VIL I VÆRE LIBERO-TESTERE?

“HVOR FORSVINDER DET HEN?”

P1011460Sponsoreret

I har lige købt jakken. Nu er den væk. Igen. Hvor den er er sgu ikke til at vide, måske den er i vuggestuen, måske den er tabt på gaden. Men det er da heller ikke let at holde styr på alle de egendele – særligt ikke når man har en partner in crime (barnet) der ikke går synderligt meget op at holde tjek på alt grejet. Men hvad kan afhjælpe problemet? Jo, det skal jeg nok komme til…

Jeg har før været inde på besværet i vuggestuen eller børnehaven, når det gæve personale (hey, som jo også er mig til hverdag!) skal stå og finde hoved og hale i antal børn x tre sko. Hvis der er 12 børn på en stue, så er der altså tit 36 PAR sko. 72 enkelte. Hvis der ikke står Karsten, Hilmer og Vera i dem, så er det ren gætteleg, så husk at smide et navn i skotøjet.
Det er det det handler om: at skrive navn i, som er et af de andet bedste praktiske morråd jeg vil give! Det er næsten det mindste man kan gøre for at hjælpe de voksne i hverdagen OG give mere tid til børnene, i stedet for at medhjælper Mette skal rende grøn stues garderobe rundt og vurdere hvilke sandaler i glemmekassen der er Julianes.

Augusta og jeg har lavet en lillebitte video, er lige herunder, hvor hun viser hvordan Navnelapperne skal sidde. Den er her nederst i indlægget. At de så sidder lidt skævt eller på hovedet er jo fuldstændig lige meget – man kan jo sagtens læse det og jeg gnubbede dem godt på efter, som man skal.

Hun fortæller endvidere (på en måde) også hvorfor HUN mener det er vigtigt at sætte navn i.. på den der herlige 3-årige, fortællemåde, som måske ikke er helt til at forstå 🙂 Men se det – det er sgu nuttet!

P1011449
En anden ting er også at det her med at putte navn i også giver mening for mig, fordi tøj eller sko mister sin værdi, hvis jeg kaster mig ud i sprittusch f. eks. Jeg ved, hvis jeg vil købe brugt, så går jeg faktisk oftest efter klæder og ting som ikke er overskrevet med navn i. Udover at det skal være i god stand, så ser jeg gerne at det ser lidt nyt ud og det gør det ikke, hvis der står KLEMENT – overstreget, men heldigvis er Navnelapper er lige så lette at putte på, som de er at tage af igen og på den måde en rigtig fin mulighed for at få navn i sagerne – på en let måde. Vi skriver telefonnummer på også, for hvis vi så taber en handske eller en livsvigtig bamse et sted, så håber jeg på sandsynligheden for at vi får et opkald fra en sød medborger er større, end hvis der bare stod AUGUSTA på lappen. Og ja, mit telefonnummer står her på bloggen nu.. men jeg er jyde for fa’en, jeg har en tro på alt godt i folk – vi låser knap nok hoveddøren. Så hvis I vil sende en SMS eller bare slet ikke kan lade være med at mobilepaye mig, så skal I da ikke holde jer tilbage 😉

Og grunden til at lapperne ikke bare ryger af igen er forresten på grund af den specielle lim, som hægter sig godt fast på både tøj, metal, plastik og glas, men husk nu at anbefalingen er at de holder allerbedst, hvis de sidder i den lille flap i nakken af tøjet, end direkte på stoffet. Jeg har aldrig selv haft problemer med det, da jeg altid sætter navnet dér, men ift. at stoffet jo bliver vredet og trukket i, er det klart det sidder bedst således.
Vi sætter lapperne på blandt andet: jakker, trøjer, overtræksbukser, regntøj, al skotøj, klapvognen, hjemmesko (HUSK NU! De ligner alle hinanden!), bamser der kommer med ud af huset, løbecyklen, sutterne, da hun brugte dem…og hendes juniorseng, men det er datterbarnets eget påfund 🙂 godt der er 90 stk. i et ark! Vi klistrer dem forresten også på madpakker og drikkedunke og det er ingen sag, for mærkerne tåler både frost, vand og kogning, så det kan alle roligt gøre.

Til sidst, sådan lidt efter vores navnepåklistringer spurgte hun mig eftertænksomt: “hvor forsvinder det hen? .. hvor gik min sko egentlig hen?” og her må jeg jo så lidt være hende svar skyldig, for selvom ting med navn i selvfølgelig også kan forsvinde, så er det jo gemmemonstret i alle hjem, der forputter single sko og sager – men HVOR de er og hvorfor de som oftest dukker op igen ved jeg sørme ikke 🙂

Hvad tænker du om at putte navn i ungernes ejendele? Er det noget I gør?

P1011473 P1011478P1011454

   

12 kommentarer

  • Hvor er hun bare sød med sød på! Det er så hyggeligt hvordan hun gerne vil fortælle 😀
    Jeg vil også gerne råbe højt HURRA til de navneskilte efter to år i børnehave og nu også pædagogstuderende ! Go go go

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      JA, ikke? Også her 😀
      Og tak :-* jeg synes også hun er et glimrende eksemplar 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er hun herlig. Det med at sætte det inde i drikkedunken havde jeg lige god aldrig selv tænkt på 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er også fans herhjemme. Med 3 unger i børnehave/skole alder er det virkelig en hjælpende hånd i hverdagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh ja, det kan jeg også forestille mig. Så er der sgu også en del at holde styr på, hva’ 🙂 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiis

    Altid navn i – og det blev faktisk kommenteret (positivt) i børnehaven, det var åbenbart ikke i almindeligt ;-(
    Nu med to børn – og spejdere – i skole: efternavn + telefonnummer.
    Har været på både strygemærker, stempler og tuscher, men klistermærkerne er bare så nemme, og de holder faktisk rigtig godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ikke alle steder i hvert fald, men jeg håber det kommer ud til flere og flere 🙂
      GODT at høre I støtter op om navn 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    EJ hvor er hun bare kær!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vi er SÅ glade for navnelapper!
    Alligevel havde vores dagplejemor overset lappen, der som du anbefaler, sidder øverst på skaftet, i barnets gummistøvler.. så nu står der SOFIE med sort tusch, i støvlerne.. men så er vi da heller ikke i tvivl om at det er hendes. 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIL I VÆRE LIBERO-TESTERE?