovenpå lagenet – også selvom man har lidt dårlig samvittighed 😉 Og hvor er jeg glad for, du ikke vil blogge fuldtid, for det ødelægger altså noget for mig – jeg stopper ofte med at følge eller læse, når nogen bliver for kommercielle.
    Tak for en dejlig blog😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jamen jeg er simpelthen så enig, men jeg er ikke helt klar over om jeg synes det er lidt flovt, at jeg er ret så ligeglad 😀 …men det gør det hele lidt lettere, at man ikke går op i småting, som tis 😀
      Jeg håber du bliver ved med at lure med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Ååååh TUSIND TAK… bare fucking tusind tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      :-* Dét var sgu da et rart kommentar-udbrud, Ane 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      “Hamsterhjul” – fedt! 🙂 Tak for dine søde ord, jeg håber du bliver hængende 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Johanne. Jeg elsker din blog netop fordi den handler om hverdag, hamsterhjul, sjattis, slikskuffer, nullermænd mm! Det er langt mere interessant for mig end champagnebrunch, shopping og makeup-guider leveret over en latte i en muselmalet kop tilhørende en trendy smoothie bowl med sirligt dryssede chiafrø i selv samme muselmalede tema! Om din blog så skal være et fuldtidsjob eller ej for dig, kender du kun svaret på. Uanset hvilken vej den/du følger håber jeg den forbliver så lidt kommerciel som muligt – har stor respekt for dine refleksioner om det! 😊👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemette

    Det du skriver om, er jo netop det vi gerne læse… Og en hverdag med rod og tis i sengen er meget mere inspirerende og relaterbart at læse om, end kedelige indlæg om cafebesøg og hvilke tøjindkøb man (måske) vil foretage. Og når fuldtidsblogging bliver ens arbejde, så bliver ens hverdag også bare helt anerledes og i min optik ikke nær så interessant. Hvorfor jeg også stopper med at læse med hos mange, når de bliver fuldtidsbloggere. Så tak for dig og din beslutning – og for dit meget mere spændende liv end dem med champagnebrunch;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Taaaaaaaaaak! Jeg er glad for det er relaterbart og du / I ikke forventer en fancy livsstil – for det kan jeg sgu ikke byde ind med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jamen det eeeer jo bare tis. Og tis-stank skal man sgu kunne klare. Jeg arbejder som ergoterapeut på bosted, og er hærdet af 8 vasketøjskurve med tis-sengetøj fra nattevagterne, der ligger i bunker, når jeg møder ind kl. 15 til aftenvagt, hvis dagvagterne har været travle.
    Jeg er tydeligvis SÅ skarp træning til at få børn, hvad det angår B-)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha, du er klar 🙂 Godt man ikke lader sig slå ud, af sådan noget som tis 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor jeg bare husker tiden med tis. Lugten, al vasketøjet. På den måde er jeg glad for at jeg ikke længere har et lille barn. Men jeg er stadig skruk langt ind i næste århundrede, så jeg ender nok med at gå det hele igennem igen. Og igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Og det her er derfor jeg læser din blog og ikke den anden du nævner plus et par stykker mere. Du lever som de fleste med børn og det kan jeg spejle mig i. Ikke små taljer trods store mængder dessert, champange reklame brunch, latterlig mange reklamer, og premierer der kun er for kendte og deslige. Det er så befriende at der er tis, rod og skrig hos jer og masser af kærlighed og refleksion over mor rollen. Det er heeeelt nede på jorden og bliv endelig ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror også jeg ville foretrække at have dit liv frem for at være selvstændig. Jeg har virkelig heller ikke disciplinen til det! Og det der med at man lever af “sig selv” ville nok give mig en hel del identitetskrise.. Tak fordi du viser at der også er andre måder at være blogger på. Jeg synes det er utroligt at du overhovedet får tid til at skrive 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"JEG ELSKER DIG ALDRIG MERE"