MÅ MAN KØBE SKOLDKOPPER?

DET HER ER MIN HISTORIE: ET UPLANLAGT BARN

2015-05-19 11.02.38
Jeg håber du vil tage godt i mod endnu et lille skriv af tanker og følelser, om det at blive pludseligt gravid, med en man ikke kender så godt. Dette indlæg kommer af et andet skriv Gravid efter første date, som du måske nok skal læse inden dette, hvis du ikke allerede er opdateret. Og så skal jeg skynde mig at sige tusinde tak for den overvældende respons fra jer allesammen… tusinde tusinde tak – på det punkt er jeg nok lige lidt mundlam af overvældelse <3

Det er jo en enorm ambivalent følelse, det her med at sige det højt, at min datter slet ikke var planlagt, at hun faktisk var resultatet af en date, men et resultat, der ikke var meningen. Men omvendt, det er sgu det der sker for mange mennesker og det er det der skete for OS. Jeg vil gerne have at det er noget det er i orden at tale om og hvis jeg kan bidrage til at bryde nogle tabuer, så gør jeg gerne det.

Jeg har selv følt min historie som et tabu, men måske bidraget til at rodfæste det, som det, men slut nu! Det er sådan det skete og jeg står gerne ved det. Det er en beslutning jeg aldrig aldrig aldrig nogensinde fortryder – og det er det vigtigste og essensen i mit budskab, i disse indlæg, at selvom ting ikke går, som man regnede med, så kan det stadig ende helt og aldeles fantastisk.
Vi snakker aldrig rigtig med andre om hvordan det hele blev til. Vores familie altså. Det tages som en selvfølge at vi selvfølgelig nok var kærester et godt rum tid, inden vi valgte at blive forældre, men sagen er den, at det var et uheld. Graviditeten, altså. Augusta har vi valgt til og gud ske tak og lov for det for fanden da også.

Hun gør mig til den jeg er i dag – et bedre menneske en dengang, en kvinde med mere retning i livet – og med hende i mit liv har jeg ALDRIG været lykkeligere. Er der nogen der kender det?

Grunden til jeg aldrig har delt vores historie, før nu, er uden tvivl fordi det altså er Augustas historie – også. Og måske den aldrig skulle fortælles? Det er hendes tilblivelse og hendes liv med os jeg skriver om her, og der skulle gå tre år, før jeg turde tage bladet fra munden, for før nu synes jeg ikke jeg har kunnet formidle omstændighederne på den måde, som jeg kan retfærdiggøre hun skal læse det en dag. Jeg har længe tænkt: “ej, hun skal ikke vide hun var > sådan et barn <, der kom til fordi hendes forældre ikke tænkte sig om”, men jeg synes det er pisse vigtigt at få slået fast med syv tommer søm at alle familier er smukke som de er, hvordan de så end er kommet til at være familier. Alle har deres lille unikke historie og er uperfekte. Vi har hvert vores at kæmpe med og hver vores udfordringer. Nogles, som min, har bare nogle svære forudsætninger for at ‘lykkes’, altså som par.

– Og samtidig, for mig, har dét, at skrive disse ord, også en enorm terapeutisk effekt. Jeres respons på mit indlæg har været enormt givende og jeg syens det er fan-fuckig-tastisk som I deler jeres personlige historier også.

Jeg føler lidt jeg kan svare de der spørger hvor længe Mikkel og jeg har kendt hinanden, uden at lyve – nu. Fremover tør jeg måske sige:
Jamen Augusta er 3,5 år, så læg 9 måneder til og så lang tid har vi været i hinandens liv” og stå ved at det er sådan vores familie ser ud og hvor lykkelig jeg er for at have de to i mit liv!

I næste indlæg, som jeg smider på i morgen, vil jeg enormt gerne dele lidt ud af reaktionerne vi fik i vennekreds og familie. Så lige nu vil jeg skrive lidt om hvordan jeg fortalte det – altså breakede nyheden for de nærmeste og om det ret så akavede øjeblik på FØDESTUEN..nemlig da vi mødte hinandens nærmeste for første gang.

   

19 kommentarer

  • Pia

    Hvor er det (endnu) et godt skriv. Og jeg kommer sådan til at tænke på, at jeres søde uheld ikke er meget anderledes end da min mor snød min far, med mig. Min mor ønskede sig vildt en masse børn, men min far brummede nok mest og synes de to første var nok. 11 år og 3 mdr efter den førstefødte besluttede min mor, at de skulle have en mere 😉 Og så kom jeg, hvilket aldrig er blevet fortrudt. Det er en historie vi griner af og jeg tænker bestemt ikke jeres augustas tilbliven er anderledes. Men sikke en sød historie og pisse sejt gjort af jer. Det kræver mod, vilje og lyst til, at stå sammen og gøre den nye situation til noget man aldrig ville have været foruden. Hurra for kærligheden og jeres søde fortælling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Det virker da som om, at Augusta NETOP var meningen med den date. I vidste det bare ikke endnu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Meningsfuldhed, uden at man selv var klar over det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Se, det ER jo en sjov historie, om din tilblivelse 🙂 at din mor så tog beslutningen er måske lidt spøjst, men da du så “kom” var du jo så selvfølgelig lige så velkommen, som dine søskende.. men måske man hører at nogle kvinder tager tyrene ved hornene, når de VIRKELIG vil noget – som f. eks. flere børn 😀 og gør noget ved det? Men det er da også en sød fortælling 🙂

