VORES WEEKEND I AMSTERDAM

FORRESTEN #4: STRIKKEGLÆDE, BOTOX OPLEVELSE OG EN JULEGAVEIDÉ

Indeholder reklamestrikpa093413

Jeg synes godt man kan slippe afsted med et lille ‘forresten-indlæg’ på denne fredag eftermiddag, ikke sandt? Som jeg før har skrevet og måske undskyldt med, så må indlæg da være ligesom slik: det er fint når det er blandet, men så håber jeg bare I kan finde hoved og hale i de her forskellige forrestner jeg har på hjerte 🙂 Jeg har i hvert fald lige smidt mig i sofaen i ti minutter, mellem mit fri-fra-arbejde og hente-Augusta, som lægger stort op til at jeg lige skulle gribe puteren til lidt tasteri.

For dælen hvor jeg strikker for tiden… Min gode veninde, der er højgravid og derved har givet anledning til MANGE følelser – som jeg nok skal komme ind på en anden dag, snart – har jeg skaffet en fantastisk kyse til fra PetiteKnit, som jeg før har nævnt her på bloggen, for hvis man er en stikentusiast (som jeg er gået hen og blevet.. #NeverNotKnitting, som man siger inden for den verden), så bør man lure med dér. Eller hvis man “blot” er til lækre billeder med en stærk sans for æstetik. Er den ikke herlig den lille sag? Opskriften kan købes her, til 20 kr. – den hedder Rigmors kyse.
Jeg har selv strikket den model der hedder Lillebrors Romper, til en anden veninde, og jeg synes selv den blev rigtig fin – og så er den altså ret så enkel at fabrikere siger jeg jer! Jeg fik lavet tre på fire dage! Liberyknapperne og garnet er fra min pynteglade genbo, Yarnfreak. Romperen er strikket i lamauld fra Camarose og til den mindste størrelse skal der kun ét nøgle til, når det foregår på pind 3 🙂

Jeg har jo ikke lagt skjul på at jeg skulle have Botox og hvis du ikke har læst det, så står der lidt her om hvorfor jeg gjorde det. En ud af seks syndige sandheder. I går fik jeg det så gjort, hos en herlig sygeplejerske hos Nygart i Aarhus. Det er total usponsoreret det her om behandlingen og selvom jeg normalt ikke flager med det, når det ikke er, for når der er købt eller betalt noget som helst omtale her på domænet, så skriver jeg det T Y D E L I G T, så er der er en del bloggertyper der samarbejder med Nygart – men ikke jeg. Så er det sagt 🙂 Jeg skal nok vise et efterbillede, men da jeg først fik det ordnet i går så er det ikke sikkert at effekten er der helt endnu, så I – og jeg – må lige vente lidt endnu.
Det gjorde faktisk ikke særlig ondt. Jeg mener, der var da to stik, men det var ikke på den der bi-stik agtige måde, som det er med stivkrampe. Det var et lille nålestik og den var hurtigt ude igen. Bum! Easy peasy! Jeg glæder mig så meget til at se resultatet og måske jeg må låne Nygarts før- og efterbilleder, når efterbilledet er blevet taget? I’ll ask!

p1010772

og så et lille ekstra forresten, og for de der ikke følger med på SnapChat virker det måske pusseløjerligt, men sagen er den at jeg har vist en drage dér, som jeg har fået mange spørgsmål på efterfølgende, selvom jeg i samme ombæring også sagde hvor den kan erhverves. Den fine Wonderland Drage, som Augusta har fået i gave, kan (kun) købes i Bilka og Føtex – og er lige nu nedsat forresten. Augusta er ellevild med det nuttede dyr og den larmer altså lidt mere, end så meget andet af hendes ikke-lyd legetøj, men det er måske jo også derfor den er skide skæg. Den kan gå og lægge et æg (med en babydrage i).
Måske det er en julegaveidé til jeres børn?

NÅ! Men NU vil jeg hente mit yndlingsbarn i børneren og håbe på de de har efterårshygget lige så meget, som de gjorde i går.. ja, boller og kakao – spørg om jeg var misundelig?

KH. Johanne

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES WEEKEND I AMSTERDAM