      TAK for dine rare ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg ved at jeg ikke var planlagt – men det har vitterligt aldrig generet mig. Så længe man er elsket, så betyder det næppe det store hvordan man er undfanget, tror jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hun er da bare ekstra meget et kærlighedsbarn – tænk hvordan det havde set ud hvis hun ikke havde valgt at komme så tidligt ind i jeres liv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg blev født et år efter mine forældre mødte hinanden første gang (på dato). De har altid fortalt åbent om det, og har aldrig fortalt det som at “jeg ikke var meningen”, men derimod som hele meningen i, at de mødtes. På den måde har jeg altid følt mig “meningen” 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Dejligt du deler! Og så er jeg nysgerrig… har du oplevet rynken på næsen over jeres historie, eller er der “blot” dig selv der føler at det er tabu? Min erfaring er nemlig at det er meget normalt at man, også blandt folk der har været sammen i mange år, bliver gravid og så beslutter at give it a go. Jeg er selv resultat af dette og mine forældre var sammen indtil den dag min mor døde.
    Men kender også mange der ligesom dig lige har mødt hinanden da de bliver gravide og så vælger at få barnet. Og vel og mærke bliver sammen lang tid derefter.
    Igen, super sejt at du deler din historie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg HAR oplevet rynken på næsen, desværre. Og snakken i krogene – men det er måske også uvished.
      Men jo, jeg tror faktisk du har ret, det kan godt være, som jeg skriver i dette indlæg, også selv gjort det til mere end det er, måske.. men jeg har også virkelig følt jeg ikke har kunnet snakke meget om det. Måske fordi jeg havde en følelse af at det var pinligt?
      Jeg tror der er flere af disse historier, end man tror, men når man ikke støder på andre, så kan man hurtigt føle sig ene. Så er det bare herligt at der er folk som dig, der kan dele 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Ååh, der er så mange børn der ikke er planlagte… 50 % faktisk 🙂 Og uplanlagt er ikke lig med uønsket! Da jeg fandt ud af jeg var gravid med nr 1 skulle jeg havde været i Afrika en uge senere, og arbejde i 3 mdr… Men sådan skulle det ikke være. Her er 2 ud af 3 ikke rigtigt planlagt (Vi er åbenbart hyper fertile:-D ) men de bliver ikke mindre elskede af den grund…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    uplanlagte børn er også ønskebørn💕 Vi havde planlagt, at i skulle lave en baby i 2017. Baby er snart to år gammel og er født i ’14, en måneds tid inden vores toårs dag. Ham valgte vi i den grad til, da han totalt undercover havde lusket sig til at sætte sig fast i min mave😄 Han var ikke planlagt men præcis lige så velkommen, ønsket og elsket, da vi opdagede ham.
    Men jeg tager da mig selv i at forklare – “Altså vi havde jo også været sammen i lidt over et år og ville gerne have børn sammen en dag. Og vi boede jo også sammen og havde købt et par katte og sådan…”. Jeg føler lidt et behov for at forklare, at det altså ikke var på dén måde. Uden at jeg ved hvorfor.. For jeg synes virkelig, at det er helt fint med uplanlagte børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg kan sagtens se hvad du mener, for jeg har det jo lidt på samme måde.. selvom uplanlagtheden bestemt var der, så er det som om historien er bedre, når man har valgt det aktivt til. Men det er jo ikke altid man kan styre slagets gang og bestemme hvad, hvornår og hvordan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Uplanlagte børn er jo meget almindelig, selvom folk ikke snakker højt om det. Som ung er det næsten mere accepteret at lave en ups’er end tage et bevidst valgt.

    Synes det er stærkt at du deler din historie!

    Mvh. En kvinde der på 5år gik fra at fest sig igennem livet uden sorger eller omtanke. Til at have et ønskebarn, lavet fuldt bevidst i hormonbehandling. Fordi den rigtige mand dukkede op og informationen om den manglende fertilitet satte uret i gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den uvidende

    Altså, så fin en historie I har 🙂 min dreng der nu er syv år er også i den grad uplanlagt. I en alder af 21 fandt jeg ud af, at jeg var gravid i uge 11+3. Brugte ellers p-piller, så han var klart en lille fighter 😁Havde haft normal blødning indtil da. Dengang troede lægerne at det var en kommende abort der gav smerter i underlivet på mig. Men drengen blev sgu i maven, og et halvt år efter fødte jeg ham 🙂 selvom drengen i den grad er uplanlagt, så er jeg megataknemlig for at han kom. Nu har han en søster på snart tre år, der i den grad er planlagt. Men åh, jeg kan ikke forestille mig et liv uden min overraskelsessøn ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bülow

    Som at læse min egen historie… Og gudskelov for at det sker/skete, OGSÅ selvom det er på første eller anden date. Jeg sidder selv i dag med min datter på 3 år, og min anden datter på 5 mdr, og ja, hende den første var et heldigt uheld, og vi blev først kærester efter hun blev født, for vi kendte sgu ikke hinanden 😀 men ved du hvad, jeg er SÅ taknemmelig for at have prøvet at få børn på den utraditionelle måde, for her anden gang var det ligesom planlagt 😉 Det var den vildeste oplevelse i hele mit liv (som om det at få børn ikke er vildt nok) men så at vælge det med en fremmede, som senere viser sig at være manden i mit liv. Det er sgu da sådan lidt Hollywood film agtigt! fedt du deler din historie ! Stort kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MÅ MAN KØBE SKOLDKOPPER?